Baggrund
Læsetid: 3 min.

Jeg tager lige et sabbatår mere

Verdens bedste læsegruppe kunne ikke hjælpe mig igennem studiestarten på Aarhus Universitet
Verdens bedste læsegruppe kunne ikke hjælpe mig igennem studiestarten på Aarhus Universitet

Privatfoto

Redaktionen
1. september 2017

Det var til den første fredagsbar på Klassisk Filologi på Aarhus Universitet, jeg erkendte min virkelighed: Jeg er ikke skabt til studier i latin og oldgræsk.

Vi startede vist fem nye studerende på instituttet det år. Instituttet, alle undervisere og medarbejdere, var klar til at hente månen ned til os for at give os en god studiestart. Jeg fandt verdens bedste lille læsegruppe – to gode nordjyske fyre, som var dygtigere og sødere end jeg.

Med det yderste af neglene hang jeg på gennem de første ugers timer i latin. Jeg var chokeret over, hvor svært jeg havde det i timerne i græsk poesi. Den yngste gut på holdet, som havde sprunget et år over i gymnasiet, beherskede oldgræsk fejlfrit. Det gjorde det ikke bedre, at han havde lært sig at synge poesien, som man gjorde det i oldtiden. Mens jeg hakkede og stammede mig gennem verset, sang han perfekt som en eunuk.

Jeg havde glædet mig til fredagsbaren. Jeg havde forventet, at nu skulle vi gribe dagen efter ugens tunge tekststudier. I stedet bekendtgjorde en af underviserne, at vi lige så godt kunne benytte det hyggelige samvær i baren til at få lært italiensk. Og så repeterede vi efter ham:

»Mio nonno paterno era un hombre molto grande e importante.«

(Min bedstefar var en meget stor og betydningsfuld mand).

Den eneste ting, jeg stadig husker fra min mislykkede studiestart på Klassisk Filologi.

Når jeg ser tilbage, tror jeg, at min studiestart mest af alt var en slags kærlighedserklæring til min gamle gymnasielærer i latin – et meget sødt og begavet menneske, som bl.a. tilbød mig at flytte hjem i hans lille familie, da jeg selv havde problemer derhjemme. Samtidig var filmen Døde Poeters Klub temmelig stor i de år.

Jeg er opvokset i Vangede, min mor er sygeplejerske, og min far var ufaglært. På den måde er det ikke overraskende, at jeg aldrig blev god til at studere på et universitet. Jeg har været bagud på point fra begyndelsen.

Hvis nogen havde bedt mig tage marshmallow-testen – altså at teste, hvor lang tid der ville gå, før jeg alene i et rum ville æde en skumfidus trods en besked om, at jeg ville få to, hvis jeg ventede lidt – ville jeg have fundet og slugt hele posen, to sekunder efter eksperimentet gik i gang. De få vaner, jeg har omkring det at lære og studere er dårlige: Overvurdér dig selv, undervurdér vanskelighederne ved opgaven, udskyd alting til sidste øjeblik.

Året efter begyndte jeg på Danmarks Journalisthøjskole. Det passede bedre til mit temperament og lærte mig noget vigtigt: Jeg har brug for at skabe noget. Helst hver dag.

Der findes to slags viden: dén vi udtrykker med ord og så færdigheder. Jeg har haft en tendens til at overvurdere den viden, der udtrykkes i ord. Idéer, produkter og færdigheder kommer af at prøve sig frem, abe efter og forbedre sig gennem repetitioner og variationer udsat for kvalificeret feedback. Den mest betydningsfulde viden ligger i det praktiske.

Feedbacken på Journalisthøjskolen var nådesløs. Jeg husker, at vi skulle skrive vores første nyhed efter den klassiske nyhedsskabelon og derpå udsætte hinandens nyheder for kritik i små grupper. Det blev et blodbad. På skift, når turen kom til at vores nyhed skulle modtage kritik, sad vi med vand i øjnene fulde af indestængt raseri og personlig fornærmelse. Jeg elskede det. Det gjorde mig bedre. Den første nyhed, man skriver, er ikke ret god. Efter måske 100 nyheder begynder det at ligne en nyhed. Sådan har det i hvert fald været for mig.

Hvis jeg kunne have en samtale med mit yngre jeg om studiestart, ved jeg, at jeg ikke ville have lyttet. Men jeg tror, jeg ville sige: Man skal være ærlig over for sig selv og andre om alt det, man ikke kan. Man skal arbejde hårdt for at lære at lære. Det er okay ikke at være specielt dygtig. Det er faktisk vigtigt, at man ved, at man ikke er specielt dygtig. Men man bliver nødt til at finde en måde at lære på – at forbedre sig hurtigt – og gøre det til en god vane. Så skal det nok gå alt sammen.

Fornylig skrev en af dem fra min gamle læsegruppe til mig på Twitter, at der var ledige pladser på klassiske sprog i Århus. Jeg tager lige et sabbatår mere.

Serie

Min studiestart

Én kom i fængsel, én måtte en tur forbi klassisk filologi, én gav fingeren til det hele – og lærte så at bruge den målrettet.

’Min studiestart’ er serien om, hvordan det hele begyndte for et udpluk af avisens medarbejdere.

Seneste artikler

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk,
seriøs og troværdig.

Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her