Læsetid 5 min.

Mellem fortælling og tilstand

Jan Krogsgaard debuterer til januar med ’Response to Impact’, en tekstsamling om erfaringer og begivenheder fra en 8-årig periode, hvor han opholdt sig i Asien for at lave film og søge en større fortælling
Jan Krogsgaard debuterer til januar med ’Response to Impact’, en tekstsamling om erfaringer og begivenheder fra en 8-årig periode, hvor han opholdt sig i Asien for at lave film og søge en større fortælling
1. december 2017

Response to Impact indeholder knap tre hundrede tekstkoncentrater forfattet af Jan Krogsgaard, der måske er et nyt navn i litteraturen, men som i mange år har arbejdet med både film, musik og kunst.

Jan Krogsgaard er ophavsmand og manuskriptforfatter til dokumentarfilmen Burma VJ – Reporting form a Closed Country, der beskriver en gruppe burmesiske undergrundsjournalister, som sætter livet på spil for at dokumentere de store demonstrationer, som fandt sted i Rangoon i 2007, da buddhistiske munke gik på gaden i protest mod regimet i Myanmar. Den havde premiere i 2008, fik stor international opmærksomhed og blev nomineret til en Oscar.

Samtidig arbejdede han på et filmprojekt om De Røde Khmerer i Cambodja. Når han ikke var optaget af de to filmprojekter, trak han sig tilbage til sin base i Vietnam på en ø i en bugt, hvor han også befinder sig, da Information kontakter ham. De erfaringer, han har gjort sig de tre steder, er det narrative drive i hans skønlitterære debut.

– Du har gennem en årrække arbejdet i Myanmar, Cambodja og Thailand, men har haft base på en ø i Vietnam. Hvor er bogen blevet til?

»Jeg har skrevet på teksterne i mange forskellige lande, også i Danmark. Men konkret er den jo skrevet i sproget. Store dele af det, jeg skriver om, har med sproget at gøre. Hvad sproget gør ved os. Hvornår det beriger os. Hvornår det låser os. Hvornår vi mister det. Da jeg ankom til øen, ledte jeg efter et sted, hvor jeg ikke blev forstyrret, for at forstå, hvad tilstanden fred kan gøre ved ens måde at tænke på. Det er også en del af indholdet i bogen. Om der er andre måder at tænke på.«

– Kan man sige, at dit ophold på øen og de erfaringer, du gjorde dig med de to filmprojekter, skabte råmaterialet til det, der senere skulle blive til en bog?

»Ja, men kun delvist. De er den fortællende tråd. Jeg bevæger mig i en trekant imellem de tre steder. Krigens eftereffekt på menneskene. Regimets undertrykkelse af befolkningen. Tankernes frie flow i bugten. Men teksterne bygger også på meget andet end det. Det er jo ikke journalistiske tekster. Det er tekster i en komprimeret fortælleform, litteratur af en slags. Det er generelle tilstandsbeskrivelser af menneskelige vilkår. Sådan som jeg ser dem.«

– Er det grunden til, at du har valgt ikke at bruge specifikke stednavne?

»Ja, det kunne være så mange andre steder. Måske bare inden i dit, mit eller et andet menneskes hoved. Kampene mellem tankerne. Jeg har prøvet at skrive så tidløst, som det nu var mig muligt, og der fandt jeg, at stednavne stod i vejen. Men de personer og deres navne, som du støder på i bogen, er alle eksisterende.«

– En af dem er Myo. Hvem er han?

»Jeg lærte Myo at kende under arbejdet med Burma VJ. Han var lederen og grundlæggeren af det lille netværk af undergrundsjournalister, som stod bag optagelserne til filmen. Han sad igennem mange år fængslet i isolation, fordi han satte spørgsmålstegn ved måden, regimet handlede på. I en isolationscelle har du ikke adgang til nogen form for information, så du sidder tilbage med din egen hukommelse. Men i sin isolation erfarede Myo, at sproget kan noget i stilheden. Han fandt et tankemæssigt modsvar til den dominerende tekst, der omgav ham og formede menneskene i Burma.«

– Et tankemæssigt modsvar?

