Læsetid: 6 min.

Hindu blandt ateister

Berlin er et af de mindst religiøse steder i Tyskland, men alligevel praktiseres over 200 religioner i byen. Et besøg til de religiøse minoriteters templer, kirker og gravpladser er et unikt indblik i byens multietniske, mangefacetterede historie
Berlins første hindutempel blev bygget i en baggård til en indisk restaurant i 1992, men siden er fulgt et rigtigt tempel – Europas tredjestørste – i Hasenheide-parken i Neukölnn. Her lægger hindupræster den første sten til templet i 2007.

Berlins første hindutempel blev bygget i en baggård til en indisk restaurant i 1992, men siden er fulgt et rigtigt tempel – Europas tredjestørste – i Hasenheide-parken i Neukölnn. Her lægger hindupræster den første sten til templet i 2007.

Arno Burgi

13. maj 2017

Der er ikke umiddelbart meget andægtigt eller religiøst over beliggenheden for hindutemplet Sri Ganesha, en af Berlins nyeste religiøse attraktioner.

På den ene side ligger der et byggecenter, en håndfuld selvbetjeningskasinoer og et supermarked, og på den anden ligger en af Berlins tættest trafikerede gader. Alligevel var der jubel blandt Berlins hinduer, da byen i 2004 forærede dem et lille hjørne af den kæmpemæssige folkepark Hasenheide, så de kunne bygge et hindutempel.

»Det var en stor dag! Det har haft enorm betydning for lokalsamfundet, for nu har vi et sted at mødes til bryllupper, begravelser, og hver weekend, når vi samles,« fortæller Sib Sankar De, en af Hindu-samfundets aktive medlemmer.

En kvinde nærstuderer én af 800 små figurer af Martin Luther på markedspladsen i Wittenberg – en installation af den tyske kunstner Ottmar Hörl.
Læs også

Han var med til at presse på for at opføre et stort hindutempel i Berlin, og ligesom mange andre af byens cirka 6.000 hinduer bruger han templet aktivt. Den første sten blev lagt i 2010, og i dag rækker templet 17 meter op over det nordøstlige hjørne af parken på grænsen mellem kvartererne Neukölln og Kreuzberg. Det er malet solgult og dekoreret med 180 guder, og når det står helt færdigt vil det være Berlins og Tysklands største hindutempel.

Parkens gæster og fodgængere på den travle Hasenheide-gade kigger nysgerrigt gennem gitteret, der omkranser templet. Hver eftermiddag varetager en præst, der er flyttet til Berlin fra Indien, hindu-ceremonien puja, og når der er bryllupper fyldes parkhjørnet med festklædte folk i farverige sarier.

Minoriteter i en ikkereligiøs by

Hinduerne i Berlin er en af byens mange etniske minoriteter; ifølge statistikken bliver der praktiseret 200 forskellige religioner i Berlin, hvilket blandt andet skyldes, at der i Berlin bor mennesker, der kommer fra 190 lande. Langt størstedelen bekender sig dog ikke til nogen religion.

Ud af byens 3,5 millioner borgere betragter over 60 procent sig som ikkereligiøse, mens det tal på landsplan er 30 procent. De religiøse berlinere tæller i dag omkring 18,7 procent protestanter, 9 procent katolikker, 8 procent muslimer og resten – tilsammen under 4 procent af byens befolkning – tilhører religiøse minoriteter som den ortodokse kirke, jødedommen, buddhisme og hinduisme.

»Berlin er en af de mest sekulære byer i Tyskland, men det gør sig gældende i alle de store byer, at befolkningen er meget mindre religiøs end borgere i mindre byer og landområder. I Middelalderen sagde man, at luften i byerne får folk til at tænke frit, og det gør sig stadig gældende i dag,« fortæller Carsten Frerk. Han er professor i politik, forsker i religion og ideologiske opfattelser og er formand for forskningsgruppen FOWID, der forsker i tyskernes verdensanskuelse med særligt fokus på religiøse opfattelser.

