Læsetid: 7 min.

’Ludermanifestet’ er et ’fuck you’ til dem, der vil sætte kvinder i en social skammekrog

De omdiskuterede ’fjerdebølgefeminister’ fra GirlSquad udgiver ’Ludermanifestet’, der skal få kvinder ud af den sociale skammekrog bevæbnet med frigjort seksualitet og bevidst forbrugerisme. Her er de i samtale om, hvordan man generobrer ordet ’luder’, og hvorvidt man må tjene penge på feminisme
Girlsquads tre medlemmer er alle blevet udskammet ved at blive kaldt ‘luder’. I ‘Ludermanifestet’ reclaimer de ordet.

Girlsquads tre medlemmer er alle blevet udskammet ved at blive kaldt ‘luder’. I ‘Ludermanifestet’ reclaimer de ordet.

Ekatarina Andersen

6. oktober 2017

»Gennem hele mit liv er min krop blevet seksualiseret for at undertrykke mig og holde mig nede, og når jeg vil bruge det til en fordel, bliver jeg også shamet,« siger Louise Kjølsen også kendt som Twerk Queen, en del af GirlSquad sammen med Ekaterina Andersen og Nikita Klæstrup.

Tilsammen har de over 500.000 følgere på sociale medier, og deres feministiske projekt har dermed stor udbredelse.

»Det var rart at finde nogle, der var i samme livssituation, og som ved, hvordan det er at blive mødt med så meget kritik,« fortæller Louise Kjølsen. »Nogle dage kan man sige ’fuck dem’, og andre gange er det bare ikke rart at få at vide, at ens røv ligner en hytteost. Det gav en ro og en søstersolidaritet mellem os, at vi havde hinandens ryg.«

I efteråret 2016 blev de af Zetland udnævnt til at være ”kvindekampens fortrop”, og i anledningen af udgivelsen af deres bog Ludermanifestet mødes de nu med Information til en snak om deres feministiske strategier og den kritik, de har fået.

»Jeg er snart mor til to piger, og jeg ville ønske, der havde været sådan en bog, da jeg var 13, som kunne forklare, at der er et luderstigma, du ikke skal rette dig efter, at normal penetrationssex ikke nødvendigvis giver dig nydelse, og der findes stereotyper omkring udseende, der vil bringe dig ned og give dig problemer,« siger Ekaterina Andersen. Hun er med på FaceTime, fordi hendes familie har overtalt hende til at blive i Sverige, da hun har plukveer.

Nikita Klæstrup skulle, ifølge hendes blog, på optagelser til en webserie, så hun bliver ringet op med en dags forsinkelse.

»Jeg havde en fordom om, at en feminist var et levn fra 1960’erne, der handlede om, at man ikke skulle gå med makeup og høje hæle, for så var man undertrykt. Men da jeg begyndte at engagere mig i kvindekampen, mens jeg hårdnakket sagde, at jeg ikke var feminist, fandt jeg ud af, at det hele jo handler om kvinders ligeret.«

Nikita Klæstrup, Louise Kjølsen og Ekatarina Andersen: Ludermanifestet

Tag ordet ’luder’ tilbage

Ludermanifestet er en håndbog til alt fra teenagedrenge til forældregenerationen, der mangler en indføring i, hvad feminisme kan være i 2017. Det er en parlør til alle dem, der ikke forstår, hvorfor GirlSquad fokuserer på nude selfies og hævnporno.

»At kalde bogen Ludermanifestet er et ’fuck you’ til mennesker, der vil bruge ordet som en magtudøvelse, til at putte kvinder i en social skammekrog. Vi siger: ’Jeg er en luder og hvad så?’ og reclaimer ordet og den position, der følger med det at være en kvinde, der handler frit og aktivt uden for de normer, vi har,« siger Louise Kjølsen.

»For mig er det ikke en reclaim af ordet ’luder’, for det bryder jeg mig ikke om,« siger Nikita Klæstrup »Men det er en reclaim af den position, der er knyttet til ordet, som for eksempel betyder, at der findes en dobbeltmoral, hvor drenge er helte, hvis de har sex med folk, mens piger er ludere«.

Ludermanifestet er en blanding af anekdoter fra GirlSquads egne liv, hvor de alle har prøvet at blive udskammet med ordet ’luder’. Anekdoterne er suppleret med opslag og kommentartråde fra Facebook og referencer til forskning. Bogen er inddelt i seks kapitler, der uddyber de mærkesager, som GirlSquad har blogget og udtalt sig om, siden de fandt sammen i 2016.

GirlSquad omtaler sig selv som fjerdebølgefeminister. Ordet ’bølge’ henviser til kampe og perspektiver, der forbindes med historiske tidsperioder. Fjerdebølgefeministerne henter deres politiske idéer i 1990’ernes ’tredje bølges’ queerteoretiske fundament, hvor idéen om kønnet som social konstruktion blev videreudviklet.

