Baggrund
Læsetid: 6 min.

Diagnoser, race og seksualitet slår igennem i ungdomslitteraturen i USA

Lige nu udkommer en strøm af amerikansk ungdomslitteratur om marginaliserede unge. Inden for Young Adult-genren bliver der fortalt historier om dem, der ellers er dårligt repræsenteret i litteraturen
Lige nu udkommer en strøm af amerikansk ungdomslitteratur om marginaliserede unge. Inden for Young Adult-genren bliver der fortalt historier om dem, der ellers er dårligt repræsenteret i litteraturen

iBureauet/Mia Mottelson

iBureauet
13. oktober 2017

I denne uge udkom den amerikanske forfatter John Greens længe ventede – faktisk har man ventet i seks år på en ny bog fra succesforfatteren bag En flænge i himlen – Young Adult-roman Skildpadder hele vejen ned.

Forfatteren har selv fortalt i sin videoblog, at det, at det har taget så lang tid for ham at skrive den, hænger sammen med dens hovedpersons psykiske lidelse. Ligesom hovedpersonen har John Green selv været plaget af Obsessive Compulsive Disorder (OCD) hele livet. Den psykiske lidelse, der er kendetegnet ved tvangshandlinger, som f.eks. at skulle vaske hænder i en særlig rytme og ikke bare én gang, men ti gange eller flere.

Også Patrick Ness’ Vi andre bor her bare, der udkom sidste år, har en hovedpersonen, som har haft og modtaget behandling for netop OCD – præcis lige som bogens forfatter har det. Begge bøger er en del af en tendens, der har præget især amerikansk ungdomslitteratur de seneste år. En tendens, hvor historier om marginaliserede unge bliver fremelsket af både forfattere, forlæggere og formidlere.

Hashtag diversitet

Fællesskabet omkring YA – Young Adult Fiction – er stærkt. Særligt amerikanske YA-forfattere er meget tilstede på sociale medier, og de fremhæver hinanden og går generøst i dialog med deres fans. Måske er det en del af forklaringen på, at hashtags som #diversityinYA, #WeNeedDiverseBooks, #OwnVoices og #IStandforDiversity er blevet så populære.

Det er hashtags, der bruges aktivt af bestsellerforfattere som Angie Thomas, der har skrevet den Black Lives Matter-inspirerede YA-roman The Hate U Give, og Adam Silvera, bedst kendt for More Happy Than Not om drengen Aaron, der vokser op i et fattigt socialt boligbyggeri og forsøger at fortrænge sin homoseksualitet.

Adam Silvera har i et interview med MTV fortalt om sin diversitetsaktivisme: »Vi har ikke bare brug for bøger om marginaliserede karakterer, vi har brug for bøger skrevet af marginaliserede forfattere. Det er noget, som denne branche stadig ikke har opnået. Og så bør vi ikke forvente, at alle bøger om marginaliserede karakterer skal handle om deres marginalisering. Hvis forfatteren gør sit arbejde godt nok, så vil alt det blot være til stede i måden, hvorpå vi ser deres erfaring.«

Adam Silveras bog Fortid er alt jeg har er netop udkommet på dansk. Den handler om en ung fyr, hvis ekskæreste dør pludseligt, og sorgprocessen indebærer, at han genoplever hele forholdet til ham. Denne karakter har i øvrigt også OCD.

Også Angie Thomas har været meget direkte omkring behovet for diversitet i bøger for børn og unge. The Hate U Give har ligget på The New York Times bestsellerliste i 30 uger og langt de fleste af ugerne på førstepladsen. Hun har optrådt i næsten samtlige landsdækkende medier i USA, og hendes bog om en pige, der overværer en politibetjent skyde og dræbe hendes ubevæbnede ven, er ved at blive filmatiseret. Til den lokale avis i hendes hjemby Jackson, Mississipi, The Clarion-Ledger har hun sagt:

»(Mississipi) har en stærk litteraturhistorie, men alle forfatterne er døde eller hvide.« Og hun fortæller, at hun har mødt lokale børn, der siger til hende:

