Læsetid 7 min.

’Der skal være plads til, at børn begår fejl’

Kinas mest populære børnebogsforfatter, Yang Hongying, vil give børn det frirum tilbage, som det konkurrenceprægede uddannelsessystem har taget fra dem. Information mødte hende under hendes besøg i København i september til en samtale om børnebøger i Kina
Den kinesiske bestsellerforfatter Yang Hongying er stor modstander af det pres, børn oplever i skolen. Gennem bøger vil hun tilbyde børnene et frirum.

Den kinesiske bestsellerforfatter Yang Hongying er stor modstander af det pres, børn oplever i skolen. Gennem bøger vil hun tilbyde børnene et frirum.

Thomas Nielsen

13. oktober 2017

Ligesom millioner unge læsere verden over bliver også kinesiske børn draget ind i litteraturens verden af Harry Potter, Den Lille Pige med Svovlstikkerne og Den fantastiske hr. Ræv. Trods restriktioner og censur oversættes der hvert år mange nye børnebogstitler til det unge kinesiske publikum.

Kinesiske børn fortjener imidlertid også litteratur, der er skrevet direkte til dem inspireret af deres liv og verden. Det mener Kinas bedst sælgende børnebogsforfatter Yang Hongying, der igennem de sidste 30 år har koncentreret sit forfatterskab om at skabe et univers, kinesiske børn kan spejle sig i.

»Det er godt, at kinesiske børn får gode læseoplevelser ved at læse Harry Potter og andre vestlige bøger, men jeg synes, det er vigtigt, at de også kan vælge bøger, der er skrevet til kinesiske børn og omhandler det samfund, de er en del af.«

»Da jeg var barn, læste vi alle sammen H.C. Andersen, men der var ingen kinesiske børnebogsforfattere, der gjorde indtryk på mig dengang.«

Yang Hongyings salgstal taler for sig selv. Sidste år havde hun solgt mere end en milliard bøger fordelt på omkring to hundrede titler. Den 55-årige børnebogsforfatter sænker blikket undskyldende, næsten forlegent, da vi kommer ind på hendes succes. Men det tilbageholdne i hendes fremtoning forstyrres af den læbestift, der optegner hendes læber. Hun ser op og smiler så:

»Stort set alle kinesiske børn kender mine bøger. De elsker mine bøger.«

Hendes popularitet har i kinesiske medier givet hende tilnavnet ’Kinas J.K. Rowling’. Det er ikke, fordi hun skriver om unge troldmandsaspiranter med flyvende koste eller anden fantasy. Hendes bøger fortæller i stedet om kinesiske børns virkelighed: lange skoledage, venskaber, seje onkler og drenge, der finder på narrestreger og får skældud, men alligevel formår at charmere sig igennem livet.

I Yang Hongyings børneunivers er der plads til, at børn laver fis og ballade som kontrast til de faste rammer, som lange skoledage, lektier og konstante prøver ellers sætter for kinesiske børns liv.

Hun giver de unge læsere indblik i et liv, hvor det er helt okay at være barn, og hvor det i sidste ende betyder mere at være en god kammerat end at være den, der klarer sig bedst til eksaminerne. Sådan et barndomsunivers kan man finde i hendes mest populære serie om den uartige Ma Xiaotiao, der på engelsk er udkommet under fællestitlen Mo’s Mischief.

»Min ambition med Ma Xiaotiao var at portrættere et rigtigt barn – ikke en helt. For der skal være plads til, at børn begår fejl.«

Som en indirekte kritik af både kinesiske forældre og læreres iver efter at holde børn i kort snor og kontrollere børnenes hverdag beskriver Yang Hongying i Mo’s Mischief: Teacher’s Pet, hvordan klasselærerinden beder klassens artigste elev, den velopdragne og kedelige Man Man, om altid at holde øje med, hvad Ma Xiaotiao foretager sig i løbet af dagen.

»Da de begyndte i 1. klasse havde læreren bedt Man Man om at holde særligt øje med Ma Xiaotiao, for at være sikker på, at han ikke lavede ballade. Man Man tog opgaven meget alvorligt. Hun holdt øje med Ma Xiatiao hele dagen. Hun lod ham aldrig ude af syne — bortset fra når han gik på toilettet. Man Man mente, at drengetoilettet lå uden for hendes arbejdsområde.« (Uddrag fra Teacher's Pet, HarperCollins, 2008. Egen oversættelse).

