Læsetid: 3 min.

Sprængfarlige sommernætter

I Europas smukkeste trekant i det allersydligste Tyskland på grænsen til Østrig og Schweiz ligger Bodensee – hjem for uforudsigelige vejrskift og en diskret våbenindustri
I Europas smukkeste trekant i det allersydligste Tyskland på grænsen til Østrig og Schweiz ligger Bodensee – hjem for uforudsigelige vejrskift og en diskret våbenindustri

Thomas Iburg/iBureauet

13. maj 2017

Det var sommer, det var sol, og der var valgkamp i Tyskland. Og så kan det jo selv i den mest brutale augusthede være svært ikke at undersøge sagerne nærmere. For eksempel ved den urimeligt smukke Bodensee, hvis vand angiveligt skifter farve, som andre folk skifter holdninger. I de prægtige dage, vi spenderede her i 2013, var søen for det meste turkis, i hvert fald i erindringen.

Den lille på et halvt år, den store på fire og deres vidunderlige pacifist af en tysk mor var alle pakket med ind i et folkevognsrugbrød med senge i klaptaget og hele pivtøjet, og forberedt på blandingen af ferie og lidt arbejde – et forsøg på at komme tættere på den tyske våbenindustri, der er særligt koncentreret her.

Det eneste, vi troede, vi skulle passe på her i den europæiske trekant, var ikke at forvilde os ind i Schweiz, fordi det nu engang er for dyrt, og derudover selvfølgelig slet ikke krydse grænsen til Østrig, da det ifølge alle barndomserfaringer i så fald straks begynder at regne.

Vi blev i stedet i området omkring billedbogsbyen Lindau. I vores valgpolitiserede nysgerrighed satte vi nogle lokale aktivister i stævne, som hævdede, at Bodensøen – eller i hvert fald dens samvittighed – er blodrød: siden de to verdenskrige er der opstået en massiv våbenindustri i regionen, der ellers er velsignet med et uskyldsgrønt og snehvidt blik mod Alperne på den anden side af den disede sø.

Soltrætte trillede vi hen mod aften op ad de frodige bakker mod nord i VW-bussen, indtil et håndmalet træskilt med indskriften Biergarten fik det til at trække i kæberne. For enden af en lang jordvej lå den. Foran en bondegård, omgivet af enorme blomsterkrukker, sad en storsvedende herre under en parasol med en vaskeægte fadøl i hånden. Vi satte os til. Ungerne sov i den brølende hede, og værtsparret serverede mere øl, mens de forsikrede os om, at de skam ikke havde noget mod fremmede, bare de var fra nogle af de 'gode europæiske lande'. Deutsch-Dänisch? Geht schon!

Blomsterkranse gennem luften

Bedst som det hele var ved at udvikle sig til en tysk Coen-brødrene-film, rejste trækronerne sig under vægten af vældige vindstød. Plasticstole, ølsjatter og blomsterkranse fløj gennem luften, skæret nede fra Bodensee blev nærmest sort, og lynene gnistrede i luften.

Værtsparret i den hjemmebryggede Biergarten droppede hurtigt at redde stumperne og løb ind i huset, så vi havde ikke andre muligheder end at søge tilflugt i vores svajende bus og nervøst regne på dens vægt og massefylde og den slags. Vi kan ikke rigtig regne, men alligevel gik regnestykket op: Bussen blev stående opret trods dommedagsvejret.

Haven lignede en slagmark, der aldrig skulle blive til Biergarten igen, men Bodensøen var atter turkisblå i morgensolen.

Og så blev vi nysgerrige igen. Det var krudtumuligt at komme ind på nogen af de lukrative fabrikker, der eksporterer 'sikkerhedsudrustning' ud i verden. Ikke engang et lille showroom for panserkøretøjer eller granatkastere kunne vi opstøve, så vi valgte at køle vores overophedede kroppe i det usigeligt saliggørende søvand og tilbringe dagen med bær og is uden ende. Peace and love in Lindau.

For natten kørte vi på et tip fra en af våben-aktivisterne mod et idyllisk bakkelandskab med prægtig udsigt et kvarters tid fra byen. Vi spurgte endda høfligt bondemanden, om vi måtte sove på hans mark nede ved skovbrynet i vores dertil indrettede rugbrød. Jamen selvfølgelig, selvom han nok ville foretrække at parkere midt på marken. Angsten for at blæse væk i et pludseligt opstået uvejr sad stadig i os, så vi valgte skovbrynet. Tusmørket blev kulsort, og vi gik til køjs i den stille tropenat i den europæiske trekant.

Det var heldigvist blevet lyst, da ‘krigen’ brød ud. Vi blev brat vækket af skud så vedvarende, kraftige og tæt på vores lille VW-bus, at vi en kort overgang gik helt i panik dér i sengen i bussens klaustrofobiske tag. Bag os, gemt i skovbrynet, lå en skydebane, hvor de lokale trænede lystigt – sikkert med lokaltproducerede pistoler fra regionen. Men så holdt de op igen lige så brat, som de var begyndt, og Bodensee viste sig atter fra sin bedste side. Foran os lå den. Turkis, smuk og uskyldig som aldrig før.

Mathias Irminger Sonne er Informations nye korrespondent i Tyskland.

iVERDEN maj 2017

Tema om det katolske versus det protestantiske Tyskland i anledning af 500 året for Martin Luthers reformistiske teser i Wittenberg.

Læs også om de religiøse mindretal i Berlin og ny tysk litteratur.

Kom med på vandringer i det danske forårslandskab og en sejltur til Karibien.

Andre artikler i dette tillæg

  • Religiøse ansigter i nye folder

    13. maj 2017
    Katolske og protestantiske kirker bygger fælles huse, og moskeer og synagoger skyder op over hele landet. Gamle religiøse brudflader er ved at blive udvisket, mens indvandring af jøder og muslimer sætter sit præg på landet. Tag med på en religiøs rundrejse i et Tyskland under forandring
  • Hindu blandt ateister

    13. maj 2017
    Berlin er et af de mindst religiøse steder i Tyskland, men alligevel praktiseres over 200 religioner i byen. Et besøg til de religiøse minoriteters templer, kirker og gravpladser er et unikt indblik i byens multietniske, mangefacetterede historie
  • Tyske eksistentialer

    13. maj 2017
    Vi har støvet fire tyske klassikere af og fundet fire nyere skønlitterære værker med fokus på menneskets eksistentielle grundvilkår i religiøs, etisk og filosofisk forstand
Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Der er ingen kommentarer endnu