Læsetid: 6 min.

Bogen er en lille maskine fuld af betydning

I Reimar Torkil Juuls debutroman har ambitionen ikke været at skabe et plot. I stedet arbejder forfatteren med at lade læseren bruge sin fantasi til at skabe sammenhænge i teksten. Romanen giver på den måde et fragmenteret og til tider mystisk indblik i en gruppe beboeres liv i et almennyttigt boligbyggeri uden for København
Reimar Torkil Juul er født i 1972 og har både en karriere som fotograf og en bibliotekaruddannelse bag sig. Han har altid haft en drøm om at skrive, men det har været noget, han gjorde ved siden af alt det andet, han beskæftigede sig med. Først da han kom ind på Forfatterskolen i 2012, besluttede han sig for at gøre alvor af skriverierne, og det er der nu kommet en roman ud af.

Reimar Torkil Juul er født i 1972 og har både en karriere som fotograf og en bibliotekaruddannelse bag sig. Han har altid haft en drøm om at skrive, men det har været noget, han gjorde ved siden af alt det andet, han beskæftigede sig med. Først da han kom ind på Forfatterskolen i 2012, besluttede han sig for at gøre alvor af skriverierne, og det er der nu kommet en roman ud af.

Jakob Dall

1. december 2017

På et bakkedrag i København mellem Brønshøj og Vanløse ligger Bellahøj. Danmarks første store højhusbyggeri. Her mødes jeg med forfatter Reimar Torkil Juul, der debuterer med romanen Livet under solen på Gyldendal til januar. Vi sætter os på en lille café. På den anden side af gaden tårner et højhus sig op over resten af byens gamle, lavere bygninger.

»Her kan man så i hvert fald sidde og stirre på noget alment boligbyggeri, når man ikke helt ved, hvad man skal sige,« lyder det halvt for sjov, halvt i alvor fra debutanten.

Det er ikke, fordi Reimar Torkil Juul ikke gerne vil tale om sin kommende roman, men han er kommet på hårdt arbejde, eftersom han har sat sig for at forklare, hvad det er for en bog, han har skrevet. For det er alt andet end en klassisk fortælling med en handling, der uden videre lader sig referere i et interview.

Så vi begynder med det mest håndgribelige: det almene boligbyggeri, som danner ramme om romanen.

Højhusfascination

Reimar Torkil Juul har selv boet i Københavns Nordvestkvarter. Når han er cyklet forbi Bellahøj eller har løbet en tur ved Utterslev mose, hvorfra der er udsigt til højhusene i Høje Gladsaxe, er han blevet stærkt fascineret af de massive bygninger og de idéer, der ligger bag.

»Der er noget meget materielt ved de her etageboliger, men samtidig er der også en hel masse idéer i det, og det er noget af det, jeg har prøvet at grave frem,« fortæller han.

Hvor mange måske vil se de høje, grå bygninger som et levn fra fortiden, står de for Reimar Torkil Juul som noget evigt moderne, der vidner om den forestilling om det gode liv, der opstod med velfærdsstaten i årene efter Anden Verdenskrig. Bellahøj er bygget i 1950’erne og står i dag som et af de mest håndgribelige og synlige billeder på velfærdsstaten, og det fascinerer forfatteren.

»Der er nogle, der har haft en forestilling om, at sådan her skal mennesker bo. Dét er det moderne. At vi nu er nået frem til et højdepunkt, hvor mennesker kan få lov at bo sådan her. Jeg synes også selv, det ser fedt ud. Især på afstand. Men når du kommer tæt på, er der et problem med, at du bliver meget lille i forhold til noget meget stort. Og det har mennesker det ikke særlig godt med.«

Men det er interessant at skrive med udgangspunkt i de monumentale bygninger, fordi de gemmer på nogle helt særlige fortællinger. De har fået lov at blive stående, mens resten af samfundet har forandret sig omkring dem:

»Arkitektur er langsom, den bliver bare stående,« forklarer Reimar Torkil Juul og peger ud ad vinduet på det grå betonhus på den anden side af gaden. »Fordi arkitekturen er langsom, bærer den også nogle historier i sig på en anden måde end mange af de ting, vi ellers bruger til at signalere med. Bilerne og det tøj, vi går i, har forandret sig mange gange, siden disse bygninger blev opført, men de har bevaret deres udseende.«

Disse lag af historier kommer konkret til udtryk i romanen gennem en udveksling mellem fortid og fremtid. En slags historisk arkæologi: Under byggeriet af en etagebolig finder man en bunke gamle knogler, og de viser sig at stamme fra en kæmpe. Byggeriet bliver stoppet, men det er, som om beboerne i de omkringliggende huse begynder at blive påvirket af et eller andet.

»Der finder en udveksling sted,« forklarer Reimar Torkil Juul. »Måske nogle andre bevidstheder nedefra, der ligesom trænger ind i de her beboere i husene.«

Inspiration fra børneværelset

Reimar Torkil Juul er født i 1972 og har både en karriere som fotograf og en bibliotekaruddannelse bag sig. Han har altid haft en drøm om at skrive, men det har været noget, han gjorde ved siden af alt det andet, han beskæftigede sig med. Først da han kom ind på Forfatterskolen i 2012, besluttede han sig for at gøre alvor af skriverierne, og det er der nu kommet en roman ud af.

»Det er her, det bliver lidt svært,« lyder det fra Reimar Torkil Juul, da jeg spørger, hvad Livet under solen er for en roman. »For det ville være synd at sige, at det er en plotdrevet bog, jeg har skrevet,« siger han, men kaster sig alligevel ud i et forsøg på at beskrive romanens forløb.

