Folk
Læsetid: 1 min.

FOLK

Redaktionen
9. maj 2017

Jean-Luc Mélenchon

En valgkamp er forbi, og en ny begynder: Jagten på flertallet i Nationalforsamlingen. Venstrepopulisten her repræsenterer »det ukuelige Frankrig«. Vi går efter flertallet, siger han, så må Macron regere på vores nåde.

Andy Borowitz

Et lettelsens suk går igennem Frankrig, konstaterer The New Yorkers morsomme mand. Med Macrons valgsejr kan franskmænd stadig med god samvittighed holde fast i arrogancen og vide sig amerikanerne intellektuelt overlegne.

Marine Le Pen

Alarmister, der holder den populistiske revolution for udskudt snarere end afblæst, peger på, at Front National-kandidaten trods alt fik knap 35 procent. Jojo, men der var flere sofavælgere og blanke stemmer end stemmer på Le Pen.

Vladimir Putin

Ruslands lillefar, der sponserede Marine Le Pen, modtog hende i Kreml og lod sine hackere angribe Macrons kampagne, holder nu en olivengren ud til Frankrigs nye præsident: »Lad os overvinde vores gensidige mistro,« siger Putin.

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk,
seriøs og troværdig.

Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her