Læsetid 3 min.

’Jeg tror, at jeg altid har en lille kronisk hjemve indeni’

Når hun er hjemme, længes hun væk, og når hun er væk, længes hun hjem. Louise Kringelbach er romanaktuel med en historie, der tager udgangspunkt i en østtysk mand, der en dag satte sig i sin kajak og sejlede bort
Louise Kringelbach debuterede som forfatter med den anmelderroste ‘Sorgforstøveren’ i 2008 og ‘Hjemve’ er hendes tredje roman.

Louise Kringelbach debuterede som forfatter med den anmelderroste ‘Sorgforstøveren’ i 2008 og ‘Hjemve’ er hendes tredje roman.

Agnete Schlichtkrull

10. november 2017

Det var en bekendt, som første gang fortalte Louise Kringelbach historien om den unge mand. En efterårsaften i 1962 satte han sig i sin hjemmebyggede kajak og stævnede ud fra DDR’s kyst med kurs mod nord. Han vendte aldrig tilbage til sit hjem i Østtyskland.

Historien gjorde så stort indtryk på Louise Kringelbach, at den kom med i hendes nye roman Hjemve, der netop er udkommet på forlaget Turbine. I den undersøger hun, hvad hjem er, hvad der kan få et menneske til at forlade det, og hvad der kan få det til at vende hjem igen.

»Vi taler tit om hjem som et fysisk og statisk sted; en bolig. Men for mig er hjem lige så meget en tilstand, en følelse af at høre til et sted, og hvor det er, kan skifte mange gange igennem et liv,« siger Louise Kringelbach, som lige nu har hjemme på Amager, men tidligere har haft hjemme i barndomshjemmet på Emmasvej i Charlottenlund, ungdomshyblen på et københavnsk kollegie og som studerende i England og Irland.

Alle de steder, hun har haft hjemme, har hun også haft en følelse af at længes væk.

»I virkeligheden er hjemme jo ret kedeligt. Det er bare et sted, hvor man er mere fast end andre steder, og derfor kan man også blive noget så træt af det. Henrik Nordbrandt skriver i et digt, at han løber mellem bjerget og havet, for han kan ikke bestemme sig for, hvor han bedst kan lide af være. Den følelse kender jeg godt. Når jeg går for meget i de samme cirkler, så får jeg brug for at komme ud og blive inspireret af andre måder at se verden på. Men når jeg så er ude, så kommer hjemveen med det samme. Nogle gange behøver jeg ikke engang at rejse ud for at længes hjem. Jeg tror, at jeg altid har en lille kronisk hjemve indeni.«

Et land af chokolade og levende bjerge

Store dele af Hjemve foregår ude, der hvor hjemveen råder, i DDR-tidens Østtyskland og i nutidens München. Louise Kringelbachs eget første tysklandsminde stammer fra Falster, for som barn besøgte hun sine bedsteforældre der, og det indebar en del tysk tv.

»En af mine første erindringer er tyske tv-reklamer. Der var både Werthers Echte og Nutella, sådan nogle ting, som vi aldrig fik i det spelthjem, jeg kom fra. For mig var Tyskland en ny verden fuld og chokolade og ost,« siger hun. Som 18-årig besøgte hun landet for første gang.

»Heidelberg var den første tyske by, jeg kom til undervejs på en længere Interrail-rejse. Vi havde taget nattoget hele vejen ned igennem Tyskland, for man gad jo ikke rigtig stoppe i Tyskland, det var jo bare Tyskland, men så kom vi til Heidelberg, og jeg tænkte bare ’Gud, the hills are alive’. Der var så meget mad, og der var bjerge, og det var helt fortryllende.«

Barndomsminderne og ungdomsrejserne, som også tæller en tur til ølfestival i München – den sjoveste ferie hun nogensinde har været på – har sat sig i Louise Kringelbach som en ægte kærlighed til alt tysk: Menneskene, naturen, maden.

»Og så taler de tysk!« udbryder hun begejstret. »Jeg kan godt nok ikke selv tale tysk, men jeg elsker sproget alligevel.«

Det var også på en rejse i Tyskland, at grundstenen til Hjemve blev lagt. På de berlinske museer snusede hun, som så mange andre turister, til det østtyske liv, og her gik det op for hende, hvor ekstremt DDR egentlig havde været.

»Jeg ville så gerne forstå, hvad det var for et liv, som menneskene i DDR levede, og da en bekendt så fortalte mig om den unge mand i kajakken, tænkte jeg bare, at det er helt crazy: Hvad får en mand til at sejle ud på åbent hav i en hjemmebygget kajak? Det fik mig til tænke over, hvad hjem betyder, og hvad der får folk til at forlade deres hjem, for det er der jo ikke nogen, der gør for sjov. Det er jo en helt ekstrem version af udlængsel,« siger hun.

Den unge, østtyske mand gik efter sigende i land på Møn, men det var på en anden dansk ø, Ærø, at Louise Kringelbach skrev sin roman. Og her, alene i et lille lyserødt hus langt fra familie og venner gik det op for hende, hvad romanen i virkeligheden handlede om. Ikke om udlængsel, men om længslen efter at komme hjem.

Louise Kringelbachs roman ’Hjemve’ er netop udkommet på Turbine

Rejser november 2017

Hvad fortæller mad om mennesker og steder? Vi taler med udenlandske kokke i Danmark om den hjemstavnsmad, de savner mest. Vi fortæller om maden som identitetsmarkør og og guider til navnebeskyttede egnsretter i Europa. Læs også om ny afrikansk kunst i Cape Town og slidte gamle pubber i London. Og kom med ud i den meditative stilhed på det norske højfjeld langt fra byens kværnen.

Andre artikler i dette tillæg

  • ’Min første store madoplevelse var, da jeg fik abehjerne, som faktisk viste sig at være en rigtig fin smagsoplevelse’

    10. november 2017
    Italien, Thailand, Havana eller Helsinki? Christian Gregersen, der netop har stået bag en trøffelfestival i Illum, København, er ikke i tvivl: Italiens delikatesser og duften af det thailandske køkken vil altid løbe med næseborenes opmærksomhed. Cuba og Finland er ikke uinteressante, men hvis maden er det vigtige, skal man vælge med smagsløgnene
  • Enkelte ting lægger man ikke mærke til, før de pludselig er væk

    10. november 2017
    De uskarpe kanter i stormvejr og de første hvide drys på klippetoppene i det sene forår. Når man er vokset op i Lofoten, ser man først fjeldets detaljer og mærker dets tyngde, når man har forladt det
  • Vi er, hvad vi spiser

    10. november 2017
    Gastronomi er en vigtig del af kulturen, sproget og den enkeltes identitet, fortæller sociolingvist Martha Sif Karrebæk, der forsker i, hvordan vi taler om ‘dansk mad’ og hvad maden betyder for vores nationale og regionale selvopfattelse
Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritiske, seriøse og troværdige.

Se om du er enig – første måned er gratis

Klik her

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Der er ingen kommentarer endnu