Frirum

Yang Hongying ser sine bøger som det frirum, kinesiske børn ikke har i løbet af deres skoledag. Derfor skriver hun i et sprog, som børnene selv kan læse, og for de yngste børn er der tilføjet transskriptioner af de kinesiske tegn med latinske bogstaver.

Det betyder, at børnene kan læse uden en voksen, fordi de lærer at læse abc før de mestrer de tusindvis af skrifttegn, man skal kunne for at læse en bog. Det giver børnene et hemmeligt univers, som er helt deres eget, hvor forældrene ikke kigger med, siger Yang Hongying:

»Jeg tror, mine bøger har været med til at få kinesiske børn til at læse litteratur, fordi de giver børnene et frirum, hvor det hele ikke er alvorligt, men hvor der er plads til at have det sjovt.«

I et undervisningsmiljø, hvor der lægges vægt på præstation og gode karakterer, fremstår Yang Hongyings børnebøger som et opråb til både forældre og lærere om at sænke ambitionerne på børnenes vegne. I stedet skal de give børnene frihed til at være børn og plads til at udvikle deres personlighed, siger Yang Hongying og hæver for første gang i løbet af interviewet stemmen:

»Jeg er stor modstander af den indbyrdes konkurrence og det pres, der er på børn i skolen. Jeg er meget imod det.«

»Jeg synes, at kinesiske børn lever under et hårdt pres i dag. Både hjemme og i skolen. De skal være de bedste. Derfor har de brug for bøger som dem, jeg skriver. De har brug for noget, der bare er underholdning,« siger Yang Hongying.

»I mine bøger lægger jeg vægt på, at der skal være plads til alle børn med deres forskellige personligheder. Det er børnenes udvikling og deres personlighed, der er det vigtigste. Ikke deres præstationer.«

Yang Hongying nåede at arbejde i seks år som lærer og fulgte en klasse op til mellemskolen, før hun skiftede til et job hos et forlag og senere sprang ud som forfatter. I sine bøger bruger hun både den erfaring, hun fik som lærer, og den teoretiske indsigt, hun siden har fået ved at studere psykologi, fortæller hun.

Gennem sine bøger giver Yang Hongying glimtvise indblik i børns følelsesliv. Det gælder også for ballademageren Ma Xiaotiao, der – selvom han er godt træt af altid at blive holdt under opsyn af den artige Man Man – alligevel har et godt øje til hende. Lige indtil den dag, hvor hun for øjnene af alle i klassen afviser at tage den hånd, han har strakt ud til hende:

»Han (Ma Xiaotiao, red.) kunne ikke huske, præcis hvornår han var holdt op med at holde af Man Man, men han kunne huske hvorfor. Det var i anden klasse efter frikvarteret. Eleverne skulle stå i to rækker: drenge i den ene og piger i den anden. Ma stod ved siden af Man Man, så han holdt godt fast om hendes hånd. Men Man Man skubbede hans hånd væk og gik over til Wen i stedet!« (Uddrag fra Teacher's Pet, HarperCollins, 2008. Egen oversættelse).

Med den form for indsigt i børnepsykologi har Yang Hongying skrevet sig ind i hjerterne hos både lærere og forældre, der ønsker en anden tilgang til undervisning og børneopdragelse. Når hun holder oplæsninger og bogsigneringer er det ikke kun børn, der kæmper om pladserne, men også voksne, der kommer for at få gode råd om børneopdragelse:

»Jeg har rigtig mange fans både blandt børn og voksne. Jeg tror, man godt kan sige, at jeg er meget indflydelsesrig i Kina. Man ser mig som en ekspert i børn. Det er jeg måske også, men mest af alt så prøver jeg bare at forstå børn og at sætte pris på deres forskellighed.«

»Jeg synes, at kinesiske børn lever under et hårdt pres i dag. Både hjemme og i skolen. De skal være de bedste. Derfor har de brug for bøger som dem, jeg skriver. De har brug for noget, der bare er underholdning,« siger Yang Hongying.

Thomas Nielsen

Ud over den popularitet, der kan måles i salgstal, har Yang Hongying også fået et hav af kinesiske litteraturpriser, ligesom hun er medlem af den officielle Kinesiske Forfatterforening. Derudover har hun også opnået den officielle anerkendelse fra det kinesiske undervisningsministerium, at hendes bøger er »bøger, der skal være i under- og mellemskolers biblioteker«.

