Læsetid: 7 min.

Med arkitekturens øjne skærpes vores blik på naturen

Nordens natur bliver som aldrig før formidlet gennem moderne arkitektur. Besøgscentre langt fra de nordiske landes storbyer springer i disse år op af jorden, tundraen og klipperne, og ud over at fungere som nye udstillingsvinduer for oldgammel natur er de med til at sætte spørgsmålstegn ved balancen mellem naturen og de menneskeskabte rammer
Vadehavscentret tegnet af Dorthe Mandrup.

Vadehavscentret tegnet af Dorthe Mandrup.

Adam Mørk

29. december 2017

Umiddelbart er der ikke meget at se, når man kommer kørende. Parkeringspladsen ligger på toppen af en vindblæst klippe med udsigt over Østersøen, hvor vestenvinden river og rusker året rundt. Først når man stiger ud af bilen, smækker døren og bevæger sig hen mod klippeskrænten for at få en bedre udsigt over Hammershus, Nordeuropas største borgruin, åbenbarer bygningen sig for en. Besøgscentret altså, ikke borgruinen, for fra 2018 vil et stykke moderne arkitektur i glas, eg og beton være med til at tiltrække besøgende til middelalderruinen, der er Bornholms største seværdighed.

Besøgscentret er indlejret i en klippeskråning over for Hammershus, der ligger på en 74 høj meter klippeknude på Bornholms nordligste spids med udsigt over Østersøen. I modsætning til borgruinen, der tårner sig op, kan man først se besøgscentret, når man kommer tæt på. Ydmygt skutter det sig op ad klippevæggen uden at gøre stort væsen af sig, før man er helt tæt på. Det er nemlig naturen, der har forrang, og det betyder en hel anden arkitektonisk tilgang, end vi tidligere har set.

»Præmissen var, at det skal se ud af så lidt som muligt. Det skulle se ud af så lidt som muligt. Det skulle se ud, som om vi næsten ikke havde været der,« fortæller Poul Schülein fra arkitektfirmaet Arkitema, der i 2013 vandt konkurrencen om at bygge et nyt besøgscenter ved den gamle borgruin.

Den mission er lykkedes. Det har krævet klippesprængninger og dyrere løsninger end ventet, men resultatet er en bygning, der smyger sig langs klipperne og på underspillet maner giver en storslået udsigt over og introduktion til den majestætiske ruin og det vildsomme landskab. For besøgende betyder det, at Hammershus med besøgscentret får et moderne udstillingsvindue, der præsenterer ruinen og naturen omkring den fra en ny vinkel og i et nyt lys.

»Vi ville lave noget, der var i pagt med naturen. For mig var det vigtigt, at det ikke var en provokation mod landskabet, men at vi underordnede os det,« siger Poul Schülein.

Rendering af det nye besøgscenter ved Hammershus, der åbner i 2018. 

Arkitema

Voksende trend i Norden

De tanker er Poul Schülein ikke alene med. Over hele Norden, fra Danmark over Norge til Island og Grønland, bliver der i disse år bygget små arkitektoniske mesterværker, der udmærker sig ved deres ydmyge underspillethed i forhold den vilde natur. I stedet for at tage kampen op med naturen, at skære sig igennem den eller forsøge at erobre de besøgendes opmærksomhed, så underordner de nye bygninger sig det landskab og den lokale kulturhistorie, de er bygget i og på.

Bunkermuseet Tirpitz, tegnet af den danske stjernearkitekt Bjarke Ingels, er et nyligt eksempel. Det er bygget ind i det vestjyske klitlandskab og skal tilskynde de besøgende til at gå på opdagelse i hele regionens historie. Tæt derpå, også i Nationalpark Vadehavet, ligger Dorte Mandrups Vadehavscentret, der nænsomt skærer sig ind i landskabet med sine matchende nuancer og stråtækte tage og ydermure.

