Læsetid: 6 min.

Anders Rehfeld vil finde ud af, om kemikalier er skyld i den stigende barnløshed

De kemikalier, vi allesammen udsættes for i hverdagen, mistænkes for at besværliggøre sædcellers evne til at kommunikere med ægcellen og dermed forringe chancen for graviditet. Manden bag den nye viden håber, at fremtiden bringer skrappere krav til kemikalierne i vores produkter
Det var først i 2011, at man fandt ud af, hvordan kønshormonet progesteron kommunikerer med sædcellerne. Derfor er forskning i, hvordan kemikalier efterligner kønshormonet, stadig meget nyt.

Det var først i 2011, at man fandt ud af, hvordan kønshormonet progesteron kommunikerer med sædcellerne. Derfor er forskning i, hvordan kemikalier efterligner kønshormonet, stadig meget nyt.

Anders Rye Skjoldjensen

20. april 2018

Den store centrifuge på hospitalsgangen er ved at brumme færdig.

Efter et par sekunder løfter læge Anders Rehfeld låget på maskineriet og hiver en samling sædprøver op af centrifugen. Sædcellerne har samlet sig som bundfald nede i spidsen af reagensglassene. Den øvrige del af glassene er fyldt med kunstig æggeledervæske, der skal holde sædcellerne i live, til de skal bruges til forsøg senere på dagen.

»Det er en god donor vi har i dag. Dem er der desværre langt imellem,« siger Anders Rehfeld og holder et af reagensglassene op foran øjnene.

Vi befinder os på Rigshospitalets Klinik for Vækst og Reproduktion på Blegdamsvej i København.

Her har Anders Rehfeld gennem de sidste fire år forsøgt at teste, om de kemikalier, vi dagligt udsættes for, kan være med til at forklare den stigende barnløshed, der er en kendsgerning i Danmark og resten af den vestlige verden. Herhjemme rammer ufrivillig barnløshed ifølge tal fra sundhed.dk mellem 10 og 20 procent af alle par, og en stor del af disse har aldrig fået svar på, hvorfor de ikke kan få børn.

I løbet af sit ph.d.-projekt har Anders Rehfeld i alt undersøgt i omegnen af 125 kemikalietyper, herunder pesticider, der findes i konventionelt dyrkede fødevarer, og konserveringsmidler fra dagligdagens plejeprodukter.

»Vi kan ikke undgå kemikalier på den måde, vi lever i dag. Bare det at vi står i det her lokale og trækker vejret, gør, at vi bliver vi eksponeret for kemikalier fra byggematerialerne. Vi har alle sammen kemikalier i blodet, og når de først er i blodet, bliver de transporteret rundt i hele kroppen,« siger Anders Rehfeld.

Resultaterne fra hans forskning er alarmerende. Hans forsøg har vist, at over en tredjedel af de testede kemikalier med stor sandsynlighed påvirker vores evne til at forplante os, når de er i vores blod. Det skyldes, at kemikalierne formår at efterligne kønshormonet progesteron, som kvindens ægcelle udsender for at lede sædcellerne i retning af den. Når kemikalierne optages i en kvindes krop, føres de via blodbanerne til kvindens kønsveje. Her mistænker Anders Rehfeld, at de er med til at lede sædcellerne i alle mulige forskellige retninger i stedet for at svømme hen og befrugte ægcellen i forbindelse med samleje eller insemination.

»Det er et stort problem. Vi ved fra tidligere forskning, at det i forvejen kun er én ud af en million sædceller, der overhovedet når frem til æggelederen, hvor befrugtningen finder sted. Resten dør undervejs. Når min forskning så tyder på, at de få sædceller, der når frem, endda kan blive forvirrede over nogle misledende progesteronlignende signaler fra andre dele af kønsvejene, så mindsker det muligvis chancen for, at en kvinde kan blive gravid,« siger han.

Anders Rehfeld

  • Nuværende stilling: Turnuslæge
  • Yndlingsredskab: Min 12-kanals multipipette, som jeg bruger til at sprøjte kemikalierne ud på sædcellerne. Den synes jeg er ret fed!
  • Overspringshandling: Jeg er slem til overspringshandlinger og kommer tit til at sidde og browse rundt på nettet. Under min ph.d. har jeg dog installeret et program, der gør, at jeg ikke kan gå ind på bestemte hjemmesider i løbet af arbejdsdagen. Det har hjulpet en del.
  • Forbillede: Alle mine ph.d.-vejledere har på mange måder været forbilleder. De har lært mig rigtig meget.
  • Erkendelse: Det er virkelig kommet bag på mig, hvor mange mænd der har dårligt sædkvalitet. Da vi skulle finde donorer, har der været langt flere med dårlig sædkvalitet end med god sædkvalitet.

Et stort problem i Vesten

Anders Rehfeld håber, hans resultater kan udgøre en lille brik i det store puslespil om stigende barnløshed i Vesten – et puslespil, som forskningen uden det store held har forsøgt at samle de sidste mange år. Sidste år viste et omfattende studie publiceret i tidsskriftet Human Reproduction Update, at sædkvaliteten hos mænd i Europa, Nordamerika og Australien er faldet med mere end 50 procent fra 1973 til 2011. Forklaringerne på den dalende sædkvalitet hos mænd stikker dog fortsat i mange retninger.

