Læsetid: 8 min.

En læseguide til prekære arbejdere, der vil ændre verden

Der bliver for tiden udgivet et hav af bøger med gode forslag til, hvordan vi skal revolutionere samfundet, når robotterne har overtaget alt vores arbejde, og milliardærerne er blevet billionærer. Disse bøger er en udmærket kur, hvis man som undertegnede lider af prekær fremtidsangst
Der bliver for tiden udgivet et hav af bøger med gode forslag til, hvordan vi skal revolutionere samfundet, når robotterne har overtaget alt vores arbejde, og milliardærerne er blevet billionærer. Disse bøger er en udmærket kur, hvis man som undertegnede lider af prekær fremtidsangst

Line Malling Schmidt/iBureauet

6. oktober 2017

Jeg var ude at nattefiske med to venner i går. Vi havde taget en toliters øl med, som jeg tabte i bækken. Strømmen førte flasken væk, inden jeg nåede at finde lommelygten på min mobil. Til gengæld fangede vi syv små fisk, som vi vendte i mel og stegte i olie, da vi kom tilbage til landsbyen.

I dag er jeg på arbejde. Jeg sidder og skriver en artikel til en dansk avis i et lille hus i den nordlige del af Georgien, tæt ved den russiske grænse. Det mobile internet virker upåklageligt. På mangemåder er jeg heldig. Jeg er freelancer, jeg tjener lige under 20.000 kroner om måneden og skal selv betale ferie og pension. Det er peanuts i Danmark, men i Georgien er det 10 gange mere, end den gennemsnitlige borger tjener.

Jeg har friheden til at leve en postkorttilværelse, men det ændrer ikke på, at jeg en gang imellem føler frustration, frygt og håbløshed over min arbejdsmæssige situation. En sindstilstand, som også beskrives af den engelske professor Guy Standing i hans bog Prekariatet, der for nylig er blevet oversat til dansk.

Det kan godt være, at jeg lige nu kan vælge at arbejde, hvor jeg vil, så længe der er internet. Men hvis jeg på et tidspunkt vil hjem til Danmark, er jeg igen en fattig freelancer, en del af den prekære underklasse, der aldrig vil kunne få et lån i banken til en bolig.

Derfor er Erik Christensens nye bog På vej til borgerløn også svært forjættende læsning. Erik Christensen mener, at mange af de problemer, som det danske arbejdsmarked og den danske velfærdsstat står over for, kan løses med en universel borgerløn, med hvilken alle vil være sikret et ubetinget eksistensminimum. Uligheden stiger, fordi få tjener penge på de mange, og det, de tjener penge på, er teknologiske produkter, der effektiviserer arbejdet og dermed får flere job til at forsvinde, end der bliver skabt.

Vil gøre livet lettere

Borgerløn lyder dejligt for sådan en som mig. Min indtægt ville i så fald stige til noget, der minder om den løn, jeg ville få som fastansat – altså hvis jeg fik en rigtig dårlig startløn. Borgerløn løser det problem, at der ikke er arbejde til alle. Flere vil nemlig vælge at gå på deltid, og det vil i sidste ende også betyde, at flere kan holde til et langt arbejdsliv uden at blive nedslidt.

Borgerløn vil også gøre livet meget lettere for alle os, som ikke har en fast indtægt. Vi ville pludselig få en anden sikkerhed, fordi der kommer en minimumsydelse ind hver måned, uden at der stilles nogen form for modkrav fra statens side.

Erik Christensen er ikke blind for, at der er flere udfordringer forbundet med indførelsen af borgerløn. En udfordring er, at man ikke bare kan give borgerløn til alle, der får lyst til at slå sig ned i Danmark. Skal andre EU-borgere også have borgerløn, skal flygtninge og migranter uden opholdstilladelse? får man lyst til at spørge.

Især arbejdskraftens frie bevægelighed inden for EU ville umiddelbart betyde, at man ville blive nødt til at gøre forskel på danske statsborgere og andre EU-borgere, der i så fald ville skulle leve af en markant lavere indtægt end resten af befolkningen, hvis det overhovedet kan lade sig gøre inden for EU-rettens rammer. Arbejdskraftens frie bevægelighed er da også en forhindring, som Erik Christensen selv nævner. Løsningen, vurderer han, er en europæisk borgerløn og ikke en isolering af nationalstaten.

