Læsetid 3.7114285714286 min.

På Jordens Dag går videnskabsfolk på barrikaderne

Idéen blev undfanget af nogle unge amerikanske forskere i februar og giver sig nu udslag i over 500 forskermarcher verden over. I USA er både grundforskning og anvendt forskning truet af præsident Trumps sparekniv, men der er også udbredt frygt i videnskabsmiljøet for, at befolkningens tillid til forskningens nytteværdi skal dale yderligere
Idéen blev undfanget af nogle unge amerikanske forskere i februar og giver sig nu udslag i over 500 forskermarcher verden over. I USA er både grundforskning og anvendt forskning truet af præsident Trumps sparekniv, men der er også udbredt frygt i videnskabsmiljøet for, at befolkningens tillid til forskningens nytteværdi skal dale yderligere
Jessica Rinaldi
21. april 2017
Delt 7 gange

BOSTON – I midten af marts offentliggjorde Det Hvide Hus en skitse til næste års finanslovsforslag med den løfterige titel: ”America First: A Budget Blueprint to Make America Great Again.”

Planen sendte chokbølger gennem forskningsinstitutter og offentlige og private universiteter i USA.

Videnskabsverdenen var på forhånd klar over, at præsident Donald Trump og de af hans rådgivere, der kommer fra det Republikanske partis libertære og erhvervsvenlige fløje, er fjendtligt stemt over for især klimaforskning.

I dele af partiet er det også en udbredt indstilling, at investering i grundforskning skal give et synligt økonomisk afkast. Ellers må det private erhvervsliv træde til med egne midler. Trump og hans tilhængeres åbenlyse foragt for videnskabeligt beviste kendsgerninger – deres opfattelse, at alle fakta kan tolkes og perspektiveres – var også velkendt i det videnskabelige miljø.

Alligevel havde ingen ventet et så frontalt angreb på både grundforskning og anvendt forskning fra den nye regerings side, fordi det for forskere virker så selvindlysende, at nedskæringer i den størrelsesorden kan bringe USA's internationale konkurrenceevne i fare.

Miljøagenturet skal spare 31 pct. Dets afdeling for forskning og udvikling skal halveres. National Institutes of Health (der er 27 institutter) skal ifølge budgetforslaget beskæres med 5,8 mia. dollar eller 20 pct. Energiministeriets fem nationale laboratorier, der udfører grundforskning, står for skud ligesom National Science Foundation, som uddeler syv mia. dollar om året i støtte til grundforskning.

Listen er lang og opsigtsvækkende for et land, der har ligget milevidt foran andre i grundforskning og innovation siden Anden Verdenskrig og som stadig ligger solidt i spidsen trods Kinas halen ind på USA.

»Trumps America First-budget svarer til at give stafetten for USA’s globale teknologiske lederskab videre til Kina,« skrev økonomen Jeffrey Sachs for nylig i en kronik i The Boston Globe.

Biofysikeren Lukas Tamm, der er professor på University of Virginia School of Medicine og leder af Tamm Lab, er mere direkte i sin kritik af Trumps videnskabsfjendtlige budgetforslag.

»Jeg tror ikke, præsidenten forstår betydningen af langsigtede investeringer i forskning. Han kommer fra ejendomsbranchen, hvor man tænker i øjeblikkelig profit fra køb og salg. Sådan fungerer det ikke i den farmaceutiske industri, der er afhængig af statsfinansieret grundforskning,« siger professor Tamm.

Lukas Tamm er formand for Biophysical Society, hvis medlemsskare tæller 9.000 forskere, hvoraf 3.000 arbejder udenfor USA. Foreningen er en af mange, der har meldt sig som støttepartner til March for Science, der finder sted på Jordens Dag i morgen i Washington, D.C. og i adskillige andre amerikanske storbyer.

Initiativet, der er inspireret af Women’s March 20. januar, har spredt sig til hele verden.

I midten af april var 514 marcher blevet registreret på de amerikanske arrangørers website. Videnskabsfolk planlægger at marchere i Europa, Sydamerika, Australien og Sydafrika, i flere afrikanske lande samt i Indien, Sydkorea, Japan, Filippinerne og Hongkong. Synligt fraværende er de to giganter indenfor forskning og udvikling: Kina og Rusland.