I den fjerde bølge er internettet og sociale medier en central kampplads, og et af de vigtigste redskaber til at udbrede ideerne er et markant individuelt udtryk. I den digitale socialitet, der er knyttet til fjerdebølgefeminismen, er ideologiske tilhørsforhold og identiteter flydende, ligesom alliancer knyttes på tværs af interesser.

Onlinefællesskaber tillægges afgørende betydning for gensidig forståelse og udvikling af intersektionelle perspektiver på den feministiske kamp. Her kan folk mødes og opdage, at undertrykkelse på baggrund af sociale kategorier som køn, race, klasse og seksualitet ikke kan adskilles og bekæmpes separat.

I Ludermanifestet afliver forfatterne også myter om kvindelig anatomi, opfordrer til ærlig snak om orgasmer, analyserer voldtægtskultur og tager et opgør med de kulturelle drejebøger, der dikterer feminiseret og maskuliniseret seksualitet.

Generation Slutty

Journalist og forfatter Mette Fugl har kritiseret GirlSquad og den såkaldte fjerdebølgefeminisme for at reducere kampen for ligestilling til at ”ryste røv”. Men idéen om, at der ligger et frigørende potentiale i seksualitet og i generobringen af den, er ikke ny i hverken populærkultur eller feministiske debatter i Danmark eller resten af verden.

»Når vi siger, vi er seksuelle subjekter, vil det sige, at vi i stedet for at stå udenfor og kaste sten på systemet, går vi ind i systemet og nedbryder præmisserne indefra. Vi overskrider præmisserne og vender magten mod den selv,« siger Louise Kjølsen

Ludermanifestet

1. RECLAIM ORDET LUDER

2. DU HAR RET TIL AT SE UD SOM DU VIL

3. KRÆV DIN ORGASME

4. HVIS DET IKKE FØLES RART, SÅ ER DET IKKE RART

5. DICK PICKS, HÆVNPORNO OG NUDES. DER ER FORSKEL. SÅ ENKELT ER DET

6. VI HAR IKKE LIGESTILLING, FØR ALLE ER LIGE STILLEDE

GirlSquads generobring af den kvindelige seksualitet gennem luderfiguren trækker på andre såkaldt sexpositive feministers tanker.

I 2008 erklærede det københavnske DJ-kollektiv Slutcore Crew, at det krævede den feminine seksualitet tilbage fra reklame-, porno- og musikindustrien. De spillede seksualiseret popmusik iført latex og og hotpants for at gøre op med forestillingen om, at feminin seksualitet skal være diskret og underdanig.

I 2011 gjorde kampen for sexarbejdderrettigheder og mod udskamning af voldtægtsofre fælles sag, da den første SlutWalk blev afholdt i København. Arrangør Eini Carina sagde dengang til Ekstra Bladet: »Det er tid til at være Generation Slutty. Vi er alle sammen sluts”

I 2013 sang rapper og stripper Brooke Candy:

It's time to take the word back, slut is now a compliment
A sexy-ass female who running shit and confident
Lady who on top of it, a female with a sex drive

Den erotiske kapitals begrænsning

GirlSquads udtalelser i medier og på deres egne blogs kan give indtryk af, at deres generobring af seksualiteten kræver en selvsikker og lystfyldt seksualitet. Men de understreger, at det ikke er så endimensionelt, og at der også er plads til tvivl.

»Det er begrænsende, når man ser sig som et seksuelt subjekt på én bestemt måde. Da jeg blev gravid, så ændrede min seksualitet sig. Men jeg er jo stadig et seksuelt subjekt, selvom jeg er gravid og kaster op. Byrden ligger i, at vores samfund mener, man skal leve op til et bestemt ideal,« siger Ekaterina Andersen.

Louise Kjølsen supplerer:

»Det er ikke feministisk at stille et krav om, at man skal have meget erotisk kapital. Det er ikke inkluderende for alle mennesker, og i vores samfund stopper du også som kvinde med at blive set som normativt ’sexet’, når du går i overgangsalderen, selvom du stadig har en seksualitet.«

At købe andres lort

GirlSquads feministiske projekt har blandt andet givet anledning til en diskussion om, hvorvidt feminisme nødvendigvis indebærer kapitalismekritik, og hvor grænsen mellem markedsføring, selvpromovering og politisk projekt går.

»Du kan ikke promovere ting, der strider imod dit politiske projekt. Det falder til jorden, når Beyoncé har et tøjbrand med sloganet Empowering women, hvor varerne bliver produceret i Sri Lanka i slavelejrlignende omgivelser. Så er det ikke empowering women, men empowering womenwho is buying your shit’,« siger Louise Kjølsen, der mener, at gruppen også skal tale om feminisme og forbrugerkultur.

