Læsetid: 7 min.

Religiøse ansigter i nye folder

Katolske og protestantiske kirker bygger fælles huse, og moskeer og synagoger skyder op over hele landet. Gamle religiøse brudflader er ved at blive udvisket, mens indvandring af jøder og muslimer sætter sit præg på landet. Tag med på en religiøs rundrejse i et Tyskland under forandring
En kvinde nærstuderer én af 800 små figurer af Martin Luther på markedspladsen i Wittenberg – en installation af den tyske kunstner Ottmar Hörl.

En kvinde nærstuderer én af 800 små figurer af Martin Luther på markedspladsen i Wittenberg – en installation af den tyske kunstner Ottmar Hörl.

13. maj 2017

Endnu flere turister end vanligt strømmer i år til Wittenberg, den berømte tyske by, der siden 1938 har lydt navnet Lutherstadt Wittenberg med henvisning til den store kristne kirkereformator Martin Luther.

I år er det nemlig 500 år siden, at Luther med sine 95 teser mod afladshandlen i den katolske kirke satte gang i det, der skulle blive ikke blot en reformation, men også en splittelse af den katolske kirke og en omkalfatring af samfundene i store dele af Europa. Wittenberg, hvor Luther boede, først som munk og universitetsprofessor, siden som reformator og grundlægger af den protestantiske kirke, har i århundreder været et tilløbsstykke.

Tilrejsende valfarter fra det ene mindesmærke over reformationen til det andet – fra Slotskirken, på hvis dør Luther ifølge legenden slog sine 95 reformatoriske teser op, og videre til Lutherhaus og Augusteum, hvor Wittenberg Universitet holdt til i årene 1502-1813, og hvor Luther virkede som professor i teologi. I Lutherhaus boede Luther fra 1507 og det meste af tiden frem til sin død i 1546. I mellemtiden havde han forladt tilværelsen som munk og var blevet gift med en tidligere nonne, Katharina von Bora.

Berlins første hindutempel blev bygget i en baggård til en indisk restaurant i 1992, men siden er fulgt et rigtigt tempel – Europas tredjestørste – i Hasenheide-parken i Neukölnn. Her lægger hindupræster den første sten til templet i 2007.
Læs også

Andre populære attraktioner er det egetræ, hvor Luther den 10. december 1520 brændte pavens kirkelige bulle mod ham, og Stadtkirche Sankt Marien, hvor Luther holdt mange af sine taler, og hvor der endnu i dag findes en fornem altertavle malet af en anden af reformationens betydeligste skikkelser, maleren Lucas Cranach.

Wittenberg 500 år efter

  • Wittenberg er by med godt 55.000 indbyggere ved Elben i den østlige delstat Sachsen-Anhalt.
  • Fire af byens bygninger – Slotskirken, Lutherhaus, Stadtkirche Sankt Marien og Melanchthonhaus – er på UNESCO's verdenskulturarv.
  • Fejringen af 500-året for Reformationen foregår i hele Wittenberg, bl.a. med historiske byvandringer og kristen kunst på byens gamle rådhus.

Find aktuelle arrangementer på lutherstadt-wittenberg.de/en

Barndommens kirkekonflikter

Men selv om reformationen markeres som aldrig før, er brudfladerne mellem protestanter og katolikker i Tyskland blevet langt mindre markante de seneste årtier, og i det hele taget lyder historiens religiøse vingesus i Tyskland noget anderledes end for blot få år siden.

I selve Wittenberg er de protestantiske kirker meget optaget af det økumeniske samarbejde, og i resten af Tyskland er den gamle konkurrence mellem katolikker og protestanter stort set afløst af samarbejde.

Der er i dag omtrent lige mange medlemmer af den katolske og den evangeliske kirke – sidstnævnte består i øvrigt af 20 forskellige kirkesamfund. Såkaldt økumeniske centre, hvor både katolske og protestantiske organisationer afholder aktiviteter, er opført mange steder, og ofte samarbejder kirkerne om socialt arbejde, hvor de tidligere konkurrerede på hospitals- og skoledrift.

»Sekulariseringen har givet kirkerne en fælles udfordring, som har bragt dem tættere på hinanden,« forklarer professor, dr.phil. og ekspert i tysk litteratur og samfundsforhold Per Øhrgaard. Han tilføjer, at selvom der fortsat er områder i Tyskland, som primært er katolske eller protestantiske, bor tyskerne i dag langt mere blandet end i århundrederne efter reformationen og i tiden op til Anden Verdenskrig.