Ingen international succes

Yang Hongying har ikke samme succes på det internationale børnebogsmarked som hjemme i Kina. De første seks dele af hendes mest populære serie i 23 bind om ballademageren Ma Xiaotiao er som nævnt udkommet på engelsk, men ikke på dansk. Måske fordi danske børn i forvejen har mange ballademagere i litteraturen som f.eks. Villads fra Valby, Lille Virgil, Vitello og Emil fra Lønneberg. Eller måske fordi det kinesiske skoleliv, der er omdrejningspunktet for flere af Yang Hongyings bøger, er for langt fra danske børns hverdagsunivers.

Forlaget HarperCollins så sig da også nødsaget til at tilføje en lille forklarende tekst om det kinesiske uddannelsessystem for at tage den unge vestlige læser ved hånden, der hvor Yang Hongying ikke gør det, fordi hun skriver om hverdagsfænomener, der er så velkendte og selvfølgelige for kinesiske børn, at en forklarende tekst er overflødig. I Mo’s Mischief står der for eksempel:

»Du har nok bemærket, at Mas skole er lidt anderledes end vores. Det er, som om eleverne hele tiden konkurrerer mod hinanden for at få priser, selv når det handler om at lave mad!«

Yang Hongying anerkender, at hendes bøger ikke er lette at oversætte til andre sprog. Det er også en af grundene til, at hun ikke bryder sig om at blive sammenlignet med J.K. Rowling, der med sin serie om Harry Potter har fået børn verden over til at samles om det samme troldmandsunivers.

»Kinesiske børn er vant til at blive præsenteret for vestlig litteratur, men omvendt er det meget lidt kinesisk litteratur, der får stor udbredelse uden for Kina,« siger Yang Hongying.

Selv om det undrer hende, at bøger, der fanger millioner af kinesiske børns interesse, ikke også er populære uden for Kina, har hun ikke store ambitioner om at styrke sin position internationalt. I stedet koncentrerer hun sig om det kinesiske hjemmemarked og arbejder på at udvide sin målgruppe med de helt små børn.

»Mit mål er, at kinesiske børn kan læse Yang Hongyings bøger fra de bliver født,« siger hun.

Børnelitteratur 2017

I børnelitteraturen er forholdet mellem forfatter og læser per definition ulige. Forfatteren er voksen, det er læseren sjældent. Derfor bliver den børnelitterære forfatter i langt højere grad end den voksenlitterære bedt om at forholde sig til sin læser. Kan man skrive den slags for børn? Hvorfor er det vigtigt at skrive den slags for børn? Det er nogle af de spørgsmål, de må forholde sig til.

I denne serie forsøger vi at besvare spørgsmål som disse ved at kigge nærmere på nye tendenser i børnelitteraturen og interviewe bogaktuelle forfattere.

Det handler om historisk grundforskning i børnelitteratur, børnesange, marginaliserede unge i amerikansk ungdomslitteratur og Kinas mest populære børnebogsfatter Yang Hongying, der ønsker at tilbyde de kinesiske børn et frirum fra det konkurrencepres, de udsættes for.

Andre artikler i dette tillæg

  • ’Børn skal ikke beskyttes mod virkeligheden. De kan altså godt tænke selv’

    13. oktober 2017
    Afsked og tvivl blandes med vildskab og humor i den prisvindende forfatter Finn-Ole Heinrichs bøger for ’ikke så gamle mennesker’. Succesopskriften ligger i stærke historier uden en bedrevidende fortæller, mener den 35-årige tysker, der gæster HAY-festivalen for børnelitteratur under Aarhus 2017
  • ’Unge mennesker har i højere grad end voksne brug for føle sig repræsenteret’

    13. oktober 2017
    Den finske succesforfatter Salla Simukka bruger i sine ungdomsromaner eventyrets universelle fascinationskraft til at vise mangfoldigheden blandt mennesker. Det er især vigtigt for unge mennesker at føle sig repræsenteret, siger hun
  • Grænserne bliver flydende i børnelitteraturen

    13. oktober 2017
    Børnelitteratur 2017 byder på de nyeste tendenser i børnelitteraturen og interviews med bogaktuelle forfattere. Det handler blandt andet om historisk grundforskning i børnelitteratur, børnesange, marginaliserede unge i amerikansk ungdomslitteratur og ønsket om pusterum til kinesiske børn, der udsættes for konkurrencepres
Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritiske, seriøse og troværdige.

Se om du er enig - første måned er gratis

Klik her

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

  • Brugerbillede for Pia Colère Lenau
    Pia Colère Lenau
Pia Colère Lenau anbefalede denne artikel

Kommentarer

Der er ingen kommentarer endnu