Læsetid: 6 min.

Utopierne, der blev til virkelighed

Rutger Bregman har nærmest startet en bevægelse med sin bog 'Utopia for realister'. Den er fyldt med eksempler på, at borgerløn er et glimrende middel til at bekæmpe fattigdom og ulighed. Og så leverer bogen en bredside til alle dem, Bregman kalder underhundssocialisterne
6. oktober 2017

Hvis der er noget, Rutger Bregman ikke kan klare, er det 'dommedagsalkoholikere' – et ord, han opfinder undervejs i interviewet. Begrebet dækker over en gruppe på venstrefløjen, der konsekvent forholder sig negativt til alle nye ideer.

Det gælder blandt andet idéen om borgerløn, som Bregman slår på tromme for i bestselleren Utopia for realister, der netop er blevet oversat til dansk. Dommedagsalkoholikerne eller underhundssocialisterne, som han kalder dem i bogen, er nærmest afhængige af tanken om dommedag, forklarer han.

Alt er tabt, kapitalisterne har sejret, og Jorden er ved at gå under på grund af global opvarmning.

»De er bange for, at borgerløn vil blive misbrugt af neoliberalister til at afvikle velfærdsstaten og sænke lønningerne. Eller også er de bange for, at den vil fremme forbrugerismen, som er dårlig for klimaet. Det er folk, der er imod alting,« siger Rutger Bregman, der er uddannet journalist og historiker.

Underhundssocialisterne fylder dog ikke meget i bogen. Det gør til gengæld idéerne om, hvordan man på en gang kan udrydde fattigdom og give os alle sammen et bedre arbejdsliv. Medicinen er universel borgerløn, som i sin grundform går ud på, at alle borgere modtager et større eller mindre beløb af staten, uden at staten kræver nogen form for modydelse. Idéen er langtfra ny. Der er dog stor forskel på borgerlønsdebatten, som den så ud i 1980’erne og i dag.

»Da jeg begyndte på at skrive bogen i 2013, gik det op for mig, at stort set alt, hvad der havde været skrevet om borgerløn, var meget abstrakt. Det handlede om de filosofiske argumenter. Men det, jeg er mest interesseret i, er de praktiske eksperimenter.«

Forsøg frem for filosofi

Utopia for realister udkom første gang i 2014 i Rutger Bregmans hjemland Holland. Siden har bogen overbevist så mange om, at borgerlønstanken er værd at afprøve, at 20 byer i Holland er gået i gang med borgerlønsforsøg.

»Min generation vil se resultater. Når jeg præsenterer unge mennesker for idéen, siger de: ’Interessant, men virker den?’ Og så kan jeg sige: ’Ja, der er faktisk en masse evidens, som viser, at den virker.’«

Rutger Bregman: 'Utopia for realister'

Rutger Bregman fortæller i bogen om forsøg med borgerløn gennem de sidste 100 år – og om et stort forsøg, som blev gennemført i England helt tilbage i 1832. Et andet eksempel er den canadiske by Dauphin, hvor 1.000 canadiske familier i 1973 fik, hvad der i dag svarer til 120.000 danske kroner om året over en fire år lang periode.

Canada er langtfra det eneste sted, hvor der er gennemført forsøg med borgerløn. London Kommune besluttede i 2009 at give de hårdest ramte hjemløse en stor pose penge i stedet for at bruge pengene på socialrådgivere. I Uganda har regeringen valgt at give 12.000 hver 400 dollar. Selv i USA blev der i 1960’erne gennemført fem større forsøg med borgerløn. Fællesnævneren for alle forsøgene har været, at de har nedbragt fattigdommen markant og forbedret de involveredes levestandarder, også efter at forsøgene sluttede.

Resultaterne var faktisk så gode i USA, at den republikanske præsident Richard Nixon var et mulehår fra at gennemføre universal borgerløn i USA i 1971. Det skete som bekendt ikke. I stedet vandt forestillingen om, at de fattiges største problem ikke er, at de mangler penge, men at de er dovne og moralsk anløbne.

»I dag er det opfattelsen på både venstre- og højrefløjen, at vi ved, hvad der er bedst for de fattige. Men det er noget vrøvl. De virkelige eksperter i forhold til de fattiges liv, er de fattige selv. De har bare brug for midlerne til at træffe bedre valg, så de kan få mere ud af deres liv.«

Overfloden af meningsløse job

Siden bogen blev udgivet første gang, er Rutger Bregman blevet interviewet mere end 100 gange. En af de ting, han oftest har måttet forklare, er, at borgerløn ikke bare er borgerløn.

»Det afgørende er ikke så meget niveauet af borgerlønnen, men hvordan man finansierer den. Hvis man finansierer borgerlønnen ved at afvikle resten af velfærdsstaten, eller finansierer borgerlønnen via højere skatter til den nedre middelklasse, vil der være mange, som ikke får nogen fordel af den. Jeg vil finansiere borgerløn ved samtidig at mindske uligheden. Alle, der har hørt om Thomas Piketty, ved, at ulighed er en af de største udfordringer i vores tid.«

Ulighed er ikke det eneste problem, som kan afhjælpes med borgerløn. Det kan udfordringerne med lange arbejdsdage og meningsløse job også, mener Bregman. Det giver sig selv, at det vil være nemmere at arbejde mindre, hvis ens løn suppleres af borgerløn. Men borgerlønnen ville måske også kunne kanalisere flere mennesker over i de sektorer, der er notorisk dårligt lønnede, selvom de leverer stor værdi til samfundet.

Rutger Bregman.

