Læsetid: 2 min.

Enkelte ting lægger man ikke mærke til, før de pludselig er væk

De uskarpe kanter i stormvejr og de første hvide drys på klippetoppene i det sene forår. Når man er vokset op i Lofoten, ser man først fjeldets detaljer og mærker dets tyngde, når man har forladt det
Lofoten er en norsk øgruppe i Atlanterhavet. Her er livet præget af det evigt omskiftelige vejr.

Lofoten er en norsk øgruppe i Atlanterhavet. Her er livet præget af det evigt omskiftelige vejr.

Evelyn Pecori

10. november 2017

Enkelte ting lægger man ikke mærke til, før de pludselig er væk. Som når man går samme vej til arbejde hver dag, forbi den samme gamle syrenbusk, men ikke før den er kappet ned, bemærker man, at den engang stod der og blomstrede.

Netop sådan var det, da jeg flyttede sydover for at studere. Jeg er vokset op i Nordnorge. På en ø i Lofoten. Turister kommer fra hele verden for at se og bestige fjeldene der. De nådesløse spidser, de bløde bakker og de glatte sider omkransede hele min barndom som kulisser, uden at jeg tænkte nævneværdigt over det.

Fjeldene har altid fortalt ting. De kan være subtile eller direkte, men de fortæller. De fortæller, når vinteren nærmer sig. Med et tyndt drys flormelis på toppen en kølig septembermorgen. Så kommer alle furerne, sprækkerne, skrænterne frem. Efter det første snefald om vinteren, står de der som solide, stabile iskæmper.

Evelyn Pecori

Jeg forstod mig ikke altid på min far, da jeg var barn. Han kunne komme hjem fra arbejde, da det allerede var blevet mørkt, spise, tage klatrejern og hovedlygte på og krabbe sig op, til tops, i iskold sne og fem lag uld. Jeg forstod ikke hvorfor, på trods af hans mange forsøg på at få mig til at sætte lige så stor pris på fjeldet som ham.

Det fungerede bedre med min lillebror, som var fuld af en energi, som måtte komme til udtryk et sted. Jeg fandt gerne på en undskyldning for ikke at tage med dem – hellere spejde efter hovedlygterne på fjeldsiden fra køkkenvinduet.

Min far voksede op inde i Milano og fortalte mig ofte om hans trang til at komme ud af byen, vi boede i, og op på fjeldene, som man kunne skimte i horisonten. Han kom til Lofoten med et blik, et blik på naturen, som jeg først fik, da jeg flyttede derfra. Nu forstår jeg mere. Jeg er begyndt at se detaljerne.

På en dag fuld af vind bliver de hårde linjer mod himlen brudt op af et hvidt, iskoldt støv som hvirvles op i luften. På en mørk decemberdag reflekteres et dansende nordlys mod de dunbløde fjeldsider. Detaljer jeg ikke lagde mærke til før. Men jeg er begyndt at sætte pris på dem.

Evelyn Pecori

Nu kan jeg lide tågen, som varmer tørklædet op, lige før det bliver koldt igen, mens man går gennem skoven og ser toppen langt deroppe. Forlade byen, og lydene der bliver færre og færre, lavere og lavere, dernede. På toppen møder de første solstråler sneen efter måneder med mørketid. Fjeldet fortæller. Og det, som engang var en kulisse i en barndom, er blevet hovedperson i en evig længsel mod nord.

Evelyn Pecori er fotojournalist i Oslo, født i Italien og opvokset i Lofoten i Nordnorge. Oversættelse: Jakob Jørgensen Vestergaard

Rejser november 2017

Hvad fortæller mad om mennesker og steder? Vi taler med udenlandske kokke i Danmark om den hjemstavnsmad, de savner mest. Vi fortæller om maden som identitetsmarkør og og guider til navnebeskyttede egnsretter i Europa. Læs også om ny afrikansk kunst i Cape Town og slidte gamle pubber i London. Og kom med ud i den meditative stilhed på det norske højfjeld langt fra byens kværnen.

Andre artikler i dette tillæg

  • ’Min første store madoplevelse var, da jeg fik abehjerne, som faktisk viste sig at være en rigtig fin smagsoplevelse’

    10. november 2017
    Italien, Thailand, Havana eller Helsinki? Christian Gregersen, der netop har stået bag en trøffelfestival i Illum, København, er ikke i tvivl: Italiens delikatesser og duften af det thailandske køkken vil altid løbe med næseborenes opmærksomhed. Cuba og Finland er ikke uinteressante, men hvis maden er det vigtige, skal man vælge med smagsløgnene
  • ’Jeg tror, at jeg altid har en lille kronisk hjemve indeni’

    10. november 2017
    Når hun er hjemme, længes hun væk, og når hun er væk, længes hun hjem. Louise Kringelbach er romanaktuel med en historie, der tager udgangspunkt i en østtysk mand, der en dag satte sig i sin kajak og sejlede bort
  • Vi er, hvad vi spiser

    10. november 2017
    Gastronomi er en vigtig del af kulturen, sproget og den enkeltes identitet, fortæller sociolingvist Martha Sif Karrebæk, der forsker i, hvordan vi taler om ‘dansk mad’ og hvad maden betyder for vores nationale og regionale selvopfattelse
Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Der er ingen kommentarer endnu