Læsetid: 7 min.

Kolossen i Køge

Hovedparten af de danske forlags bøger bliver opmagasineret hos og distribueret af Danmarks største bogdistributør, DBK. Information har besøgt DBK i Køge til en snak om virksomhedens rolle på det danske bogmarked
Fonden DBK blev etableret i 1894 og havde et udleveringssted på det nu fashionable Gråbrødre Torv midt i København. Det var et sted, hvor forlagene afleverede deres bøger, og boghandlernes bydrenge hentede dem.

Fonden DBK blev etableret i 1894 og havde et udleveringssted på det nu fashionable Gråbrødre Torv midt i København. Det var et sted, hvor forlagene afleverede deres bøger, og boghandlernes bydrenge hentede dem.

Sille Veilmark

1. december 2017

Hvordan finder en bog vej fra forfatterens harddisk til et grannålebelagt gulv under et tilfældigt juletræ? Det korte svar er: via et forlag, et trykkeri, DBK og en boghandel – eller en webbutik. Forlag, trykkerier og boghandler kender de fleste nok, men hvem er DBK egentlig, og hvad laver virksomheden? Information er taget til Køge til en snak om lagerdrift, logistik og arbejdsgangen bag betonmurene hos landets største bogdistributør.

Kør mod Køge og drej fra, når du kan se DBK. Mere behøver en rutebeskrivelse til det, der i sin tid hed Danske Boghandleres Kommissionsanstalt og nu blot DBK, ikke at indeholde. Det danske motorvejsnet består nemlig af en perlerække af pejlemærker: IKEA i Taastrup, McDonald’s i Nyborg, flyet langs motorvejen i Stilling ved Skanderborg og altså DBK i Køge. En enorm betonbygning, som må gemme på mere, end den anonyme facade antyder.

Produktionschef Johnny Hemmingsen åbner døren til DBK’s hjerte. Til lyden af samlebånd, pakkemaskiner og palleløftere går vi hen til tre paller med friske bøger indpakket i plastfilm.

»Det her kommer fra vores lager i Haslev, det gamle NBC, det her kommer fra England, og det her kommer fra USA.«

DBK, NBC og biblioteksvæsnet

Forfatteren skriver, forlaget redigerer, trykkeriet trykker, og derefter lander bogen på lageret i Køge, hvor DBK’s arbejde begynder. Men sådan har det ikke altid været.

Fonden DBK blev etableret i 1894 og havde et udleveringssted på det nu fashionable Gråbrødre Torv midt i København. Det var et sted, hvor forlagene afleverede deres bøger, og boghandlernes bydrenge hentede dem. Når drengene kom igen næste dag for at hente flere bøger, afregnede de for gårsdagens pakke efter devisen: ingen penge, ingen pakke. Op gennem 1950’erne og 1960’erne begyndte forlagene at efterspørge et centralt lager hos DBK, så de ikke alle sammen skulle have et. I 1966 flyttede DBK til større lokaler i Siljangade på Amager, og i 2003 gik turen videre til det nuværende distributionscenter i Køge.

I dag står der DBK – Logistik Service på det grønne skilt i Køge, og selvom ordet ’kommissionsanstalt’ ikke længere er dækkende, har k’et fået lov til at blive hængende. Lidt længere mod syd lå Gyldendals distributionscenter, Nordisk Bog Center, i daglig tale NBC, som sammen med DBK sad på størstedelen af den danske bogdistribution.

Den 6. juli 2015 blev NBC imidlertid opkøb af Biblioteksmedier, men allerede efter seks måneder købte DBK det tidligere NBC og etablerede sig dermed som den absolutte sværvægter i branchen. DBK er ejet af en fond, mens NBC var privatejet, hvilket var en af årsagerne til, at det endte med et opkøb og ikke en fusion. Biblioteksmedier fortsætter sit virke som hidtil med fokus på indbinding og distribution af bøger og AV-materiale til skole- og biblioteksvæsenet.

Køber man en engelsk eller amerikansk bog på internettet, går der typisk tre til fem dage, før den lander hos DBK. Køber man også en dansk bog, bliver bøgerne samlet i samme papkasse, inden fragtmanden tager over. Men DBK’s arbejdsopgaver begrænser sig ikke kun til det logistiske, forklarer Johnny Hemmingsen.

