Læsetid 1 min.

Nuttede sæler der skal dø, glæden ved skeden – og Hitchcock

Læn dig tilbage – eller få så sorteret de sokker – for nu bliver det sjovt og klogt. Et nyt afsnit af Radio Information er klar
Læn dig tilbage – eller få så sorteret de sokker – for nu bliver det sjovt og klogt. Et nyt afsnit af Radio Information er klar

iBureauet/Mia Mottelson

16. september 2017

Journalist Christian Bennike har været på Bornholm og tale med fiskere. Om sæler. Dem er de trætte af, kan jeg godt love jer. En kugle for panden, lyder reaktionen på et billede af en nuttet sæl. Og trods min umiddelbare tilbøjelighed til at være på Team Sæl i den her sag, så er den hastigt voksende bestand et regulært problem for den type kystnær netfiskeri, som er et bæredygtig alternativ til trawleriet.

Og Rune Lykkeberg gør et forsøg på at begribe, hvorfor mennesket ikke kan begribe klimaforandringerne - selv når de smadrer Miami. Og det gør han med hjælp fra Alfred Hitchcock.

Derudover skal vi tale om tissekoner. Nemlig. Mette-Line Thorup og Sebastian Abrahamsen har læst den nye bog Glæden med skeden og fortæller ting, som heller ikke jeg vidste om den del af kvindens anatomi.

Vi kommer også kort rundt om Dansk Folkepartis formand, Kristian Thulesen Dahl, som kræver et opgør med Danmarks og EU's hårde kurs overfor Storbritannien i forhandlingerne om Brexit. Og vi har besøgt Per Arnoldi, som fortæller, at han ville ønske, han havde gjort sig lidt mere umage.

Lyt med og få også seneste nyt om, hvordan det egentlig går Dagbladet Information, når vi besøger direktør Stine Carsten Kendal.

Radio Information

Få endnu mere ud af Information med vores podcast, Ugemagasinet Radio Information, med det bedste fra ugen.

Her på siden kan du abonnere på Radio Information og tilmelde dig podcastens nyhedsbrev, så du får besked i din indbakke, når der er et nyt afsnit af Radio Information.

Seneste podcasts

  • Trump vækker postyr i Jerusalem, Linie 3 og optur over 2017

    8. december 2017
    Donald Trump har anerkendt Jerusalem som Israels hovedstad, hvilket Lasse Ellegaard giver indsigt i. Ugens podcast byder også på verdens mest ufarlige og danske trio – Linie 3. De er på landevejen med et nyt show, som Christian Bennike har set
  • 100 år for Finland og Emma Gad

    1. december 2017
    Det er 100 år siden Finland blev selvstændigt, og det fejrer vi med pli og orden. Det er nemlig også 100 år siden Emma Gad udgav sin ’Takt og Tone’. Det fejrer vi ved at lave vores egen hyldest i form af en julekalender, der giver ordentligheden en plads i vores moderne verden
  • Ruben Östlunds ’The Square’, dom over Ratko Mladic – alias ’Slagteren fra Srebrenica’ – og KV17

    24. november 2017
    Ugens Radio Information handler om Ruben Östlunds nye film ’The Square’, som chefredaktøren er faldet pladask for. Men også om dommen over Ratko Mladic, der sætter punktum for verdens mest succesfulde krigsforbryderopgør. Og David Rehling ser tilbage på KV17

Vores abonnenter kalder os kritiske, seriøse og troværdige.

Se om du er enig - første måned er gratis

Klik her

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Der er ingen kommentarer endnu