Læsetid 5 min.

Vidensformidling er en demokratisk nødvendighed

Når Ph.d. Cup for femte gang løber af stablen, lægges der ikke bare vægt på forskningsresultater—det handler også om at fortælle den gode historie
PH.D. CUP-finalisterne fra 2016, hvor læge Lars Boesen vandt for sin forskning i, hvordan man ved hjælp af MR-scanning kan konstatere prostatakræft.

PH.D. CUP-finalisterne fra 2016, hvor læge Lars Boesen vandt for sin forskning i, hvordan man ved hjælp af MR-scanning kan konstatere prostatakræft.

Jakob Dall

21. april 2017

»Hvis forskerne lukker sig inde bag en hård skal, så bidrager det kun til at skabe skel i samfundet,« siger Carsten Nymann, som er chef for DR’s nye videnscenter ved DR Nordjylland i Aalborg og en af tovholderne på Ph.d. Cup 2017.

»Det er vigtigt at komme ud og skabe det brede ejerskab hos befolkningen, ikke bare i forhold til opbakning omkring forskningen, men også i forhold til at befolkningen måske får et mere positivt syn på fremtiden, fordi man faktisk ved, hvad det er for nogle fremskridt, som forskerne gør.«

Ph.d. Cup, der nu kører på femte år, er et samarbejde mellem Information, DR og Lundbeckfonden. Konkurrencen retter projektørlampen på fem finalister—som har gennemgået en screeningsproces, hvor deres forskning og evne til at formidle den er blevet nøje gransket—der den 27. april får mulighed for at præsentere deres arbejde på scenen i DR i et show, der sendes på DR2 d. 29. april.

PH.D. CUP 2017

  • Informations Ph.d. Cup forsøger at sætte fokus på landets ph.d.-studerende og få deres forskning ud til en bred offentlighed.
  • Cuppen er etableret i et samarbejde mellem Lundbeckfonden, DR og Information.
  • Dommerkomiteen består af astrofysiker Anja C. Andersen, samfundsforsker Maja Horst, hjerneforsker Albert Gjedde, filosof Jesper Ryberg, litteraturprofessor Anne-Marie Mai, speciallæge i infektionssygdomme Lars Østergaard og psykologiprofessor Barbara Hoff Esbjørn.
  • Vinderen af Ph.d. Cup 2017 kåres ved et stort finaleshow i DR Koncertsal, der vises på DR2 lørdag den 29. april klokken 20.

Mere på phdcup.dk

Forskningen skal sælge sig selv

»Det handler om at få videnskaben ud at leve,« siger Carsten Nymann. »Helt overordnet handler Ph.d. Cup om at dyrke den gode videnskabelige formidling og historiefortælling. God, sund og valid forskning er altid vigtig, men i vores optik skal den ud at leve og fortælles til et større publikum. Det er formidlingen og det at kunne vinkle det journalistisk på den bedst mulige historie, der kommer i spil.«

Carsten Nymann mener også, at Ph.d. Cup kan være med til at skabe en øget interesse for forskning blandt unge, der måske har overvejet det som en karrierevej. Når forskningen videreformidles og gøres til folkeeje, kan det hjælpe med at tiltrække nye generationer, men det er også med til at nedbryde fordomme om forskere og forskningsarbejdet.

Ph.d. Cup er også med til at sprede et helt basalt kendskab til, hvad det vil sige at arbejde på en ph.d. »Det lyder simpelt, men det er det måske ikke for folk, der ikke er i universitetssystemet. Så bare det at få begrebet ud er egentlig et fint resultat. Hver gang vi får en Vincent Hendricks eller en Svend Brinkmann eller en Peter Lund Madsen, som bryder igennem muren til det brede flertal, så gavner det enormt meget, og på den måde har det stor betydning, at vi får prøvet nye talenter af igennem Ph.d. Cup.«

»De gode historier brænder altid igennem. Hver gang vi kan opdyrke en forsker, der går rundt med et veludviklet fortællergen, så er det med til at bryde fordomme ned,« siger Carsten Nymann.

Uddannelses- og forskningsminister Søren Pind mener, at tendensen med at miskreditere forskerne allerede begyndte i 00’erne herhjemme med daværende statsministers Anders Fogh Rasmussen ord om ’eksperttyranni’ i en nytårstale
Læs også

Det med at gøre op med fordomme omkring, hvad forskning egentlig består i, genkender Lars Jørgen Østergaard, der ud over at være speciallæge i infektionssygdomme også er medlem af det dommerpanel, der har udvalgt finalisterne til Ph.d. Cup 2017.

