Læsetid: 6 min.

Emma Bess skriver om skyggefulde dele af følelseslivet og tabuiserede følelser

Den debuterende forfatter Emma Bess er optaget af relationer. Af hvad der sker mellem og inden i mennesker, når de er sammen. Stærke og svage personligheder i en verden, hvor kun det ene er et ideal. I hendes noveller bliver relationer mellem mødre, døtre og søstre sat under lup og gransket ned til mindste sanselige detalje
Alle noveller behandler overgangen mellem livets første tre markante faser. Fra det at være barn til det at blive teenager, fra det at være ung til det at blive voksen, og herfra til det at blive mor.

Alle noveller behandler overgangen mellem livets første tre markante faser. Fra det at være barn til det at blive teenager, fra det at være ung til det at blive voksen, og herfra til det at blive mor.

Ulrik Hasemann

1. december 2017

Hun skridter rundt om hjørnet og svinger til højre ned ad Peder Skrams Gade, sætter farten lidt ned, registrerer de forbipasserende. Søgende. Så får hun øjenkontakt med et par øjne, rækker hånden frem og fanger et par kolde fingre til et ‘goddag’.

Vi er mødtes foran indgangen til Forfatterskolen lige bag Kongens Nytorv i København. Herfra tog Emma Bess sin afgang i 2015. Siden er hun flyttet hjem til Aarhus. I de to år der er gået siden, har hun skrevet på sin debutnovellesamling Mødre, døtre, søstre, der udkommer til januar. Det er den, vi skal tale om i dag.

»Skal vi gå ned til vandet? Jeg holder meget af vandet,« siger hun med et spørgende smil. Tøvende. Genert. Det er hendes første interview nogensinde.

Flydende former

Debuten består af otte noveller, der alle kredser om opvækst i et landskab omkring Aarhus. Alle noveller behandler overgangen mellem livets første tre markante faser. Fra det at være barn til det at blive teenager, fra det at være ung til det at blive voksen, og herfra til det at blive mor. Transformationer og glidninger fra et stadie til et nyt. En bevægelse, som synes at finde et fællesskab i både form og indhold i Bess’ univers. På den ene side har novellerne en traditionel form forankret i realismens hverdagslige skildringer, men Bess bryder ofte med formatet i form af surreelle afstikkere ind i sindet kaotiske krinkelkroge.

»Jeg er ret glad for at få lov til at debutere med noget, der er så mangfoldigt som den her novellesamling. Novellerne er meget forskellige, og det har jeg gerne villet have, de fik lov til at være, fordi de også indholdsmæssigt handler om, at mine karakterer søger efter at finde en form,« siger hun og kigger ud under den orange strikhue med et par lysende grågrønne øjne. Hun fortsætter:

»Jeg ser det lidt som et tema. Mine karakterer har på den ene side en menneskeform. De er individer og bliver set udefra på en helt hverdagslig måde. Men på den anden side har de den her dybe, indre verden, der sprænger rammerne for deres kroppe.«

Vi er nået helt ned til havnefronten og sætter os sammen på kajkanten. Efterårsblæsten fejer hen over vandet og river et par totter af Emma Bess’ rødlige hår fri af strikhuens kant. Hun fjerner dem fra læberne, når de forstyrrer hendes talestrøm. 

Ulrik Hasemann

Hverdagslige relationer og dybe tankestrømme

Forfatteren beskæftiger sig med overgange og afprøvning af de grænser og dybe afgrunde i sindet, der lurer lige om hjørnet i en opvækst fra barn til voksen. Hun kredser om de mere skyggefulde dele af følelseslivet og tager livtag med tabuiserede følelser som for eksempel begær mellem søskende.

»Novellerne handler rigtigt meget om at være barn og ung. Om at være i de meget overvældende og voldsomme transformationsfaser, hvor begær og lyst er mere umiddelbart,« siger hun. Hun stopper op. Leder et øjeblik efter de rigtige ord.

I novellen »Hjem« møder vi storesøster Mia og lillesøster Maja, der løber en tur gennem Riis Skov ned til vinterbadeklubben, som har til huse på badeanstalten Den Permanente lidt nord for Aarhus bys havneanlæg. På turen drager vi på langfart i Mias erindring om søstrenes barndom, og hendes sanselige og nærmest besatte trang til at krybe helt tæt på, næsten helt ind i lillesøsteren, mens hun sover.

»Jeg ser det som en udvikling, der sker på tværs af novellerne. Det er en forsoning med, at de ting, som er tabuiserede og fatale og truer med at vælte alting, godt må have lov at være der. Det er lige så meget tænkningen i det omgivende samfund, der gør det farligt og forkert. Begær kan gå i alle mulige retninger. Det er jo ikke i sig selv forkert, men mange af karaktererne i novellesamlingen er måske rigtigt bange for, at det er forkert. De har bare stadig de følelser og vilde lyster, som kommer til udtryk i deres fantasier. Men sådan tror jeg virkelig, mennesket er,« fortsætter hun.

Magtkampe på og mellem linjerne

I Emma Bess’ novellesamling findes også andre tematiske refleksioner, der tager fat i udefrakommende normer og idealer, der skildres gennem karakterernes sansninger og indre landskaber.

