Podcast
Læsetid: 1 min.

Velfærdsstaten mister sin opbakning, hvis vi kun taler om Dovne Robert

Hvis ikke vi – særligt meningsdannere og medier – tænker lidt over, hvordan vi taler om velfærdsstaten, risikerer vi at tale den ned, så den i sidste ende mister folkelig opbakning, mener sociolog Nanna Mik-Meyer i ugens Moderne Ideer Podcast
Hvis ikke vi – særligt meningsdannere og medier – tænker lidt over, hvordan vi taler om velfærdsstaten, risikerer vi at tale den ned, så den i sidste ende mister folkelig opbakning, mener sociolog Nanna Mik-Meyer i ugens Moderne Ideer Podcast

Jesse Jacob

Redaktionen
22. august 2017

Fra ’Dovne Robert’ og ’Fattig-Carina’ til forestillingen om, at alle offentlige ansatte er ved at gå ned med stress, eller at markedslogik og New Public Management har ødelagt alt godt ved vores velfærdsstat: velfærdsdebatten er for unuanceret og uoplyst, og det giver os en fejlagtig opfattelse af, hvordan tingene faktisk fungerer og ikke fungerer.

Hvis ikke vi – særligt meningsdannere og medier – tænker lidt over, hvordan vi taler om velfærdsstaten, risikerer vi at tale den ned, så den i sidste ende mister folkelig opbakning. Debatten om ’Dovne Robert’ er et eksemple på en dum debat, der faktisk rykkede ved danskernes holdning til kontanthjælp.

Hør med her i Moderne Ideer, når sociolog Nanna Mik-Meyer gør den dumme velfærdsdebat klogere. Moderne Ideer fra Dagbladet Information er en podcast, som ikke KUN vil gøre dig klogere, men også levere svar på nogle af vor tids største udfordringer fra de mennesker, som ved allermest om dem.

Køb bogen: 'Hvordan får vi bedre debat om velfærd?'

Podcast

Moderne Ideer

Moderne Ideer fra Information leverer svar på vor tids største udfordringer fra de mennesker, der ved allermest om dem.

Seneste podcasts

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk,
seriøs og troværdig.

Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Steffen Gliese

Problemet er mere grundlæggende, nemlig talen om velfærds'staten', når vi burde tale om velfærds'samfundet'. Forskellen er, hvor initiativet skal komme fra: fra centralkomiteen, undskyld: regeringen, eller fra initiativrige borgere og forvaltere af institutionerne. Det gik klart bedst, da det var den sidstnævnte model, vi havde.

Flemming Berger, Mikkel Kristensen, kjeld jensen, Hans Ingolfsdottir og Eva Schwanenflügel anbefalede denne kommentar
Lise Lotte Rahbek

Jeg magter ikke høre radio på min pc. Undskyld.

Dovne Robert burde have en kæmpe præmie ....!
Han formåede at formidle, hvad vi alle ved, nemlig: Der er mange lortejobs derude, og livet er for kort til lortejobs.
Vi og samfundet har ikke - her i 2017 - fundet løsninger på den fundamentale forskelsbehandling i arbejdslivet, hvor nogle får "gode jobs", mens andre kun kan få "lortejobs". og vi i samfundet har ikke evnet at gøre op med kategorien lortejobs og tilhørende dårlige chefer.
Hil Dovne Robert, tak fordi du gjorde os opmærksom derpå.

Mikkel Kristensen

Medierne bør tage sig sammen og tilskrive sig noget ordenlig fakta - de referere alt for tit cepos og andre forkvaklede menigsdannere som smitter og sygeliggør debatten... det er for eksempel billigere at give kontanthjælp end at lade folk dø på gaden / forbrug andres løn og dermed skatteindbetaling overstiger langt det i 3 grad eller runde betaling som jeg husker det... hvor imod skattelettelser mest går til udenlandsrejser...

Mikkel Kristensen

Hvorfor tales så meget til den ømme tå? Klart jeg ville blive sur hvis min nabo lå hele dagen i sengen for min regning... hvis det sådan blev fortalt... den rigtige historie kunne joh så også være - din nabo ligger i sengen og derfor har vi brug for netop dig...

Steffen Gliese

Men hellere den positive, ikke, Mikkel Kristensen, at jeg går på arbejde, fordi det lader mig udfolde mit potentiale og bidrage med det, som jeg synes er vigtigt i samfundet.