»Logistikken handler om at levere bøgerne, mens servicedelen handler om forlagene og boghandlerne. Her har vi en kundeservice, som hjælper dem. Og så har vi også en debitorservice. Grundlæggende er DBK i dag det, man kalder en 3PL-virksomhed – altså en tredjepartslogistikvirksomhed.«

I ordet 3PL-virksomhed ligger, at der er tale om outsourcing af logistik. I DBK’s tilfælde drejer det sig om, at forlagene overlader lageropbevaring, distribution og visse serviceydelser til DBK.

Vi bestiger en ståltrappe, går forbi et samlebånd og stikker hovedet ind i et gigantisk betonrum.

Kolossen indefra

»Det er højpallelageret. Der er ingen medarbejdere derinde. Det er der, bøgerne bliver opbevaret, indtil de skal bruges,« forklarer Johnny Hemmingsen. Der er 25 meter til loftet og 130 meter ned til endevæggen.

Informations medarbejder forsøger at skjule sin benovelse og huske på, at besøget ikke er en del af TV 2-programmet Størst, og undertrykker derfor de presserende Peter Ingemann-spørgsmål såsom: »Hvor mange olympiske svømmebassiner eller hvor mange liter remoulade kan der være herinde?«

En robotlignende kran kører ned ad den ene af lagerets fire gange og henter en palle fra en konstruktion, der ligner en forvokset bogreol. En af den slags bogreoler, der vel at mærke er bygget i stål, er 25 meter høje og 130 meter lange. Arbejdet i det mennesketomme lager udføres af fire kraner, som kører fra morgen til aften alle ugens dage – og lidt mere i højsæsonerne.

»Vi skal lige ned ad trappen, inden vi kan komme ind i plukkemaskinen,« siger Johnny Hemmingsen, idet vi forlader højpallelageret. For enden af trappen adskiller et stålhegn os fra et samlebånd, nogle paller og fem medarbejdere, som til en forveksling ligner nogle, der er i gang med at pakke bøger. De pakker dog ikke bøger, præciserer Johnny Hemmingsen.

»De gør bøgerne klar til pluk. Vi kalder det ’suppleringen’. Det er en slags mellemstadie, hvor medarbejderne lægger bøgerne ned i de røde kasser, som derefter kører ind i vores plukkemaskine.«

Plukkemaskinen

På arbejdsstationen er det medarbejderne, der plukker. De har ikke frisk luft og ro om ørerne som jordbærplukkerne på Samsø. Til gengæld har de siden 2003 fået hjælp af et omfattende maskineri, der har gjort vogne og manuelt hyldeplukkeri overflødigt.

Plukkemaskinen består af en lang gang flankeret af røde plastikkasser og brune papkasser, så langt øjet rækker. På den ene side kører et samlebånd med brune papkasser, mens den anden side prydes af røde kasser med alverdens litteratur. Plukkernes opgave er følgende: Find den røde kasse, hvis lampe lyser, tag bogen og læg den i papkassen på den anden side af gangen og kvittér ved at trykke på den store knap – resten klarer plukkemaskinen.

»Cirka 160 gange i timen skal hun dykke ned i sådan en rød kasse,« forklarer Johnny Hemmingsen, mens vi på afstand betragter Camilla, som har vagt ved plukkemaskinen.

»Hun er en ud af 8-10 medarbejdere, der til daglig betjener plukkemaskinen, ved hvilken der er 16 arbejdspladser. Vi kører dog kun med fuld bemanding i højsæsonerne omkring jul og studiestart – og på særlige dage som f.eks. black friday. Det betyder nemlig, at der bliver produceret mere, mens hver enkelt medarbejder laver lidt mindre. Så det er kun i højsæsonerne, det handler om at være produktiv frem for effektiv,« tilføjer han.

Et hurtigt kig ned i de røde kasser afslører en betydelig diversitet blandt bøgerne – både hvad angår indhold og størrelse. Særligt bøgernes størrelse har betydning, når DBK skal prissætte sine ydelser for forlagene.