Selvom Berlin er en af Tysklands mest sekulære byer, så trives de religiøse minoriteter i byen, på trods af deres begrænsede omfang, fortæller han. En gang om året afholdes arrangementet ’Religionernes lange nat’, hvor over 60 trosretninger slår dørene op for nysgerrige berlinere, og bystaten støtter også religiøse minoriteter finansielt.

Det skyldes muligvis byens historie som tolerant hovedstad; byen var for eksempel i Weimarrepublikårene fra 1919-1933 kendt som verdens hovedstad for frie seksuelle udskejelser og udsvævende kunstnereksistenser, og det image har byen generobret efter Murens fald.

»Lige så sekulær byen er, lige så tolerant er den. I visse kredse joker man med, at Berlin er verdenshovedstad for ateisme, men berlinerne sætter samtidig tolerance meget højt,« siger religionsforskeren, der selv bor i Berlin.

Sehitlik-moskeen fra 2005 ligger midt i det multietniske Neukölln syd for det mere kendte Kreuzberg på en grund, der allerede i 1860 blev foræret til Det Osmanniske Rige som gravplads for muslimer.

Emmanuele Contini

Baggårdstempler og migrationshistorie

Netop tolerance gør også Berlins hinduer en stor dyd ud af, og hvis man bevæger sig ind på tempelgrunden bliver man straks mødt af begejstrede hinduer, der fortæller løs om templets historie, hinduismens baggrund og livet som hindu i Berlin.

Byens første hindu-tempel blev bygget i en baggård til en indisk restaurant i 1992 af dens to ejere. Den farverige restaurant Satyam ligger på en lille sidegade i kvarteret Charlottenburg, og templet ligger stadig og lyser op mellem de høje huse i baggården. Restauranten serverer ayurvedisk mad fra Sydindien, og da den åbnede i 1989 – samme dag, som Muren faldt, fortæller ejeren – blev den et mødested for Berlins hinduer.

»I dag mødes vi mere ved templet i Neukölln, så det er mest folk fra kvarteret, der kommer og besøger templet. Så det nye tempel ved Hasenheide har været godt for hinduerne, men ikke så godt for restauranten,« fortæller Sib Sankar De, der i snart tyve år har tilberedt vegetarisk indisk mad for hinduer og andre berlinere.

Størstedelen af Berlins hinduer kommer fra Sri Lanka, og ligesom mange af byens andre indvandrergrupper har de været med til at præge byens religiøse diversitet. Den største gruppe indvandrere er de tyrkiske gæstearbejdere, der blev inviteret til Vestberlin i 1960’erne for at hjælpe byen, der dengang oplevede befolkningsflugt, med at fylde de mange ledige stillinger.

Mange af dem valgte at blive efterfølgende, og i dag er der over 100.000 tyrkere i Berlin, som samtidig er tyrkiske statsborgere, og flere kvarterer, hvor der er ligeså mange tyrkiske grønthandlere som tyske bagere. Et af dem er området omkring Kreuzbergs Kottbusser Tor, hvor tyrkiske delikatessebutikker, kebab-boder, caféer og grønthandlere ligger side om side med hippe vegetarcaféer, homo-barer og indie-biografer.

En anden stor migrantgruppe i Berlin er vietnameserne, der under kommunismen blev inviteret til Østberlin for at arbejde; Vietnam var en af Sovjetunionens allierede, og i dag er der over 40.000 borgere i byen, der enten har vietnamesisk statsborgerskab eller vietnamesiske rødder.

På grund af Sovjetunions modstand mod religion prægede de vietnamesiske indvandrere, der udgjorde DDR-regeringens primære kilde for gæstearbejdere, imidlertid ikke den religiøse diversitet på samme måde som de tyrkiske gæstearbejdere i Vesten. Efter Murens fald flyttede mange vietnamesere dog til det tidligere Vestberlin og en gruppe vietnamesiske buddhister byggede et tempel i udkanten af byen.

Det er netop byens mangeårige deling, der er en af de væsentligste grunde til, at berlinerne er så markant mindre religiøse end tyskerne på landsplan.

