Læsetid 7 min.

I guldalderen boomede børnelitteraturen – også den på fransk og tysk

På Det Kongelige Bibliotek sidder et lille forskerhold og gransker slidte børnebøger, gulnede breve og dagbøger fra årene 1790-1850. Målet: At komme tæt på periodens børn og deres læsevaner
De tre forskere interesserer sig ikke kun for bøgernes tekst. Også deres fysiske fremtoning granskes for at få et indblik i hvordan man i samtiden har henvendt sig til børnene.

De tre forskere interesserer sig ikke kun for bøgernes tekst. Også deres fysiske fremtoning granskes for at få et indblik i hvordan man i samtiden har henvendt sig til børnene.

Thomas Nielsen

13. oktober 2017

Året er 1839. 9-årige Ida Thiele sidder hos sine bedsteforældre og skriver breve til sin far. Hun fortæller om de bøger, hun læser, og beder ham om at sende noget fint papir, som hun kan bruge til at lave dukketeater.

Hun modtager også post fra sine fætre, som blandt andet sender hende en bog, de selv har lavet. »Forsmå den ikke,« skriver de formanende til hende. Knap 200 år senere bliver Ida Thieles breve og dagbøger genstand for en opmærksomhed, hun nok næppe havde forestillet sig.

Børnelitteraturforsker Nina Christensen, historiker Charlotte Appel og ph.d.-studerende Karoline Baden Staffensen tager imod på deres kontor i 1960’er-tilbygningen til Det Kongelige Bibliotek, hvor man skal have en sikkerhedsgodkendelse for at færdes. Her passer man godt på kulturarven.

Det lille forskerteam er i disse år i færd med et tværfagligt studie, der undersøger, hvilke bøger børn i perioden 1790-1850 læste på skolebænken eller med deres mødre før sengetid. Det er nemlig i denne periode, at der opstod et regulært marked for børnebøger i Danmark.

På væggene i det lille kontor hænger bykort over det historiske København og en planche fyldt med billeder og breve fra Ida Thieles børneliv.

»Ja, her er så vores crime scene,« siger Nina Christensen med et grin.

De tre forskeres metode er detektivisk: De graver i arkiver, studerer skoleprotokoller og leder efter gamle børnebøger i antikvariater – meget gerne bøger med æselører og indskrivninger, for det er alt sammen spor af det levede liv, forskerne er så interesserede i at undersøge. Sammen med en håndfuld andre børn er Ida Thiele blevet en prisme, forskerne kan se perioden igennem, fortæller Nina Christensen.

»Vi spørger: Hvis Ida Thiele i 1835 gik ned i byen med sin far, hvilke bøger ville der så være til rådighed for dem? Hvilke boghandlere var der, hvad lå der på disken?«

Børnebøgernes billedside blev opgraderet i 1800-tallet. Her en bog med indlagte påklædningsdukker.

Thomas Nielsen

Ved at rette forskerlinsen mod børnene frem for de kanoniserede værker får man et helt andet billede af datidens børnelitteratur, fortæller forskerne.

»Vi opdager, at det udbud af bøger, som danske børn i begyndelsen af 1800-tallet havde mulighed for at stifte bekendtskab med, var større, mere mangfoldigt og med flere transnationale påvirkninger end de enkelte kanoniserede klassikere, som ellers ofte er blevet fremhævet, når der tales om børnelitteratur fra denne periode,« fortæller Charlotte Appel.

Tværsnit

Børnelitteraturforskningen har typisk interesseret sig for de tekster og forfattere, som i tidens løb er blevet kanoniserede, men dermed går man glip af viden om mindre (aner)kendte bøger og medier, som måske har haft lige så stor indflydelse på datidens børn. Nina Christensen forklarer, at hun og hendes kolleger med projektet vil vise nye sider af børnelitteraturens historie.

»For mig er det et tegn på, at børnelitteraturforskningen nu er kommet så langt, at vi kan tillade os at anlægge de her perspektiver og få en grundig beskrivelse af, hvordan der udviklede sig et marked for børnebogen. Altså: Hvordan lykkedes det at skabe en vare, der var så attraktiv, at den blev alment udbredt?« 

For at undersøge, hvordan børnebogsmarkedet blev til, må man tage et bredt spektrum af faktorer i betragtning, og her kommer forskningsprojektets tværfaglighed til sin ret: Charlotte Appel kigger med boghistorikerens briller på arkiverne for at danne sig et billede af, hvem der udgav og trykte bøgerne; Karoline Baden Staffensen undersøger, hvordan bøgerne blev brugt i skolen, mens Nina Christensen kaster et litteraturhistorisk blik på bøgernes rolle i hjemmet.

Børnelitteraturens guldalder

Karoline Baden Staffensen tager en stak bøger ud fra en brandsikret og aflåst boks for at

fremvise nogle af periodens påfund: Bittesmå læsebøger, der passer til barnehåndens størrelse, og bøger med indlagte påklædningsdukker.