»’Jeg viste ikke, at jeg kunne blive forfatter, før jeg mødte dig.’ Det var ikke bare første gang de mødte en forfatter. Det var første gang de mødte én fra Jackson og én som ligner dem. Det er den slags, der får mig til at fortsætte.«

En énkelt historie

I en af de mest sete videoer på TED Talks hjemmeside fortæller den nigerianske forfatter Chimamanda Adichie om at vokse op med børnelitteratur, der kun fortalte ’én historie’. Hun voksede nærmest op på et universitet, da hendes far var professor og hendes mor ansat i administrationen, og hun begyndte at læse meget tidligt. Hun læste britiske og amerikanske børnebøger.

Som syvårig skrev hun små historier med blyant og illustrerede dem med farvekridt. Hun skrev om præcis det samme, som hun læste om. Hendes karakterer var hvide og havde blå øjne, de legede i sneen, de spiste æbler, og de talte meget om vejret, om hvor dejligt det var, at solen var kommet frem.

»Og det, på trods af at jeg boede i Nigeria. Jeg havde aldrig været uden for Nigeria. Der faldt ingen sne, vi spiste mangoer, og vi talte aldrig om vejret, for det var der ingen grund til. Jeg synes, det viser noget om, hvor letpåvirkelige og sårbare vi er, når vi møder en historie. Især som børn. Fordi jeg kun havde læst bøger, hvis karakterer var udlændinge, blev jeg overbevist om, at bøger altid skulle have udlændinge i sig og skulle handle om ting, jeg ikke personligt kunne identificere mig med.«

Siden opdagede hun bøger af afrikanske forfattere som Chinua Achebe og Camara Laye, som viste hende, at der fandtes bøger om piger med mørk hud og hår, der ikke kunne samles i en hestehale:

»Jeg elskede de britiske og amerikanske bøger, jeg læste. De vækkede min fantasi og åbnede nye verdener for mig. Men den utilsigtede konsekvens var, at jeg ikke vidste, at folk som jeg kunne eksistere i litteraturen.«

Mere end 13 millioner gange er videoen blevet vist, siden den blev lagt op i 2009. Chimamanda Adichies bøger sælger i endnu flere millioner eksemplarer i hele verden.

Sort og handicappet

Det er ikke kun blandt forfattere, at opmærksomheden omkring repræsentation i børnelitteratur er skærpet. Kirkus Reviews er et tidsskrift, mange biblioteker og boghandler i USA tilrettelægger deres indkøb efter, og i august i år lancerede tidsskriftet i samarbejde med en af USA's største bogdistributører en søgefunktion, der gør det muligt at søge målrettet efter bøger, der repræsenterer marginaliserede børn og unge.

Kirkus Reviews’ børn- og ungeredaktør, Vicky Smith, skriver på tidskriftets hjemmeside om baggrunden for initiativet:

»Det skorter ikke på engagement i emnet manglende diversitet i børnebøger blandt ledere i forlagsindustrien. Forfattere, redaktører, bibliotekarer, boghandlere og agenter i selskab med organisationer som We Need Diverse Books imødegår problemet på kreative måder. Det er alle involveredes pligt at adressere problemet.«

»Kirkus’ bidrag er det nye initiativ Kirkus Collections. Vi ved, at alle børn har brug for bøger med diversitet: hvide, heteroseksuelle, cis-kønnede, ikkehandicappede børn i lige så høj grad som deres alt for ofte udviskede og alt for ofte dehumaniserede jævnaldrende. Men hvordan kan bibliotekarer finde dem?«

Det skal Kirkus’ nye søgemaskine hjælpe dem med. I databasens kategori ’Sort’ kan man for eksempel søge i underkategorierne ’Engagerende sorte karakterer med rødder i Caribien og Vest-Indien’, ’Sort og LGBTQIAP’, ’Sort og handicappet’, ’Fejring af den afroamerikanske familie i billedbøger’, ’Coming of age afroamerikansk’. Under sidstnævnte finder man Angie Thomas’ bog The Hate U Give.

