En kurder med terminalt nyresvigt og en afghaner med akut leukæmi. Det er to mennesker, der er blevet afvist humanitært ophold i Danmark til trods for, at der var begrundet tvivl om, hvorvidt de kunne få den nødvendige behandling i deres hjemland. Og det er to eksempler på, at Udlændinge- og Integrationsministeriet har undladt at reagere på en dom fra Den Europæiske Menneskerettighedsdomstol. Ulrik Dahlin kommer i studiet og udlægger den seneste skandale i Inger Støjbergs ministerium.
Rune Lykkeberg er her også. Og han har til gengæld optur over Lars Løkke Rasmussen, fordi det jo var ham, der i starten af denne uge trak den streg i sandet, som vi har ventet mange år på: en streg i sandet overfor Dansk Folkeparti.
Og så kommer Christian Monggaard flyvende forbi – han er altid på vej til en eller anden rød løber. Jeg vil også være filmanmelder, når jeg bliver stor. Han har set fjerde sæson af den britiske sci-fi serie Black Mirror og er begejstret. I mundrette bidder fordi den er så overvældende i al sin dystopi. Monggaard er nemlig også en følsom mand. En følsom mand på en rød løber.
Men serien er fremragende. Så ved I, hvad I skal lave i weekenden. Men først skal I naturligvis høre Radio Information.

Radio Information
Radio Information giver dig det bedste og vigtigste fra ugen, når skribenterne bag artiklerne er i studiet. Chefredaktør Rune Lykkeberg får hver uge en optur over en af de store linjer i vores samfund. Og så kigger kulturskribenterne jævnligt forbi og giver dig ugens kulturanbefaling. Anna von Sperling er vært.
Lyt og abonnér
Seneste podcasts
Podcast: Ellemanns magtfuldkommenhed, Europas selvopgør og en vild film om Hollywood
20. januar 2023I ugens Radio Information anmelder vi ’Babylon’ af Damien Chazelle, vi taler om store bededag og Jakob Ellemanns slingrekurs i forhold til god regeringsførelse, og så spørger vi, om det ikke er tid til et europæisk selvopgør i forhold til en grøn industripolitikPodcast: Kan et krigshærget Europa holde fast i, at våbenproduktion er uetisk?
14. januar 2023I denne uges Radio Information spørger vi, om man med den ene hånd kan bruge milliarder på våben og med den anden afstå fra at investere i selvsamme virksomheder af etiske årsager. Og så skal vi tale om sandsynligheden for en storkonflikt. Og om en lidt dårlig bog og en meget god filmFranske protester, klimaaktioner mod kunsten og dronningens grønne tale
6. januar 2023I denne årets første Radio Information skal vi tale om kampene om den franske pensionsalder, om dem, der smider maling (på glasset foran) de store kunstværker, og om dronningens nytårstale, der viste, at der er en ny voksen, der tager ansvar