Cape Town har fået sit første museum for moderne afrikansk kunst

»Jeg er født og opvokset i Sydafrikas hovedstad, Tshwane, der tidligere hed Pretoria, og jeg har boet mere end elleve år i Johannesburg. Jeg flyttede først her til Cape Town, da jeg fik mulighed for at arbejde på det nye Zeitz MOCAA.«
»Cape Town kan, i modsætning til de fleste byer inde i landet, for eksempel Johannesburg og Tshwane, prale af at være omgivet af smuk natur med majestætiske bjergkæder og smukke strande kun et stenkast fra den livlige bykerne. Et af de mest specielle vartegn er det ikoniske Taffelbjerg, som jeg ofte navigerer efter, når jeg er faret vild, for det kan ses næsten overalt i byen.«
»Når jeg er væk fra Cape Town savner jeg byens løbe- og cykelstier. Jeg holder af at løbe, og det er fantastisk at opleve, hvordan byen er bygget på en måde, som virkelig giver dig lyst til at leve sundt. Jeg føler virkelig, at Cape Town lægger op til en sundere livsstil end rigtig mange andre byer i Sydafrika.«
»Det, der kendetegner Cape Town, er, at den vokser, og ligesom i andre byer giver det store udfordringer. Byudviklingen har en tendens til at være eksklusiv og gavne de få, men den bør også sikre at folk i fattigere kvarterer får bedre levevilkår og kan være aktive medspillere i den voksende økonomi. Det bliver interessant at se, hvordan det kan løses, og om Cape Town stadig kan forblive en by i verdensklasse. En by, som kan stå op imod byer som New York, Singapore, Tokyo og London.«
»De sidste år har der været en del byudviklingsprojekter, for eksempel i den gamle industrihavn, hvor en ny havnefront, V&A Waterfront, nu er blevet etableret. Den er tegnet af arkitekten Adrian van der Vyver, og det er også her Zeitz MOCAA ligger.«
Overflødig silo til overset kunst
»Zeitz MOCAA er en forkortelse for Zeitz Museum of Contemporary Art Africa, og det er et offentligt museum for moderne afrikansk kunst. Museet har til huse i en gammel silo, som opbevarede, sorterede og eksporterede majskorn fra hele Sydafrika. Med udviklingen inden for shippingteknologi blev siloen overflødig og nedlagt i 2001. Arkitekten Thomas Heatherwick foreslog at genanvende den for at skabe et museum, som bevarede siloens industrielle karakter, men samtidig egnede sig til at udstille kunst. Bygningens hjerte har en celleagtig struktur, som forestiller et majskorn. Netop det korn var ét ud af en million korn, som lå tilbage i bygningen, efter den var blevet forladt.«
»Den kunst, vi udstiller på Zeitz MOCAA inkluderer både værker skabt at kunstnere, som er født og stadig bor på det afrikanske kontinent, og kunstnere fra andre dele af verden som er efterkommere og direkte adresserer deres afrikanske ophav i kunsten.«
»Afrikansk kunst har længe manglet en platform i Afrika. Det har betydet, at store kunstværker er blevet udstillet på museer over hele verden, men ikke på det kontinent, hvor de er skabt. Zeitz MOCAA er det første store museum for samtidskunst fra Afrika og den afrikanske diaspora og placeringen på det afrikanske kontinent er altafgørende for formålet: at sikre, at afrikansk kunst bliver vist og oplevet i Afrika af både afrikanere og af alle andre.«
»Jeg er kurator for museets digitale platforme, og derfor er min rolle at styre museets sociale platforme og hjemmeside. Jeg arbejder også på at lancere museets audio guides, som skal give gæsterne et indblik i museets arkitektur og værker, og det er et stort privilegium for mig at være med til at lancere det første store museum for afrikansk samtidskunst. Jeg arbejder med nogle af de største kunstnere i Afrika og i den afrikanske diaspora, og jeg elsker det virkelig.«
»Jeg håber, at vi på det nye museum kan være med til at starte en proces, hvor Cape Town som by, Sydafrika som land og Afrika som kontinent finder sin plads i kunsthistorien og kunstverdenen. Måske kan vi skabe en udvikling, hvor resten af verden i højere grad vil interessere sig for afrikansk kunst og se Afrika som en verdensdel, der skaber og huser store kunstværker.«
»Det vigtigste for mig er dog at sørge for, at vi afrikanere, som hidtil har været nødt til at forlade kontinentet for at se afrikanske kunstværker, nu kan opleve dem lige her i Cape Town.«
Gontse Mathabathes guide til Cape Town
Drikke
»Tag til Long Street. Det er en livlig gade fyldt med forskellige klubber, restauranter og andre fornøjelser,« fortæller Gontse Mathabathe.
Spise
»Til december åbner Zeitz MOCAA en restaurant på 6. etage, som jeg forventer mig meget af. Et alternativ tæt på museet er det lokale spisested Souke.«
Dans
»Long Street igen. Med dens mange klubber er den det bedste sted at danse natten væk.«
Drive
»Sea Point-promenaden strækker sig fra Moille Point til Sea Point. Her finder du både joggere, familier og hundeluftere, og der er også et udendørs fitnesscenter, en legeplads, kunstinstallationer og mange muligheder for at finde lidt let mad.«
Tænke
»Gå ind på ét af byens mindre og ikke-kommercielle kunstneriske steder, for eksempel det nye A4 Art Foundation. Her kan man altid få sig en givende diskussion om moderne kunst.«
Oplev
»Et besøg på den ikoniske havnefront ved V&A Waterfront, suppleret med et besøg på Zeitz MOCAA selvfølgelig.«
Undgå
»Der er egentlig ikke noget, jeg som sådan synes, at man skal undgå i Cape Town. Byen er så mangfoldig, og det er dens styrke, at der er noget for enhver smag.«
Rejser november 2017
Hvad fortæller mad om mennesker og steder? Vi taler med udenlandske kokke i Danmark om den hjemstavnsmad, de savner mest. Vi fortæller om maden som identitetsmarkør og og guider til navnebeskyttede egnsretter i Europa. Læs også om ny afrikansk kunst i Cape Town og slidte gamle pubber i London. Og kom med ud i den meditative stilhed på det norske højfjeld langt fra byens kværnen.
Andre artikler i dette tillæg
’Min første store madoplevelse var, da jeg fik abehjerne, som faktisk viste sig at være en rigtig fin smagsoplevelse’
10. november 2017Italien, Thailand, Havana eller Helsinki? Christian Gregersen, der netop har stået bag en trøffelfestival i Illum, København, er ikke i tvivl: Italiens delikatesser og duften af det thailandske køkken vil altid løbe med næseborenes opmærksomhed. Cuba og Finland er ikke uinteressante, men hvis maden er det vigtige, skal man vælge med smagsløgnene’Jeg tror, at jeg altid har en lille kronisk hjemve indeni’
10. november 2017Når hun er hjemme, længes hun væk, og når hun er væk, længes hun hjem. Louise Kringelbach er romanaktuel med en historie, der tager udgangspunkt i en østtysk mand, der en dag satte sig i sin kajak og sejlede bortEnkelte ting lægger man ikke mærke til, før de pludselig er væk
10. november 2017De uskarpe kanter i stormvejr og de første hvide drys på klippetoppene i det sene forår. Når man er vokset op i Lofoten, ser man først fjeldets detaljer og mærker dets tyngde, når man har forladt det
Mest læste
Du skal være registreret bruger for at kommentere. Log ind eller opret bruger »