Markedet for børnebøger boomede i årene fra 1790-1850, og mange af grundstenene til den børnebogskultur, vi kender i dag, blev lagt i disse år. Man eksperimenterede med formater og markedsføring, og i flere bøger instrueres forældrene i, hvordan de skal læse højt for deres børn, fortæller Karoline Baden Staffensen: »Der er simpelthen billeder af moren, der læser for sit barn, så man kan se, hvordan man skal gøre. Man skal sidde sådan, og man skal tale om tekst og billeder.«

Der oprustes også på billedsiden. I begyndelsen af perioden bliver billederne farvelagt i hånden, men i løbet af 1800-tallet gør litografien det muligt at få mange billeder ind i bøgerne, og nogle af de dygtigste danske billedkunstnere, for eksempel Johan Th. Lundbye og Martinus Rørbye, bliver hyret som illustratorer, fortæller Charlotte Appel.

Som noget nyt kunne børnene nu læse om hverdagslivet, fortæller Karoline Baden Staffensen: »Læsebogen var en helt ny genre. Tidligere i 1700-tallet sad børn, når de skulle lære at læse, med en ABC, der var bygget over den lille katekismus. De allerførste tekster, man øvede sig på, var fadervor og de ti bud. Men så opstår ideen om, at man skal have små læsebøger, hvor der pludselig dukker fortællinger op, der ikke bare er til børn, men også handler om børn. Små moralske fortællinger taget ud af dagligdagen, som børnene skulle spejle sig i.«

Forskerne

Charlotte Appel

Lektor, dr.phil., Afdeling for Historie, Aarhus Universitet.

Forsker i boghistorie, uddannelseshistorie, kirkehistorie og kulturhistorie generelt i perioden 1500-1850.

Har bl.a. skrevet bogen Læsning og bogmarked i 1600-tallets Danmark (2001) og var sammen med Ning de Coninck-Smith hovedredaktør af fembindsværket Dansk skolehistorie (2013-15).

Nina Christensen

Lektor og centerleder, Center for Børns Litteratur og Medier, Aarhus Universitet.

Forsker i børnelitteraturens historie, visuelle tekster og forbindelsen mellem børnelitteratur og barndomsopfattelser.

Har bl.a. skrevet bøgerne Videbegær. Børnelitteratur, oplysning, dannelse (2012), Barnesjælen. Børnelitteratur og det romantiske barn (2005) og Den danske billedbog 1950-1999. Teori, analyse, historie (2003)

Karoline Baden Staffensen

Ph.d.-stipendiat ved Afdeling for Historie, Aarhus Universitet og cand.mag. i historie fra Københavns Universitet.

Hendes forskningsområder omfatter boghistorie, uddannelseshistorie og barndomshistorie med danske skolebøger fra perioden 1770-1870 som fokusområde.

Hun var medarbejder ved projekt Dansk skolehistorie og skrev i 2013 speciale om religionsfrihedens indførelse i Danmark (tilgængeligt via http://www.uddannelseshistorie.dk/images/pdfer/religionsfrihedens-indforelse-danmark.pdf)

Det har overrasket forskerne at opdage, hvor internationalt orienteret børnelitteraturen var dengang. Der blev udgivet bøger på både fransk og tysk til danske børnelæsere, og der blev udgivet danske oversættelser eller bearbejdelser af europæiske bøger. Derfor rejser de tre forskere også ud i Europa og besøger arkiver og taler med andre forskere.

»Vi har været nede at lave nogle prøveboringer i tyske arkiver, men vi skal ned at lave nogle ordentlige udgravninger senere i projektet. Man kan ikke bare undersøge bøgernes historie i Danmark. Hvis man skal forstå, hvordan det danske børnebogsmarked er blevet til, skal man se det i en større sammenhæng,« siger Nina Christensen.

Arkivgravning

Det er ikke små mængder litteratur, der blev udgivet til børn i perioden. I øjeblikket er der omtrent 2900 udgivelser i de tre forskeres database. Forskerne inddrager ikke bare skønlitteratur, men også eksempelvis kogebøger eller historiebøger – kriteriet for, at en bog kommer med i databasen, er, at den klart og tydeligt er henvendt til børnelæsere.

Lidt efter lidt bliver titlerne leveret til forskernes kontor. »Vi har indtil nu hentet 400 bøger, og hver gang der kommer en ny stak ned, er det næsten som juleaften! Det flytter hele tiden noget at stå med bøgerne i hænderne,« fortæller Nina Christensen.

Markedet for børnebøger boomede i årene fra 1790-1850, og mange af grundstenene til den børnebogskultur, vi kender i dag, blev lagt i disse år.

Thomas Nielsen

De tre forskere står og bladrer i en af de bøger, de lige har hentet fra magasinerne, da de opdager et meget tydeligt bevis på, at bogen ikke har fænget sin ejermand: Den er kun sprættet op halvvejs igennem.