Der findes ikke nogen historisk præcedens for, at forskere vælger at stige ned fra elfensbenstårnet eller at strømme ud af deres laboratorier og ned på gader og torve for med kulørte skilte i hænderne at forsvare deres hverv imod budgetnedskæringer og en voksende mistillid fra politikere og dele af befolkningen til forskeres politiske neutralitet.

Det tætteste man kommer på en historisk parallel er videnskabsfolks gadedemonstrationer i 1950’erne imod atombomben, hvor berømtheder som kernefysikeren Albert Einstein deltog.

»Forskningsmiljøet anså dengang atombomben for at være en eksistentiel trussel,« sagde videnskabshistorikeren Naomi Oreskes fra Harvard University for nylig til Boston Globe. En parallel, Oreskes forklarede i en tale til en forskermarch i februar i Boston:

»Tilsvarende føler mange i dag det samme akutte behov og moralske imperativ til at gøre modstand. Det er ikke os, der har politiseret videnskaben. Vores forskning er blevet politiseret af folk, der afviser objektiv viden, fordi den strider imod deres verdensanskuelse, imod deres politiske ideologi eller imod deres økonomiske interesser.«

Flere videnskabsfolk, Information har talt med, understreger, at den skeptiske holdning overfor nytteværdien af forskning i USA ikke er ny.

»I dele af samfundet har man svært ved at forstå, hvad naturvidenskab går ud på og hvilken rolle det spiller. Folk har ingen klar fornemmelse af vores samfundsnytte, og det skyldes formentlig en kløft mellem forskningslaboratoriet og folks hverdag,« siger Peter Vikesland, professor i ingenørvidenskab med speciale i miljø på Virginia Polytechnic Institute and State University.

Vikesland er siddende formand for Association of Environmental Engineering and Science Professors, der også slutter op om March for Science.

Ingenørprofessoren mener dog ikke, at den manglende respekt i offentligheden for forskning og rationel tænkning er særlig udbredt i USA.

»Problemet er snarere, at folk lever i deres egne informationsbobler. De ser os forskere som nogle bedrevidende, der afviser at komme ned i øjenhøjde med dem. Det er vores udfordring. De skal lære at forstå, at vi er lige så meget medlemmer af samfundet som dem, og vi må til gengæld lære at forstå deres problemer,« siger Vikesland.

Hans polytekniske universitet i vestlige Virginia ligger i nærheden af en region, hvor den ene kulmine efter den anden er blevet lukket gennem de sidste 10-15 år, og mange minearbejdere ikke kan finde jobs til en løn, som gør det muligt at opretholde deres hidtidige levestandard.

»Der er stærkt behov for en diskussion om, hvad vi kan gøre for at forbedre levestandarden. Jeg ved ikke, hvad vi videnskabsfolk kan gøre, men vi bør være mere involveret i at finde løsninger sammen med politikere, skoler og kirker. Og her tror jeg, at forskermarchen kan starte en offentlig debat,« siger Vikesland.

Men det er sin sag at drive forskere ud af de velpolstrede universiteter og laboratorier, fremfører botanikeren Sarah Davidson Evanega fra Cornell University. Evanega er initiativtager til og leder af Alliance for Science, der søger at forbedre fødevaresikkerhed og modstand mod klimaforandringer gennem øget adgang til videnskabelig innovation. Organisationen får støtte af Gates Foundation.

»Det ligger ikke til forskere at være aktivister. De tøver med at stikke hovedet for langt frem og med at overfortolke vores data. Det er en enorm ulempe, fordi vi i debatten er oppe imod aktivister, lobbyister og politikere,« mener Sarah Davidson Evanega, der forsker i genmodificerede afgrøders betydning for fødevaresikkerhed i udviklingslande.

Men forskermarchen kan give videnskabsfolk en platform, der kan bruges til at kommunikere forsknings betydning mere direkte til befolkningen.

»Den nye generation af forskere er allerede langt mere engageret i at kommunikere med samfundet. Det sker gennem sociale medier. Den stereotype beskrivelse af en forsker isoleret i et laboratorium er efterhånden noget tyndslidt,« siger Evanega.

Et eksempel på forskeres effektive udnyttelse af sociale medier er twitterhashtagget #actual living scientist, under hvilket videnskabsfolk fortæller om deres forskningsprojekter.

Et mere direkte engagement i den offentlige debat kan imidlertid også have en slagside. Risikoen er, at forskere ved at marchere eller offentligt kritisere f.eks. Trump-regeringens planlagte nedskæringer bliver identificeret af den ene eller anden side som politiske aktører.

