Læsetid: 11 min.

Molsvandringer: Bål på bavnehøjene

Nationalpark Mols Bjerge byder på et spektakulært istidslandskab og kulturhistorier fra vores fælles fortid. For ser man efter i det bølgende græs, fortæller bavnehøje og voldanlæg om menneskets forsøg på fra bronzealderen og til i dag at tæmme områdets vilde natur. Kom med ud på tre fortidsvandringer i bakkerne, lyngen og vinden
Det ligner en bakke, men er i virkeligheden en menneskeskabt gravhøj fra bronzealderen, der fortæller om menneskets tusindårige historie her midt i Mols Bjerge. Der er over 30 høje og flere af dem rager mere end 100 meter op over havets overflade.

Det ligner en bakke, men er i virkeligheden en menneskeskabt gravhøj fra bronzealderen, der fortæller om menneskets tusindårige historie her midt i Mols Bjerge. Der er over 30 høje og flere af dem rager mere end 100 meter op over havets overflade.

13. maj 2017

Bronzealderhøje i et istidslandskab

Gennem bakker og dale til gravhøje på hedesletten

MOLS BJERGE Selvom vi har været her mange gange før, har vi lidt problemer med at finde det. Bilen hvirvler grusstøv op, og stenene knaser under dens vægt. Fra bagsædet kigger vores to piger nysgerrigt ud på de forvoksede brombærkrat og meterhøje graner. De har rullet vinduerne ned, og der dufter af skov.

Vi er på vej ind i i Nationalpark Mols Bjerge på Djursland, hvor vi vil bruge tre dage på at vandre ad stier, der fortæller om menneskers liv gennem mange tusind år her i bakker skabt af istidens gletsjermassiver og smeltevand. Jeg er kommet her, siden jeg var helt lille, men det er en ny oplevelse hver gang, for lyset og farverne ændrer hele tiden landskabet.

De kringlede grusveje smyger sig om træklædte bakketoppe, falder ned i dybe dale og deler sig uventede steder, så vi let mister orienteringen, inden vi finder parkeringspladsen og kan begynde vores vandring til de tre bronzealderhøje Trehøje via Besøgscenter Øvre Strandkær på områdets største bavnehøj Agri Bavnehøj.

Højen blev skabt under istiden, skubbet op af de to ismassive, der dannede Kalø Vig og Ebeltoft Vig på hver side af Mols. I Bronzealderen blev knolden udbygget med græstørv og brugt som gravhøj, og i Vikingetiden blev den omdannet til signalhøj. Da vi når toppen, er det ikke svært at forstå hvorfor. Herfra kan vi se helt til den østligste del af nationalparken, Jernhatten mellem Ebeltoft og Grenå, og til dens vestligste del med Kalø Slotsruin nær Rønde.

Her tændte vikingerne bål (‘bavne’), hvis en fjende dukkede op i det fjerne. Mod nord var næste led i kæden Store Bavnehøj ved Rønde og mod syd først Ellemandsbjerget på Helgenæs og derefter det nordlige Samsø. Så sent som i 1800-tallet blev de udbygget med signalmaster, hvor man med kikkert aflæste ophængte plader i forskellige kombinationer efter en signalbog, og sådan kunne man angiveligt sende en besked fra Kiel til København på bare 20 minutter.

Vi traver videre mod Øvre Strandkær på højens østlige side ad stier, der fører os først over en åben eng og siden ned i et smeltevandhul, hvor vi med usikre skridt forsøger ikke at falde. På skrænterne står fårene og gnasker, og sammen med vildheste og rødbroget kvæg sørger de for, at landskabet ikke vokser til. Her bor nemlig flere truede dyrearter, som er afhængige af den åbne natur, som især findes omkring bronzealderhøjene Trehøje. Her trives overdrevsskarnbassen og hårmøgbillen. Og hugormen.

Min barndoms angst for den fredede giftslange sidder stadig i kroppen, og jeg kan huske min far formane mig om at blive på stierne, når vi plukkede højrøde hindbær og dybtsøde brombær i vildnisset. Nu er det mig, der råber ‘bliv på stierne’ til mine børn, selvom de er mere nysgerrige end bange, da vi kommer frem til Besøgscenter Øvre Strandkær og kan nærstudere en udstoppet version. Centeret rummer nemlig en fin lille udstilling, blandt andet om de sjældne dyrearter, og så er der bænke til madpakkespisning både inde og ude.