»For hvis vi synes, at piger i Cambodja ikke skal sælges til sexslaveri eller arbejde på en fabrik, hvor de står med kemikalier hele dagen, så skal vi også give afkald på nogle af vores ting,« siger Ekaterina Andersen.

»Der er vi også lidt forskellige,« indskyder Louise Kjølsen.

»Louise er ’voice of Kant’, der betyder, at hun har en sandhed, og hun er tro over for den sandhed. Hun har det kategoriske imperativ indbygget i sig, mens jeg og Nikita er mindre kategoriske,« siger Ekaterina Andersen.

Nikita Klæstrup »elsker« ifølge eget udsagn kapitalisme og henviser til, at Cubas historie viser os, at det ikke ville gå godt med et socialistisk samfund. Hun mener, at vi skal realisere vores magt som forbrugere.

»Kapitalismen er et stærkt våben. Hvis vi er bevidste om vores magt som forbrugere, kan vi aktivt vælge at støtte de tøjmærker, der er gode for miljøet. Der er mange virksomheder, der udgiver limited edition-produkter, hvor overskuddet går til velgørenhed. Vi kan gøre meget for andre mennesker igennem kapitalismen.«

De er dog alle enige om, at det ikke er ønsket om at tjene penge, der driver det feministiske projekt.

»Hvis vi gerne ville tjene penge, havde vi bare solgt Kylie Jenner-lipgloss og tandblegemiddel på vores blogs,« siger Louise Kjølsen, og Nikita Klæstrup er enig:

»Hvis folk tror, at feminismen er en del af min forretning, så har de tydeligvis ikke indblik i, hvordan forretning fungerer. Jeg kunne tjene mange penge, hvis jeg holdt op med at tale om feminisme,« siger hun.

»100 procent, jeg ville have en million følgere på Instagram, hvis jeg ikke lige skulle udtale mig om hår på fissen, og at mænd ikke skal dit og dat,« siger Ekaterina Andersen. »Det skræmmer mange følgere væk.«

Nikita Klæstrup, Louise Kjølsen og Ekatarina Andersen: ’Ludermanifestet’, 200 sider, udkommer 3. november på Lindhardt & Ringhof. 249,95 kr.

Fagbøger 2017

Information stiller skarpt på en række af efterårets mest opsigtsvækkende faglitterære udgivelser.

Gennem interviews og anmeldelser dykker vi ned i historien om rockergruppen Bullshit, der tabte den første danske rockerkrig, litteraturscenen i Tyrkiet, de danske diplomater, der spillede dobbeltspil i forbindelse med koldkrigsbasen Camp Century og GirlSquads Ludermanifestet.

God læselyst!

Andre artikler i dette tillæg

  • Utopierne, der blev til virkelighed

    6. oktober 2017
    Rutger Bregman har nærmest startet en bevægelse med sin bog 'Utopia for realister'. Den er fyldt med eksempler på, at borgerløn er et glimrende middel til at bekæmpe fattigdom og ulighed. Og så leverer bogen en bredside til alle dem, Bregman kalder underhundssocialisterne
  • Socialdemokratiet opfandt integrationspolitikken

    6. oktober 2017
    Ny bog om Socialdemokratiets integrationspolitik viser et parti i konstant indre splid, som det ikke desto mindre er lykkedes at få sine modstandere til adoptere ideen om, at integration er en velfærdsstatslig kerneopgave
  • Europas eksilerede højreradikale mobiliserer fra Budapest

    6. oktober 2017
    Markante meningsdannere fra den vesteuropæiske højrefløj valfarter i disse år til Ungarn. Den mest markante skikkelse er svenskeren Daniel Friberg, der med sin bestseller The Real Right Returns skaber begejstring blandt ungarske højreradikale
Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

  • Knud Chr. Pedersen
  • ingemaje lange
  • ulrik mortensen
Knud Chr. Pedersen, ingemaje lange og ulrik mortensen anbefalede denne artikel

Kommentarer

Randi Christiansen

Personlig frihed er fremragende. Hvad jeg ikke forstår er, hvorfor seksualitet ikke er en privatsag? Hvorfor præsentere sin seksualitet i hovedet på alle - tyk og tynd, ung og gammel, smuk og grim, stærk og svag, mand og kvinde - i det offentlige rum?

Kunne man ikke være en smule diskret? Naturfolks frimodige kropslighed er da udmærket, og for min skyld gerne, men i et urbaniseret, globaliseret, macadamiseret samfund anno 2017, er en frit flagrende seksualitet måske en kende påtrængende. Pornoficering in your babyface bør i hvert fald være et frit valg - ikke i øjenhøjde på alfarvej.

Et par interessante indvendinger.

Hvis GirlSquad vil promovere deres seksualitet ud over det offentlige rum, fordi det har de lyst til, og Lise Lotte og Randi helst vil være fri, fordi de ikke har lyst til at se showet...

... ud fra hvilke principper skal vi så afgøre hvem der får deres vilje, hvem der skal tages hensyn til?

