Interview
Læsetid: 11 min.

Den populære højkultur

Redaktionen
13. maj 2017

HAMBORG

Mads Hjulmand, skuespiller

Når jeg tænker på Tyskland
»… tænker jeg først og fremmest Wurst og på lange togture mellem København og Hamborg. Jeg har i hvert fald taget toget over Femern mere end 300 gange, så jeg kender det nordtyske landskab fra jernbanesiden bedre end de fleste.«

Jeg tog til Hamborg, fordi
»… jeg havde en hovedrolle i en tysk polititv-serie: Großstadtrevier, som foregår i Hamborg. Men jeg endte der ved et tilfælde. Jeg havde fået en mail om en casting på en tysk film, som var landet i mit spamfilter. Det viste sig at være, allerede dagen efter. Men jeg tog til castingen og fik rollen i en filmatisering af et slags hørespil af en kendt tysk komiker. Den førte senere til rollen på Großstadtrevier

I Hamborg oplevede jeg
»… at blive fascineret af tyskernes respekt og forståelse for kultur. Der er ligesom en konsensus om, at kultur bare skal være der. I Hamborg er der f.eks. Elbphilharmonie, som man begyndte at bygge på under finanskrisen, og som siden har sprængt alle budgetter, jeg ved ikke, hvor mange gange. Alligevel har man insisteret på det her koncerthus til trods for års forsinkelse. Det er i sig selv ret vildt, men tager man i Hamborgs fremmeste teater Thalia Teater, så er der selv på en helt almindelig tirsdag aften stuvende fuldt. Og så er folk unge! Og de elsker det! Men hvis de omvendt ikke synes, det er godt, så går de. Der er de sgu iskolde.«

Tyskland adskiller sig fra Danmark ved
»… at de er meget mere formelle. Jeg har oplevet at blive tiltalt med De af folk, der var meget ældre end mig. Det havde jeg det ret svært med. Men det hænger sammen med, at tysk kultur er meget mere hierarkisk. Det gjorde måske nok, at jeg løb lidt sur i det til sidst, for sammenligner man det med Mungo Park, hvor jeg er i dag, så har jeg langt mere indflydelse på de kreative beslutningsprocesser.«

MÜNCHEN

Katrine Wiedemann, teaterinstruktør og forfatter

Når jeg tænker på Tyskland
»… så tænker jeg først og fremmest på deres rige kultur. De har haft så store kunstnere inden for musik og litteratur og har en meget produktiv samfundssjæl. Det tyske teater er det mest inspirerende, vi har i Europa. De har en mørk fortid, men også en smuk og rig historie, og jeg oplever, at det hele er tilstede i Tyskland, hvilket gør det til et spændende land at arbejde i og besøge.«

Jeg tog til München, fordi
»… jeg skulle opsætte teaterstykket Gefärliche Liebshaften (Farlige forbindelser) på det toneangivende Residenz Theater i München. Det var også denne produktion, der dannede rammen om min bog Ved gudernes bord. På torsdag skal jeg ned og se forestillingen spille for sidste gang.«

I München oplevede jeg
»… at teatret havde en hel anden status end herhjemme. Skuespillerne ofrede sig mere radikalt; det er f.eks. helt almindeligt at vælge børn fra, hvis man laver teater. Jeg oplevede også et selvhad på scenen, i måden figurerne blev portrætteret på. De er hårde ved sig selv, hvilket måske hænger sammen med, at det er en kultur som bearbejder en stor skyld. Deres kunst føles i al fald som en stor soning af denne skyld.«

Tyskland adskiller sig fra Danmark ved
»… at kulturen har en anden alvor, fordi det at skabe kunst synes nødvendigt for deres overlevelse.Desuden fik jeg et kulturchok, da jeg kom til München ved juletid. De har alle den her tyrolerstil, og folk går hellere end gerne klædt i bjergtøj på gaden. Fjer i hatten og pludderbukser. De ligner nisser, og overalt er der julemarkeder og gløgg og æggepunch. Det er mere jul end jul. Men jeg nød især at gå på det fine store spisested Brenner, hvor de har fantastisk mad, og så er Bar Centrale bare et supercool sted.«