Efter frokosten bryder vi op og går sydover med udsigt til hvide skumtoppe på Ebeltoft Vig. Vi træder op mod blæsten over græssteppen, der med sine spredte enebærtræer ikke ligner noget andet sted i Danmark. Langs stien græsser det rødpjuskede molskvæg og kigger nysgerrigt på os. Begge børn vil gerne have en hånd, da vi skal forbi det, for det føles mere som køernes sted end vores, selvom mennesker har boet her i tusindvis af år: Lidt længere fremme rejser den første af Trehøjes tre bronzealdergrave sig som et monument over menneskets evindelige stræben efter at få orden på livet, døden og naturen.

Det giver bankende hjerter at bestige de gamle høje, for de er stejlere, end de ser ud, og gruset på stien løsere. Alt er forandret i forhold til sidst; vi var her på en vinterdag, hvor sneen lå så højt på nordsiden af bakkerne, at vi fik den i vores støvler. Nu skinner solen skarpt, græsset bølger på bakkerne, og havet i det fjerne rækker flimrende ud i verden.

  • Ruten: Turen er syv kilometer lang (tre timers vandring i adstadigt tempo med mindre børn). Gå fra Agri Bavnehøj mod vest til Besøgscenter Strandkær og derefter sydover til Trehøje.
  • Maden: Den faste menu på Molskroens brasserie på Strandhotel er et glimrende måltid. En kende dyrere er selve Molskroen, der ifølge White Guide byder på fisk og skaldyr i ‘international mesterklasse’.
  • Tippet: Forlæng eventuelt turen med et smut fra Øvre Strandkær til Femmøller, og gå på jagt efter de fire vandmøller (den femte brændte i 1688), som byen ved Mølleåen er opkaldt efter.

Ophold i nationalparken

  • Mols Bjerge har været nationalpark siden 2009 og er især kendetegnet ved sit istidslandskab. Derudover findes nationalparker i Thy, ved Vadehavet og i området vest for Roskilde.
  • Reglerne for at færdes i en nationalpark er de samme som dem, der gælder andre steder i den danske natur.
  • Det er tilladt at færdes på udyrkede arealer, men ikke på steder, hvor der vokser korn, græs, majs, eller som er pløjet eller harvet.
  • Vandring – og cykling – er tilladt på veje og velmarkerede stier fra 06.00 til solnedgang på private arealer eller hele døgnet på offentlig grund.
  • Husk lukkede sko, hvis du har tænkt dig at gå uden for stierne, da Nordens eneste giftslange – den fredede hugorm – trives i den tørre natur.

Kilder: danmarksnationalparker.dk, nationalparkmolsbjerge.dk

 

Det skjulte fæstningsanlæg

Rundt om fåreflokken til en stille strand

DRAGSMUR Det ligner bakker, men er meget mere end det. Lige der, hvor halvøen Helgenæs er forbundet med Mols af en smal tange, rejser det grønne, græsklædte landskab sig i karakteristiske bakker, der i virkeligheden er menneskeskabte skanser – de ældste helt tilbage fra Vikingetiden.

Kommer man hertil fra Ebeltoft, kan man begynde turen på Naturcenter Karpenhøj, hvor der både er bålpladser, naturvejledere, havkajakkurser og mountainbikeudlån. Herfra går man stik øst over Store Jættehøj til kysten, som man følger sydpå. Men efter det bakkede bjergridt omkring Trehøje er vores børn ret enige om, at dagens udflugt mere skal være en strandtur end en vandretur, så vi springer kajak og cykel og jættehøj over og kører direkte til Dragsmur midt på den flade Olaf Ryes Vej.

Over et større område ligger skanserne spredt som små bløde bakker. Imellem dem kan man se solen glimte i vandet på begge sider af den lavtliggende strandeng, der får himmelhvælvet til at se gigantisk ud. Det er netop dét, der gør stedet så specielt. Der er kun 200 meter fra Begtrup Vig til Ebeltoft Vig, så her kunne vikingerne trække (‘drage’) deres skibe hen over den hævede havbund og dermed slippe for den lange tur rundt om Helgenæs.

Fra kyst til kyst kan vi i det græsklædte landskab ane den lave vold af sten og jord, der kaldes Dragsmur, og som man mener stammer fra Marsk Stigs tid i slutningen af 1200-tallet, da han ejede halvøen.

Vi går over vejen for at bestige den højeste bakke, Olaf Ryes Skanse, et fæstningsværk, der blev færdigt i 1849 under Treårskrigen. Tyskerne var på vej op gennem Jylland og havde allerede indtaget Aarhus. General Rye forskansede sig på halvøen, hvorfra han med list formåede at udskibe sine tropper til det afgørende slag i Fredericia.