Karoline Baden Staffensen fortæller, at bøgernes materialitet er vigtig for dem i deres forskning: »Vi ser også på bøgerne som fysiske objekter, ikke kun som tekster. Derfor har vi for eksempel også fokus på, hvordan bøgerne tilpasses børn gennem formater, layout og illustrationer. Vi arbejder med forskelligt arkivmateriale for at finde oplysninger om, hvor i landet bøgerne nåede hen, og i hvilke sammenhænge de blev brugt.«

Selvom arbejdet kræver lange og seje træk, hvor der skal skrives forskningsartikler og registreres data, synes de tre forskere, at dette projekt byder på mange gennembrud.

»Vi har mange, synes vi selv,« siger Nina Christensen og nævner fundet af Ida Thieles breve til hendes far som et af de helt store gennembrud i forskningsprojektet.

Charlotte Appel supplerer: »Det var fantastisk at sidde med Idas breve til hendes far, men vi tænkte, at børn også måtte have skrevet breve til hinanden; vi vidste bare ikke, om de ville være blevet bevaret. Så da vi første gang sad med brevet fra en af Idas fætre til Ida, i hvilket de fortæller, at de har lavet en bog til hende, der fik man altså tårer i øjnene. For lige præcis dér ser man det levede liv, hvor børnene som noget helt naturligt fortæller om bøger og gør noget med dem.«

Mange af gennembruddene i deres forskning skyldes gode tips fra kollegaer og heldige fund hos antikvarer.

»Når vi sidder lidt på dupperne nu, er det, fordi vi om lidt skal over og fortælle det Kongelige Biblioteks forskergruppe om, hvad vi laver. Vi søger informanter i alle lejre, herunder dem, der sidder og arbejder i Kort- og Billedsamlingen eller i Dansk Folkemindesamling,« siger Nina Christensen.

»Vi har fået de sjoveste informationer fra kollegaer, som har sagt: ’Jeg ved, at der ligger noget i Glyptotekets Bibliotek’. Så går vi derover og finder en kæmpe samling af billedhuggeren Bissens børns tegninger, som de har lavet, da de var på rejse med deres far. Hvad er de kilde til? Jo, de er kilde til, hvordan barnet oplevede verden. Så er der nogle af Informations ærede læsere, der ligger inde med breve, dagbøger, billeder fra den periode, så er vi stadig meget interesserede i ekstramateriale.«

Projektet

Læs mere her: http://projekter.au.dk/rob/.

Børnelitteratur 2017

I børnelitteraturen er forholdet mellem forfatter og læser per definition ulige. Forfatteren er voksen, det er læseren sjældent. Derfor bliver den børnelitterære forfatter i langt højere grad end den voksenlitterære bedt om at forholde sig til sin læser. Kan man skrive den slags for børn? Hvorfor er det vigtigt at skrive den slags for børn? Det er nogle af de spørgsmål, de må forholde sig til.

I denne serie forsøger vi at besvare spørgsmål som disse ved at kigge nærmere på nye tendenser i børnelitteraturen og interviewe bogaktuelle forfattere.

Det handler om historisk grundforskning i børnelitteratur, børnesange, marginaliserede unge i amerikansk ungdomslitteratur og Kinas mest populære børnebogsfatter Yang Hongying, der ønsker at tilbyde de kinesiske børn et frirum fra det konkurrencepres, de udsættes for.

Andre artikler i dette tillæg

  • ’Børn skal ikke beskyttes mod virkeligheden. De kan altså godt tænke selv’

    13. oktober 2017
    Afsked og tvivl blandes med vildskab og humor i den prisvindende forfatter Finn-Ole Heinrichs bøger for ’ikke så gamle mennesker’. Succesopskriften ligger i stærke historier uden en bedrevidende fortæller, mener den 35-årige tysker, der gæster HAY-festivalen for børnelitteratur under Aarhus 2017
  • ’Unge mennesker har i højere grad end voksne brug for føle sig repræsenteret’

    13. oktober 2017
    Den finske succesforfatter Salla Simukka bruger i sine ungdomsromaner eventyrets universelle fascinationskraft til at vise mangfoldigheden blandt mennesker. Det er især vigtigt for unge mennesker at føle sig repræsenteret, siger hun
  • Grænserne bliver flydende i børnelitteraturen

    13. oktober 2017
    Børnelitteratur 2017 byder på de nyeste tendenser i børnelitteraturen og interviews med bogaktuelle forfattere. Det handler blandt andet om historisk grundforskning i børnelitteratur, børnesange, marginaliserede unge i amerikansk ungdomslitteratur og ønsket om pusterum til kinesiske børn, der udsættes for konkurrencepres
Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritiske, seriøse og troværdige.

Se om du er enig - første måned er gratis

Klik her

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Der er ingen kommentarer endnu