Jakob Silberbrandt og Lise Lotte Rahbek anbefalede denne kommentar
Grethe Preisler

Nu mangler de tre røvrystende gratier fra GirlSquad bare lige at supplere deres outfit med bøjler med kaninører i håret og but-plugs med pudderkvaster i numsehullet for at være klar til fast ansættelse som kustoder i førstebølgefeministen Hugh Hefners mindestuer i Playboy Mansion Memorial .... ;o)

Henrik Brøndum, Hanne Ribens, Anders Sørensen, Trond Meiring og Johnny Winther Ronnenberg anbefalede denne kommentar
Johnny Winther Ronnenberg

De prøver vel at bruge seksualiseringen som et våben, hvor vidt man kan det står vist hen i uvisse, men 500.000 følgere er mere en politikere kan mønstre, så en vis effekt har det åbenbart.

Randi Christiansen

Mads, disse principper er kulturelt betinget - hvordan gør vi her? Så kan man, som de tre unge damer, vælge at fastholde opmærksomheden i det genitale område, men hvorfor i det offentlige rum som gerne skulle være et neutralt sted, hvor alle kan opholde sig uden at få intimsfæren invaderet. Det burde ikke være nødvendigt at blotte sig offentligt for at hævde sin seksualitet,

Til Randi og Trond

Jeg er med på at det er jeres holdning. Jeg kan endda forstå den. Men GirlSquad føler at jeres normer undertrykker dem, begrænser dem, som kvinder. Og I vil begrænse dem. I siger til dem at der er ting de gerne vil som de skal lade være med.

Normalt siger man at friheden til at svinge sin næve stopper der hvor andres næser begynder. Er I klar til at sige at fri kvindelig seksualitet er et slag i ansigtet? For hvis I ikke er det, så kan jeg ikke se at I har en sag.

Randi Christiansen

Et slag i ansigtet mads? Så vidt vil jeg nu ikke gå ... det skulle da lige være, hvis jeg for at undgå den visuelle invadering falder over mine egne ben ... men som sagt, jeg mener af de tidligere anførte grunde, at også seksuallivets kropslige dimension tilhører intimsfæren. Og da jeg ikke er blotter, foretrækker jeg, at den bliver der.

Randi Christiansen

Fordi deres udfoldelser invaderer min intimsfære. Jeg tillader mig at synes, at det er mest komfortabelt for alle, hvis vi bevæger os neutralt i det offentlige rum. Og det gælder også den modsatte ekstrem 'heldækkende påklædning'.

Fri seksualitet er fint - i dertil indrettede fora - men deres definition af 'fri' begrænser min frihed. Det er der så meget, der gør, den menneskelige sociale bevidsthed er generelt uudviklet, men en opvågnen er på vej.

Information 29 maj - 2010 :
"Mennesket er ved at udvilke en ny hjerne
Den forreste del af hjernen, kaldet frontallapperne, er som hjernens uland i gang med at få en mere fremtrædende rolle hos mennesket. Den udvikling vil fundamentalt ændre vores oplevelse af livet. Sådan siger psykolog Erik Hoffmann, der har studeret hjernen det meste af sit liv."

Og dermed håbet om en mere socialt intelligent omgangsform.

Men Randi, GirlSquad vil jo bare sige at den nye hjerne, som du omtaler, vil tillade dig ikke at være så snerpet og undertrykkende.

Du har stadig ikke forklaret hvorfor deres løjer gør dig ukomfortable OG hvorfor vi skal tage mere hensyn til dig end til dem.

Husk at ifølge feminismen er alle begrænsninger pålagt kvinder lig med overlagt, systemisk undertrykkelse af kvinder. Medmindre det modsatte er bevist. I GirlSquads øjne lever de bare frihedsdrømmen ud.

Grethe Preisler

Fuld tilfredshed eller pengene er spildt

Det er den til enhver tid fungerende kulturredaktrices prærogativ at afgøre, hvilke feministiske "fagbøger" dagbladet Informations anmeldere skal slå på tromme for. Og et personligt valg, hvilke
dagblade abonninerne m/k vil blive ved med at betale fuld pris for at have fuld læseadgang til .... ;o)

Grethe Preisler

Fjerdebølgefeminisme

"Alt det trylleri, der gi's,
foregår på samme vis:
Put en hvid kanin i hatten,
træk den så igen op a' den.
P.S. Før du laver trylleri
husk og put kaninen i."

"Jeg mødte en backfisch på tyve år
som jeg ikke har set både vinter og vår,
nu er hun lidt ældre og større.
Ak tiderne skifter, og årene går,
hvor sælsom en tanke, om tyve år
vil hun være en backfisch på fyrre."
(Kumbel)

Genbrug er det nye sort, og hvorfor skal de ugudelige have al lammestegen?