Skansen kan i dag indtages i mere eller mindre udfordrende stil, afhængig af hvilken side man vælger at forcere. Børnene tager selvfølgelig den stejleste, nærmest lodrette side og vælter flere gange grinende ned i marken. Da vi når derop er udsigten formidabel. Mod nord kan vi ane Mols Bjerge og nedenfor hilser de to vige på hinanden i lyse nuancer af blå. Terrænet opfordrer til leg, og mens vi voksne forsøger ikke at vride om på anklerne i det ujævne terræn, lægger børnene sig og ruller hele vejen ned.

I Vikingetiden trak vikingerne deres skibe 200 meter hen over den flade strandeng ved Dragsmur for at spare sejladsen rundt om Helgenæs, når de skulle fra Ebeltoft til Aarhus, hvis kraner på havnen i dag kan skimtes i det fjerne.

Jakob Jørgensen Vestergaard

Vi går mod syd gennem leddet ind til storfolden, der er dyrenes domæne. En stor flok dovne får står på fæstningsanlægget som spredte pletter af gråt i det gule græs. Vi må gå uden om flokken, der ikke ser ud til at ville flytte sig. Vi skræver over fårelortene på de smalle stier, der snor sig igennem en krydret duft af sommerlyng og hybenroser til den kridhvide sandstrand, hvor vi smider skoene og lader det kølige sand krybe ind imellem tæerne. Vi fortsætter i langsomt tempo ned ad stranden, for et skridt fremad tager længere tid, når man synker ned.

Der er ikke en vind og nærmest ikke et menneske, for den her del af kysten er stort set ukendt. Længere mod nord er der campister, dykkere og paraglidere, men her der er kun et par lokale knægte med en fisketang og mere end almindeligt held. Efter få minutter hiver de den første fladfisk i land med sejrsråb, der overdøver lærkernes sang.

Da vi efterhånden er gået mange hundrede meter i sandet, kan vores vandelskende ældste datter ikke vente længere. Hun vil i. Smider tøjet og kaster sig i det klare, kølige vand med et hyl. Hun får følgeskab af sin søster, og vi må slå os ned i sandet med ryggen til blågrøn marehalm og lade øjnene søge ud over havets enorme flade mod horisontens skarpe kant i det fjerne.

Her er helt stille bortset fra bølgernes skvulp og lyden af vores vandplaskende børn. For ikke så længe siden stod her 5.000 ængstelige soldater og ventede på at blive udskibet. En kort pause i en krig i en række af krige. Det er svært at forestille sig – og måske heller ikke nødvendigt – på en sagte sommerdag som i dag.

  • Ruten: Den korte strandtur er tre-fire kilometer lang (en times vandring). Start eventuelt på Store Jættehøj og gå langs stranden til Dragsmur, op over Olaf Ryes Skanse og sydpå til Øststranden.
  • Maden: Kør forbi Kurt, fiskemanden i det lille rødsorte hus på Særbækvej, og få frisk fisk til den engangsgrill, du har købt i Kongsgårdebrugsen. Prøv kæber fra havkat eller havtaske.
  • Tippet: Området er fuldt af kunsthåndværkere, og nogle af de bedste kan findes på djursland-kunst.dk. Er man til keramik, kan Stig Korsholm i Fejrup noget særligt med sin blå glasur.

Rå magt i røde mursten

Over åbne marker til ruinen på halvøen

KALØ Man lægger ikke mærke til det fra vejen, men skjult bag læhegnet ligger et fortidsminde af de større – sådan i bogstavelig forstand i hvert fald. Skiltene er halvt skjult af forvoksede buske, men med lidt besvær finder vi den lille parkeringsplads i udkanten af Rønde, så vores vandring fem kilometer sydover mod Kalø Slotsruin på halvøen i vigen kan begynde.

Vi begynder på Store Bavnehøj, der med sine 102 meter rækker op mod himlen som en vild og ufriseret knold mellem retlinede marker. Stien bugter sig stejlt opad gennem det høje græs, og det er egentlig en lidt hård måde at koldstarte på, synes vores børn. Bavnehøjen er en 3.000 år gammel bronzealdergrav, og fra toppen kan vi se ud over de postkortagtigt grønne marker og skove helt til slotsruinen og endnu længere nordover Midtdjurs, der blev spulet flad af smeltevand fra de gletsjere, der formede området i istiden.

Fra højen går vi nogle hundrede meter mod øst til Besøgscenter Karlsladen, der ligger i en tusind kvadratmeter stor stråtækt bindingsværkslade fra 1700-tallet. Vi lister lidt forsigtigt ind i det massive, dunkle rum, og da vores øjne langsomt har vænnet sig til mørket, åbenbarer en fin lille udstilling sig under de store egetræsplanker.

