Læsetid: 1 min.

Kan Macron redde EU uden at blive lagt for had af hele arbejderbevægelsen?

Tredje afsnit af Radio Informations sommerspecial er i luften
Tredje afsnit af Radio Informations sommerspecial er i luften

Mia Mottelson

4. august 2017

I denne uge ser vi på den franske revolution – altså ikke den fra 1789, men den, som aktuelt er forsøgt sat i gang i Frankrig af landets hidtil yngste præsident, Emmanuel Macron, der kan støtte sig til et historisk stærkt mandat.

Macron vil indgyde optimisme, han vil genrejse sit land, og internationalt er der lige så stor begejstring som stor forventning til, at det kan lykkes.

Håbet er, at Macron kan blive det åbne samfunds stærkeste svar på Brexit, Trump og højrepopulisme, og at han kan bringe EU tilbage på sporet. Det er et håb, som deles af mange, deriblandt Mogens Lykketoft, der i Information fremhæver, hvad han ser som stærke socialdemokratiske elementer i Macrons økonomiske politik.

Men kan Macron indfri de store forhåbninger? Og kan vi 75 dage inde i hans regeringstid allerede se de første indikationer på hans chancer for succes? Det diskuterer vi med Henrik Prebensen, seniorforsker ved Københavns Universitet og ekspert i franske samfundsforhold.

Men der er mere!

Tredje afsnit af vores sommer-podcast, Moderne Ideer, er landet i din podcastafspiller for et par dage siden. Her taler Eva Eistrup med vores egen Jørgen Steen Nielsen om, hvordan vi skal redde landbruget fra afvikling, gældsspiral og kritiske forbrugere.

God lytning!

Radio Information

Radio Information giver dig det bedste og vigtigste fra ugen, når skribenterne bag artiklerne er i studiet. Chefredaktør Rune Lykkeberg får hver uge en optur over en af de store linjer i vores samfund. Og så kigger kulturskribenterne jævnligt forbi og giver dig ugens kulturanbefaling. Anna von Sperling er vært.

Seneste podcasts

  • Sommerpodcast med Rune Lykkeberg: Flemming Rose om Rusland

    13. juli 2018
    Bliv klog på VM-værten Rusland, når Flemming Rose er i studiet hos Rune Lykkeberg i en sommerudgave af Radio Information
  • Opioidernes indtog i USA

    6. juli 2018
    Line Vaaben og Sigrid Nygaard kommer i studiet for at fortælle om deres tur til den lille by Madison i West Virginia, hvorfra de har lavet en sommerserie om amerikanernes massive misbrug af opioider. Og så skyder sommertillægget Højsæson sommeren i gang med sommerrevy
  • Gys!

    30. juni 2018
    Radio Information giver dig denne uge både gyserfilm, talfifleri og hvidvask. Lyt med lige her på siden eller i din podcastafspiller
Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritiske, seriøse og troværdige.

Se om du er enig – første måned er gratis

Klik her

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Der er ingen kommentarer endnu