Baggrund
Læsetid: 7 min.

’De unge er sgu da romantikere’

I de litterære klassikere finder vi et fast holdepunkt i en verden, der er ved at smuldre for øjnene af os. Men vi finder også nye perspektiver, der kan give os et anderledes blik på vores samtid
I de litterære klassikere finder vi et fast holdepunkt i en verden, der er ved at smuldre for øjnene af os. Men vi finder også nye perspektiver, der kan give os et anderledes blik på vores samtid

Mia Mottelson

iBureauet
1. december 2017

Litterære klassikere og genudgivelser ligger sjældent på boghandlernes bestsellerlister, men de lever dog i bedste velgående – ofte svøbt i nye klæder af enkel grafik og lærredsrygge, nogle hentet op fra den litteraturhistoriske glemsel eller kulturelle skammekrog, arrangeret i nye serier og med vejledende forord af politikere og forfattere om, hvorfor lige denne bog fortjener vores opmærksomhed.

Rosinante har sin klassikerserie med verdenslitteratur, Lindhardt og Ringhof har netop udgivet den sidste af en række nyoversatte Jane Austen-værker, og også Gyldendal har sin klassikerserie, hvor danske og udenlandske klassikere introduceres af kendte danske forfattere, foruden serien Danske Klassikere, som udgives i samarbejde med Det Danske Sprog- og Litteraturselskab. Samtidig med de mange genudgivelser af kanoniserede værker er nogle forlag, forfattere og litterater også begyndt at genforhandle, hvad en litterær klassiker overhovedet er.

Det gælder for Gyldendal med dets Skala-serie, der med oversatte skønlitterære værker byder ind med ’nye klassikere til en ny tid’, f.eks. Chris Kraus’ I Love Dick, som ved udgivelsen i foråret blev modtaget som en feministisk nyklassiker af både kritikere og en ny generation af feminister.

Det mindre og smallere forlag Gladiator kommer med Sandalserien – Klassikere på kanten med et alternativt bud på den litterære kanonisering ved blandt andet at udgive forholdsvis ukendte forfattere som f.eks. Ingeborg Stuckenberg og Olivia Levison, og det lille nicheforlag Sidste Århundrede udgiver udelukkende nærmest ukendte og for længst afdøde forfattere fra den groteske og outrerede afdeling, som blandt andet derfor har været placeret i den absolutte periferi af europæisk litteraturhistorie.

Ifølge seniorredaktør ved Gyldendal Julie Paludan-Müller er det ikke kun en tendens blandt danske forlag. Også i udlandet har der de seneste år været en øget interesse for at gå på skattejagt i litteraturhistorien.

Man begyndte at tale om fænomenet rediscovered classics eller den såkaldte Stoner-effekt, efter at det ret ukendte værk Stoner af John Williams i 00’erne blev genudgivet i USA med forskræppet ’Den bedste roman, du aldrig har læst’.

I årtier havde værket været dyrket som en undergrundsklassiker og cirkuleret i lasede paperbackversioner blandt amerikanske studerende og akademikere, inden den for nogle år siden blev både bestseller og bredt anerkendt som et litterært hovedværk i amerikansk litteratur.

»Det har betydet en lydhørhed i bogbranchen over for, at man godt kan finde gode ældre titler, der kan få et stort publikum,« fortæller Julie Paludan-Müller. »Da jeg startede i forlagsbranchen for mange år siden, fik jeg at vide af min chef, at vi ikke kunne udgive bøger af døde forfattere, hvis de ikke var berømte i forvejen, men i dag fornemmer jeg, at publikum går mindre op i, om forfatteren er i live eller ej. De vil bare gerne have en god bog.«

I en porøs verden klamrer vi os til det kendte

Det britiske bogbranchemagasin The Bookseller kunne i 2010 ifølge The Guardian berette, at salget af klassikere, som f.eks. Lev Tolstojs Krig og fred og Jane Austens Emma, på det britiske marked er steget med 10 procent siden 2010. Dels booster mange filmatiseringer salget, dels skyldes stigningen sandsynligvis forlagenes kloge marketingsstrategier, der blandt andet går ud på at lancere klassikerne i en ny indpakning, som tager sig godt ud på bogreolen.