»For os er det meget vigtigt, at vi ikke bliver set som partiske. Det er selvfølgelig politisk at marchere, men vores dagsorden ligger hverken til højre eller venstre. Vi forsvarer betydningen og værdien af forskning for samfundet,« siger biofysikeren Lukas Tamm fra University of Virginia.

Nogle amerikanske videnskabsfolk har været bekymret over, at klimaforskere spiller stor rolle i planlægningen af March for Science. Klimavidenskab er yderst upopulær hos »et lille og højrøstet mindretal« i den amerikanske befolkning, som Sarah Davidson Evanega fra Cornell University formulerer det.

Det har givet anledning til intens debat i de forskellige foreninger, der tilslutter sig forskermarchen. I Biophysical Societys bestyrelse debatterede medlemmerne i lang tid om, hvorvidt de skulle deltage som organisation i marchen eller ej.

»Der var en del, der frygtede, at foreningen vil blive beskyldt for at være venstreorienteret. Men beslutningen om at deltage endte med at blive truffet enstemmigt. Der står for meget på spil til, at vi kan tie,« fortæller professor Tamm.

I Association of Environmental Engineering and Science Professors var nogle bestyrelsesmedlemmer også nervøse for en politisering ar marchen.

»Men ærligt talt,« siger foreningformand Peter Vikesland fra Virginia Tech. »Vi befinder os allerede i den politiske krydsild, fordi ordet miljø indgår i vores navn.«

Videnskapløb 2017

Bliv klogere på slangegift, atomure, saltenergi, skrumpelevere og relationer i børnehøjde – og få historisk perspektiv på forholdet mellem politik og videnskab i en postfaktuel og populistisk tid.

Andre artikler i dette tillæg

  • Ingen i Italien lytter til de intellektuelle

    21. april 2017
    Italiens universitetsintellektuelle har meget svært ved at komme til orde i offentligheden. Før i tiden stod de politiske partier i kø for at smykke deres opstillingslister med intellektuelle, men i de seneste årtier er forskernes autoritet blevet undergravet
  • Når vanvid griber universitetet

    21. april 2017
    Tilbageblik. I 1970’erne fik nymarxismen forfærdende mange studerende og ældre intellektuelle til at gå fra snøvsen. Danmark blev ramt af et kollektivt tab af dømmekraft, mener David Rehling, der i dette essay genbesøger sin stormomsuste studietid
  • Er fri forskning på tilbagetog i den gamle østblok?

    21. april 2017
    Da Muren faldt, spredte den akademiske frihed sig fra Vesten til de postkommunistiske lande, men med de nationalistiske strømninger i flere central- og østeuropæiske lande kan ønsket om at kontrollere forskerne genopstå. Indtil videre er det dog først og fremmest i Ungarn, at det politiske pres øges, mens forskningen i resten af regionen primært er udfordret af dårlig økonomi
Bliv opdateret med nyt om disse emner

Prøv Information gratis i 1 måned

Klik her

Allerede abonnent? Log ind her

Sarah Davidson Evanega

  • Født i 1975 i USA
  • B.A. fra Reed College i 1998 og ph.d. i botanik fra Cornell University i 2009
  • Adjungerende lektor i landbrugspolitik på Cornell University og direktør for Alliance for Science
  • Forsker i GMO-afgrøders betydning for fødevaresikkerhed i udviklingslande og har udviklet et online-kursus om politiseringen af temaet sammen med en landbrugsøkonom og politolog

Lukas Tamm

  • Født i 1954 i Schweiz
  • M.A. fra Cornell University i 1978 og ph.d. i biofysik fra Universität Basel i 1982
  • Siden 1990 professor på University of Virginia School of Medicine i molekylær fysiologi og biofysik. Leder af Tamm Lab, der laver grundforskning i ebola og hiv-vira og støttes af forbundsstatens National Institutes of Health

Peter Vikesland

  • Født i 1971 i USA
  • B.A. fra Grenell College i 1993, ph.d. i ingenørvidenskab (miljø) fra University of Iowa i 1998 og postdoc-studier ved Johns Hopkins University 1999-2001
  • Forsker i anvendelse af nanoteknologi til fremstilling af drikkevand

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Der er ingen kommentarer endnu