Moralsk forsimplet

Det stigende antal Young Adult Fiction med en mangfoldighed af karakterer fremhæves af mange som en positiv udvikling i en ellers ikke særlig mangfoldig børnelitteraturhistorie i USA.

Hvert år (siden 1985) opgør University of Wisconsin-Madisons center for børnelitteratur antallet af bøger, der har ikkehvide karakterer, og bøger skrevet af ikkehvide forfattere ud af de flere tusind udgivelser, deres børnelitterære bibliotek modtager om året.

Sidste år var 93 bøger ud af 3.400 skrevet af en afroamerikansk forfatter. Ifølge den seneste folketælling udgør afroamerikanere 13,3 pct. af den samlede befolkning i USA.

Dette fokus på diversitet har imidlertid også kritikere. Måske ikke overraskende kommer den mest fra konservative medier. Men også forfattere som Jonathan Franzen har kritiseret YA for at være moralsk forsimplet og andre forfattere for at bruge et legitimt diskriminationsproblem til at promovere sig selv. Om forfatterkollegaen Jennifer Weiner, der er blevet en stærk kritiker af fordomsfuld behandling af kvindelige forfattere, har han for eksempel i et interview med Butler Universitetets blad Booth sagt:

»Det virker som et tvivlsomt projekt, der passer perfekt til sociale medier, hvor man ikke behøver argumentere, man tweeter bare.«

Alle de ovenfor nævnte YA-romaner er dog kritikerroste og skrevet af prisvindende forfattere. Og medier som The Guardian, The Huffington Post, Teen Vogue ogThe New York Times har offentliggjort lister med anbefalede værker, der tematiserer eller blot repræsenterer marginaliserede unge.

Børnelitteratur 2017

I børnelitteraturen er forholdet mellem forfatter og læser per definition ulige. Forfatteren er voksen, det er læseren sjældent. Derfor bliver den børnelitterære forfatter i langt højere grad end den voksenlitterære bedt om at forholde sig til sin læser. Kan man skrive den slags for børn? Hvorfor er det vigtigt at skrive den slags for børn? Det er nogle af de spørgsmål, de må forholde sig til.

I denne serie forsøger vi at besvare spørgsmål som disse ved at kigge nærmere på nye tendenser i børnelitteraturen og interviewe bogaktuelle forfattere.

Det handler om historisk grundforskning i børnelitteratur, børnesange, marginaliserede unge i amerikansk ungdomslitteratur og Kinas mest populære børnebogsfatter Yang Hongying, der ønsker at tilbyde de kinesiske børn et frirum fra det konkurrencepres, de udsættes for.

Andre artikler i dette tillæg

  • ’Børn skal ikke beskyttes mod virkeligheden. De kan altså godt tænke selv’

    13. oktober 2017
    Afsked og tvivl blandes med vildskab og humor i den prisvindende forfatter Finn-Ole Heinrichs bøger for ’ikke så gamle mennesker’. Succesopskriften ligger i stærke historier uden en bedrevidende fortæller, mener den 35-årige tysker, der gæster HAY-festivalen for børnelitteratur under Aarhus 2017
  • ’Unge mennesker har i højere grad end voksne brug for føle sig repræsenteret’

    13. oktober 2017
    Den finske succesforfatter Salla Simukka bruger i sine ungdomsromaner eventyrets universelle fascinationskraft til at vise mangfoldigheden blandt mennesker. Det er især vigtigt for unge mennesker at føle sig repræsenteret, siger hun
  • Grænserne bliver flydende i børnelitteraturen

    13. oktober 2017
    Børnelitteratur 2017 byder på de nyeste tendenser i børnelitteraturen og interviews med bogaktuelle forfattere. Det handler blandt andet om historisk grundforskning i børnelitteratur, børnesange, marginaliserede unge i amerikansk ungdomslitteratur og ønsket om pusterum til kinesiske børn, der udsættes for konkurrencepres
Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk,
seriøs og troværdig.

Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her