LAUENBURG

Victor Boy Lindholm, digter og essayist

Når jeg tænker på Tyskland
»… så tænker jeg på min dårlige samvittighed. Det nager mig stadig grueligt, at jeg aldrig har fået det tyske sprog helt ind under huden.«

Jeg var i Lauenburg, fordi
»… jeg sidste år cyklede på en rute, der hedder The Iron Curtain Trail. Ruten går fra den finske grænse til Sortehavet. Jeg cyklede på den tyske del, der er anlagt præcis, hvor grænsen mellem Øst- og Vesttyskland gik; igennem et relativt mennesketomt landskab. Jeg vil anbefale et område omkring Wittenberg i Brandenburg og generelt det store område mellem Berlin og Hannover. Det er ret vildt. Der går ingen store motorveje, så infrastrukturen er modsat i mange andre dele af Tyskland ikke præget af tung trafik. Her møder man det agrare Tyskland uden hæveautomater eller folk, der snakker engelsk.Desuden skrev jeg essayet Vi er glemsomme og dumme mennesker. Det handlede om at miste en god ven undervejs, mens jeg oplevede Europas tidligere splittelse.«

I Lauenburg oplevede jeg
»… et lille hotel, der hedder Hotel Bellevue, der ligger helt ned til Elben i kanten af det store naturområde Niedersächsische Elbe. Jeg ved ikke, om jeg vil kalde hotellet smukt, men det er meget tysk. Man spiser alene i en stor spisesal, der først og fremmest er brun. Man får serveret schnitzel, og tjeneren serverer i skjorte og vest. Hotellet er placeret på en høj med den brede flod under én, og mod øst kan man ane Berlins Fernsehturm. Det var her, jeg opdagede, at min ven var død.«

Tyskland adskiller sig fra Danmark ved
»…det tror jeg ikke, at jeg i stand til at svare på. Jeg skal bruge lidt flere år. Først og fremmest er vi gamle naboer, og det skal vi huske. For kulturen og litteraturen er udsyn mod syd vigtigt.«

MÜNCHEN

Søren R. Fauth, professor, dr. phil. og digter

Når jeg tænker på Tyskland
»… så tænker jeg på kultur. På tysk litteratur og den tyske kulturhistorie, som for mig er forbundet med store litterære oplevelser. På Thomas Mann og Franz Kafka – selvom han er fra Prag – og østrigske Thomas Bernhard. Jeg tænker på klassisk musik og Schopenhauer. Og på professionalisme, alvor, grundighed, arbejdsomhed, dygtighed, men også opblæsthed og selvhøjtidelighed.«

Jeg tog til München, fordi
»…jeg læste tysk på Københavns Universitet og identificerede mig meget med det at være tyskstuderende. Så jeg tog til München, da jeg havde en forestilling om, at jeg skulle læse alle de store klassikere indenfor tysk litteratur – og for en bogfikseret, nærmest biblioman, mand, var det som at ankomme til et kulturelt mekka.«

I München oplevede jeg
»… at blive blæst bagover af en fuldstændig fantastisk smuk by. En by, som er både højborgerlig og højkulturel og som samtidig mindede mig om svundne tider og Sydeuropa. Det specielle ved München er, at den på en måde rager ind i Italien, og derfor minder om Italien med sin sydlandske stemning. Og så er gadebelysningen mere dæmpet, drømmende og næsten middelalderlig, hvilket giver den særlige følelse af at være hensat til noget fortidigt.«

Tyskland adskiller sig fra Danmark ved
»… der er tit et clash mellem mit danske sindelag og den f.eks. meget selvalvorlige tyske retorik, særligt i det akademiske Tyskland. Den tyske kultur er en meget autoritativ kultur, mens danskerne er mere uformelle og mindre autoritære. Vi behandler mere hinanden som ligesindede uanset rang. Her tænker jeg også på mødet med det tyske bureaukrati og måden, hvorpå staten agerer patriark – den sure fader – overfor borgeren. Det er væsensforskelligt fra Danmark. Eller sådan oplever jeg det i hvert fald.«

