Læsetid 1 min.

Radio Information: Trump bomber Syrien, optur over ombudsmanden, Shittown og sure Sass

Nu kan du høre Informations nye podcast, Radio Information
Nu kan du høre Informations nye podcast, Radio Information
Mia Mottelson
6. april 2017

Der gik 77 dage, så opgav Donald Trump ’America first’. Informations chefredaktør Rune Lykkeberg ser på perspektiverne i at angribe en diktator, der kan tåle meget mere ødelæggelse, end vi kan.

Indlandsredaktør Anton Geist får optur i studiet over Ombudsmanden, der har udtalt, at man ikke kan nægte aktindsigt til medier, fordi de skriver kritisk journalistik.

Shittown alias S-town er en ny podcastserie fra folkene bag megasuccessen Serial. Vi lytter med, og Informations Lone Nikolajsen anmelder.

Og så er avisens David Rehling – en af Socialdemokratiets kritikere, Henrik Sass Larsen sammenlignede med svin – i studiet for at forklare, hvorfor han alligevel godt kunne finde på at stemme på S.

God lytter!

PS: Har du brug for hjælp til at lytte til podcasts på din telefon, så læs afsnittet "Hjælp" på information.dk/podcast.

Radio Information

Få endnu mere ud af Information med vores podcast, Ugemagasinet Radio Information, med det bedste fra ugen.

Her på siden kan du abonnere på Radio Information og tilmelde dig podcastens nyhedsbrev, så du får besked i din indbakke, når der er et nyt afsnit af Radio Information.

Der er mere...

Lyt også til Moderne Ideer, podcasten der giver svar på tidens store udfordringer, og Deutschstunde, podcasten der genintroducerer den tyske højkultur.

Seneste podcasts

Bliv opdateret med nyt om disse emner

Træt af forstyrrende annoncer?

Få Information.dk uden annoncer for 20. kr. pr. måned

Køb

Er du abonnent? Så slipper du allerede for annoncer. Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Brugerbillede for Mikael Bjerrum
Mikael Bjerrum

Som synshandicappet, som ikke kan læse papiravisen, synes jeg det er fremragende, at Information nu producerer lyd. Jeg kan dog ikke forstå at vi skulle frem til 2017 før det kunne lade sig gøre for en avis, der årligt modtager 25 mill. i offentlig støtte - og mener at det er tyndt at man kun har mulighed for at producere 47 minutter om ugen.
Indholdet i den første podcast er mildt sagt også tyndt: chefredaktørens generelle betragtninger over en begivenhed, der skete fem dage tidligere, lidt snik-snak, en anbefaling af en engelsk-sproget (sic!) podcast og så lidt Savage Rose. Det må I sgu kunne gøre bedre med det materiale I har foran jer fra seks hele papiraviser. I am not impressed. P.S. Vil lige nævne at andre medier faktisk beder deres journalister om at speake deres egne artikler, som så er tilgængelige som podcasts.

Brugerbillede for Charley Kristensen
Charley Kristensen

At Trump's talsmand Sean Spicer er så historisk uvidende, at han kan sige det, er ikke overraskende, men at høre Informations chefredaktør Rune Lykkeberg fremføre samme påstand er godt nok lidt chokerende, nemlig at Hitler ikke brugte kemiske våben. Han brugte dem muligvis ikke på selve slagmarken, men at han gassede flere millioner mennesker, herunder en stor del af sin egen befolkning, i sine berygtede koncentrationslejre, er dog vist nok en indiskutabel sandhed. Jeg håber, at det var en svipser, hr. Lykkeberg? Eller mener du ikke, at Zyklon B er et kemisk våben?