»Under DDR-regeringen var det absolut ikke en fordel, hvis du var medlem af en trosretning, og i Vestberlin var der en stærk alternativ kultur, så halvdelen af byen var allerede meget ikkereligiøs før Murens fald. Siden er byen blevet præget af samme udvikling som andre byer på lands- og verdensplan, der oplever et fald i antallet af religiøse, men Berlins historie har været med til at accelerere udviklingen,« fortæller Carsten Frerk.

Religiøse minoriteter i Berlin

Det Buddhistiske Hus

I det nordvestlige hjørne af Berlin, en lille time fra byens centrum med offentlig transport, ligger Det Buddhistiske Hus i en idyllisk have. Huset blev bygget i 1924 af lægen Paul Dahlke, der blev buddhist efter flere rejser i Asien. Det forfaldt under Anden Verdenskrig, men i efterkrigsårene købte en gruppe munke fra Sri Lanka huset. Det er dagligt åbent fra 9-18 og åbent for alle, der ønsker at kigge indenfor, meditere eller høre om husets og buddhismens historie. Man kan endda flytte ind med munkene i op til syv dage og følge deres meditationsprogram.

Den russiskortodokse kirkegård

Nordvest for byens centrum ligger Friedhofskirken og dens kæmpe russiskortodokse kirkegård, der blev etableret i 1892 og er den eneste russiskortodokse kirke med en tilhørende kirkegård i Tyskland. Da kirkegården blev bygget sendte den daværende zar 4.000 ton jord fra Rusland til kirkegården så den store gruppe russiske borgere i Berlin kunne blive begravet i deres moderlands jord. Blandt de mange sten og kors vokser træerne vildt, og kirkegården er et populært sted for fugleinteresserede og dem, der ønsker at gå en tur i stilhed.

Linh Thuu-pagoden

Sydvest for Berlins centrum i forstaden Spandau ligger en idyllisk pagode, der med sin have, eksotiske skulpturer og smukke bygninger er et af de mest unikke og fredfyldte steder i Berlin. Pagoden blev opført af det vietnamesisk-buddhistiske lokalsamfund og bliver ivrigt benyttet. Man skal tage skoene af, før man går ind i pagoden, hvor guldbuddhaer stråler om kap med blomster og stearinlys.

Sehitlik-moskeen

I Neukölln ligger Berlins største moske, der blev bygget i 2005, men er baseret på ottomansk arkitektur fra det 16. og 17. århundrede. Med sine minareter, glimtende tag og mange smukke detaljer er det en af Berlins mest storslåede bygninger, og den er bygget på en grund, der blev foræret til Det Osmanniske Rige i 1860’erne som gravplads for muslimer. Alle er velkomne til at besøge moskeen, og der er daglige rundvisninger på tysk; hvis man ringer på forhånd, kan de arrangere ture på engelsk.

 

iVERDEN maj 2017

Tema om det katolske versus det protestantiske Tyskland i anledning af 500 året for Martin Luthers reformistiske teser i Wittenberg.

Læs også om de religiøse mindretal i Berlin og ny tysk litteratur.

Kom med på vandringer i det danske forårslandskab og en sejltur til Karibien.

Andre artikler i dette tillæg

  • Religiøse ansigter i nye folder

    13. maj 2017
    Katolske og protestantiske kirker bygger fælles huse, og moskeer og synagoger skyder op over hele landet. Gamle religiøse brudflader er ved at blive udvisket, mens indvandring af jøder og muslimer sætter sit præg på landet. Tag med på en religiøs rundrejse i et Tyskland under forandring
  • Tyske eksistentialer

    13. maj 2017
    Vi har støvet fire tyske klassikere af og fundet fire nyere skønlitterære værker med fokus på menneskets eksistentielle grundvilkår i religiøs, etisk og filosofisk forstand
  • Horebukke og ’kråkeboller’

    13. maj 2017
    Sprød havluft, drifter og isolation. Forfatter Maren Uthaugs Norge er et net af håndgribelige minder og slægtshistorier, der knytter sig til et højrødt fyrtårn og dét sted, som hendes slægt er opkaldt efter
Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Der er ingen kommentarer endnu