Randi Christiansen

Mads, jeg forklarer min snerpegrænse, hvor er den og hvorfor. Det kan man så mene om, hvad man vil, det er åbent for debat.

Sociale begrænsninger pålægges alle i et samfund, det er vel svært at undgå.

Ja, og som nævnt mener feminismen at sociale begrænsninger er undertrykkende hvis de er vendt mod kvinder. Det er kernen i hvad GirlSquad siger. Og den kerne er der ikke nogen der har travlt med at forholde sig til.

Randi Christiansen

Mads : "Ja, og som nævnt mener feminismen at sociale begrænsninger er undertrykkende hvis de er vendt mod kvinder."

Sociale begrænsninger? Alle? Eller er der nogen, som du trods alt finder hensigtsmæssigez?

Knud Chr. Pedersen

Den mediebårne mandsdominerede pornofikserede voldtægtsverden har fornedret kvinder massivt til ludere og whores, og som har kun har til formål at latterliggøre og nedgøre kvinder og kvinders seksualitet. Modstand imod den fornedrelse kan få et udtryk som beskrevet her i artiklen. Den racistiske mediebårne mandsdominans trænger i den grad til et hurtigt knæ direkte op i skridtet.

Randi, jeg er ikke medlem af GirlSquad. Jeg er ikke engang feminist. Jeg er bare en tilfældig forbipasserende som synes at det er absurd at folk ikke kan forstå hvad GirlSquad taler om. De er jo bare ganske almindelige feminister fra den sex-positive fløj.

Johnny Winther Ronnenberg

Mads Jakobsen

Jeg forstår hvad du siger, men jeg tvivler på at de lytter til hverken dig eller mig og jeg feminist og jeg tror ikke at de lytter overhovedet hverken til første, anden eller tredie bølge eller nogen andre for den slags skyld, det gjorde de foregående nemlig aldrig. Så derfor vil kampen aldrig få en ende nogensinde, den første del af en forhandling er, at finde ud af hvor parterne står, anden del er at finde ud hvad kan vi enes om og tredie del er hvilket kompromis kan vi enes om?

Når vi når der til så hjælper det ikke at vrikke med røven, det kan jeg som gammel danser også og jeg lader mig ikke imponere af begyndere ;-)

Det er langt mere ide en projekt end noget andet, hvad vil de når de sidder ved forhandlingsbordet, det er ret uafklaret som jeg ser det. Det kan meget vel være at de skyder sig selv i foden og hvis de gør, så finder de nok ud af det undervejs eller også glider de ud i glemslen

Jeg er så gammel, at jeg kan huske at Ulla Dahlerup ikke ville betale fuld pris for en busbillet, fordi hun ikke fik ligeløn og røg på politistationen for det. Det var en simpel gimmick der virkede, jeg er ikke sikker på at være sexet klædt eller at vrikke røv virker lige så godt, der er næppe den store folkelige appel i det, ud over hos husarerne ;-)

Til Randi
At de føler at de, som kvinder, har ret til at være ekshibitionister OG at de, som feminister, mener at det er kvindeundertrykkende hvis de ikke får lov. HVIS samfundet er kvindeundertrykkende SÅ er kvinders brud med normerne lig med frihedskamp.

Til Jonny
Hvilket forhandlingsbord? Slutwalk bevægelsen kan jo bare slutwalke alt det de vil. De har ikke brug for nogens tilladelse eller accept, så hvad skulle de forhandle om?

Johnny Winther Ronnenberg

Som i alle andre sammenhænge hvor man vil ændre på noget, så må man stille med tydelige krav om hvad man ønsker sig og med en erkendelse af, at man ikke kan få det hele og derfor er man i forhandlingsposition. I det her tilfælde for eksempel ligeløn for lige arbejde, som stadig ikke er en realitet, så det kunne være et godt udgangspunkt. At demonstrere uden at have klare mål for hvad man vil opnå, er i bund og grund spild af tid. Det virker mest som de kun er ude på at forarge og det flytter sjældent noget.

"Kun"? For dem er det at forarge en revolutionær, en frigørende handling. Det er målet i sig selv at flytte på samfundets normer ved at samfundet må erkende at de ikke lader sig stoppe.

Johnny Winther Ronnenberg

Jamen så er det jo bare som med punk bevægelsen oprør for oprørets egen skyld men uden et reelt formål ud over forargelsen. Der blev også skrevet op og ned om grønjakker og punkere mfl men de ændrede ikke ret meget på folks holdninger, men det har kvindebevægelsen trods alt gjort løbende gennem alle årene og til det bedre.

Randi Christiansen

Det er interessant med de to sideløbende diskussioner : heldækket eller afklædt? To ekstremer - er der grænser, for hvad der beklædningsmæssigt er acceptabelt i det offentlige rum og i så fald hvor? Jeg kan konstatere, at det er mænd, som i dette forum synes, det er helt fint, hvis kvinder som købepiger frit udstiller deres ynder. Har I en grænse for, hvad der i beklædningsmæssig henseende er acceptabelt i det offentlige rum, hvor alle jo gerne skulle kunne føle sig tilpas.