»De mange interne flygtninge i Tyskland var med til at bryde det kirkelige landkort op og blande konfessionerne,« fortæller Per Øhrgaard.

Reformationsjubilæet gennemstrømmer hele Wittenberg i år.
Læs også

Peter Widmann, dansk-tysk teolog og professor emeritus ved Aarhus Universitet, er enig.

»Selv i de dybeste bayerske alpedale, hvor katolicismen tidligere dominerede totalt, finder man nu også protestanter. Modsætningerne mellem de store kirkesamfund er blevet blødt op, og der er stort set ingen af de spændinger i dag, som var mærkbare i min barndom,« siger han.

Peter Widmann blev født i Tyskland i 1940 på en protestantisk egn i nærheden af Stuttgart. Han husker endnu, hvordan der strømmede katolske flygtninge ind i området østfra, og hvordan der i hans barndom ofte var konflikter mellem katolikker og protestanter i skolegården og i det offentlige rum i det hele taget.

»Når der var katolske Kristi legems-processioner gennem byen, risikerede man at få et spark i knæhaserne, hvis man stod og kiggede på uden at knæle i respekt for sakramentet,« fortæller han. »Den slags er utænkeligt i dag, hvor det tværkirkelige samarbejde er udbredt og faktisk er noget ret specielt for Tyskland.«

I 1517 offentliggjorde Martin Luther sine 95 teser i Wittenberg og satte dermed reformationen i gang. Her et håndmalet træsnit fra det 19. århundrede, der viser Luther brænde pave Leo X’s bandlysning af ham i 1521.

De østtyske sekulære

Ikke kun de økumeniske menighedscentre, men også den markante sekularisering især i det gamle Østtyskland, er en nøgle til at forstå den religiøse udvikling i Tyskland ifølge Peter Widmann. Wittenberg, som især er berømt for sin kirkehistoriske betydning, ligger netop i den østlige del af delstaten Sachsen-Anhalt i det gamle DDR, og så snart man bevæger sig væk fra Wittenbergs historiske centrum, mærker man, at religionen spiller en forholdsvis begrænset rolle.

I det tidligere Østtyskland er de fleste traditionelt lutheranere, og samtidig er der en stærk tradition for religionskritik, som blev forstærket under kommunismen. Magthaverne i DDR gjorde en aktiv indsats for atmarginalisere kirkerne. Udmeldelse af kirken var således en betingelse for en karriere i statsadministrationen, og man indførte Jugendweihe, en ikkereligiøs ’ungdomsindvielse’ som erstatning for konfirmationen.

I tiden op til Murens fald fungerede især de protestantiske kirker ganske vist som samlingspunkt for den politiske opposition – bl.a. fordi der ikke fandtes fagforeninger eller politiske foreninger, hvor man kunne forsamles – og nogle forudså, at kirkerne efter genforeningen ville opleve en opblomstring. Sådan gik det imidlertid ikke.

I dag er under 30 procent af befolkningen i det tidligere Østtyskland medlem af en kirke – mod omkring to tredjedele i det tidligere Vesttyskland – og over halvdelen af de unge i det tidligere Østtyskland fejrer stadig Jugendweihe i stedet for kirkelig konfirmation. Selv i Lutherstadt Wittenberg bliver kun omkring 15 procent af en ungdomsårgang kirkeligt konfirmeret.

Tre kirker i et hus

Samtidig samarbejder de katolske og protestantiske kirker på nye måder – også med Tysklands andre religiøse retninger.

I Berlin er der for eksempel konkrete planer om at opføre et fælles-religiøst hus, ’House of One’, som skal rumme både kirke, moské og synagoge. Det skal efter planen opføres på Petriplatz, som var centrum i det middelalderlige Berlin. Her lå den store Petrikirche, som blev kraftigt beskadiget under Anden Verdenskrig og nedrevet i 1964.

I stedet for at bygge en ny kirke vil man altså nu opføre et fælles hus for de tre monoteistiske religioner, som skal indeholde gudstjenesterum for en evangelisk-luthersk, en reformjødisk og en sunnimuslimsk menighed.

At der opføres et sådan fælles religiøst hus i den by, hvor nazisterne planlagde udryddelsen af jøderne, er symbolsk for den udvikling, den jødiske tilstedeværelse i Tyskland har gennemgået de seneste årtier. Siden Berlinmurens fald har landet haft en voksende indvandring af jøder og det mosaiske trossamfund er vokset fra færre end 30.000 personer i 1990 til over 100.000 i dag.