Lidt som i en kollektivroman følger man forskellige karakterer, der bor i det samme etagebyggeri. Der er drengen Krølle, der bliver tilbudt et værktøj fra kæmpens grav mod en unævnelig modydelse. Der er pigen, som er blevet blindet af en ravn. Der er deres forældre: pigens far, som sætter ild til plejehjemmet i stueetagen, og Krølles far, der går til møde i byggeudvalget. Der er en mand, som vil bygge en robot, der kan lave kunst, og der er Krølles mor, hvis særprægede navn har inspireret til et stort rockhit.

Bogen er bygget op af mindre tekster, i hvilke alle disse forskellige karakterer på skift er fortællere. Og så er der tekster, hvor det ikke helt er til at sige, hvem afsenderen er, eller hvornår de er skrevet. Disse tekster peger både langt tilbage til en urtid og langt ud i en fremtid.

Personerne bliver ikke skildret særligt tydeligt, men de har det tilfælles, at de lader til at være under en eller anden påvirkning, der måske har noget at gøre med knoglerne, der er blevet fundet i jorden. De begynder i hvert fald at opføre sig underligt, eller som forfatteren formulerer det: »Et konventionelt syn på mental sundhed bliver udfordret.«

På spørgsmålet om, hvor inspirationen til romanens mange mystiske elementer er kommet fra, svarer Reimar Torkil Juul efter lidt betænkningstid, at den kan stamme fra hans femårige søns børneværelse. De mange eventyr, som de læser sammen, influerer på skriveprocessen. Men selv forsøger forfatteren ikke at tænke for meget over, hvor tingene kommer fra, men bare lade det flyde.

Jakob Dall

En poetisk maskine

Frem for at skabe en roman med et fastlagt plot har Reimar Torkil Juul valgt at anvende nogle andre strategier til at engagere læseren. Romanen antyder nogle sammenhænge, men det er op til læseren selv at knytte dem sammen til en helhed. For det er netop det, litteraturen kan, mener han:

»Litteraturen vælter rundt i de her reelle, kausale sammenhænge og de indbildte, antydede sammenhænge. Det er bare det, jeg har udnyttet for fuldt drøn.«

De første tekster til Livet under solen blev skrevet i 2013-2014, men er ikke kommet med i det endelige manuskript. Reimar Torkil Juul beskriver arbejdet med bogen som en rekonstruktion af et skelet, hvor han har måttet frasortere en del knogler undervejs. Der er efterhånden blevet luget ud i teksterne, sådan at romanen forholder sig åben og inviterer læseren til at tage del i arbejdet med at skabe sammenhænge.

– Men hvad er der egentlig galt med litteratur, der er drevet af et plot?

»Det er et godt spørgsmål, for jeg bruger det jo selv, og vi har så let adgang til det med tjenester som Netflix og HBO. Det er bare at tænde for vandhanen, så vælter plottet ud i ansigtet på os. Den plotdrevne fortælling er formodentlig kommet for at blive, mens mange modernistiske strategier er blevet kastet på møddingen,« konstaterer han.

»Men jeg har ligesom ikke følt et kald den vej.«

I stedet beskriver Reimar Torkil Juul sin bog som et lille spil eller en maskine, der giver læseren mulighed for at ’spille’ på sin egen måde og bruge sin fantasi i læsningen.

»Jeg synes, det er fedt at skabe et mulighedsrum for læseren. Sætte nogle brikker op og så lade læseren selv spille det igennem i sit hoved.«

Denne måde at arbejde på kan minde om poesien, og teksterne leger da også med prosadigt-genren, men uden det lyriske inventar, forklarer Reimar Torkil Juul.

»Hvis man læser et godt digt, så er der lavet et betydningsrum, hvor du kan blive ved at søge rundt – og det bliver ved at give noget.«

Og på den måde lykkes det alligevel forfatteren at beskrive sin roman, selvom den ikke kan refereres fra A til Z: som et poetisk spil eller »en lille maskine med et håndtag, man kan dreje på, og som bliver ved med at fungere og afgive betydning.«

Vinterbøger 2017

Mød fire af vinterens kommende debutanter, dyk ned i den litterære oversættelses historie og aktuelle udfordringer, tag med til forlaget Hovedland i Gjern og til Latina syd for Rom, hvorfra forfatter Antonio Pennacchi skriver om fascisme og industrisamfund i efterkrigstidens Italien.

Andre artikler i dette tillæg

  • Fascistkommunisten i Latina: 'At skrive er en straf'

    1. december 2017
    Antonio Pennacchi har sat sig for at skildre sin hjemstavns udvikling fra fascismen til vor tid. Andet bind i hans fortælling om Mussolini-kanalen er netop udkommet på dansk. Information har besøgt forfatteren i Latina
  • Sjældent stærk debutroman om livet ude af sig selv

    1. december 2017
    Tyskland har dette efterår oplevet en formidabel romandebut med ’Ausser sich’, hvor et ud- og indvandret tvillingepars søgen efter sig selv i Rusland, Tyskland og Tyrkiet bliver til et brudfyldt vue ud over historien og sætter menneskets skrøbelige identitet under lup
  • Mellem fortælling og tilstand

    1. december 2017
    Jan Krogsgaard debuterer til januar med ’Response to Impact’, en tekstsamling om erfaringer og begivenheder fra en 8-årig periode, hvor han opholdt sig i Asien for at lave film og søge en større fortælling
Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Der er ingen kommentarer endnu