Læsetid: 9 min.

I Budapest viser gentrificeringen sig som graffiti og skudhuller i byens gamle arkitektur

Budapests blanding af storslået skønhed, lave priser og romantisk forfald tiltrækker millioner af besøgende, og i visse kvarterer har turismen ført til større velstand og lavere kriminalitet. Men den har også ført til huslejestigninger og boligspekulation – på en anden måde end i Barcelona og Berlin
Gentrificeringen tager nemlig en anden form i Budapest end i byer som Barcelona og Berlin, hvor den store tilstrømning af udenlandske turister og tilflyttere som regel resulterer i renoverede og dermed dyrere lejligheder.

Gentrificeringen tager nemlig en anden form i Budapest end i byer som Barcelona og Berlin, hvor den store tilstrømning af udenlandske turister og tilflyttere som regel resulterer i renoverede og dermed dyrere lejligheder.

10. november 2017

Det er nat, og det larmer. Vi står på i gaden Paulay Ede Utca på grænsen mellem Budapests sjette og syvende distrikt, og dermed også på grænsen mellem Budapests festscene og den del af byen, der er mere præget af beboelse. Det syvende distrikt forvandles om natten til et Disneyland for festglade unge udvekslingsstuderende og briter på polterabender.

På den ene side af gaden ligger et nyrenoveret designhotel med det asiatisk inspirerede cocktailsted Tuk Tuk Bar, hvor mange turister og nogle få lokale sipper drinks under japanske loftmalerier. På den anden side ligger en storslået, faldefærdig bygning fra 1900-tallet, hvis højloftede lejligheder står tomme.

På gaden står grupper af unge, der griner og snakker højlydt på flere forskellige europæiske sprog og venter på at blive lukket ind på klubben Anker’t. Klubben er en efterligning af de såkaldte ruin pubs, der opstod i Budapest i starten af 00’erne, hvor lokale unge besatte forladte bygninger og omdannede dem til små-anarkistiske barer. Ejerne af Anker’t har dog ikke besat noget som helst, men derimod købt bygningen, revet alle vinduer, døre og gulve ud og indrettet en minimalistisk klub med international appel.

Netop festscenen er blevet en af Budapests store attraktioner for det voksende antal turister: I 2016 besøgte mere end 10 millioner udlændinge byen, og ligesom året før var det en ny rekord. Spørgsmålet er dog, om Budapest er ved at fejre sig selv ihjel, for de lokale ved at være trætte af turisterne.

Ritzau Foto

»Det er gået for vidt med festturismen i det syvende distrikt, og det er meget svært at se, hvordan vi skal kunne skrue tiden tilbage,« fortæller Andras Nun, der har boet i Budapest hele sit liv. Han har et indgående kendskab til fest- og kulturlivet, for han er en af byens store koncert- og festivalarrangører.

Han fortæller om en frustreret beboer, der var blevet træt af altid at få spoleret sin nattesøvn af festende unge og i oktober skød med en pistol i protest mod larmen. De fleste andre vælger mere diplomatiske løsninger, men først og fremmest giver lokalbefolkningen op og flytter i stor stil fra kvarteret og dets smukke bygninger.

»Der er flere og flere lejligheder, der udelukkende bliver udlejet til turister, og det er med til at gøre det endnu værre. Folk pisser i gaderne, de bevæger sig larmende rundt mellem barerne, og det er stort set umuligt at bo i visse steder af kvarteret som lokal med et job eller en familie. De lokale festarrangører, der kun tænker på at tjene penge og ikke på kvaliteten af deres arrangementer, eller hvordan de påvirker byen i det lange løb, bærer en stor del af ansvaret, og det gør bystyret, der slet ikke regulerer det, også.«

Fakta: Turisme og gentrificering

Mens politikere, turismeorganisationer og hotel- og restaurationsbranchen kæmper for at tiltrække besøgende til deres respektive lande, er turismens bagside begyndt at vække vrede blandt mange lokale.

Det ser man især i byer som Barcelona og Berlin, hvor der de seneste år har været demonstrationer mod den overdrevne (fest)turisme og de stigende huslejepriser, som blandt andet Airbnb har medført.

Også i Budapest advarer både lokale og eksperter om, at turismen kan være med til at udslette det lokalpræg, der i første omgang tiltrækker turisterne.

I Berlin er udlejning via sider som Airbnb blevet gjort delvis ulovlig, og mange lokale i Budapest kæmper for at få byens politikere til at indføre de samme regler.

