»Jeg kan sige goddag, godmorgen og bestille to kolde øl. Det er dét«.
Mød Søren Rasmussen, 51 år og fra Silkeborg i denne uges Radio Information. Han er blevet ansat som swahilitolk i hele tre tolkebureauer, der servicerer de danske regioner. Og i Dansk Flygtningehjælp. Og jeg kan næsten lige så meget swahili som ham, og det er ingenting.
Søren Rasmussen er blevet ansat som swahilitolk i de tre forskellige tolkebureauer uden at skulle dokumentere sine færdigheder eller blive testet i sproget – som han ikke taler. To af bureauerne tolker for regioner på sundhedsområdet. Regionerne kalder branchen ’det vilde vesten’.
Og det kan endda blive dig! Quiz med her.
Søren Rasmussen søgte om at blive swahilitolk, fordi han ville udstille, hvor nemt det er at blive ansat som tolk i Danmark. »Hvis jeg kan blive ansat i et bureau, kan enhver fra gaden også,« siger han. Men hvor nemt er det så at blive ansat som swahilitolk? Tag quizzen og find ud af det.
Velkommen til et program, hvor vi også får besøg af vores absolut favorit anekdote-onkel, Ramus Bo Sørensen, der vil give et par eksempler på de største anmelderskandaler i Dansk Litteraturhistorie. Min personlige favorit: Thomas Thurah, der anmeldte Klaus Rifbjergs roman Det ville glæde med kun et enkelt ord: »Hvem?«
Og big up for Jørgen Steen Nielsen, der vil prøve at frelse deleøkonomien fra den totale udvanding.
Samt evig optur over vores chefredaktør Rune Lykkebergs evindelige tro på, at det nok skal gå fremad det hele. Denne gang med udgangspunkt i en ny undersøgelse, der viser at briterne er så trætte af katastrofekapitalismen, at de faktisk er med på at nationalisere bankerne!
Det synger vi en sang for. Ooooooh, Jeremy Corbyn. På denne melodi:
Alt i alt et strående (og meget informationsk) program!
Bedste hilsner Anna.

Radio Information
Radio Information giver dig det bedste og vigtigste fra ugen, når skribenterne bag artiklerne er i studiet. Chefredaktør Rune Lykkeberg får hver uge en optur over en af de store linjer i vores samfund. Og så kigger kulturskribenterne jævnligt forbi og giver dig ugens kulturanbefaling. Anna von Sperling er vært.
Lyt og abonnér
Seneste podcasts
Podcast: Farvel til Henrik Nordbrandt
3. februar 2023I denne uge døde digteren Henrik Nordbrandt. Litteraturanmelder Erik Skyum-Nielsen fortæller om et liv og et forfatterskab fuld af paradokser og frontale selvmodsigelser. Og så skal vi også vende nogle af de ret vilde måder, som regeringen lige nu udøver magt påPodcast: Kampvogne til Ukraine, en film om venskab og naturen i skrivende stund
27. januar 2023I denne uges Radio Information får vi anmeldt filmen ’The Banshees of Inisherin’, bliver opfordret til at koble os på naturens årshjul og taler om de tyske Leopard 2-kampvogne til UkrainePodcast: Ellemanns magtfuldkommenhed, Europas selvopgør og en vild film om Hollywood
20. januar 2023I ugens Radio Information anmelder vi ’Babylon’ af Damien Chazelle, vi taler om store bededag og Jakob Ellemanns slingrekurs i forhold til god regeringsførelse, og så spørger vi, om det ikke er tid til et europæisk selvopgør i forhold til en grøn industripolitik