På Islands Lava Centre, der ligesom de to nye danske museer også åbnede i år, kan man gå på opdagelse i historier om vulkanudbrud og jordskælv – to naturfænomener, der i den grad har præget den afsidesliggende nordatlantiske østat. Og i det nordligste Norge ved Bodøsøen er et museum dedikeret til den maritime transport, der har præget regionen, og tegnet af det finsk-islandske arkitektfirma Rintala Eggertsson, ved at blive opført.

Der er mange flere eksempler i Norden, og de har tre ting til fælles: Der er tale om moderne arkitektur, der opføres i samspil med eller som modspil til naturen. De ligger langt fra de store metropoler. Og de har de alle fokus på at formidle de respektive regioners natur- og kulturhistorie.

»Det er en bevægelse, som manifesterer sig meget tydeligt disse år. At tegne bygninger, der er lavet i samspil med naturen og ikke er udtryk for en kamp mellem natur og kultur, er bestemt en udvikling, der er stor opmærksomhed omkring i øjeblikket, og den ser ud til stadig at have stort vækstpotentiale,« siger Mogens A. Morgen, der er professor ved Arkitektskolen i Aarhus.

Han fortæller, at det ikke kun er i Norden, at det er en voksende tendens; også i Japan, som den aarhusianske arkitektskole har udvekslingsaftaler med, ser man noget lignende.

»I stedet for at lege med kampen mellem mennesket og naturen, som vi så det under modernismen, så kigger man i dag meget mere på sammenhængen mellem de to. Det er en bevægelse fra natur kontra kultur til en situation, hvor man udforsker samspillet, og hvordan tingene væver sig ind i hinanden og smelter sammen,« siger Mogens A. Morgen.

Bygningerne har desuden også bæredygtigheden som basis. Den har arkitekterne hos Arkitema også beskæftiget sig intenst med i forbindelse med arbejdet med besøgscentret på Hammershus. Med undtagelse af glasset kommer alle materialerne i det nye hus fra Bornholm, og arkitekterne har arbejdet med at gøre centret så modstandsdygtigt som muligt over for naturen.

»Besøgscentret er bygget et meget barskt sted, og derfor var det vigtigt for os at bygge i materialer, der kan tåle at stå ude og ikke forfalder på en ucharmerende måde. Huset vil vinde med tiden og blive endnu smukkere, for det vil få en smuk patinering, der vil få det til at passe endnu bedre ind i landskabet,« mener Poul Schülein fra Arkitema.

Ligesom Bjarke Ingels’ bunkermuseum i Tirpitz og Dorthe Mandrups Vadehavscentret ved Ribe er besøgscentret på nordspidsen af Bornholm opført i fredet og voldsom natur. Det har givet store udfordringer både i forhold til at tegne centret og ikke mindst til at bygge det, for naturen kan være en tung partner at danse med:

»Det der med at bygge på en fredet klippeskrænt ud mod Østersøen, hvor vestenvinden har frit spil, dét har været en udfordring. Først var det en udfordring at få materialerne derud og sprænge dele af klippevæggen væk, og dernæst fandt vi ud af, at noget af den klippegrund, som vi byggede på, var rådden og ikke havde tilstrækkelig bæreevne, så vi måtte meget længere ned i klipperne, end vi havde regnet med,« fortæller Poul Schülein, der har været på Bornholm omkring 50 gange i forbindelse med projektet.

»Det har været det værd, men kun fordi resultatet er enestående. Det har ikke været det nemmeste byggeprojekt.«

En del af vores selvbillede

Det er ikke kun arkitekter, der føler sig draget af storslået og udfordrende natur, når de skal bygge deres næste mesterværker. Den tendens finder man i arkitekturmagasiner og mainstreammedier, og den tiltrækker turister, og de seneste år har billeder af moderne arkitektur i nordisk natur præget magasinforsider og Instagram-feeds verden over. Når brugerne tager så godt imod resultatet, så er det, fordi det er i overensstemmelse en fremherskende i rejsebranchen. Det fortæller sociolog Eva Steensig, der blandt andet arbejder med trends inden for rejser.