Idéhistoriker og forstander på Testrup Højskole Simon Axø peger desuden på en række bevægelser i tiden og samfundet, der måske også kan forklare, hvorfor interessen for klassikere er vedholdende i dag: »Det handler også om noget så profant, som at vi ikke synes, at vi har tid til at beskæftige os med dårlig litteratur. Derfor tager vi fat i den litteratur, der er konsensus om er god. For det boner også ud på flere identitetspolitiske markører at have klassikere stående på boghylden – det afstiver selvfortællingen.«

Men Simon Axø peger også på, at vi som samfund og kultur befinder os i en brydningstid, hvor det står helt klart, at vi står på tærsklen til en ny og usikker tid. Derfor klamrer vi os til etablerede smagsnormer som til et gelænder, mens fundamentet vakler under os.

»Vi ved udmærket godt, at verden er i forandring, men vi er godt nok i tvivl om, hvad det betyder med Trump i USA og Nordkorea og så videre. Vi er jo ikke sikre på, at den omstilling, som vi er udsat for lige nu, er til det bedre. Og hvis man oplever, at tingene er porøse – eksistentielt, men også samfundsstrukturelt – er det klart, at man orienterer sig mod en kendt erfaringshorisont. Hvad er det, der ikke ændrer sig? Hvad er det, er giver os fast grund under fødderne?« siger Simon Axø.

Når han ser rundt på sine elever, der typisk kommer på højskolen lige efter gymnasiet, registrerer han ikke det eksplicitte opgør med den dannede, etablerede opfattelse af, hvad den gode smag er, som man tidligere har set med punklitteraturen eller 1970’ernes klasselitteratur. Derimod ser han generelt en imødekommende indstilling over for alt, hvad der får stemplet ’klassiker’.

Aktuelle klassikerudgivelser:

  • Margaret Atwood: Alias Grace. Lindhardt og Ringhof, 2017
  • Jane Austen: Overtalelse. Lindhardt og Ringhof, 2017
  • Fjodor Dostojevskij: Dobbeltgængeren. Gyldendal, 2017
  • Frank Jæger: Hverdagshistorier. DSL/Gyldendal, 2017
  • Thomas Mann: Kongelig højhed. Gyldendal, 2017
  • George Orwell: 1984. Gyldendal, 2017
  • Henrik Pontoppidan: Lykke-Per. Forord af Ida Jessen. Gyldendal, 2017
  • Jonathan Swift: Gullivers rejser. Klim, 2017
  • Virginia Woolf: En forfatters dagbog. Rosinante, 2017

På vej:

  • Ernest Hemingway: Over floden – ind i skovene. Lindhardt og Ringhof, januar 2018
  • Marguerite Duras: Lol V. Steins henførelse. Gyldendal Skala, februar 2018
  • Jakob Knudsen: Angst – Mod (Martin Luther). DSL/Gyldendal, februar 2018
  • Joan Didion: Frit Spil. Gyldendal Skala, marts 2018

Fortidens nye veje

Også Jeppe Brixvold, forfatter og rektor på Forfatterskolen, peger på, at vi som samfund og kultur befinder os i en krisetid. Han mener, at interessen for klassikerne paradoksalt nok også har at gøre med en nødvendighed i forhold til at søge nye veje og nye perspektiver, ved hjælp af hvilke vi kan forstå vores samtid og fremtid:

»Vi befinder os i en krisetid af historiske dimensioner i forhold til verdens fremtid, hvordan vi skal overleve som menneskehed, og der bliver det naturligt at reflektere. Klassikerne giver os mulighed for at se nogle dybe spor i forhold til, hvordan vi er endt, hvor vi er, men også hvilke mulige alternative veje, vi kunne have taget – og måske stadig kan tage.«

Han fortæller, at de på Forfatterskolen ikke læser klassikere, blot fordi de er klassikere. De har læst Jane Austen for nylig – »fordi hun var stildanner for en ny fortællemåde, som stadig anvendes« – og skal nu læse den mexicanske klassiker Juan Rulfo.

»Jeg tror, det er nødvendigt at læse andre traditioner for at få ny inspiration til at se vores egen situation – hvordan vi lever sammen som mennesker, og hvordan verden hænger sammen. Dermed også hvordan vi kan skrive i dag.«

Litteraturhistorien kan genskrives

At læse klassikere fra helt andre traditioner gør os ifølge Jeppe Brixvold også opmærksomme på, at et værk ikke kun bliver en klassiker på grund af dets iboende kvaliteter. Han mener, at netop interessen for de litteraturhistorisk set lidt mere perifere værker er et tegn på, at vi anerkender, at definitionen på en klassiker også er relativ og handler om, hvordan en kultur accepterer et værk. Værk og kontekst går med andre ord sammen om at skabe klassikeren.