Nedrivning og nybyggeri

Når man går gennem gaderne i Budapest i dagtimerne er byen mindre præget af turismen. Med undtagelse af nogle få turistområder langs Donaufloden, gågaderne og den majestætiske plads, Erzsébet tér, hvor ihærdige sælgere forsøger at få folk til at stå på turistbusser, spise på deres restauranter eller købe ting fra deres butikker, så er Budapests skønhed mere overvældende end turistmængderne. Storslåede bygninger pryder både de brede boulevarder og smalle gyder, men de er langtfra gennemrenoverede og er snarere dekoreret med graffiti og skudhuller end med nye vinduer og balkoner.

Gentrificeringen tager nemlig en anden form i Budapest end i byer som Barcelona og Berlin, hvor den store tilstrømning af udenlandske turister og tilflyttere som regel resulterer i renoverede og dermed dyrere lejligheder.

Selvom der åbner den ene Starbucks efter den anden, og huslejerne stiger, som det er tilfældet i andre store turistbyer, romantiseres forfaldet på en anden måde i Budapest: Næsten alle rejseguides peger på ruin pubs som en af de førende attraktioner, internationale medier som Vogue guider til steder, der er shabby chic, og urban exploring – altså ulovlig indtrængen i og udforskning af forladte bygninger – er et stort hit i byen.

Men mens forfaldet feticheres af turisterne, er det en kilde til sorg blandt lokale. I det centrale Budapest står storslåede bygninger tomme og får lov til at forfalde af deres ejere, der venter på det helt rigtige tidspunkt at sælge bygningerne på.

»Det er et waiting game,« fortæller Peter Grundberg, en tidligere advokat fra Storbritannien, der nu driver hoteller i Budapest og ved, hvad der sker blandt byens ejendomsmæglere.

»I mange år har ejerne ventet på, at det kunne betale sig enten at investere i eller sælge bygningerne, og i mellemtiden har de fået lov til at forfalde. Det er først nu ved langsomt at ændre sig, fordi økonomien i byen er blevet bedre, og der er flere midler til at investere i renovering og nybyggeri.«

Ritzau Foto

Selv et palads, der står på UNESCO’s Verdensarvliste og er ejet af et israelsk ejendomsselskab med forbindelser til byens politikere, er ved at falde fra hinanden. Det er måske helt bevidst; i Budapest er kvadratmeterpriserne i mange år steget så meget, at det i visse tilfælde er mere lukrativt at sælge grunden, rive bygningerne ned og bygge nyt end at renovere de smukke gamle bygninger.

»Det burde være ulovligt at rive de her historiske bygninger ned for at bygge grimme kontorbygninger,« mener Andras Nun. Han fortæller, at der har været mange tilfælde, hvor lokale politikere med forbindelser til tvivlsomme forretningsmænd har givet tilladelse til at rive historiske bygninger ned, selvom det egentlig ikke er lovligt.

Guide: På den anden side af Donau

Villaen fra fortiden

Hvis man vil se en anden side af Budapest, både geografisk og kulturelt, kan man samle familien eller nogle venner og leje en villa i Buda, den mindst turistede del af byen. Øverst på et bakkedrag troner The Writer’s Villa, som man kan leje for en nat eller en uge. Villaen er fra det 19. århundrede, og poolen i haven, den blomsterdækkede terrasse og biblioteket med træpaneler kan få enhver gæst til at føle sig som en dronning.

Et mere lokalt bad

Gellert- og Szechenyi-badene er de mest kendte blandt byens turister, men vil man have mere lokal oplevelse, skal man besøge Rudas ved Donaus bred. Dets pools ligger under en kuppel, hvor solen skinner ind ad små farvede vinduer, og her er både små pools med forskellige temperaturer og en større pool til banesvømning. På tagterrassen kan man nyde et køligt glas hvidvin i en lun jacuzzi og kigge ud over Donaufloden.

Udsigt fra højen

Der er ikke mange højhuse i Budapest, men til gengæld et 300 meter langt slot på toppen af Slotshøjen, som er synlig overalt i byen. Selvom slottets museer i sig selv er et besøg værd, er det især udsigten over Buda, Donau og Pest, der er bjergtagende. Slottet blev opført i 1300-tallet, men blev bombet sønder og sammen under Anden Verdenskrig, og de bygninger, man kan opleve i dag, stammer primært fra 1700-tallet.

Parker i det tidligere bohemekvarter

Buda var engang det primære hjemsted for byens bohemer, og især området Taban tiltrækker stadig kunstnere og andet godtfolk. Her er der ikke overrendt af turister, og man kan opleve de lokale gå tur med deres hunde i de smukke parker, børn lege på legepladserne og unge chille på græsplænerne. Mellem parkerne ligger der små, uturistede barer og restauranter, hvor man kan finde alt fra ungarsk gullasch til internationale køkkener.

