Interview
Læsetid: 3 min.

Horebukke og ’kråkeboller’

Sprød havluft, drifter og isolation. Forfatter Maren Uthaugs Norge er et net af håndgribelige minder og slægtshistorier, der knytter sig til et højrødt fyrtårn og dét sted, som hendes slægt er opkaldt efter
I Maren Uthaugs kommende roman Hvor der er fugle er landskabet hentet fra hendes egen historie.

I Maren Uthaugs kommende roman Hvor der er fugle er landskabet hentet fra hendes egen historie.

Redaktionen
13. maj 2017

I Maren Uthaugs roman Hvor der er fugle sidder datteren af en lille fyrmesterfamilie i de brede vindueskarme i et fyrtårn og spejler sig i vinduerne. Hvert spejlbillede i ruderne på de fire etager reflekterer en ny veninde for pigen, hvis livsverden er et lille forblæst rev, hvor tidevandet afgør, hvornår det er muligt at strække benene. For isolationen er dyb langs de norske kyster. Men drifterne og fortællingerne stikker endnu dybere.

»Jeg har bare altid været enormt fascineret af det fyr,« fortæller Maren Uthaug om fyrtårnet Kjeungskjær, der i sin ottekantede og højrøde skønhed siden 1880 har været pejlemærke for skibsfarten i de oprørte farvande omkring den trønderske halvø Ørland, og som fungerer som arnestedet for hendes roman.

»Der var flere måneder af gangen, hvor man ikke kan komme ind til land på grund af vejret, så det var et krav, at man havde sin familie med, så man ikke blev helt skør og alene. De børn, der boede derude kunne hverken cykle eller løbe, når de kom ind på fastlandet. Nogle af dem blev endda svimle, fordi der pludselig var så meget plads omkring dem, og så blev de bundet fast, så man ikke risikerede at de fløj til havs, når de legede ude på revet ved lavvande.«

Fortællingerne om Kjeungskjær er ikke opstået ud af intetheden for Maren Uthaug. Hendes mødrene ophav er fra området, og hun deler efternavn med den by, hvor fyrtårnet er rejst. Hendes oldefar tog nemlig navnet Uthaug, da han i sin tid besluttede sig for at slå sig ned på egnen.

»Der er et eller andet med en halvø, som den Uthaug ligger i, hvor alle kender hinanden. Så mange historier om hvem, der fik børn med hvem. Min oldefar har haft stor betydning for bogen. Han var så ekstremt charmerende, spillede violin og scorede simpelthen så mange damer, at han fik tvillinger med nabokonen, samtidig med at min oldemor fødte deres tredje datter. Det gik endda så vidt, at han fik bøder af kirken for at bedrive hor,« beretter Maren Uthaug om Uthaug-slægtens forfader.

På lokum i fortid og nutid

Og det er tydeligt at slægtshistorien, fortællingerne fra egnen, litteraturen, naturen, fortiden og nutiden omkring Uthaug er et stort uadskilleligt væv af indtryk, aftryk og betydninger, når det kommer til det Norge, hvor den norskfødte men dansk bosiddende forfatter har tilbragt flere somre, end hun kan tælle.

»Der er noget helt særligt i Ørlandet, og det er mange ting. Først er der blæsten. Det blæser hele tiden. Så er der humoren, der er helt speciel. Jeg tror bedst, jeg kan beskrive det som en slags lun underfundighed, som jeg ikke kender andre steder fra. Og så er der fugle. Så sindssygt mange edderfugle. Vi har edderdunsdyner derhjemme af dun, som min oldefar har plukket fra fugleredderne. Så det er altid som at komme hjem, når jeg tager dertil. Jeg er knyttet til det sted med så mange minder, og så er det det eneste sted, hvor jeg er kommet løbende igennem hele mit liv.«

»Og når jeg tænker på den del af Norge, så er der altid solskin, selvom det sgu altid er dårligt vejr deroppe,« fortæller hun grinende og fortsætter: »Altså, man kan jo godt være heldig, at der er sol, men oftest er der jo bare gråt og regnfuldt og blæsende. Til gengæld er luften sprød på en anden måde, måske fordi blæsten gør, at der hele tiden er ny luft, så duften altid er helt frisk. Og når der er lavvande, så går man der langs vandkanten og finder søpindsvin, som man lægger i solen, hvor de lyser op i alle mulige røde og lilla farver. Det har vi gjort i generationer. Samlet de der åndssvage kråkeboller, som de hedder.«

Der er dog et helt bestemt sted, som bliver ved med at vække begejstring og til tider afskyvækkende forundring hos Maren Uthaug, når hun tænker tilbage på tiden i det norske: slægtsgårdens gamle das.

»Vi havde ikke toilet. Der var ligesom bare det her das af brædder, hvor der var tre huller. Et lille et. Et lidt større og et helt stort. Og dét, der var så fascinerende og fælt på samme tid, var jo, at det her træ var helt blødt, fordi så mange røve har siddet der igennem tiden. Tænk sig, at alle mine forfædre har siddet der med bar røv, så træet er blevet helt mørt,« griner Maren Uthaug.

Maren Uthaugs roman ’Hvor der er fugle’ er netop udkommet på Lindhardt og Ringhof.

iVERDEN maj 2017

Tema om det katolske versus det protestantiske Tyskland i anledning af 500 året for Martin Luthers reformistiske teser i Wittenberg.

Læs også om de religiøse mindretal i Berlin og ny tysk litteratur.

Kom med på vandringer i det danske forårslandskab og en sejltur til Karibien.

Andre artikler i dette tillæg

  • Sovjetstil møder islamisk kulturarv

    13. maj 2017
    Fra Tasjkent over Samarkand til Bukhara beretter rejseskribent Caroline Eden om Usbekistans fascinerende kombination af tradition og modernitet
  • Naturen og det antropocæne menneske

    13. maj 2017
    Kunstmuseet Aros lancerer i år sit største kunstprojekt hidtil: en fire kilometer lang kunstzone langs Aarhusbugten, der skal fortælle om menneskets forhold til naturen. Direktør Erlend Høyersten forklarer her, hvorfor kunsten nu absolut skal ud i det offentlige byrum
  • Religiøse ansigter i nye folder

    13. maj 2017
    Katolske og protestantiske kirker bygger fælles huse, og moskeer og synagoger skyder op over hele landet. Gamle religiøse brudflader er ved at blive udvisket, mens indvandring af jøder og muslimer sætter sit præg på landet. Tag med på en religiøs rundrejse i et Tyskland under forandring
Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk,
seriøs og troværdig.

Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her