»Der er to overordnede tendenser, der påvirker vores rejseadfærd i de her år. For det første er der sket det, at vores materielle forbrug ikke længere stiger så meget, fordi vi har opnået mange af de ting, vi gerne vil have, mens det immaterielle forbrug i form af rejser og andre oplevelser er steget i værdi,« siger hun.

»Den udvikling har været i gang et par år og ført til den anden dominerende tendens: Vi har set og prøvet de mest gængse ting og destinationer, og derfor søger vi i stigende grad oplevelser, som er helt specielle. Det er der, de arkitektoniske rejser kommer ind i billedet,« fortæller hun.

Eva Steensig forklarer, at rejsebranchen det seneste par år af den grund i højere grad er begyndt at fokusere på rejser til folk med mere og mere specialiserede behov. I stedet for bare at reklamere for klassiske destinationer til sommerferien, skiferien og påskeferien retter man nu opmærksomheden mod nicherejser som romantiske weekendferier, mor-datter-ture, klubrejser, inspirationsture for virksomheder og rejser med et kulturelt fokus.

»Hvis man ligger i den kulturelle del af spektret, så jager man ofte unikke oplevelser. Det er en del af vores selvfortælling og identitet og med til at definere, hvem vi er, over for os selv og omverdenen, at vi eksempelvis rejser for at opleve en speciel arkitektonisk retning eller en særlig arkitekts værker,« siger hun.

Samtidig er de små nye arkitektoniske vidundere, der er bygget i sam- og modspil med naturen, med til at sætte gang i en debat, mange vil kende fra deres eget liv: debatten om balancen mellem naturen og det menneskeskabte og vores forsøg på at finde harmoni mellem de to.

»Hele den søgen mod naturen, vi har set de sidste mange år, bliver forstærket, jo mere digitale liv vi lever. Jeg vil vove den påstand, at det især er folk med kreative, digitale jobs, der rejser ud i naturen for at leve, mærke, sanse og røre.«

IVERDEN December 2017

IVerden 2017 byder på rejser ud i naturens og historiens verden. Bl.a. til et Ukraine, hvor overfladen er blankpoleret efter borgerkrigens hærgen. Og læs uddrag fra den grønlandske forfatter Peter Gundels intense korrespondance med den danske læge Jørgen Hvam fra 1921-1930.

I Guatemala har vi besøgt den nye øko-sti, Camino del Kan, der har potentiale til at forandre det fattige højland økonomisk og kulturelt. Tag også med Eva Novrup Redvall på glamping i New Zealand. Og så fortæller fotograf Sofie Amalie Klougart om sin rejse til Jerusalem for at udforske byen og dens myter.

Andre artikler i dette tillæg

  • Livet som rejsebogsforfatter er lige dele hverdag og eventyr

    29. december 2017
    For rejsebogsforfattere er der mange måder at føle sig hjemme på og mange steder at gøre det. Danske rejsebogsforfattere følger rejselysten ud i klodens afkroge og har gjort det til en beskæftigelse, der gør dem til millionærer på oplevelser men ikke i banken
  • I den kolde krigs fodspor: På langrendstur i Østtyskland

    29. december 2017
    På langrendstur i skovene omkring Türingen kommer Colin Nicholson igennem en række landsbyer, der under Den Kolde Krig var en del af frontlinjen i det gamle Østtyskland
  • Vi vandrer gennem den mørke haves vildnis og krigeriske historie

    29. december 2017
    Krig er det, man kender den lille udbryderrepublik Nagorno-Karabakh for, hvis man er vokset op i 1980’erne eller 1990’erne, og fjendskabet med nabolandet Aserbajdsjan er stadig noget, der fylder meget. Men man kan også vandre i den smukke bjergegn uden at risikere så meget andet end at fare vild. Det kan man til gengæld også nemt komme til
Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Der er ingen kommentarer endnu