Samtidig er brugen af kunstig befrugtning stødt stigende i store dele af den vestlige verden, og i Danmark kommer hvert 10. barn i dag til verden efter kunstig befrugtning, viser tal fra Dansk Fertilitetsselskab.

»Når stigningen i kunstig befrugtning er sket over få årtier, er det også et tegn på, at barnløsheden i højere grad skyldes miljømæssig påvirkning end arvelighed,« siger Anders Rehfeld.

»Og når det er sket i takt med, at vi mennesker udsættes for flere og flere kemikalier, kan man ikke lade være med at spekulere i, om der er en sammenhæng.«

Han er i færd med at placere reagensglassene med de oprensede sædprøver og æggeledervæsken i en ovn, der skal holde dem på kropstemperatur ind til i eftermiddag. Her vil han så nænsomt sprøjte nogle testkemikalier direkte ud på sædcellerne for at undersøge, hvorvidt calciumniveauet i dem stiger. Hvis det sker, er det et udtryk for, at kemikalierne formår at efterligne progesteronet fra ægcellen og dermed kan være med til at forvirre sædcellerne i æggelederen. 

Selvom en lang række af de kemikalier, Anders Rehfeld har testet, kan tyde på at hæmme vores mulighed for at få børn gennem deres påvirkning af sædcellerne, er det dog vanskeligt endegyldigt at bevise en sammenhæng, fortæller han.

»Mine forsøg foregår i et laboratorium. Hvis man skulle komme med et endegyldigt videnskabeligt bevis, ville det nok kræve, at man tog 100 par, der ønsker at få børn, og udsatte den ene halvdel for de her kemikalier. Så kunne man efterfølgende se, hvilken af de to grupper der lykkedes med at få børn. Men det ville ikke være etisk forsvarligt,« siger han.

»Men selvom vi ikke definitivt videnskabeligt kan bevise, at kemikaliernes påvirker sædcellerne evne til at kommunikere og dermed forhindrer folk i at blive gravide, så er der masser af tegn på, at det kan ske. Så der er god grund til at tage det alvorligt.«

Større miljøkrav

På trods af de videnskabelige forbehold og det faktum, at Anders Rehfeld med sine forsøg kun har afdækket en brøkdel af de mange tusinde kemikalier, der findes på markedet i dag, håber han, at politikere og forbrugere fremover vil sætte sig bedre ind i, hvad produkterne på markedet indeholder:

»Det ville være en utopi at forestille sig et samfund uden kemikalier. Kemikalier er med at til gøre, at vi kan leve, som vi kan i dag. Men min forhåbning er, at vi som samfund gør op med os selv, hvordan vores system skal fungere. Om det skal være, som det har været siden 1940’erne, hvor man stort set kunne få sendt et hvilket som helst kemikalie på markedet uden at tage hensyn til hormonforstyrrende effekter, eller om man omvendt skal fastsætte nogle klarere regler for de nye kemikalier, der kommer på hylderne.«

En af de helt store udfordringer i forhold til reguleringen af kemikalier, forklarer Anders Rehfeld, er den såkaldte cocktail-effekt. Hans forsøg har nemlig vist, at kemikalier, der i udgangspunktet ikke synes at påvirke sædcellerne i de koncentrationer, mange mennesker har i kroppen, alligevel kan have en effekt, hvis de blandes med de andre kemikalier, der er til stede i blodet.

»Det gør det meget vanskeligt for lovgivere at fastsætte grænseværdier for, hvor meget af et kemikalie, der må være i et bestemt produkt,« siger Ander Rehfeld, der dog alligevel håber, at miljølovgivere vil gøre brug af hans fund.

»Det ville være fantastisk, hvis det, jeg laver, fremover vil betyde at folk nemmere kan få børn. Hvis man skal sætte det helt på spidsen, så handler det om liv eller død: Kan du ikke reproducere dig selv, så uddør dine gener. Det er enormt spændende at forske i noget, der potentielt påvirker alle.« 

Se Ph.d. Cup 2018 på dr.dk

Serie

Ph.d. Cup 2018

Information sætter fokus på ny forskning, når vi hvert år afholder Ph.d. Cup. og kårer den ph.d.-studerende, der er bedst til at formidle sin forskning.

Cuppen er etableret i et samarbejde mellem DR og Information og støttet af Lundbeckfonden.

Magasinet Videnskapløb udkommer som led i Ph.d. Cup sammen med Information fredag 20. april.

Dommerkomiteen består af astrofysiker Anja C. Andersen, samfundsforsker Maja Horst, hjerneforsker Albert Gjedde, filosof Jesper Ryberg, litteraturprofessor Anne-Marie Mai, speciallæge i infektionssygdomme Lars Østergaard og lektor og centerleder ved Institut for Fysik og Astronomi, AU, Jacob Sherson.

Komitéen har udvalgt fem finalister, der på tre minutter skal formidle deres forskning på scenen i DR’s Koncerthus ved det store finaleshow, hvor vinderen af Ph.d. Cup 2018 kåres. Showet vises på DR2 fredag den 27. april kl. 21:30.

Seneste artikler

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.

Prøv en måned gratis.

Klik her

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Der er ingen kommentarer endnu