Betaling ved palle 1

På DBK’s lager i Køge betaler forlagene lagerleje, alt efter om det er kasser, halve paller eller hele paller, man har stående, og prisen er den samme for alle kunder. Derudover afregnes der efter en aktivitetsbaseret prisliste, hvilket betyder, at man betaler for de serviceydelser, DBK udfører.

»Det er jo mere tidskrævende – og dermed dyrere – at plukke 40 eksemplarer af Joakim Jakobsens massive Tour de France-bog, end det er at plukke 40 læseletbøger,« uddyber Johnny Hemmingsen.

Når talen falder på, hvilken rolle DBK spiller på bogmarkedet, gætter han på, at virksomheden efter opkøbet af NBC står for 90-95 procent af den danske bogdistribution – og med succes følger som bekendt både opmærksomhed og ansvar.

»Da vi overtog NBC, var der selvfølgelig en grundig dialog med diverse myndigheder om, hvordan man kunne gøre det hele, så man var sikker på, at alt kørte efter reglerne. Ellers ville folk jo stå og råbe: ’Monopolister!’« forklarer Johnny Hemmingsen.

Desuden er der faktisk alternativer til DBK, påpeger han og nævner Dafolo i Frederikshavn og en række mindre forlag, som selv står for distributionen. På spørgsmålet om, hvad DBK’s målsætning er, og hvad det betyder for forretningsgangen, at DBK er en fond, svarer han:

»Grundlæggende udstikker fonden nogle retningslinjer for, hvad vi skal lave, og hvad vi er sat i verden for. Og vi er jo sat i verden for at levere logistik til den danske bogbranche, så det er det, vi koncentrerer os om. Det skal vi jo så gøre inden for en prismæssig fornuftig ramme, så vi kan holde priserne nede.«

E-bøgerne kommer

Vi springer et par led over og bevæger os ud i et stort lyst rum med lange samlebånd, paller med færdigpakkede papkasser og store automatiske porte, som bliver kaldt ’terminalen’. I terminalen bliver papkasserne grovsorteret og stablet manuelt på paller, hvorefter de bliver læsset på lastbilerne, som kører mod en af DBK’s mindre terminaler, hvor kasserne bliver detailsorteret og efterfølgende kørt ud til kunderne.

Uagtet at det i denne digitale tidsalder er trykte bøger, der er grundlaget for DBK’s forretning, og selvom Johnny Hemmingsen forklarer, at en bogs ’levetid’ typisk begrænser sig tre måneder, hvorefter salgsraten falder markant, får de seneste års udvikling i branchen og lanceringen af E-bøger ham ikke til at se sort på fremtiden.

»Ikke endnu. Selvfølgelig har markedet da forandret sig, men vi er stadig et par og fyrre mand i produktionen, der plukker og pakker bøger, vi har en it-afdeling, en økonomiafdeling og en kundeservice, så markedet har ikke bevæget sig særligt meget de seneste par år. Jeg føler mig ikke gammel, og jeg regner med, det holder min tid ud.«

Vinterbøger 2017

Mød fire af vinterens kommende debutanter, dyk ned i den litterære oversættelses historie og aktuelle udfordringer, tag med til forlaget Hovedland i Gjern og til Latina syd for Rom, hvorfra forfatter Antonio Pennacchi skriver om fascisme og industrisamfund i efterkrigstidens Italien.

Andre artikler i dette tillæg

  • Fascistkommunisten i Latina: 'At skrive er en straf'

    1. december 2017
    Antonio Pennacchi har sat sig for at skildre sin hjemstavns udvikling fra fascismen til vor tid. Andet bind i hans fortælling om Mussolini-kanalen er netop udkommet på dansk. Information har besøgt forfatteren i Latina
  • Mellem fortælling og tilstand

    1. december 2017
    Jan Krogsgaard debuterer til januar med ’Response to Impact’, en tekstsamling om erfaringer og begivenheder fra en 8-årig periode, hvor han opholdt sig i Asien for at lave film og søge en større fortælling
  • ’De unge er sgu da romantikere’

    1. december 2017
    I de litterære klassikere finder vi et fast holdepunkt i en verden, der er ved at smuldre for øjnene af os. Men vi finder også nye perspektiver, der kan give os et anderledes blik på vores samtid
Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Der er ingen kommentarer endnu