Langt de fleste er kommet fra det tidligere Sovjetunionen og fra de østeuropæiske lande, men de seneste ti år er antallet af indvandrere, især yngre og veluddannede, jøder fra Israel vokset. Den jødiske minoritet sætter især sit præg på Berlin, hvor seks synagoger er genåbnet efter restaurering, og der er vokset jødiske kvarterer frem, for eksempel omkring den smukke Neue Synagoge i Oranienburger Strasse i det østlige Berlin, som rejser sig mod himlen med sin genopbyggede, gyldne kuppel.

Mere end 60 synagoger over hele landet er genåbnet siden Murens fald, og selv om der finder angreb på jøder og synagoger sted, opfatter mange af de indvandrede jøder Tyskland som et tryggere sted at opdrage deres børn end for eksempel Israel og Rusland.

Modstanden mod indvandring er dog også en del af de aktuelle religiøse brudflader i Tyskland, og det rammer ikke mindst det store muslimske mindretal, som især består af indvandrere fra Tyrkiet og deres efterkommere.

Der er omkring fire millioner muslimer med tyrkisk baggrund i Tyskland, og det siges, at Berlin er den tredjestørste tyrkiske by efter Istanbul og Ankara. Hele kvarterer i Berlin, Hamburg og Frankfurt er præget af tyrkiske butikker, skoler og moskeer. De fleste moskeer er indrettet i eksisterende bygninger, men der findes også enkelte opført til formålet.

En af de mest berømte er moskeen i Köln, som med 4.500 m2 er en af Europas største, og med sine to 55 meter høje minareter ses vidt omkring. Moskeen, som blev tegnet af en tysk kirkearkitekt, vakte en del protester, og det samme gælder planer om moskebyggerier andre steder i landet. En del såvel kristne som ateistiske tyskere bryder sig ikke om den mere synlige religiøsitet, som indvandringen af muslimer og jøder medfører – og de kan sikkert med en vis ret hævde, at også Luther ville have været skeptisk.

Tyskland mellem katolicisme og protestantisme

  • Reformationen begyndte 31. oktober 1517 i Wittenberg med Martin Luthers teser mod den kristne kirkes afladspraksis. Dermed blev den kristne kirke delt i en katolsk og en evangelisk-luthersk del.
  • Kirke og stat blev i Tyskland officielt adskilt allerede i 1918, og staten er ifølge den tyske grundlov forpligtet til at optræde neutral, hvad angår religiøse anliggender.
  • Efter Anden Verdenskrig blev den katolske kirke i Vesttyskland styrket af blandt andet Konrad Adenauer, der var troende katolik og sad på posten som forbundskansler fra 1949 til 1963. Han var medstifter af CDU, der først med Angela Merkel fik en protestant som leder.
  • I Østtyskland blev den, primært protestan- tiske, kirke derimod stærkt marginaliseret af den socialistiske stat under Den kolde krig til fordel for ateismen.
  • Efter Murens fald er det østlige Tyskland forblevet relativt ateistisk, idet kun ca. 30 procent af områdets befolkning i dag har tilknytning til kirken.

Kilder: Den Store Danske, Wikipedia.

 

iVERDEN maj 2017

Tema om det katolske versus det protestantiske Tyskland i anledning af 500 året for Martin Luthers reformistiske teser i Wittenberg.

Læs også om de religiøse mindretal i Berlin og ny tysk litteratur.

Kom med på vandringer i det danske forårslandskab og en sejltur til Karibien.

Andre artikler i dette tillæg

  • Hindu blandt ateister

    13. maj 2017
    Berlin er et af de mindst religiøse steder i Tyskland, men alligevel praktiseres over 200 religioner i byen. Et besøg til de religiøse minoriteters templer, kirker og gravpladser er et unikt indblik i byens multietniske, mangefacetterede historie
  • Tyske eksistentialer

    13. maj 2017
    Vi har støvet fire tyske klassikere af og fundet fire nyere skønlitterære værker med fokus på menneskets eksistentielle grundvilkår i religiøs, etisk og filosofisk forstand
  • Naturen og det antropocæne menneske

    13. maj 2017
    Kunstmuseet Aros lancerer i år sit største kunstprojekt hidtil: en fire kilometer lang kunstzone langs Aarhusbugten, der skal fortælle om menneskets forhold til naturen. Direktør Erlend Høyersten forklarer her, hvorfor kunsten nu absolut skal ud i det offentlige byrum
Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Der er ingen kommentarer endnu