Læsetid: 3 min.

Brevkassen: Kan jeg bede min hustru droppe sin alternative behandling?

Hvad skal man gøre, når man selv er naturvidenskabeligt anlagt, og ens hustru er begyndt at opsøge healing? I denne særudgave af brevkassen har vi bedt to af dommerne fra ph.d.-cup, en professor i etik og retsfilosofi og en institutleder ved Institut for Medier, Erkendelse og Formidling, bruge deres ekspertise til at besvare dette spørgsmål
Hvad skal man gøre, når man selv er naturvidenskabeligt anlagt, og ens hustru er begyndt at opsøge healing? I denne særudgave af brevkassen har vi bedt to af dommerne fra ph.d.-cup, en professor i etik og retsfilosofi og en institutleder ved Institut for Medier, Erkendelse og Formidling, bruge deres ekspertise til at besvare dette spørgsmål

Finn Frandsen

20. april 2018

Min elskede hustru gennem 32 år er begyndt at skrante. Da hun ikke har fået nogen egentlig diagnose (bortset fra diabetes), er hun begyndt at opsøge alternativ behandling, tage alverdens former for kosttilskud og i det hele taget dyrke ting, som hun aldrig før i sit liv har troet på eller udvist interesse for. Blandt andet healing.

Hun taler meget om det, men hvor gerne jeg end ville, så har jeg virkelig svært ved at støtte hende. Så jeg siger bare: »Det lyder spændende«, men det kan hun selvfølgelig godt høre, at jeg ikke mener efter alle de år.

Jeg er ikke læge, men jeg er ret naturvidenskabeligt anlagt, og for at være helt ærlig så tror jeg ikke på noget af det. Hvordan kan vi komme videre? Skal jeg sige, at jeg synes, hun skal droppe det (for det synes jeg), eller skal jeg sige, at jeg ikke gider høre om det? Jeg tror, at det vil gøre hende ked af det.

– John, 2300 S

Svar I

En måde at besvare dit spørgsmål kunne være at overveje: Hvad har egentlig de bedste konsekvenser?

En mulighed er at støtte din hustru i hendes hang til healere. Gode effekter af dette vil måske være, at hun bliver glad. Måske er der også en hvis placeboeffekt i den behandlinger, hun opsøger.

Omvendt vil du måske finde det irriterende (da du ikke selv tror på det). Og din hustru kan komme til at spilde en del penge. Den anden mulighed er skånsomt at melde ud, at du ikke tror på den slags. Det vil måske gøre hende ked af det. Men omvendt vil hun måske spilde færre penge, og du vil føle en lettelse ved at være ærlig.

Som i mange af livets forhold er det pokkers svært at vurdere, hvilket alternativ der vil have de bedste konsekvenser. Men med det nærmere kendskab, du har til de præcise detaljer, synes jeg, det er et forsøg værd. Nogen gange kan det at træffe en beslutning efter overvejelse – uanset hvilken vej den hælder – faktisk have den effekt på en selv, at konsekvenserne bliver lettere at leve med. Man føler ikke, at man bliver trukket ved næsen, men at man selv har valgt.

– Jesper Ryberg, professor i etik og retsfilosofi, ph.d. og dr.phil.

Svar II

Kære John

Jeg synes, du skulle sætte dig for at finde ud af, hvorfor hun er begyndt på at opsøge alternativ behandling. Folk har som regel altid gode grunde til det, de gør, og jeg undrer mig lidt over, at du ikke er mere nysgerrig. 

Har din kone tidligere delt din naturvidenskabelige tilgang til verden – eller er det bare noget, du er gået ud fra, fordi I aldrig har talt om det? Måske har din kone altid interesseret sig for alternativ behandling, men ikke villet såre dig ved at kritisere din tro på naturvidenskaben.