Stephan Vanfleteren
»Jeg er kommet til at indse, at jeg ikke har tænkt radikalt nok, i forhold til at vi virkelig har brug for at omdefinere, hvad arbejde er. Der er så mange opgaver i vores samfund, der skaber værdi, men som ikke er lønnede. Og så er der job, der lønnes alt for dårligt, f.eks. jobbet som skolelærer eller rengøringsassistent.«

Til gengæld findes der mange vellønnede job, som ikke bidrager med noget til samfundet. Faktisk er det ikke mindst dem, der udfører jobbene, der har den holdning. 37 procent af de britiske arbejdere siger, at deres job er meningsløst. I Holland er det 40 procent, mens det i Belgien er 30 procent, forklarer Bregman.

»De mennesker, der er mest succesfulde i den her vidensøkonomi, har fået en god uddannelse, som ofte er betalt af samfundet. Men så får de et job i banksektoren eller også arbejder de for Facebook eller Google og forsøger at få os til at klikke på flere annoncer. De job skaber stort set ikke værdi, men de skaber apati blandt dem, som udfører dem.«

Fra utopi til politik

Utopia for realister handler om mange andre idéer end bare borgerløn. I den ideelle verden ville der eksempelvis ikke være nationale grænser, der forhindrede folk i at rejse, hvorhen de ville, og fattige mennesker ville dermed ikke være bundet til deres hjemlande. Reel fri bevægelighed ville skabe langt større værdi og vækst på verdensplan end noget velgørenhedsprogram, argumenterer Bregman.

Bregman er klar over, at man ikke bare kan åbne alle grænser med det samme. Derfor foreslår han, at de rige lande indfører en slags andenrangsborgerskab, der giver langt flere lov til at rejse ind og ud af landene, men umiddelbart ikke giver migranter de samme velfærdsstatsrettigheder som statsborgere.

Åbne grænser, universel borgerløn og en 15-timers arbejdsuge er blandt hollænderens utopiske drømme. Han ved godt, at nogle vil reagere stærkt imod dem, men han mener, at han i bogen argumenterer sagligt for, at alle tre forslag ville gavne det store flertal, hvis de blev til virkelighed. Det ser da også ud til, at flere og flere tilslutter sig idéerne.

»Til at begynde med holdt jeg foredrag for 10-20 mennesker, som for det meste var langhårede og lugtede dårligt. Det var anarkister og overlevere fra 1970’erne, som havde beholdt troen på borgerløn. Men idéerne har bevæget sig ind mod midten nu.«

Politisk forandring kommer aldrig fra politikerne, understreger Bregman. De gennemfører bare idéer, hvis de kan se, at der er stemmer i dem. Og det er der faktisk i utopiske idéer, så længe de bare udvikles og bearbejdes. En opgave, som påhviler en særlig gruppe i samfundet, der har sovet gevaldigt i timen.

»Politik er så meget mere end valg af bestemte personer og diverse afstemninger. Jeg tror på, at intellektuelle og forfattere også har en vigtig politisk opgave. De skal gøre det urealistiske mere realistisk. De skal tænke det umulige og få det til at fremstå som noget, der kan realiseres. Det er vores opgave, men på det seneste har der været mange intellektuelle, der ikke har passet deres arbejde.«

Fagbøger 2017

Information stiller skarpt på en række af efterårets mest opsigtsvækkende faglitterære udgivelser.

Gennem interviews og anmeldelser dykker vi ned i historien om rockergruppen Bullshit, der tabte den første danske rockerkrig, litteraturscenen i Tyrkiet, de danske diplomater, der spillede dobbeltspil i forbindelse med koldkrigsbasen Camp Century og GirlSquads Ludermanifestet.

God læselyst!

Andre artikler i dette tillæg

  • Socialdemokratiet opfandt integrationspolitikken

    6. oktober 2017
    Ny bog om Socialdemokratiets integrationspolitik viser et parti i konstant indre splid, som det ikke desto mindre er lykkedes at få sine modstandere til adoptere ideen om, at integration er en velfærdsstatslig kerneopgave
  • Europas eksilerede højreradikale mobiliserer fra Budapest

    6. oktober 2017
    Markante meningsdannere fra den vesteuropæiske højrefløj valfarter i disse år til Ungarn. Den mest markante skikkelse er svenskeren Daniel Friberg, der med sin bestseller The Real Right Returns skaber begejstring blandt ungarske højreradikale
  • Det danske demokrati kunne blive langt mere demokratisk

    6. oktober 2017
    Med indførelsen af et såkaldt Borgerting og af samfundsrepræsentanter i de store virksomhedsbestyrelser kunne det danske demokrati blive langt mere demokratisk, argumenterer eliteforskere i ny debatbog
Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

  • Eva Schwanenflügel
Eva Schwanenflügel anbefalede denne artikel

Kommentarer

Eva Schwanenflügel

Leo Nygaard, juhuuuh, du har endnu ikke kommenteret? ;-)
Kunne godt have tænkt mig, at artiklen gav flere konkrete eksempler på, hvor, hvornår og hvordan borgerløn hidtil har været en succes. Tanken er utrolig tiltalende, men må nok indrømme, at jeg desværre nok hører til hos skeptikerne indtil videre.
Som mange her har anført, kunne det udvikle sig til social dumping i endnu højere grad end nu, hvis liberalisterne får agt som de har magt.
Ja, vi mangler i høj grad flere input.

Jens Thaarup Nyberg

"Fællesnævneren for alle forsøgene har været, at de har nedbragt fattigdommen markant og forbedret de involveredes levestandarder, også efter at forsøgene sluttede."
Noget tyder så på, borgerløn ikke behøver være hverken universel eller permanent.

Johnny Winther Ronnenberg

Eva Schwanenflügel

Leo er taget på ferie eller også har han en weekend kæreste, men vær helt rolig han kommer med et ti siders indlæg som vi omgående dømmer ude ;-)

Leo tag dig nu samme som det husorakel du er ;-)