Læsetid: 5 min.

’I Jerusalem har jeg oplevet det absolutte vanvid: mennesker i ekstase, mennesker, der græder, skriger og besvimer’

Fotograf Sofie Amalie Klougart rejste til Jerusalem for at udforske byen og dens myter. Men det var uden for byen, i det bakkede landskabs overvældende historie om storhed og fald, tab og besættelse, at hun fandt inspiration til nye fortællinger og en følelse af at se på tværs af historien
’I Jerusalem har jeg oplevet det absolutte vanvid: mennesker i ekstase, mennesker, der græder, skriger og besvimer. Uden for byerne har jeg oplevet den største skønhed og ro. Måske fordi naturen har stået i så skarp kontrast til, hvad jeg har oplevet i byen, virker naturen og landskabet så beroligende og attråværdigt,’ siger Sofie Amalie Klougart.

’I Jerusalem har jeg oplevet det absolutte vanvid: mennesker i ekstase, mennesker, der græder, skriger og besvimer. Uden for byerne har jeg oplevet den største skønhed og ro. Måske fordi naturen har stået i så skarp kontrast til, hvad jeg har oplevet i byen, virker naturen og landskabet så beroligende og attråværdigt,’ siger Sofie Amalie Klougart.

Sofie Amalie Klougart

29. december 2017

»I 2010 hørte jeg om Jerusalemsyndromet for første gang, og lige siden har jeg haft lyst til at udforske området og fænomenet: Hvert år er der omkring hundrede udenlandske turister, som bliver sendt i psykiatrisk behandling på hospitalet Kfar Shaul i Jerusalem, fordi de under deres ophold i byen har udviklet en vrangforestilling om, at de er personer fra Det Gamle Testamente. Omkring halvdelen bliver indlagt og behandlet, da de tror, at de eksempelvis er dommedagsprædikanter eller personer som kong David, apostlen Paulus, Johannes Døberen, Jomfru Maria eller Jesus. Derfor valgte jeg at rejse til Jerusalem i påsken i år for at opleve byen under en religiøs højtid, hvor sandsynligheden for at kunne dokumentere fænomenet var størst.

Jerusalem er interessant, fordi byen gennem så mange århundreder har været og stadig er knyttet sammen med så utrolig mange forestillinger og forventninger. Eksempelvis er der forestillingen om ’axis mundi’, ifølge hvilken en verdensakse skulle forbinde denne verden med en anden netop i Jerusalem. Foruden den teori er der naturligvis alle de bibelske teksters beskrivelser af Jerusalem, der ligeledes er med til at ophøje den til en særlig og guddommelig by. Alle de fortællinger lader den besøgende med forventninger til byen.

Man kan betragte Jerusalem som en slags arena, hvor store ting snart vil ske. En slags forestillingernes by, der forener drømme og længsler.

Jeg betragter hele det bibelske landområde, Det Hellige Land, som Jesus bevægede sig rundt i, som et potentielt rejsemål og del af min visuelle fortælling. Derfor har jeg også bevæget mig uden for byen. Titlen på den udstilling, som jeg netop har afholdt på Fotografisk Center i København, var Kaldet – landskab for myter. Det er en pointe, at landskabet er centralt i mine fotografier fra Israel, da jeg gerne vil give beskueren en følelse af, at det er landet, der har næret alle disse fortællinger.

I Jerusalem har jeg oplevet det absolutte vanvid: mennesker i ekstase, mennesker, der græder, skriger og besvimer. Uden for byerne har jeg oplevet den største skønhed og ro. Måske fordi naturen har stået i så skarp kontrast til, hvad jeg har oplevet i byen, virker naturen og landskabet så beroligende og attråværdigt.

Når jeg bevæger mig i eller betragter landskaber, kan jeg få følelsen af, at jeg ser på noget, som mennesker i århundreder før mig også har set. At der måske har stået et menneske på den samme bjergtop og på det eksakt samme sted og betragtet den samme horisont.

Den tanke kan jeg vældig godt lide: at jeg på tværs af historien erfarer det samme som et andet menneske før mig. Det er naturligvis blot en tanke, at landskabet skulle være så uforanderligt – at jeg blot kan låne en andens øjne eller forlænge et blik på tværs af tid. Men det er netop denne illusion, man dyrker med fotografiet, hvor man kan låne et andet sæt øjne, så alle ikke behøver at rejse til verdens ende.«

The boy, Qasr al Yahud

’The Boy’

Sofie Amalie Klougart

»Jeg fik pludselig migræne under mit ophold i Jerusalem. Det var helt absurd, da jeg jo var taget afsted for at undersøge sygdommen som et både konkret fænomen og et billede på regionens tilstand. Pludselig befandt jeg mig i en tåge af søvnløshed og jagende smerte. I al min elendighed nedværdigede jeg mig til at købe en guidet tur, hvor jeg lod mig fragte fra den ene attraktion til den anden. Blandt andet til Qasr al Yahud. Et område, som stadig er fyldt med landminer, og som er noget bøvlet at komme til på egen hånd.

I år er det præcis halvtreds år siden, Seksdageskrigen blev udkæmpet. Dengang omdannede det israelske militær området til et minefelt. Derfor har det siden været umuligt at besøge de historiske kirker, som toner frem i det golde landskab. Ståltrådshegn begrænser turisternes færden og advarer på tre sprog besøgende om de farer, der er forbundet med at krydse hegnet. Man bevæger sig rundt med en vis respekt.