Jeg deler overvejende din tilgang, men jeg ved fra mit arbejde, at man ikke overbeviser nogen ved at affærdige deres opfattelse af verden som forkert. Man er nødt til at starte med at finde ud af, hvordan det giver mening for dem at tro på det, de gør. Derfra kan man starte en samtale. Men den går som regel bedst, hvis man forsøger at være respektfuld frem for arrogant.

Du har allerede besluttet dig for, at du ved hvad der er rigtigt, men hvad nu hvis du tager fejl?

– Maja Horst, institutleder ved Institut for Medier, Erkendelse og Formidling, cand.comm. og ph.d.

 

Serie

Ph.d. Cup 2018

Information sætter fokus på ny forskning, når vi hvert år afholder Ph.d. Cup. og kårer den ph.d.-studerende, der er bedst til at formidle sin forskning.

Cuppen er etableret i et samarbejde mellem DR og Information og støttet af Lundbeckfonden.

Magasinet Videnskapløb udkommer som led i Ph.d. Cup sammen med Information fredag 20. april.

Dommerkomiteen består af astrofysiker Anja C. Andersen, samfundsforsker Maja Horst, hjerneforsker Albert Gjedde, filosof Jesper Ryberg, litteraturprofessor Anne-Marie Mai, speciallæge i infektionssygdomme Lars Østergaard og lektor og centerleder ved Institut for Fysik og Astronomi, AU, Jacob Sherson.

Komitéen har udvalgt fem finalister, der på tre minutter skal formidle deres forskning på scenen i DR’s Koncerthus ved det store finaleshow, hvor vinderen af Ph.d. Cup 2018 kåres. Showet vises på DR2 fredag den 27. april kl. 21:30.

Seneste artikler

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.

Prøv en måned gratis.

Klik her

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

  • Eva Schwanenflügel
  • Flemming Berger
  • Aske Hennelund Nielsen
  • Pórto Qisuk
Eva Schwanenflügel, Flemming Berger, Aske Hennelund Nielsen og Pórto Qisuk anbefalede denne artikel

Kommentarer

Lise Lotte Rahbek

Min elskede hustru gennem 32 år er begyndt at skrante.

Skrante.. hvordan skrante? Har hun smerter, ubehag, ubevægeligheder eller har hun det bare generelt skidt? Uanset naturvidenskaben så er det vel forståeligt nok, at hun forsøger at slippe af med sit skranten.

At du så ikke gider høre på det - det må du jo se at få fortalt hende på en ordentlig måde. Du må nok bare se i øjnene, at så finder hun andre fællesskaber, som vil høre på hende.
Og så kan du sidde der og være naturvidenskabelig. Alene.

Eva Schwanenflügel, Lillian Larsen, ingemaje lange, Ulla Søgaard, Karsten Aaen, Anne Schøtt, Flemming Berger, Hanne Koplev, Jørn Andersen, Rikke Nielsen, Rune Rasmussen, Katrine Damm, Camilla Krag Jensen, Bjarne Bisgaard Jensen, Anne Mette Jørgensen, Bent Gregersen og Pórto Qisuk anbefalede denne kommentar
Bent Gregersen

Vurdering af ”alternativ” behandlinger er ejendommeligt ved at en videnskabelig metode er fravalgt og erstattet med eksempler. Bortset fra de salgsfremmende udsagn som er ”salgsfremmende”.
Et eksempel fra den virkelige verden. En kvinde fik konstateret en malign kræftform, blev opereret og rask. Efter halvandet år fik hun igen en malign kræftform, blev igen opereret og fortsat kemobehandlet. I mellemtiden havde hun opsøgt en holistisk klinik, fik behandling med intravenøs c-vitamen, købt diverse vitaminpiller og lænset bor fem tusinde kroner. Det hjalp ikke, selv om vitaminspiseriet fortsatte. Endeligt erklærede hospitalet, hvor hun blev behandlet, at de ikke havde flere behandlingstilbud. Hendes mand skrev så til et tysk og amerikansk hospital som havde et rygte for effektiv kræftbehandling og fik svar fra begge foretagender at de havde gode erfaringer, men kunne ikke garanterer noget som helst. Hvis hun ville tage mod deres tilbud så skulle hun bare overfører tre hundrede tusinde kroner.
Det kneb lidt med de tre hundrede, så hun opsøgte igen en alternativ ”holistisk” behandling som kun kostede tredive tusinde. Tre uger efter blev hun transporteret tilbage til det danske hospital hvor hun døde ugen efter.
Fraværet af videnskabelig metode må samtidig være fravalg af ikke-videnskabelig behandling. De udenlandske hospitalstilbud er typisk for et underlødigt samfund. De skandinaviske velfærdssamfund er alle andre samfundsformer overlegent. Undertegnede har arbejdet 5-6 år i udlandet og set elendigheder nok.

