Læsetid 1 min.

Bach er altså en større komponist end Beyoncé

Nu giver vi jer den tyske højkultur tilbage som samtale. Vi starter helt forfra, alle kan være med
Nu giver vi jer den tyske højkultur tilbage som samtale. Vi starter helt forfra, alle kan være med
19. september 2017

Kære læsere & lyttere,

Vi har her på avisen brugt nogle årtier på at opdage populærkulturen. Vi har fundet det poetiske i popmusikken, den store historie i tv-serierne og undersøgt alle de nye kulturformer.

Det har vi fået meget ud af. Man kan godt sige, at vi ligesom så mange andre har gjort op med forskellen på den fine højkultur og den fordømte populærkultur.

Men tilbage står stadig, at Johann Sebastian Bach trods alt er en større komponist end Beyonce, og at Buddenbrooks af Thomas Mann er en væsentligere fortælling end Game of Thrones. Højkulturen er stadig den høje kultur. Og den har vi valgt at beskæftige os intenst med hen over sommeren.

Vi har også været meget optaget af amerikansk kultur og måske mindre bevidste om den tyske kultur. Selvom Tyskland er en kulturel stormagt, og landet ligger lige ved siden af. Det er let for os at lære sproget, vi har som danskere privilegeret adgang til den kolossale tyske højkultur.

Og det er den adgang vi har udnyttet i vores introduktioner til den tyske højkultur over sommeren i serien ”Vi giver jer Tyskland tilbage”. Den er nu blevet til en bog, som vi har kaldt Deutschstunde, og nu har vi lavet en podcastserie med samme navn, hvor vi over seks episoder taler om den tyske fortællekunst, tysk film, tysk lyrik, tysk kunst, tysk filosofi og tysk klassisk musik.

Den første episode er en samtale mellem vores litteraturredaktør Peter Nielsen og mig, og er en introduktion til hele serien og en snak om de store tyske fortællere Goethe, Kleist, Mann, Grass og Böll.

Nu giver vi jer den tyske højkultur tilbage som samtale. Vi starter helt forfra, alle kan være med.

God lytter,
Rune Lykkeberg

Deutschstunde

Deutschstunde er podcasten, der genintroducerer den tyske højkultur. I seks afsnit bliver du klogere på de største tyske komponister, filosoffer, digtere, billedkunstnere, filminstruktører og romanforfattere. Det er en kolossal kultur, der har formet vores måde at se, lytte, tænke og fortælle verden på. Kort sagt: Vi giver jer Tyskland tilbage!

Rune Lykkeberg er vært på programmet og inviterer i hvert afsnit en ny gæst i studiet. Hør blandt andre Christian Monggaard, Peter Nielsen, Erik Skyum-Nielsen og Peter Laugesen dele ud af deres ekspertviden om tysk kultur.

Deutschstunde kan høres her på siden, findes i iTunes eller din foretrukne podcast-app på din telefon.

Rigtig god fornøjelse!

Produceret med støtte fra:

Seneste podcasts

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritiske, seriøse og troværdige.

Se om du er enig - første måned er gratis

Klik her

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

  • Brugerbillede for Ole Frank
    Ole Frank
  • Brugerbillede for Mihail Larsen
    Mihail Larsen
Ole Frank og Mihail Larsen anbefalede denne artikel

Kommentarer