Læsetid: 4 min.

Jeg kan bedst huske følelsen af at være midt i studielivet med det samme

Min studietid savnede enhver form for retning og fokus, det var det bedste ved den
Tegner og journalist Christoffer Zieler som nybagt student i slutningen af halvfemserne.

Tegner og journalist Christoffer Zieler som nybagt student i slutningen af halvfemserne.

Privatfoto

8. september 2017

»Det er svært at komme ind på Statskundskab, men når man er her, er det let,« sagde fyren ved introarrangementet. Jeg tænker stadig, at det var en flabet form for invitation, og det var også løgn, selv om lærerne lod os være i fred for eksaminer og den slags det meste af tiden. For studiet var sådan set altopslugende.

Det underligste ved at begynde at læse på uni, var fornemmelsen af at være midt i studielivet fra dag ét; altså en komplet falsk følelse af at have været i gang med at studere dybe spørgsmål længe før, man var begyndt. Vi studerende talte om vores fag, som om vi havde beskæftiget os med det i årevis.

Selvfølgelig var det bluff fra en flok posører, der var vant til at tro, at de var den klogeste i klassen. Men fornemmelsen af at være blevet lukket ind i akademia var også magisk. Pludselig havde vi adkomst til at dykke ned i alle tænkelige spørgsmål. Jeg havde ikke oplevet noget lignende. Det passede mig også godt, at uddannelsen var så udefineret, for jeg havde ikke den fjerneste idé om, at jeg skulle uddanne mig til at være eller gøre noget bestemt.

 

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Prøv en måned gratis.

Klik her

Allerede abonnent? Log ind her

Anbefalinger

  • Ejvind Larsen
Ejvind Larsen anbefalede denne artikel

Kommentarer

Der er ingen kommentarer endnu