Læsetid: 3 min.

Maja har fundet en metode, der kan revolutionere behandlingen af skrumpelever

Med hidtil uset nøjagtighed og inspiration fra franske ostehandlere bruger Maja Thiele ultralyd til at opdage skrumpelever hos folk, der drikker for meget. Det kan redde tusinder af danskere, der i dag diagnosticeres med den dødelige sygdom alt for sent – og her taler vi ikke kun om drankeren nede på bænken
Ph.d. Cup-finalist Maja Thiele forsker i alkoholskader i leveren.

Ph.d. Cup-finalist Maja Thiele forsker i alkoholskader i leveren.

Thomas Nielsen

21. april 2017

Så sad hun dér i konsultationsrummet: En kvinde i 50’erne, gul i huden og med pindetynde arme og en udspilet mave, som var hun gravid i tiende måned. Læge Maja Thiele vidste med det samme, at der ikke var meget at stille op. Alligevel stillede hun de obligatoriske spørgsmål: Hvor meget drak hun? Havde hun mon holdt sig til Sundhedsstyrelsens retningslinjer?

»Jeg har bare drukket så meget, som vi nu drikker i Charlottenlund,« svarede fruen, der på det tidspunkt formentlig havde haft skrumpelever i ti år uden at vide det.

»Hun var ikke alkoholiker. Hun var som så mange andre bare glad for lidt hvidvin til frokosten, nogle drinks med veninderne, måske en lille flaske rødvin med sin mand om aftenen, og samlet set er det bare løbet op,« fortæller Maja Thiele, der er ph.d. og lektor i leversygdomme og oplever, at alt for mange patienter med skrumpelever diagnosticeres for sent.

Så sent, at kun halvdelen er i live tre år efter deres diagnose. 

Men sådan behøver det ikke længere være. For i frustration over den gængse screening med blodprøver, der er så usikre, at man lige så godt kan slå plat eller krone om diagnosen, har Maja Thiele fundet en metode, der kan revolutionere behandlingen af skrumpelever: en særlig form for ultralydscanning, der med hidtil uset nøjagtighed forudser skrumpelever hos folk, der drikker for meget.

Thomas Nielsen

Inspirationen kommer fra den lidt besynderlige erkendelse, at en rask lever på mange måder minder om en moden brie.

Resultatet er tiltrængt hjælp til tusinder af danskere, der hvert år bliver ramt af et sygdomsforløb, som er omgærdet af stigmatisering og misforståelser.

»Mange tænker, at du skal være en sut for at få skrumpelever. Men bare fordi du nøjes med en flaske vin hjemme i villaen, er du ikke nødvendigvis mere beskyttet end dem, der drikker en hel flaske vodka nede på bænken,« siger Maja Thiele, som har lavet sit ph.d.-projekt i samarbejde med SDU-professor Aleksander Krag.

»Skrumpelever er et stort samfundsproblem, for den rammer folk midt i deres livs sommer. Gennemsnitsalderen er kun 56 år.«

Umoden ost, syg lever

Skrumpelever er faktisk et misvisende ord for sygdommen, der hver år slår mellem 1000 og 3000 mennesker ihjel på grund af alkoholindtag. Det handler nemlig ikke om størrelsen, men om mængden af arvæv i leveren.

Kun én ud af ti har en skrøbelig lever, der danner arvæv på grund af alkohol, men omkring 600.000 danskere drikker hver dag mere end to-tre genstande og er dermed i farezonen.

»Med den særlige ultralydscanning, elastografi, kan vi rykke diagnosetidspunktet fem til ti år frem, så patienten får en chance for at nedsætte sit alkoholforbrug, inden point of no return,« siger Maja Thiele.

Det er her, brien kommer ind i billedet.

Franskmændene havde nemlig engang et problem med deres oste. Ville de teste, om en brie eller camembert havde nået den rette modenhed, måtte de først skære den over og dermed ødelægge skorpen.

Det ærgrede man sig over i fødevareindustrien, som derfor i 1980’erne kom på den ide, at man kunne sende ultralydbølger ind i osten. Her viste det sig, at mens en umoden ost er stiv og derfor vibrerer meget, er en moden ost blødere og mindre vibrerende, når den bliver udsat for ultralyd.

Og på samme måde med menneskets lever. En alkoholskadet lever bliver stivere og stivere, jo mere arvæv, der er i den – så hvorfor ikke måle skrumpelever med elastografi?

Thomas Nielsen

Det gør ondt

Standardmetoden til at diagnosticere skrumpelever er i dag at tage en vævsprøve af leveren. Et risikabelt indgreb, der i enkelte tilfælde kan udløse livstruende blødning fra leveren. Og så gør det ondt.

»Det er ikke rart for mig at stikke en lang nål ind i siden på patienten, og det er bestemt heller ikke rart for personen i den anden ende af nålen,« siger Maja Thiele.

Før vævsprøven kommer blodprøverne, der mildest talt er upræcise.

»Den praktiserende læge har ikke en kinamands chance for at opdage skrumpelever på den måde. En enkelt blodprøve tager fejl i halvdelen af tilfældene,« siger Maja Thiele.

Derfor er mange patienter med en normal lever gennem tiden blevet henvist til smertefulde undersøgelser, mens lige så mange syge er blevet overset.

»Men nu kan vi med ultralyd på en meget skånsom måde og – som de første i verden – med 96 procents sikkerhed opdage alkoholisk skrumpelever,« siger Maja Thiele, der ønsker at »rokke ved stigmatiseringen af patientgruppen«.

For der er tale om patienter, som ikke har haft mange til at tale for sig i forskningsverdenen og i politik, forklarer hun.

»Men jeg vil gerne være deres ambassadør.«

Videnskapløb 2017

Bliv klogere på slangegift, atomure, saltenergi, skrumpelevere og relationer i børnehøjde – og få historisk perspektiv på forholdet mellem politik og videnskab i en postfaktuel og populistisk tid.

Andre artikler i dette tillæg

  • Ingen i Italien lytter til de intellektuelle

    21. april 2017
    Italiens universitetsintellektuelle har meget svært ved at komme til orde i offentligheden. Før i tiden stod de politiske partier i kø for at smykke deres opstillingslister med intellektuelle, men i de seneste årtier er forskernes autoritet blevet undergravet
  • Når vanvid griber universitetet

    21. april 2017
    Tilbageblik. I 1970’erne fik nymarxismen forfærdende mange studerende og ældre intellektuelle til at gå fra snøvsen. Danmark blev ramt af et kollektivt tab af dømmekraft, mener David Rehling, der i dette essay genbesøger sin stormomsuste studietid
  • Er fri forskning på tilbagetog i den gamle østblok?

    21. april 2017
    Da Muren faldt, spredte den akademiske frihed sig fra Vesten til de postkommunistiske lande, men med de nationalistiske strømninger i flere central- og østeuropæiske lande kan ønsket om at kontrollere forskerne genopstå. Indtil videre er det dog først og fremmest i Ungarn, at det politiske pres øges, mens forskningen i resten af regionen primært er udfordret af dårlig økonomi
Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Er det første gang du skal stemme til et folketingsvalg?
Vi giver alle førstegangsvælgere gratis digitalt abonnement under valget.

Tilmeld dig

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Der er ingen kommentarer endnu