Derfor er det også en naturlig proces i litteraturhistorien, at den revideres løbende. Og hidtil perifere eller oversete værker kan måske levere et nyt blik på vores samtid.

Det er Julie Paludan-Müller fra Gyldendal enig i. Hun har sammen med forfatter Olga Ravn udvalgt værkerne til Skala-serien, hvori forlaget udgiver bøger, som i deres optik »tidligere har været glemt, misforstået eller dømt ude«.

»Litteraturhistorien er ikke bare litteraturhistorien, man kan altså godt genskrive den. Alle ved, at Dostojevskij, Kafka og James Joyce er klassikere, men ved alle, at Sylvia Plath i lige så høj grad er en klassiker? Vi vil gerne gøre folk opmærksomme på gode bøger, der har en kvalitet og en relevans i dag, men som de ikke nødvendigvis har læst i skolen eller på universitetet,« forklarer hun.

Med undtagelse af en enkelt forfatter – Jean Genet med Tyvens dagbog – er serien indtil videre udelukkende befolket af kvinder. En linje, der ifølge Julie Paludan-Müller ikke har været fastlagt ud fra noget dogme, men som er opstået, fordi mange kvindelige forfattere aldrig har fået den litterære anerkendelse, som de fortjener.

De unge og evighedsordene

Interessen for litteraturhistorien og den danske litteraturarv påvirker også andre dele af kulturen, blandt andet den danske musikscene, peger Simon Axø på:

»Den anden dag opdagede jeg et band, der hedder Fribytterdrømme ligesom Tom Kristensens digtsamling, og et band som Panama synger »Snart dages det, brødre«, som jo er en sang, der også står i højskolesangbogen. Og Peter Sommer ligger og læser Steen Steensen Blicher (i sangen »Tigger«, red.),« fortæller han. »Det er jo hipt!«

Det er i tråd med den længsel efter det evige og permanente, som Simon Axø registrerer blandt de unge, og som kommer til udtryk overalt i kulturen ved en dyrkelse af det, der er på vej til at forsvinde – om det så er de brune værtshuse, rygeren eller den traditionelle kernefamilie.

»De unge er sgu da romantikere – i langt højere grad end da jeg gik ud af gymnasiet i slutningen af 1990’erne. De er så meget på at bruge ’dig og mig’ – helt banalt som hos Medina – evighedsordene og det permanente. Og hvorfor længes man efter det, hvorfor bruger man sådan nogle ord? Det er jo, fordi den verden, vi kender fra vores forældre og bedsteforældre, er ved at smuldre.«

Vinterbøger 2017

Mød fire af vinterens kommende debutanter, dyk ned i den litterære oversættelses historie og aktuelle udfordringer, tag med til forlaget Hovedland i Gjern og til Latina syd for Rom, hvorfra forfatter Antonio Pennacchi skriver om fascisme og industrisamfund i efterkrigstidens Italien.

Andre artikler i dette tillæg

  • Fascistkommunisten i Latina: 'At skrive er en straf'

    1. december 2017
    Antonio Pennacchi har sat sig for at skildre sin hjemstavns udvikling fra fascismen til vor tid. Andet bind i hans fortælling om Mussolini-kanalen er netop udkommet på dansk. Information har besøgt forfatteren i Latina
  • Mellem fortælling og tilstand

    1. december 2017
    Jan Krogsgaard debuterer til januar med ’Response to Impact’, en tekstsamling om erfaringer og begivenheder fra en 8-årig periode, hvor han opholdt sig i Asien for at lave film og søge en større fortælling
  • Sjældent stærk debutroman om livet ude af sig selv

    1. december 2017
    Tyskland har dette efterår oplevet en formidabel romandebut med ’Ausser sich’, hvor et ud- og indvandret tvillingepars søgen efter sig selv i Rusland, Tyskland og Tyrkiet bliver til et brudfyldt vue ud over historien og sætter menneskets skrøbelige identitet under lup
Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk,
seriøs og troværdig.

Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her