»Jeg tror også, det er med til at bryde nogle mure ned. Jeg sidder selv i Folkeuniversitetets bestyrelse, som netop har til formål at bringe ny viden ud til den almindelige befolkning. Det er ekstremt succesfuldt; det tiltrækker virkeligt mange mennesker, når forskning formidles på en forståelig måde. Der er et enormt stort ønske blandt befolkningen om at få mere viden om, hvad der sker.«

Fokus på den gode historie

»Viden, der ikke deles, er nytteløs viden. Forskere skal selvfølgelig også dele viden med dem, der kan forstå, hvad de taler om, men grundlaget for et demokratisk samfund er vidensdeling. Og når der er nogen, der har betalt dig for at udføre forskning, har du også pligt til at give tilbage igen,« siger Lars Jørgen Østergaard.

Han understreger også, at det er uhyre vigtigt for forskningen i Danmark at komme bredere ud end blot til universitetsmiljøet. »Det er ekstremt vigtigt, når man laver forskning, at man også får det formidlet bredt,« siger Lars Jørgen Østergaard.

»Det er jo ofte samfundet, der har finansieret den forskning, der bliver bedrevet. Så er det rimeligt, at befolkningen får noget tilbage i form af viden om, hvad den nye viden, der skabes, egentlig omfatter.«

Tiltag som Ph.d. Cup kan være med til at genererer nye spørgsmål baseret på den vidensdeling, der finder sted. »Det kan inspirere andre forskere til at gøre noget andet. Tænke på en ny måde og sætte noget helt nyt i værk.«

Tidligere vindere af Ph.d. Cup:

  • 2016. Læge Lars Boesen vandt for sin forskning i, hvordan man vha. af MR-scanning kan konstatere prostatakræft.
  • 2015. Planteforsker Johan Andersen Ranberg vandt for sin forskning i naturstoffer, der kan være med til at forebygge, at man driver rovdrift på naturressourcer.
  • 2014. Molekylærbiolog Eva Greibe argumenterede i finalen for, at brystmælk kun har vitaminer nok til at dække det nyfødte barns næringsbehov de første fire måneder af barnets liv.
  • 2013. Musikterapeut Stine Lindahl Jacobsen vandt Ph.d. Cup for sit arbejde med musikterapi i undersøgelser af sårbare og udsatte familier.

Historien bag tallene

Professor i litteratur ved Syddansk Universitet Anne-Marie Mai er dommer ved Ph.d. Cup for tredje gang, og for hende handler det om, at se historien bag forskningen.

»For mig er det spændende ved de vidensområder, jeg ikke kender så godt selv, at mange af de her unge forskere også er i stand til at få fortalt en god historie om, hvorfor deres arbejde er så vigtigt, og hvorfor de har kastet alt ind på det. Det handler om, hvordan de har brugt deres fantasi.«

For Anne-Marie Mai er de gode projekter ved Ph.d. Cup kendetegnet dels ved, at de på fantasifuld vis formår at koble nye forskningsområder sammen, som måske ikke tidligere er blevet sat i forbindelse med hinanden, og dels ved, at de sætter en historie på forskningen, som ikke bare sikrer, at almindelige mennesker forstår, hvad der bliver talt om, men også at man ser mennesket bagved forskningen.

»Bag de her fakta, tørre tal og udregninger gemmer der sig et engagement og en god historie,« siger Anne-Marie Mai.

»Noget, der kan få betydning for mange andre mennesker og gøre tilværelsen bedre. Sådan har det været med de projekter, vi har siddet og vurderet. Det er forskere, der er ivrige efter at arbejde på de store udfordringer, vi står over for i verden. Om det er klima, energi, sundhed eller humaniora, pædagogik og filosofi. Der findes altid et større perspektiv.«

Videnskapløb 2017

Bliv klogere på slangegift, atomure, saltenergi, skrumpelevere og relationer i børnehøjde – og få historisk perspektiv på forholdet mellem politik og videnskab i en postfaktuel og populistisk tid.

Andre artikler i dette tillæg

  • Ingen i Italien lytter til de intellektuelle

    21. april 2017
    Italiens universitetsintellektuelle har meget svært ved at komme til orde i offentligheden. Før i tiden stod de politiske partier i kø for at smykke deres opstillingslister med intellektuelle, men i de seneste årtier er forskernes autoritet blevet undergravet
  • Når vanvid griber universitetet

    21. april 2017
    Tilbageblik. I 1970’erne fik nymarxismen forfærdende mange studerende og ældre intellektuelle til at gå fra snøvsen. Danmark blev ramt af et kollektivt tab af dømmekraft, mener David Rehling, der i dette essay genbesøger sin stormomsuste studietid
  • Er fri forskning på tilbagetog i den gamle østblok?

    21. april 2017
    Da Muren faldt, spredte den akademiske frihed sig fra Vesten til de postkommunistiske lande, men med de nationalistiske strømninger i flere central- og østeuropæiske lande kan ønsket om at kontrollere forskerne genopstå. Indtil videre er det dog først og fremmest i Ungarn, at det politiske pres øges, mens forskningen i resten af regionen primært er udfordret af dårlig økonomi
Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritiske, seriøse og troværdige.

Se om du er enig - første måned er gratis

Klik her

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Der er ingen kommentarer endnu