FOLK
Raif Badawi
Det er fem år siden, den saudiske blogger og fritænker her blev fængslet og idømt pisk for blasfemi og frafald fra islam. Dette skændige overgreb bør Udenrigspolitisk Nævn protestere over, når det i dag modtager en saudiarabisk delegation.
Trine Bramsen
Hvis det sker, bliver det næppe på socialdemokratisk initiativ. Partiet går ind for at bevare den danske blasfemiparagraf og har således afskåret sig selv fra at kunne rejse kritikken effektivt ud fra en afklaret principiel stillingtagen.
Anna Libak
Berlingske-redaktøren føler sin linje desavoueret og stopper. Libaks projekt var ifølge egne ord at gøre Berlingske til en avis for dem, der ikke forstår sig selv som bedsteborgere, men som ’fordomsfri, humoristiske, retskafne og ansvarsbevidste samfundsborgere’.
Benoît Hamon
Lederen af PS, det franske socialistparti, der fik sølle 6,4 procent af stemmerne ved præsidentvalget, vil nu genrejse fransk venstrefløj, siger han. Det skal ske ved at stifte en ny bevægelse, der er befriet for ’gamle etiketter’. Hvor er det nu, vi har hørt det før?
Mest læste
Du skal være registreret bruger for at kommentere. Log ind eller opret bruger »