LEIPZIG

Selma Rosenfeldt-Olsen, forfatter og oversætter

Når jeg tænker på Tyskland
»… er Schwarzwald et ord, som falder mig ind. Sortskoven! Et bjerg- og skovområde i det sydvestlige Tyskland. Schwarzwald kan så blive til Schwarzwälder Kirschtorte: en overdådig flødeskumslagkage med kirsebær og chokoladebunde. Men jeg tænker også på Brezeln og Clubmate. På Goethe og Nynazisme. Og på alle de søde mennesker, jeg har mødt under mine ophold.«

Jeg var i Leipzig, fordi
»… jeg oversætter skønlitteratur fra tysk til dansk. I 2014 var jeg i praktik som litterær agent for Forlaget Sisyfos, et lille dansk forlag, som udgiver kvalitetslitteratur, gerne oversat fra andre sprog. Leipzig er en vigtig by i litterær forstand. Byen har været litterært knudepunkt, og i dag ligger der stadig det prestigefyldte Deutsche Literaturinstitut Leipzig, som svarer til Forfatterskolen i København.«

I Leipzig oplevede jeg
»… Østtyskland: Smadrede bygninger og spor af DDR blandet med en masse andet, som er dette særlige Leipzigske; en atmosfære, som blæste mig bagover. Det er generelt sådan, at kommer du som rejsende med din opmærksomhed og entusiasme, belønner stedet dig med venlighed og charme. Sådan havde jeg det i Leipzig. Jeg syntes alt og alle omkring mig åbnede sig som en stor blomst.«

Tyskland adskiller sig fra Danmark ved
»… at være meget større. Der var en gang en, som sagde til mig, at tysk var de tunge tankers sprog. Det er selvfølgelig lidt noget vrøvl, selvom han vel tænkte tung = klog og hentydede til de mange store tyske filosoffer og forfattere: Hegel, Kant, Goethe und so weiter. På den anden side kan jeg godt forstå påstanden. Særligt hvis man ændrer den til, at Tyskland er et tungt land. Den tyske historie er tung og fuld af hårde konsekvenser, ikke bare for dem, som levede, da begivenhederne udspillede sig, men også for efterkommerne.«

FRANKFURT

Astrid Liebing Brunø, billedkunstner

Når jeg tænker på Tyskland
»… så tænker jeg ‘Selbstlos im Lavabad’. En videoinstallation af kunstneren Pipilotti Rist som var udstillet i Dominikanerkloster i Frankfurt, hvor jeg arbejdede som kustode i 1994 under mit studieophold. Det værk var simpelthen så bemærkelsesværdigt og påkaldte sig så meget opmærksomhed. Man skal forstille sig, at det bare var et lille hul i gulvet med en skærm på 11x12x7cm, og dernedefra kunne man høre en kvinde råbe ’ich will gut sein, sei mein!’. Og når man kom helt tæt på og kiggede ned, så stod den her nøgne kvinde nede i det her hul badet i lava.«

Jeg tog til Frankfurt, fordi
»… jeg var interesseret i billedkunst og trængte til noget udsyn. Og jeg fandt Tyskland enormt spændende på grund af den store og ofte meget dramatiske malerkunst. Noget som kendetegner Frankfurt er byens skyline af bankfilialer, hvilket der på daværende tidspunkt var mange kunstnere som havde forbindelser til. Så der var ligesom det her sammenstød mellem forretningsverdenen og kunstverdenen, som var helt vildt interessant i 1990’erne.«

I Frankfurt oplevede jeg
»… at have fået at vide, at jeg måtte forvente et råt, hårdt og punkagtigt technomiljø. Men det jeg mødte, var bare folk, som havde så meget på hjerte. De var også meget dramatiske, men det kommer sig måske af Tysklands dramatiske historie. Det hele handlede om menneskelige grundvilkår, så jeg oplevede en by med en ungdom, hvor man oprørsk modsagde autoriteter og havde et fuldstændig fantastisk sammenhold.«

Tyskland adskiller sig fra Danmark ved
»… det er svært at svare på! Mine forældre stammer fra Tyskland, og min far var tvungen børnesoldat under Hitler, så vi talte aldrig meget om det tyske. Men i Frankfurt mødte jeg en historie, som jeg på en måde kunne mærke, at jeg var en del af.«.