»Tankerne, vi tænker, gør noget ved vores befindende. Jeg udvekslede erfaringer med Myo om det, mens vi arbejdede sammen. Det viste sig, at vi havde haft nogle af de samme erfaringer med, hvordan tanker kan ændre sig, når der er ro omkring en. Han var i tvungen isolation, jeg i frivillig isolation på øen. For ham betød det bl.a., at han fandt frem til sætninger af værdi for ham, som han kunne gentage med sin indre stemme. De udviklede sig til nye sætninger, hvis betydning ændrede tilstande inden i ham rent fysisk. Man kan sige, at regimets tekst søgte at gøre Myo tavs ved at isolere ham, men i stedet fandt han forstærkning i sin egen personlige tekst. De sætninger han fandt frem til, bar ham igennem, mens han sad i isolation.«

– Du skriver et sted om at have fundet »tilstanden, ikke fortællingen«. Hvad er det for en tilstand?

»Ja, det er den tilstand, hvor sproget har givet op, som mange, der har oplevet krig, kender. Den tilstand, hvor hvert molekyle er mættet af undertrykkelse, sorg, tab og forpinthed. Den fandt jeg til overmål i Burma. 50 millioner mennesker befandt sig i den. Den hang i luften, og alle var indfanget. Bar på en tavshed i sig. Efter et par måneder i en sådan tilstand kan det blive svært at ånde. Sygdomstegn og nedslidning begynder at vise sig. Jeg vidste, at det var der, jeg ville tale fra.«

– Flere af teksterne kredser om den tilstand, hvor sproget må give fortabt. Er der hændelser, der er for voldsomme, til at sproget kan rumme dem?

»Der er en indre tilstand, som opstår, når et andet eller andre mennesker bevidst ødelægger dig, og hvor du må erkende din egen magtesløshed. At du ikke har styrken til at svare igen. Dit liv eller død er i en andens hænder. Den tilstand opstår bl.a., når du har oplevet den vold, hvor du ser lige ind i din død. Du er fyldt op af noget, som sproget ikke kan rumme. Den indre ødelæggelse overskrider, hvad sproget magter, og en indre stumhed og døvhed tager form et sted derinde, og den skal følge dig hele vejen igennem livet.«

– Så er teksterne en slags vidnesbyrd?

»Både og. Bag dele af det, der beskrives fra tiden i bugten og arbejdet med Burma VJ, ligger der andre fortællinger, som går længere tilbage. Det er personlige historier fra mit eget liv, som delvist førte mig til at lede efter en større fortælling i områder, hvor det gik hårdt for sig. En fortælling, som skulle afløse, hvad jeg selv havde erfaret, da flere mennesker omkring mig gik i stykker inden for en meget kort periode. Så jeg var der ikke som besøgende, jeg var der for at udveksle. Det kobler jeg så sammen med, hvordan jeg på det tidspunkt tænkte over tiden, vi lever i. Det var eksempelvis tanker om kommunikationsnettet, som bliver sænket ned over vores hoveder. Den mentale amputation, der delvist ligger indbygget i det. Noget, som du ikke kan undslippe. Det var også en af grundene til, at jeg søgte mod bugten, havet og roen. Med spørgsmålet: ’Er der andre måder at være her på?’ i baghovedet. Og det er der. Der er andre måder, overraskende måder, når kultur bare rasler af, og det er så en del af det, der er blevet til bogen Response to Impact

Vinterbøger 2017

Mød fire af vinterens kommende debutanter, dyk ned i den litterære oversættelses historie og aktuelle udfordringer, tag med til forlaget Hovedland i Gjern og til Latina syd for Rom, hvorfra forfatter Antonio Pennacchi skriver om fascisme og industrisamfund i efterkrigstidens Italien.

Andre artikler i dette tillæg

  • Fascistkommunisten i Latina: 'At skrive er en straf'

    1. december 2017
    Antonio Pennacchi har sat sig for at skildre sin hjemstavns udvikling fra fascismen til vor tid. Andet bind i hans fortælling om Mussolini-kanalen er netop udkommet på dansk. Information har besøgt forfatteren i Latina
  • Sjældent stærk debutroman om livet ude af sig selv

    1. december 2017
    Tyskland har dette efterår oplevet en formidabel romandebut med ’Ausser sich’, hvor et ud- og indvandret tvillingepars søgen efter sig selv i Rusland, Tyskland og Tyrkiet bliver til et brudfyldt vue ud over historien og sætter menneskets skrøbelige identitet under lup
  • ’De unge er sgu da romantikere’

    1. december 2017
    I de litterære klassikere finder vi et fast holdepunkt i en verden, der er ved at smuldre for øjnene af os. Men vi finder også nye perspektiver, der kan give os et anderledes blik på vores samtid
Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritiske, seriøse og troværdige.

Se om du er enig – første måned er gratis

Klik her

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Der er ingen kommentarer endnu