Personligt ville jeg finde det intimiderende, hvis en mand udstillede sine attributter, erigeret lem fx, til offentligt skue. Hvorfor skal det offentlige rum seksualiseres i stadig mere pornoficerende grad? Men jeg ved selvfølgelig også, at disse normer i høj grad er sociokulturelt betingede. Det har fx omkring 1400 tallet været moderne, at kvinder offentligt præsenterede deres nøgne barm, selvom de i øvrigt var fuldt påklædte.

Så hvor er jeres grænse, hvis I da har nogen?

Niels Duus Nielsen

Jeg er på flere punkter uenig med de yndige unge damer i Girl Squad, men jeg bifalder deres måde at aktionere på. Når reklameindustrien må bruge mere eller mindre afklædte kvinder til at sælge diverse crap, hvorfor må feminister så ikke gøre det samme?

Der var en periode, hvor mange feminister gik ind for unisex. Det virkede ikke, heldigvis. For når det kommer til kønslig omgang med det modsatte køn findes der reelle forskelle, der ikke kan (eller skal) lægges for had.

Og jeg har læst et sted, at i de samfund, hvor ligestillingen står stærkest (som fx her i DK) markerer kvinderne sig som kvinder ved at klæde sig feminint og fremhæve deres køn - mere end i de kulturer, hvor det er manden, der bestemmer over kvinders udseende. Hvilket tyder på, at når kvinder får lov til at udfolde sig frit, vælger de at pleje deres udseende (hvilket de mange modemagasiner vel også er udtryk for).

Det har jeg som mand overhovedet ikke har noget imod. Det er en af de gratis glæder som kan nydes hver dag ved at bevæge sig ud på gaden og holde øjnene åbne.

Hvis man er modstander af burkaforbud må man nødvendigvis også være modstander af at forbyde kvindernes ret til selv at vælge, hvor afklædte de vil være i det offentlige rum. Det er deres kroppe, ikke vores.

Og hvis vi ikke bryder os om at se på det, kan vi kigge den anden vej (hint: det kan vi mænd så alligevel ikke, vi er nemlig hardwiret til at udvælge vore seksualpartnere med øjnene. Så hvorfor ikke gør en dyd af nødvendigheden?).

Mette Poulsen, Flemming Berger og Trond Meiring anbefalede denne kommentar

"Har I en grænse for, hvad der i beklædningsmæssig henseende er acceptabelt i det offentlige rum, hvor alle jo gerne skulle kunne føle sig tilpas."

Vi lever ikke i en monokultur længere. Dit burka eksempel illustrere det fint: alle kan bare ikke blive tilfredse.

"Personligt ville jeg finde det intimiderende, hvis en mand udstillede sine attributter, erigeret lem fx, til offentligt skue."

Hvis manden er heteroseksuel kan du stadig ringe efter politiet. Hvis han er bøsse og del af en gaypride, så har du et problem.

"Så hvor er jeres grænse, hvis I da har nogen?"

Hvis jeg som mand forsøger at sætte grænser for feminister vil der ske to ting:
1) Jeg vil blive offentligt udskreget som mandschauvinist.
2) Ikke en skid.
Så jeg er glad for at jeg ikke er følelsesmæssig involveret i emnet, og taknemmelig for at GirlSquad ikke er meget, meget værre end de faktisk er. For der findes feminister der føler at digte om fribløding skal udskriges på gader & stræder.

Johnny Winther Ronnenberg

Jeg tror ikke, at jeg har nogen grænser når det gælder andres påklædning og jeg forstår ikke at andre kan forarges over andres påklædning. De halvtreds år jeg har været bevidst om tøjs betydning så har moden skiftet med få års intervaller og det forandrer sig næppe specielt ikke på spindesiden.

Jeg kan huske da de lårkorte skøjter dukkede op i tresserne hvor folk harcelerede over det læserbrevene, i dag er de hulkorte i bogstaveligste forstand og ingen løfter et bryn og det er helt almindeligt at se selv ude på landet.

Knud Chr. Pedersen

Grænserne kunne gå ved udøvelse af vold og undertrykkelse, den pornoficerede voldtægtskultur og den omfattende fornedring og latterliggørelse af kvinder. En kultur, der ud over at være højdominant i bl.a. de forskellige pornoindustrier, også får sit udtryk både gennem forskellige medier og i høj grad også i reklame- og modebranchen. Hvordan GirlsS så i øvrigt vælger at klæde sig og manifestere sig som et modtryk til den kultur, må efter min mening være deres helt egen sag, som de jo så må se, hvor langt kan bære. Det er kun godt, at den mandsdominerede fornedringskultur bliver udfordret. Det skal den. Meget mere og hele tiden. Det blev den så denne gang af GirlS.
I forhold til andre betragtninger om GirlS og deres udfoldelser, er jeg derfor heller ikke enig i, at de skal have et klart budskab med et politisk manifest af en art, hvilket jeg mener jo nærmest er at gøre grin med dem. For selvfølgelig havde punk bevægelsen ikke et politisk manifest, det var netop derfor de var punkere, for at slippe for omklamring.