BERLIN

Hetna Regitze Bruun, sanger og grundlægger af Home Opera

Når jeg tænker på Tyskland
»… tænker jeg på et land, der sætter kulturen højt. Et land, hvor det er vigtigt for folk at være i kontakt med musik, kunst og litteratur hver dag, og hvor man også fra politisk side vægter kulturen. Her i Berlin er der f.eks. netop blevet sat ekstra penge af til kulturlivet, fordi man i disse tider, hvor det hele er lidt uroligt og usikkert, har ekstra meget brug for det. For kultur og kulturelt engagement giver mulighed for at mødes om noget og reflektere og tale sammen.«

Jeg bor i Berlin, fordi
»… jeg føler jeg mig mere fri, inspireret og stimuleret her. Der er højt til loftet! Når jeg er ude at optræde med Home Opera, møder vi et publikum, der er enormt engageret og meget vidende om den klassiske musik. Jeg kan godt lide, at tyskerne ikke viger tilbage for det, nogen kalder det ‘elitære’. Mange har fået det ind med modermælken, og dem der ikke har, er ikke bange for at opsøge det.«

I Berlin har jeg oplevet
»… ikke at gå i stå, for det er en by, der hele tiden forandrer sig. Man føler, at man er med til at gøre byen til det, den er; at man får lov at sætte sit personlige præg. Og så er Berlin vidunderligt broget og skæv, fordi der er folk fra hele verden. Det giver et smukt patchworktæppe.«

Tyskland adskiller sig fra Danmark ved
»… at være overraskende gammeldags midt i alt det nye. Deres offentlige systemer er so last century! De bruger f.eks. stadig telefax og masser af papir, så digitalt er de langt bagefter. I Danmark kaster man sig bare ud i det, og så samler man op bagefter. Så her er man nok mere forsigtig. Til gengæld er deres sundhedssystem helt forrygende godt. I Danmark kan det godt være svært at trænge igennem, hvis man er syg, men hernede vender de hver en sten, og man føler sig meget tryg.«

BERLIN

Christian Falsnaes, kunstner

Når jeg tænker på Tyskland
»...tænker jeg påKunstvereine ogengagerede Bildungsbürger i Nordrhein-Westfalen, folk i Lederhosen og Dirndl til teltfest i Bayern, Domkirken i Nürnberg, karneval i Köln, Der Spiegel, folk, som badernøgnei Isar midt i München, Caspar David Friedrich på Albertinum i Dresden, masser af timer i ICE-tog og sene, fulde samtaler på Bar 3 i Berlin.«

Jeg bor i Berlin, fordi
»... Berlin er nem at bo i. Samtidig er der en kunstscene, som det er meget givende for mig at være en del af. I Tyskland bliver kunst set som en vigtig og integreret del af samfundet og taget utrolig seriøst. Især i Berlin er diskursen omkring kunst på et ret højt niveau, og der bor kunstnere, tænkere, kuratorer og kritikere fra hele verden, så det er nemt at finde interessante samtaler.«

I Berlin oplevede jeg
»... hvor hurtigt tingene kan gå, når man befinder sig i den rigtige kontekst. Da jeg boede i Wien, var det altid de samme folk, der kom til alle mine udstillinger, og jeg følte ikke rigtig, at det rykkede på trods af al den energi, jeg investerede. Da jeg flyttede til Berlin ændrede det sig ret hurtigt, da jeg indenfor det første år pludselig blev inviteret med på en masse udstillinger og konstant var i aviser, fjernsyn og kunstmagasiner. Jeg blev eksponeret på et helt andet niveau, end jeg var vant til og skulle vænne mig til, at der pludselig var opmærksomhed og kritisk debat om alt, hvad jeg foretog mig.«

Tyskland adskiller sig fra Danmark ved
»... at tyskerne i høj grad er diskussionslystne, selvkritiske og bevidste om deres historie. Folk siger deres mening og er generelt ikke bange for konfrontationer, så man kommer meget hurtigt fra small-talk til dybe samtaler om politik og filosofi.«

 

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk,
seriøs og troværdig.

Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her