Læsetid: 1 min.

Gry Inger Reiter er ny debatredaktør på Information

»Jeg vil skabe en debat, der udfordrer og provokerer,« siger Gry Inger Reiter, som 1. maj tiltræder som ny debatredaktør på Dagbladet Information
»Jeg glæder mig derfor rigtig meget til at tage ansvar for og få indflydelse på dagsordenen i et adræt bladhus, hvor der er højt til loftet og kort vej fra idé til handling,« siger Gry Inger Reiter om sit nye job som debatredaktør på Information.

»Jeg glæder mig derfor rigtig meget til at tage ansvar for og få indflydelse på dagsordenen i et adræt bladhus, hvor der er højt til loftet og kort vej fra idé til handling,« siger Gry Inger Reiter om sit nye job som debatredaktør på Information.

Sigrid Nygaard

14. marts 2018

Det bliver 28-årige Gry Inger Reiter, der fra 1. maj skal bestyre debatspalterne i Dagbladet Information. Hun kommer fra en stilling som debatredaktør ved Politiken og er uddannet cand.mag. i retorik fra Københavns Universitet.

»Informations debatsider er fulde af rigtig mange langtuddannede kronikører med kloge analyser. Til gengæld finder man sjældent en holdning, kernelæseren kan slå sig på,« siger Gry Inger Reiter.

»Jeg vil skabe en debat, der udfordrer og provokerer mere, men også en debat, der har fokus på nye ideer og løsninger. Det kræver blandt andet, at vi hører fra andre end the usual suspects, og derfor ser jeg det også som en af mine fornemmeste opgaver at bringe nye stemmer ind i debatten. Vi skal høre mere fra portøren, pædagogen og kontanthjælpsmodtageren,« siger hun.

Gry Inger Reiter har tidligere været ansat i tænketanken Cevea og skrevet bogen Tag bladet fra munden – En introduktion til politisk framing fra 2015.

»Gry kommer med politisk bevidsthed, en masse ideer, erfaringer med at få ting til at ske og nogle ambitioner for den offentlige debat, som passer til det, vi gerne vil med Informations debatstof. Vi har store forventninger til Gry, ligesom hun har til Information. Det bliver interessant og sjovt,« siger Informations chefredaktør, Rune Lykkeberg.

Gry Inger Reiter glæder sig til at arbejde i »et adræt bladhus«.

»Information har en tillid til læsernes intellekt og koncentrationsevne, som jeg finder befriende,« siger hun. »Jeg glæder mig derfor rigtig meget til at tage ansvar for og få indflydelse på dagsordenen i et adræt bladhus, hvor der er højt til loftet og kort vej fra idé til handling.«

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.

Prøv en måned gratis.

Klik her

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

  • Ejvind Larsen
  • Niels Duus Nielsen
  • Camilla Krag Jensen
  • David Zennaro
  • Steffen Gliese
Ejvind Larsen, Niels Duus Nielsen, Camilla Krag Jensen, David Zennaro og Steffen Gliese anbefalede denne artikel

Kommentarer

Der kan ikke kommenteres