Mette Poulsen, Trond Meiring og Niels Duus Nielsen anbefalede denne kommentar
Grethe Preisler

Nu har forskræppet i 'Den mindst ringe', Ekstrabladet, B.T., Alt for Damerne, Playboy og Danmarks Radio m.fl. danske massemedier for eventbureau-indehaverne og femtebølgefeministene GirlSquat's 'Ludermanifestet', der efter planen udkommer på forlaget Lindhardt og Ringhof den 3. november 2017, da vist snart fået alt, hvad emnet kunne trække.

Så vil tiden vise, om kampagnen for de tre gratiers manifest om den (røv)rystende femtebølge-feminisme sælger bedre, end kampagnen for samfundsdebattøsen Karina Petersens debutroman 'Helt ude i hampen', der handlede om 'de faktiske forhold i kontanthjælps-danmark' og udkom på Gyldendals forlag sidste efterår, når anmelderne har haft værket under kyndig behandling.

Dersom hvis såfremt ifald den travlt optagne trios manus når at blive klar til at gå i trykken, før forlagets deadline udløber, så vi kan lægge 'Ludermanifestet' under juletræet som gaven til 'manden der har alt' .... ;o)

Randi Christiansen

Du forstår mig ikke mads,

"Personligt ville jeg finde det intimiderende, hvis en mand udstillede sine attributter, erigeret lem fx, til offentligt skue."
Hvis manden er heteroseksuel kan du stadig ringe efter politiet. Hvis han er bøsse og del af en gaypride, så har du et problem."

Jeg forsøger at forestille mig en adfærd fra mandlig side, som ligner girlS. Det forholder du dig ikke til?

Du skal ikke 'sætte grænser for nogen', du skal klargøre dine egne grænser.

Michael Kongstad Nielsen

Så vær dog ludere alle alle sammen hvis I gerne vil det.
Det er langt fra sikkert, at I får kunder i butikken.

Som gammel rødstrømpe, så må jeg sige, at der faktisk er i hvert fald en ting, som jeg kan sympatisere med. Der er desværre stadig masser af eksempler på at kvinder og endda små piger - helt ned til børnehaveklassealderen - rask væk blive kaldt luder af drenge og mænd, hvis de tillader sig at have en selvstændig mening eller ikke underkaster sig de regler, som bliver sat for dem af disse drenge/mænd. Tag en tjek på jeres døtres, eller jeres veninders oplevelser, og spørg hvor mange af dem, der er blevet kaldt "luder" af en eller anden underlødig dreng eller mandsperson, som var sur over at de ikke lige makkede ret. At kalde en pige/kvinde for "luder" er for mange mænd en ultimativ hævn for at nedgøre f.eks. en ekskæreste eller en kvinde, de ikke kan score, eller en kvinde, der har egne meninger.

Henrik Brøndum, Knud Chr. Pedersen, Mette Poulsen og Flemming Berger anbefalede denne kommentar

"Jeg forsøger at forestille mig en adfærd fra mandlig side, som ligner girlS. Det forholder du dig ikke til?"

Det mener jeg at jeg gjorde. Samme adfærd vil føre til en forskellig reaktion afhængig af hvem den udføres af; mand, kvinde eller demonstrerende bøsse.

"Du skal ikke ’sætte grænser for nogen’, du skal klargøre dine egne grænser."

Som sagt er GirlSquad P.T. ikke i gang med noget som overskrider mine personlige grænser, og hvis de en dag skulle får lyst til at gå for vidt, så var der ikke noget jeg kunne gøre ved det. Så at teoretisere over hvor mine grænser måske ville gå virker som spild af tid.

Johnny Winther Ronnenberg

Jeg er delvist enig Lilli Wendt fordi luder og bøsse hører til de mest brugte skældsord i mine børns og deres børns generation og de hænger mig ud af halsen for det har altid været en nedværdigende men jeg tror ikke på at røvvrikkende yngre kvinder kan ændre på den sprogbrug eller betydningen af ordet i den brede befolkning. ordene har nu en fast betydning som er forankret over fire generationer.

Et lille eksempel på et ord der ikke vil dø HOF, siden jeg blev gammel nok til at drikke øl har jeg drukket det, det er rigtigt mange år siden Carlsberg droppede navnet, men når jeg en sjælden gang går på værtshus, hvad bestiller jeg? Jeg bestiller en HOF og får det ;-) Der er ord der er så grundlæggende, så salv om de blev slettet i ordbøger og leksikon, så vil de blive ved med at leve.