Især modellen af Kalø Slot giver en god fornemmelse af, hvad vi senere på dagen selv skal se. Pludselig går en dyb stemme i gang med at fortælle ved et lille ‘bålsted’, som børnene straks slår sig ned ved for at høre fortællingen om Gustav Vasas fangenskab og flugt i 1519, hvor han var den danske konges gidsel på Kalø.

Fra Karlsladen vandrer vi mod vigen ad en lille markvej, som man finder ved at gå rundt om Kalø Jagtslot – navnet må være en historisk overdrivelse – og videre forbi Bregnet Kirke, der ligger sært alene midt på det skrånende terræn. Turen ned ad markvejen er let og indbyder til gadedrengehop, først over åbent land med den varme sol i ansigtet og derefter igennem det skyggefulde skovstykke til vandet, hvor der blæser en let saltet søndenvind.

Ude i vigen ligger den røde ruin for enden af en lang tange belagt med knoklede gamle sten slidt af tiden og menneskene, der har gået her gennem 700 år. Det tager tid at gå derud ad Danmarks længste middelaldervej, men alligevel ikke halvt så lang tid, som jeg husker fra min barndoms ture.

Vi vandrer over kokasserne i det lave græs, som de fritgående køer mæsker sig med, og op til broen over den gamle voldgrav, der stadig omgiver en meterhøj stejl skrænt op til borgen. Inden for i borgen bliver historien en fysisk oplevelse.

Der er så meget tilbage af de røde murstensmure, at det er let at forestille sig rummene og fornemme skalaen. Vi hopper ned i dybe kælderrum, klatrer rundt på de tykke mure og bestiger det massive, firkantede borgtårn.

Fra toppen af tårnet giver det hele mening: Slottet blev opført i 1313 af kong Erik Menved, efter at han havde nedkæmpet et jysk bondeoprør, dels for at skabe et uindtageligt tilholdssted til sine garnisoner, dels for at manifestere sin magt så synligt som muligt i landskabet. Det var derfor, det skulle ligge netop her. På en ø midt i ingenting.

Senere mistede slottet sin militære værdi, og i 1672 gav kongen Kalø til sin halvbror, der straks gik i gang med at rippe det. Hvad de færreste ved er, at han sejlede alle materialerne til København og brugte dem til at bygge Charlottenborg. Og det er ikke engang en molbohistorie.

Ruten: Gåturen er fem kilometer lang (tre timers vandring med ophold i besøgscenteret og ruinen). Gå fra Store Bavnehøj til Besøgscenter Karlsladen og derefter sydover til Kalø Slotsruin.

Maden: Få dig en is i kiosken ved Kalø Slotskro og kig indenfor, hvis du har en svaghed for ægte provinsklassikere som stjerneskud og pariserbøf. Ellers smør en madpakke hjemmefra.

Tippet: På sidste del af turen er vejen belagt med runde gamle sten og hverken velegnet til klapvogne eller andet fodtøj end vandresko.

Tre vandreture i Mols Bjerge

Find lettere rundt i området med det lille kort over vandreture og interessante steder, som du kan finde på Besøgscenter Øvre Strandkær nær Trehøje, Besøgscenter Karlsladen ved Rønde eller via app’en ‘Nationalpark Mols Bjerge’ til iPhone og Android.

 

iVERDEN maj 2017

Tema om det katolske versus det protestantiske Tyskland i anledning af 500 året for Martin Luthers reformistiske teser i Wittenberg.

Læs også om de religiøse mindretal i Berlin og ny tysk litteratur.

Kom med på vandringer i det danske forårslandskab og en sejltur til Karibien.

Andre artikler i dette tillæg

  • Religiøse ansigter i nye folder

    13. maj 2017
    Katolske og protestantiske kirker bygger fælles huse, og moskeer og synagoger skyder op over hele landet. Gamle religiøse brudflader er ved at blive udvisket, mens indvandring af jøder og muslimer sætter sit præg på landet. Tag med på en religiøs rundrejse i et Tyskland under forandring
  • Hindu blandt ateister

    13. maj 2017
    Berlin er et af de mindst religiøse steder i Tyskland, men alligevel praktiseres over 200 religioner i byen. Et besøg til de religiøse minoriteters templer, kirker og gravpladser er et unikt indblik i byens multietniske, mangefacetterede historie
  • Tyske eksistentialer

    13. maj 2017
    Vi har støvet fire tyske klassikere af og fundet fire nyere skønlitterære værker med fokus på menneskets eksistentielle grundvilkår i religiøs, etisk og filosofisk forstand
Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Der er ingen kommentarer endnu