Læsetid: 1 min.

7 forskeres spørgsmål til kunstig intelligens

Kunstig intelligens bliver spået, at den vil revolutionere vores arbejde, liv og samfund. Dagbladet Information bad til Forskningens Døgn 7 forskere om at gøre os klogere på, hvordan vi skal forstå og fortolke udviklingen - nu spørger vi jer
Kunstig intelligens bliver spået, at den vil revolutionere vores arbejde, liv og samfund. Dagbladet Information bad til Forskningens Døgn 7 forskere om at gøre os klogere på, hvordan vi skal forstå og fortolke udviklingen - nu spørger vi jer

Lars Højholt

14. juli 2017

Når talen falder på kunstig intelligens er vi hurtige til enten at parkere vores største drømme og værste mareridt i en teknologi, vi endnu ikke helt forstår. Kommissioner og råd forsøger at give svar på hvordan teknologien kan være et vækstpotentiale, men mange spørgsmål trænger sig på?

Har kunstig intelligens altid ret? Hvordan bruger vi teknologien til det fælles bedste? Hvilken autonomi kan og bør vi tildele teknologien og hvad betyder det for vores liv og samfund?

Til Forskningens Døgn gik vi på jagt efter de mange spørgsmål vi bør stille os selv, hinanden og beslutningstagere, når den kunstige intelligens slippes løs i vores liv og hverdag.

Hver især udvider de debatten ved hver at præsentere ét spørgsmål vi bør stille os selv, politikere eller andre, og kommer med et bud på, hvordan kan vi besvare det spørgsmål?

På samme måde vil vi gerne høre jeres bud på, hvilke spørgsmål I savner svar på i forhold til debatten om kunstig intelligens? Hvad er jeres frygt og forhåbninger – giv jeres bud i kommentarsporet.

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Søren Jacobsen

Invester 100.000 kr. i aktier. Koppel investeringen på en digital algoritme, som f.eks. sælger en aktie så snart du har tjent 1 procent på den efter omkostninger. Algoritmen handler 1.000 gange i sekundet. Allerede i dag er de fleste aktiehandler digitaliseret og styret af algoritmer.

Søren Jacobsen

Hvordan sikre vi os, at kunstig intelligens bliver til gavn for hele menneskeligheden og ikke kun de få?

Hvordan sikre vi os, at kunstig intelligens ikke bliver anvendt som kontrol og magtmiddel af de få mod de mange?

Noah Möller-Rasmussen

Om man kan have en paralel udvikling med hele menskligheden og den unge AI, lidt ligesom det telefoncomputerkamera vi nufortiden har fast i hånden, så må man da kunne styre en hel del af udviklingen til gavn for os alle. Istedet for det der hovsamoment hvor den førende udvikler åbner pandoras boks og enten mister kontrollen eller forslaver alle.
Virkeligheden er jo ikke sort eller hvid, men med AI så er lidtvel meget som kan gå galt.

Lars Steffensen

Man kan læse mange artikler, der forsøger at hype kunstig intelligens som en snarlig dominerende faktor i samfundet og i vores liv. Dette perspektiv gør KI til noget man bør have en mening om og et godt emne at tænke over for sofa-filosoffer.
Hvis man ved noget om kognition og forskellene mellem biologiske hjerner og algoritmisk programering (der driver KI), så er det et helt anderledes fladt og forlængst uddebateret emne. Der er nemlig ikke noget der tyder på at man kan overvinde de vanskeligheder for selvstændig KI som man stødte ind i for 30-40 år siden. Hvis ikke man kan finde et alternativ til algoritmer som grundlag, så kan KI stort set ikke lære noget og kan kun fungere i en snæver og på forhånd defineret rolle. I denne optik er KI kun et hypet ord for programering. Og derfor ikke interessant.
Den menneskelige hjerne er i stand til at brug ligheder som udgangpunkt for at danne hypoteser. Disse hypoteser er afgørende for vores indlæringsevne og vores muligheder for udvide vores forståelse af verden. Slutningen til en hypotese kaldes abduktion og er radikalt anderlesed end deduktion. Og er en væsentlig faktor i mange afgørende hjernefunktioner. Faktisk er der meget, der tyder på at brugen af ligheder er kernen i selve det, at vi forstår noget.
Man kan ved brug af elektroniske kredsløb efterligne vores evne for deduktion. Men abduktion har ikke nogen tilsvarende elektronisk version. Så "kunstig intelligens" skal fra starten klare sig uden evnen til at udvide sin horisont og uden evne til overhoved at have en horisont i den forstand, vi har en.
Det betyder ikke at man ikke kan lave interessante programmer og få computere til at styre ting der bevæger sig. Men selve betegnelsen "kunstig intelligens" er vildledende indtil at man får overvundet denne grundlæggende udfordring. Og selv om man har tumlet med dette i 30-40 år, så er det ikke til at få øje på nogen fremskridt.