Randi Christiansen

Nå ok mads, jeg kan forstå, at du har ret vide grænser ... ?

"Hvis jeg som mand forsøger at sætte grænser for feminister vil der ske to ting: "

Så det skal du ikke - det, der er interessant, er samtalen om grænser i det offentlige rum

Randi Christiansen

Men ok, jeg gir mig - hellere multikulti end snerpet. Og møde verden med kærlighed og uden frygt for hverken offentlig porno eller hvad der måtte gemme sig bag de mobile parallelverdener. Der er alligevel så megen langt mere vanvittig adfærd derude - klimafornægtere, skattelyfuskere, finansakrobater, selskabstømmere og andre tåber, som nok er et større problem for os lige for tiden.

Jeg synes, det er helt fint at prøve grænser. I den bedste af alle verdener, hvor alle er frie bevidste væsener, ville grænser slet ikke være til diskussion. Vi ville forstå at omgås hinanden og vores omgivelser med respekt for de iboende lovmæssigheder. At finde derhen for det menneskelige kollektiv er en til tider smertefuld proces, meninger brydes, og som isen kælver, bryder nye formationer frem på de indre og ydre landskaber. At finde lige det gyldne snit, hvor den enes frihed ikke er den andens fængsel, er kunsten. Husk at bevidsthed definerer formen.

Til Randi

""Hvis jeg som mand forsøger at sætte grænser for feminister vil der ske to ting: "
Så det skal du ikke - det, der er interessant, er samtalen om grænser i det offentlige rum"

Du har ret. Jeg forstår ikke hvad du siger. Hvis en samtale om grænser i det offentlige rum ikke skal føre til grænser i det offentlige rum så aner jeg ikke hvad samtalen skal til for.

Randi Christiansen

En samtale om et emne fører jo ikke nødvendigvis til, at enten din eller min grænse bliver gældende, vel mads. Det vigtige er, at man får afklaret sine egne grænser, og at vi alle bliver klogere på os selv og hinanden. At deltage fordomsfrit og nøgternt i samtale skærper intellektet.

Johnny Winther Ronnenberg

Med vinkel mente jeg de underliggende muligheder, for med en halv million følgere, så har man mulighed for at ændre samfunds debatten radikalt. Men det kræver at man har kontante svar der kan udtrykkes i oneliner's på under 30 sekunder, med en kort forklaring på på to tre minutter og en lang forklaring op til en halv time, for det har man brug når man skal stå øje til øje med pressen og få budskabet ud.

Provokationer er glimrende til at få opmærksomhed i pressen, mens ens evne til at sende sine budskaber af sted er vigtigere end alt andet, det er nemlig det politikere lever af at gøre. Hvis de skal repræsentere kvindebevægelsen af i dag, så skal de også levere varen og kunne gøre det konsistent.

Jeg hælder mest til, at det bare er en provokation uden indhold, men det kan kun tiden vise.

Knud Chr. Pedersen

Johnny W
Der er aldrig nogen, der har bedt nogen som helst om at repræsentere nogen eller noget som helst. Uanset antallet af følgere. Det er i stedet dine frit selvopfundne holdninger til, at hvis der skal være andet end provokation, så skal man ellers stille op til debat hos Clement, have et hav af one linerers parat til at svare på dette og hint, være proffe så at sige, levere varen. Du leverer selv et ganske godt eksempel på herskerteknik ved at ville tvinge GirlsS ind i dine selvopfundne situationer, som de aldrig på noget tidspunkt selv har villet gøre gældende.

Randi Christiansen

Vi bliver omgærdet med stadig flere restriktioner, og det er ikke så foreneligt med det åbne samfund, som er modsætningen til fascisme.

Mht ekstremerne afklædthed og heldækket i det offentlige rum så er den bedste strategi i det lange løb nok alligevel rummelighed og bæredygtig omsorg for hinanden og vore omgivelser. Og det behøver vel ikke at være et valg mellem tossegod og paranoid.

Jeg tror, at ondets ophav skal rykkes op med rod et andet sted : i den asociale adfærd, som tillades i den neolieralistiske konkurrencestatsøkonomi. Her er den virkelige fare for freden.

Johnny Winther Ronnenberg

"Og det behøver vel ikke at være et valg mellem tossegod og paranoid."

Nej men rummeligheden har det svært i dag, Den tolerance vi var kendt for i resten af verden er stort set væg i både rød og blå stue. Lovgivning og restriktioner fjerner både på det personlige som på grupperinger disses grundlæggende frihedsrettigheder. Vores syn på andre bliver ofte for snævert til at man kan have en saglig dialog. Men uden dialog så udvikler ingen nye synsvinkler på noget som helst og uden nye udsyn og indsyn så bryder samfundet sammen.

Niels Wedderkopp og Randi Christiansen anbefalede denne kommentar