»På flere niveauer leger jeg med det svage og det stærke. Mange af de relationer, jeg skildrer, er ofte magtkampe mellem noget svagt og noget stærkt. Omverdenen har et krav om, at man skal stå meget stærkt og tydeligt frem. Og det er det gode. Et værdihierarki, hvor det stærke, tydelige og umiddelbart aflæselige bliver et ideal,« siger hun. Hun fortsætter:

»Det har jeg været interesseret i at beskrive fra forskellige vinkler. Derfor har jeg givet nogle af mine karakterer lov til at være steder, der er mere udefinerede og flydende. Nogle af karaktererne har klare indre stemmer, der stiller meget stærke krav om, at de står stærkt og tydeligt frem for deres omverden og relationer. Men samtidig nedbryder jeg hele tiden individernes grænser i dybe, indre tankestrømme og sanseverdener. Jeg peger måske på, at de meget tydelige grænser, der er mellem individer, er en illusion,« siger hun.

Samme greb har Emma Bess brugt i formgivningen af novellerne, på hvis sider hun har ladet de mere faste og abstrakte tekstformater brydes.

»Jeg ser novellen som en klassisk stærk form, hvis indhold man har nogle forventninger til. På den ene side gav det mig meget at arbejde med den her forankrede form, som havde nogle konkrete ting at tage fat i. Men samtidig ville jeg gerne underminere den med en stream of consciousness. Jeg lader ligesom de to former kæmpe lidt om pladsen.«

Indholdet i Bess’ noveller er ikke autobiografisk. Forfatteren har godt nok brugt egne erindringer og stemninger, som hun har samlet igennem sin barndom og ungdom i Aarhus og omegn. Dem har hun brugt som scener og baggrundstæpper for novellernes fiktive fortællinger.

»Der er rigtigt mange indtryk og sansninger og registreringer, som bunder i nogle erfaringer, som jeg selv har gjort mig. Men man kan ikke sige, at nogen af novellerne er en til en med min egen barndom eller ungdom. Der er mange af rummene og stederne – for eksempel Den Permanente – der har været billeder, som jeg har brugt til at gå ind i. Det er et kludetæppe af fantasier og fortællinger, som jeg måske har hørt. Det er selvfølgelig nærliggende at tro, de er mine egne, fordi det handler så meget om relationer,« siger hun.

Ulrik Hasemann

Realisme plus det løse

Emma Bess’ løbebane som forfatter begyndte et lidt mere surreelt sted end der, hvor den er endt i dag. Efter at hun forlod Forfatterskolen, fik hun brug for at finde en struktur i sin hverdag. Den struktur fandt hun gennem sit skriveri.

»Da jeg gik på Forfatterskolen, kredsede min interesse mere om de poetiske og abstrakte former. De tekster, jeg skrev, var ikke ret realistiske. De var mere syrede og foregik ikke i forankrede rum,« fortæller hun og fortsætter:

»Da jeg stoppede på skolen og selv var lidt svævende mellem forskellige livsfaser, fik jeg behov for mere jordforbindelse. Her opdagede jeg, at novelle- og realismeformen gjorde mine tekster bedre, fordi de blev mere forankrede i noget konkret i beskrivelsen af en genkendelig verden. Men jeg har stadig villet fastholde, at der i den her realisme indimellem forekommer nogle afgrunde og huller, hvor mine karakterer forsvinder i svimlende tankestrømme og sansningsverdener. Fordi jeg tror på, at de mekanismer findes i alle mennesker.«

I novellen »Zygote« møder vi et kvindeligt ‘jeg’, der lige er blevet klar over, at hun er gravid. Allerede på første side hvirvles vi ind i kvindens fortvivlede sansestrømme og bekymrede tankerækker. Over flere sider sættes der ikke ét punktum, og læseren forvildes i en hæsblæsende fart længere og længere ind i kvindens syrede erindringer. Pludselig sættes der et punktum. Hovedpersonen finder tilbage til jorden og virkeligheden igen. Det samme gør læseren.

Vi rejser os fra vores vindomsuste siddeplads på kajkanten. Vores fingre og tæer er blevet følelsesløse. Vi giver hinanden et knus til afsked. Kejtet som to mennesker, der lige har mødt hinanden, men allerede delt dybe, genkendelige tanke- og refleksionsrækker.

Vinterbøger 2017

Mød fire af vinterens kommende debutanter, dyk ned i den litterære oversættelses historie og aktuelle udfordringer, tag med til forlaget Hovedland i Gjern og til Latina syd for Rom, hvorfra forfatter Antonio Pennacchi skriver om fascisme og industrisamfund i efterkrigstidens Italien.

Andre artikler i dette tillæg

  • Fascistkommunisten i Latina: 'At skrive er en straf'

    1. december 2017
    Antonio Pennacchi har sat sig for at skildre sin hjemstavns udvikling fra fascismen til vor tid. Andet bind i hans fortælling om Mussolini-kanalen er netop udkommet på dansk. Information har besøgt forfatteren i Latina
  • Sjældent stærk debutroman om livet ude af sig selv

    1. december 2017
    Tyskland har dette efterår oplevet en formidabel romandebut med ’Ausser sich’, hvor et ud- og indvandret tvillingepars søgen efter sig selv i Rusland, Tyskland og Tyrkiet bliver til et brudfyldt vue ud over historien og sætter menneskets skrøbelige identitet under lup
  • Mellem fortælling og tilstand

    1. december 2017
    Jan Krogsgaard debuterer til januar med ’Response to Impact’, en tekstsamling om erfaringer og begivenheder fra en 8-årig periode, hvor han opholdt sig i Asien for at lave film og søge en større fortælling
Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Der er ingen kommentarer endnu