Guy Standing foreslår i Prekariatet, at migranter også skal have mulighed for at modtage borgerløn, men at der skal være en karensperiode fra det tidspunkt, man ankommer til et nyt land. Han nævner dog ikke, hvor lang den skal være.

Jeg ved fra en filippinsk veninde, at det i Spanien er muligt at få en midlertidig opholdstilladelse, hvis man har opholdt sig ulovligt i landet de seneste tre år og samtidig har en etårig kontrakt med en arbejdsgiver. Opholdstilladelse og borgerløn er dog langtfra det samme. Og spørgsmålet er, hvad indførelsen af borgerløn til alle i Danmark ville betyde for migrationen til landet, hvis karenstiden eksempelvis var tre eller fem år.

Nye udgivelser

  • Erik Christensen: ’På vej til borgerløn’, Hovedland.
  • Guy Standing: ’Prekariatet’, Informations Forlag.
  • Ole Bjerg: ’Vores penge i vores bank’, Informations Forlag.
  • Niels Ploug: ’Økonomisk ulighed i Danmark’, Djøf.
  • Brooke Harrington: ’Kapital uden grænser’, Djøf.
  • Kim Paulsen: ’Ud af krisen’, Hovedland.
  • Anders Lundkvist: ’Dansk Kapitalisme – gennembrud, storhed og stagnation’, Hovedland.
  • Martin Ford: ’Robotterne kommer’, Gyldendal.
  • Thomas P. Boje: ’Civilsamfund, medborgerskab og deltagelse’, Hans Reitzels Forlag.
  • Peter Hesseldahl: ’We-economy’, Forlaget Hovedland.

Robotterne tager migranternes job

Her i Georgien har de fleste familier en eller flere slægtninge, som arbejder illegalt i Grækenland, Tyrkiet, Italien eller Tyskland, hvis de ikke er immigreret til USA eller Canada. For nylig vendte en af mine venners mor hjem fra Italien. Han havde ikke set hende i seks år, for man rejser ikke bare frem og tilbage, når man opholder sig ulovligt i et andet land.

Af en eller anden grund er det primært kvinderne fra Georgien, der rejser ud, og de arbejder i stor stil inden for rengøring og omsorg. Der vil dog forsvinde en del rengørings- og omsorgsjob i den vestlige verden. Det vurderer økonomiprofessor Bent Greve i sin kommende bog Technology and the Future of Work.

Mange ufaglærte jobs, som migranter i dag tager sig af, vil blive overtaget af robotter. Det vil derfor i højere grad være interessant for arbejdere, som bor i fattige lande, at tilbyde deres tjenester på digitale platforme, hvilket netop ikke kræver, at de rejser ud i verden.

I dag bliver opgaver som programmering, design og ingeniørarbejde allerede outsourcet, og udviklingen vil fortsætte. Bent Greve regner nemlig med, at flere job, der nu kræver høj uddannelse, vil blive udfaset som følge af den teknologiske udvikling. Det gælder blandt andet job inden for den finansielle sektor, jura og medicin.

Der er heller ingen sikkerhed forbundet med hvervet som journalist. To tredjedele af min indkomst kommer i dag fra produktion af nyheder om detailbranchen. Tre gange om ugen skriver jeg hurtige citathistorier fra nettet og sender dem ud med et detailnyhedsbrev til alle interesserede. Jeg går stærkt ud fra, at det job bliver erstattet af en robot inden for de næste fem-syv år, da der allerede nu findes robotter, som kan skrive sportsnyheder.

Når den tid kommer, bliver jeg nok nødt til at uddanne mig til noget helt andet. Jeg ved ikke hvad, for det job, jeg vil uddanne mig til, eksisterer sandsynligvis slet ikke i dag. Men jeg er ret åben over for at skifte profession, så længe jeg ikke skal betale for meget for at opkvalificere mig. Livslang uddannelse er da også en af Bent Greves anbefalinger til et samfund, der vil omstille sig til et robot- og teknologibaseret arbejdsmarked. Og så borgerløn selvfølgelig.

