Læsetid: 3 min.

Information betyder modstand

8. september 2017

»Forureningen af sproget har fundet sted,« stod der på et skilt hjemme hos den danske digter Per Højholt. Det var ikke en tilstand, han beklagede, det var en grundlæggende erkendelse, han mindede sig selv om ved at have hængende på væggen.

Vi beklager, kritiserer og afdækker forureningen af naturen og vores økonomi på Dagbladet Information. Men forureningen af sproget beklager vi ikke på Information, for den er fundamentet for vores arbejde. Sproget er ikke rent, og det har det aldrig været, for sproget findes ikke blandt englene, men kun blandt de mennesker, som bruger det.

Og vi afdækker hver eneste dag, hvordan der svines med sproget. Når politikerne siger, det skal kunne betale sig at arbejde, betyder det, at der skal skabes mere ulighed mellem dem, der arbejder og dem, der ikke arbejder. Ordet ’innovation’ er som regel en selvmodsigelse: Det bruges af nogle, der efterlyser fornyelse og originalitet, men ikke selv er i stand til at levere det og derfor forfalder til en af management-Danmarks mest trætte klicheer. Innovation.

Vi er alle sammen modstandere af ’fake news’, for falsk er et negativt ord, og falske nyheder lyder som propaganda. Men de, der bruger begrebet fake news, gør det som regel for at sælge deres eget produkt: Stol på os, vi er sandheden, og de andre er løgnen.

Fake news er altid de andre.

’Ansvarlighed’ er et forfærdeligt ord, som folk bruger om selv sig, når de vil bestemme over andre. De, der kalder sig ’ansvarlige’, heroiserer deres egne forslag som det modige og nødvendige, som står i modsætning til de andres leflen for den laveste fællesnævner og tarvelige populisme.

De selvudnævnt ansvarlige laver et verdensbillede, hvor de selv er de voksne og de andre er børnene. Og hvis børnene er uenige med de voksne, er det ikke, fordi de voksne tager fejl, men fordi børnene har drukket for meget sodavand og er alt for trætte.

’Ansvarlig’ er et ord, man bruger om sig selv, når man ikke har argumenterne til at overbevise andre.

’Konkurrencestaten’ er en betegnelse, der ofte fungerer som både præmis og konklusion. Kulturkritikere og kommentatorer tager gerne udgangspunkt i tesen om, at vores velfærdsstat er blevet til en konkurrencestat. Det betyder, at Danmarks styres fra Finansministeriet, hvorfra økonomer sidder i lukkede lokaler og regerer over hele socialstaten.

De indretter skolen, så vi kan blive så konkurrencedygtige som muligt, de styrer de offentlige institutioner ved at lade dem konkurrere mod hinanden, og de laver borgerne til små robotter, som skal optimere deres eget potentiale, så de bliver så attraktive som muligt.

De økonomiske imperativer er ifølge den populære forestilling om konkurrencestaten blevet så stærke, at de gennemtrænger hele samfundet og alle menneskene. Hvis man således antager, at vi lever i en konkurrencestat, kan man se den overalt. I X Factor, hvor deltagerne konkurrerer mod hinanden, i de unges præstationsangst, i fitnesskulturen, i de allestedsnærværende sportsmetaforer og økonomien som altings målestok.

Problemet med forestillingen om konkurrencestaten er som regel, at den forfalder til determinisme. Den giver efter for den intellektuelle fristelse til at se hele virkeligheden som funktion af en simpel formel, og når man først kender formlen, har man svaret på alle spørgsmål.

Men der er så meget i det danske samfund, som ikke er konkurrencestat. Vores udlændingepolitik er for eksempel ikke styret af erhvervslivets krav om billigere arbejdskraft, anti-mobbepolitikken i folkeskolen, de 700-800.000 som laver frivilligt arbejde, og alle dem, som læser en roman, lytter til en opera eller går en tur i byen, handler ikke som Finansministeriets marionetter.

’Information’ betyder mange ting. For nogle er det den gamle modstandsavis, for andre er det ungdomsoprørets avis, atter andre identificerer Information med litteraturkritik, medarbejdereje, ufatteligt lange artikler om kapitalisme og den historiske debat om mandens orgasme. Vi skal ikke lægge skjul på, at der også er dem, som hader Information som frelst, overintellektuel og selvoptaget. Per Højholt kaldte Information for den bette pjosker.

Vi er ikke uenige i noget af det.

Men for os betyder Information undersøgelse og ideer, afsløringer og nye tanker og nye måder at møde virkeligheden på. Information betyder modstand.

Serie

Min studiestart

Én kom i fængsel, én måtte en tur forbi klassisk filologi, én gav fingeren til det hele – og lærte så at bruge den målrettet.

’Min studiestart’ er serien om, hvordan det hele begyndte for et udpluk af avisens medarbejdere.

Seneste artikler

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Folketingsvalget er forbi, men magten skal stadig holdes i ørerne.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement. Første måned er gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

  • Ejvind Larsen
Ejvind Larsen anbefalede denne artikel

Kommentarer

Hans Jørn Storgaard Andersen

Information er forædling af data ... berigelse?
Har jeg lært i datamaternes barndom.

Informationsformidling er transport af data og information.
Har jeg lært på Danmarks Biblioteksskole. Journalisthøjskolen håndterer samme sag .

Journalisme er noget bras, som man ser meget af på især Facebook.
Journalistik er et højt respekteret fag, der somme tider gør en dygtig journalist til forfatter.

Og så er ringen sluttet til bibliotekaren ;-)