Bohemekvarterer med lokalliv

Gentrificeringen, turismen og byfornyelsen i Budapest, der består af 23 distrikter fordelt på byens to sider – Pest på Donauflodens vestlige bred og Buda på den østlige – påvirkede i mange år først og fremmest kvartererne umiddelbart øst for floden, især det femte og det syvende distrikt. Her er gadelivet domineret af gågader, turistbusser og restauranter med menuer på syv forskellige sprog.

Nu er den udvikling dog rykket til det ottende distrikt, der i mange år var kendt for sin kriminalitet, prostituerede og junkier. Kvarteret var det fattigste i det centrale Budapest, men måske også det smukkeste: Det kaldes ’Paladskvarteret’ af de lokale på grund af bygningernes skønhed.

Kombinationen af billigere huslejer, store, smukke lejligheder og faldende kriminalitet som følge af investeringer i overvågningskameraer i store dele af kvarteret tiltrak kunstnere og andre kreative sjæle. Gallerister, restauratører og ejendomsinvestorer fulgte efter, og i dag er kvarteret fyldt med små vinbarer, jazzklubber, indiebutikker og gallerier.

Det er her i kvarteret, at Peter Grundbergs hotel, Brody House, ligger. Brody House ligger i en ejendom med en majestætisk trappeopgang og udsigt over en lille park, hvor der ofte er madmarked, og hotellet er ’hjem’ for lokale og turister. Ud over at have 11 eksklusive værelser er stedet nemlig også en members club for kreative lokale. De hænger ud i de store stuer med kaminer, stuklofter og parketgulve, arbejder ved de lange borde og drikker kaffe og vin fra den lille bar. Hotellet arrangerer også koncerter, filmforevisninger, litteraturoplæsninger og kunstudstillinger og er ved at blive et centralt kulturcenter i bydelen.

»Vi vil gerne skabe relationer mellem de lokale og udlændingene, uanset om de så er af romantisk, venskabelig eller forretningsmæssig karakter,« fortæller engelske Peter Grundberg, der selv er gift med en ungarsk ballerina. Mere end halvdelen af dem, der kommer på Brody House, er lokale.

Ritzau Foto

»I dele af byen har de lokale et anstrengt forhold til turisterne, men vi prøver at bringe dem sammen på en ny måde ved via arrangementerne at fokusere mere på det kunstneriske og kreative indhold end på hoteldriften. Vi vil skabe en mere bæredygtig form for turisme, hvor folk kommer igen mange gange og udvikler en kærlighed til Budapest, som får dem til at behandle byen som deres egen,« siger han.

»Budapest bliver mere og mere kreativ og livlig, og det er måske tydeligst her i det ottende distrikt, fordi kvarteret begyndte at ændre sig senere end de andre, men så pludselig ændrede sig hurtigt. Hele byen er ved at blive revitaliseret, men det afgørende er, at det sker på en bæredygtig måde og i samarbejde med de lokale.«

At involvere de lokale er netop det, der er fokus på i beboerhuset Aurora. Det ligger i ottende distrikt og blev etableret af den jødiske gruppe Marom, men er også hovedkvarter for organisationer som Budapest Pride og Roma Press Centre.

I Aurora arbejder frivillige med at engagere de lokale i byens udvikling, og et af de emner, der er fokus på, er gentrificeringen af byen. Både det syvende og ottende distrikt har været hjemsted for byens jødiske befolkning, men de stigende huslejepriser og det høje støjniveau har været med til at tvinge beboere og butiksejere ud af kvarteret.

Utilfredsheden vokser i takt med kvadratmeterprisen, og det fører til et voksende pres på byens politikere, fortæller Andras Nun:

»Ind til nu har politikerne vendt det døve øre til klagerne, for money rules i Budapest, når det kommer til lokalpolitik. Det er langsomt ved at ændre sig, for utilfredsheden med turismen vokser, og det er blevet tydeligt, hvor nødvendigt det er at regulere både gentrificeringen og turiststrømmene til byen.«

Rejser november 2017

Hvad fortæller mad om mennesker og steder? Vi taler med udenlandske kokke i Danmark om den hjemstavnsmad, de savner mest. Vi fortæller om maden som identitetsmarkør og og guider til navnebeskyttede egnsretter i Europa. Læs også om ny afrikansk kunst i Cape Town og slidte gamle pubber i London. Og kom med ud i den meditative stilhed på det norske højfjeld langt fra byens kværnen.

Andre artikler i dette tillæg

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Der er ingen kommentarer endnu