Kommende udgivelser

  • Bent Greve: ’Technology and the Future of Work’, Edward Edgar.
  • Ib Ravn, Rasmus Hougaard Nielsen, Jonas Jensen og Tune Revsgaard Nielsen: ’Et pengesystem for alle’, Klim.
  • Janne Gleerup og Birger Steen Nielsen: ’Prekarisering af akademisk arbejde’, Frydenlund.
  • Mariana Mazzucato: ’The Value of Everything – Makers and Takers in the Global Economy’, Allen Lane.
  • Andreas Møller Mulvad, Christoph Houman Ellersgaard og Anton Grau Larsen: ’Tæm Eliten’, Informations Forlag.

dan skaffes pengene

Implementering af borgerløn kræver imidlertid, at der kommer styr på et par ting. Indbetalingen af skat eksempelvis. Det kunne være så fedt, hvis de, der tjener mest på deres lækre teknologi og nedarvede formuer, ikke flyttede alle deres penge ud af landet. Det ville gøre det så meget nemmere at indføre borgerløn, hvis pengene ikke forsvandt til Seychellerne eller Luxembourg eller Cypern eller Panama eller Jomfruøerne osv.

Det kunne også være rart, hvis politikerne i Bruxelles snart kunne blive enige om en mere effektiv regional skattelovgivning, for EU’s medlemslande er eksperter i at løbe om hjørner med hinanden, når det drejer sig om at opfinde smarte skattefinter.

Nu er Bruxelles jo ikke ligefrem kendt for at være et sted, hvor lovgivning vedtages med raketfart. Indtil videre er der ikke gennemført nogen effektiv lovgivning, som afskaffer skattely i EU. Og det kommer sikkert også til at tage noget tid, for staterne står ikke bare med udfordringer i forhold til huller i skattelovgivningen og nedadgående selskabskattespiraler.

Fremover skal de også forholde sig til, hvordan man beskatter selvkørende biler og andre robotter – en problemstilling, som oplysningsforbundet DEO er i gang med at skrive en lille bog om, som udgives i starten af 2018. Her undersøger DEO, hvordan man bedst kan indrette skattesystemer, som imødekommer udfordringerne på et globalt marked, hvor robotter og techselskaber skaber flytbare værdier og udbyder serviceydelser.

En gennemgribende revolution af pengesystemet ville helt sikkert også hjælpe borgerlønstanken på vej, forklarer Erik Christensen. Sådan en revolution er han ikke den eneste, der ønsker sig.

Lektor ved CBS Ole Bjerg udgav tidligere på året bogen Vores Penge, som forklarer, hvorfor der er behov for en reform af måden, hvorpå digital valuta produceres af bankerne. Ole Bjerg har været med til at stifte organisationen Gode Penge, som snart udsender bogen Et pengesystem for alle.

Forfatterne bag er lektor Ib Ravn, Rasmus Hougaard Nielsen og Tune Nielsen. De beskriver, hvordan 95 procent af pengene i vores samfund er skabt af bankerne, når de opretter lån til deres kunder. Kun fem procent af pengene i samfundet udgøres af kontanter, som fremstilles af Nationalbanken.

Gode Penge vil flytte produktionen af penge væk fra de private banker over til politikerne. De skal i stedet beslutte, hvor mange penge, der skal skabes. Og pengene kan så eksempelvis fordeles ud på borgernes nemkonti, hvilket Gode Penge kalder for en borgerdividende. Princippet er det samme som ved borgerløn.

Alt dette kræver dog, at politikerne bliver overbevist om, at den form for radikale ændringer er en god idé. Så mens vi venter på, at det sker, er det muligt at læse lidt op på potentialet i at genoplive andelstanken og deleøkonomien, som de beskrives af Peter Hesseldahl i bogen We-economy. Digitale platforme som Airbnb og Uber vil ifølge Hesseldahl komme til at dominere vores arbejdsliv. Hesseldahl vurderer derfor, at det kan blive nødvendigt at skabe platforme, der fungerer som kooperativer, hvis uligheden ikke skal eksplodere.

I kooperativer fordeles overskuddet nemlig blandt dem, der reelt producerer, stedet for at gå til de få, der ejer produktionsmidlerne. Det kræver dog, at vi støver andelstanken af,og lærer at tænke som et vi igen. Fordelen er, at det kan gøres helt uden politikernes hjælp.

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Der er ingen kommentarer endnu