Læsetid: 4 min.

Jeg havde 99 grunde til at søge ind på RUC, men studiet var ikke én af dem

Jeg faldt aldrig til på RUC. Det første halvandet år tænkte jeg, at det ville blive bedre. Det sidste halvandet år tænkte jeg, at det snart var overstået. Men jeg fortryder det ikke
Publikumsudvikler Mikka Tecza som student.

Publikumsudvikler Mikka Tecza som student.

Privatfoto

8. september 2017

Vi stod flere hundrede unge mennesker på Trekroner Station en overskyet augustmorgen. Jeg havde fået et brev om, at jeg var endt i basishus 45.3, og at vi alle skulle møde op i blåt, så vi kunne kende hinanden. Jeg havde taget cowboybukser og en cowboyskjorte på, og jeg kan huske, at jeg tænkte, at jeg så dum ud.

Jeg havde ellers planlagt, at jeg på universitetet skulle genfødes i en mere cool, mere tilpasset, mindre socialt hæmmet udgave af mig selv. Men den morgen følte jeg mig bare alt for ung og usikker på, om jeg havde valgt rigtigt. Følelsen fulgte mig de næste tre år.

Der var over 100 studerende tilknyttet mit basishus. Vi var tre, der var gået den lige vej fra gymnasiet, og jeg var den ældste. Jeg var nemlig lige fyldt 19. En uge forinden havde jeg overtaget et kollegieværelse i Roskilde.

Gennemsnitsalderen for mine medstuderende var 22, og jeg følte mig som et barn, når jeg talte med dem. Ikke på grund af aldersforskellen, men på grund af forskellen i livserfaring. De fleste havde sabbatår, udlandsrejser, fuldtidsjobs eller sågar andre studier i baggagen. Jeg havde en studentereksamen med et flot gennemsnit.

 

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Prøv en måned gratis.

Klik her

Allerede abonnent? Log ind her

Anbefalinger

  • Niels Duus Nielsen
  • Ejvind Larsen
Niels Duus Nielsen og Ejvind Larsen anbefalede denne artikel

Kommentarer

Niels Duus Nielsen

Det glæder mig at høre, at RUC stadig er en dybt intelligent galeanstalt, jeg havde ellers hørt, at alt var forandret i forhold til dengang, jeg selv gik på HumBas. Jeg kan helt følge dig, når du siger, at du ikke ved hvad du egentlig lærte, men at opholdet sammen med de andre mere eller mindre selvindlagte intellektuelle galninge (læs: unge mennesker uden ide om, hvad de vil med deres liv, men som føler at "gennemsnit forpligter") var ubetaleligt. Faktisk tror jeg, at det på helt afgørende vis har præget resten af mit liv.

Jeg droppede ud, da det gik op for mig, at jeg havde mere lyst til at være musiker, så da Ritt lukkede den samfundsfaglige fløj, fandt jeg anledning til at lade mig udskrive. I protest, som jeg sagde, men aldrig er et politisk overgreb kommet mere belejligt.

Christian De Thurah

Det er ganske vist mange år siden, jeg selv gik på et humanistisk universitetsstudium, men der må virkelig være sket meget, hvis man nu har behov for at gå ud på toilettet for at tude. Det er jo helt hen i vejret. Studietiden er ikke, uanset hvad diverse regeringer måtte mene, noget, man bare skal igennem. Det er fem ( i min tid seks) år af ens liv, og det skulle gerne være nogle gode og berigende år, og studiet noget, man har valgt bevidst og efter interesse. "Gennemsnit forpligter" - sludder og vrøvl.