Jeg blev derfor overrasket, da jeg så to drenge lege. De løb rundt med armene strakt ud fra kroppen, som om de var fugle. For mig var det et fuldstændigt uventet syn. Et på mange måder absurd billede på, hvordan folk lever i konflikten på trods. Som om de kan flyve. Da jeg senere fremkaldte og scannede fotografiet, opstod der en farveforstyrrelse, så billedet blev blåtonet. Jeg har valgt at bibeholde den surreale, blå farve, fordi den understøtter min oplevelse af scenariet som et billede fra en drøm.«

Soil, Masada

’Soil’

Sofie Amalie Klougart

»Konflikten om det historiske landområde Palæstina er en af verdens ældste. Områdets overvældende historie om storhed og forfald, tab og besættelse danner en oplagt grobund for mytedannelse. En mytedannelse, der ofte synes at akkompagnere de enkelte folks religiøse, politiske eller personlige interesser.

Et eksempel på det er fæstningen Masada, som ligger nær Det Døde Hav. Den er optaget på UNESCO’s Verdensarvsliste. Myten fortæller, at jøder i år 66 e.Kr. erobrede Masada og indtil år 73 e.Kr. holdt stand mod den romerske overmagt. Da en romersk legion på 15.000 mand belejrede fæstningen, begik de omkring tusinde jøder kollektivt selvmord for ikke at ende som slaver i romersk fangenskab. Denne handling blev siden et symbol på jødisk modstand og kamp for frihed, og den har været en vigtig del af den israelske selvforståelse. Eksempelvis svor israelske rekrutter indtil for nylig troskab over for den israelske stat netop her.

Mytens historiske gyldighed er dog noget tvivlsom, da nyere forskning peger på, at jøderne i Masada ikke flygtede fra romerne, men var blevet fordrevet fra Jerusalem af andre jøder, fordi de var attentatmænd, som efter sigende myrdede og plyndrede løs i de nærliggende byer. Derfor aflægger de israelske rekrutter ikke længere ed ved Masada.«

Jordan River, West bank

’Jordan River’

Sofie Amalie Klougart

»Ved Jordanfloden mødte jeg en gruppe turister, der ville opleve stedet, hvor Jesus efter sigende blev døbt. I dag er det muligt for pilgrimme selv at lade sig døbe i floden. Man lejer knælange, hvide kjortler, og nogle mennesker oplever en form for renselse ved at gentage ritualet og komme tættere på historien.

Floden udgør grænsen til Jordan og er de fleste steder meget smal. Derfor sidder der en israelsk soldat på den ene side af floden og en jordansk soldat på den anden og holder øje med, at turisterne ikke finder på at krydse den grænse, som de reelt flyder rundt i.«

The morning, Judean Desert

’The morning’

Sofie Amalie Klougart

»Det smukkeste, jeg oplevede, var solopgangen i dette ørkenlandskab. Jeg var kørt fra Jerusalem midt om natten for at opleve synet, og det var det hele værd. I det hele taget er det en gave at kunne vågne tidligt, når man besøger i byer. Ikke at jeg er særligt dygtig til det, men som fotograf er man altid på jagt efter det gode lys og værdsætter derfor morgengryet og skumringstimerne mere end de fleste.

Om morgenen kan man desuden føle, at man har byen lidt for sig selv. Man kan registrere byens lyde. Hvor let det hele skifter karakter. Som forskellen i åndedrættet hos en sovende, der er ved at vågne.«

IVERDEN December 2017

IVerden 2017 byder på rejser ud i naturens og historiens verden. Bl.a. til et Ukraine, hvor overfladen er blankpoleret efter borgerkrigens hærgen. Og læs uddrag fra den grønlandske forfatter Peter Gundels intense korrespondance med den danske læge Jørgen Hvam fra 1921-1930.

I Guatemala har vi besøgt den nye øko-sti, Camino del Kan, der har potentiale til at forandre det fattige højland økonomisk og kulturelt. Tag også med Eva Novrup Redvall på glamping i New Zealand. Og så fortæller fotograf Sofie Amalie Klougart om sin rejse til Jerusalem for at udforske byen og dens myter.

Andre artikler i dette tillæg

  • Med arkitekturens øjne skærpes vores blik på naturen

    29. december 2017
    Nordens natur bliver som aldrig før formidlet gennem moderne arkitektur. Besøgscentre langt fra de nordiske landes storbyer springer i disse år op af jorden, tundraen og klipperne, og ud over at fungere som nye udstillingsvinduer for oldgammel natur er de med til at sætte spørgsmålstegn ved balancen mellem naturen og de menneskeskabte rammer
  • Livet som rejsebogsforfatter er lige dele hverdag og eventyr

    29. december 2017
    For rejsebogsforfattere er der mange måder at føle sig hjemme på og mange steder at gøre det. Danske rejsebogsforfattere følger rejselysten ud i klodens afkroge og har gjort det til en beskæftigelse, der gør dem til millionærer på oplevelser men ikke i banken
  • I den kolde krigs fodspor: På langrendstur i Østtyskland

    29. december 2017
    På langrendstur i skovene omkring Türingen kommer Colin Nicholson igennem en række landsbyer, der under Den Kolde Krig var en del af frontlinjen i det gamle Østtyskland
Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

  • ingemaje lange
  • David Zennaro
  • Per Torbensen
ingemaje lange, David Zennaro og Per Torbensen anbefalede denne artikel

Kommentarer

Der er ingen kommentarer endnu