Kim Houmøller, Henrik Leffers og Kjeld Jensen anbefalede denne kommentar
Tommy Gundestrup Schou

@Bent Gregersen.

Ja der rammer du hovedet på sømmet meget godt. Det er altid anekdoter og eksempler som "beviser" at alternativ behandling virker. Det manglende videnskabelig grundlag bliver jo så ofte bortforklaret ved, at det "er noget videnskaben ikke forstår" og derfor kan de ikke finde ud af hvorfor det virker. "Men det gør det"..

Anne Mette Jørgensen

Når et menneske bliver syg er det helt naturligt, at opsøge den såkaldte videnskab. Når vi alle ved, at man i videnskaben ofte hverken har tid eller interesse i , at hjælpe og kan man ikke kan putte folk i en kræftpakke, så oplever mange at blive overset. Som jeg i dag oplever sundhedssystemet, så er det opbygget til kun at tage sig absolut direkte livstruende tilstande.
Videnskab har udviklet sig gennem tid, og det der der for bare få år siden blev betragtet, som hokus pokus er i dag anerkendt, f.eks akupunktur og kiropraktik.
Jeg har selv oplevet, at hvis en læge skriver et komplet usandfærdigt notat, er der så meget berøringsangst og plagiat, at efterfølgende læger er både døve og blinde, og derfor opsøger mange folk alternativ behandling.
Det forbandede ved det er , at det udover en masse humbug også koster en masse penge, som mange syge slet ikke har råd til.
Hør på din kone, gå evt. med hende og forsøg selv at sætte dig ind i hendes klager.
Jeg har selv været der og eksemplet med c. vitamin giver ingen mening al den stund at det "videnskabelige" behandlingsapparat heller ikke magter at hjælpe.
Neurologien er et godt eksempel på et område, som mangler total selvindsigt. Neurologer og også psykiatere ved udmærket at deres diagnoser eller mangel på samme savner evidens.

Hjernen er stadig et af de mest uudforskede områder.

Eva Schwanenflügel, Karsten Aaen, Hanne Koplev og Jørn Andersen anbefalede denne kommentar

Alternativ behandling virker. Jeg var nogle år siden inviteret i Sydfrankrig og der var også en russisk læge og professor tilstede. Huset herre var voldsomt syg af smerter. Han havde overmedicineret og var blevet indlagt for medicin forgiftning. Tilfældigvis var der en healer under middagen. Og healeren begyndte at behandle under middagen En uge efter var smerterne væk og han var rask. Den russiske læge og professor var vidne til healingens mytiske væsen. Han sagde følgende: ”jeg kan se healingen virker og der ikke brug for dobbelttest. Dobbelttest er kun beregnet til videnskabelige formål sagde han videre og dobbelttesten kunne ikke bruges eller anvendes til alternative behandlingsformer”

Eva Schwanenflügel, Karsten Aaen og Jørn Andersen anbefalede denne kommentar
Rune Rasmussen

Det overrasker mig sommetider, når jeg ser, hvor fundamentalistiske nogen "naturvidenskabeligt anlagte" mennesker er. Der er ikke tale om en naturlig åbenhed som følge af, at man ved, at man ikke ved alt, men en direkte affærdigelse af en masse, som man endog har undersøgt og ved virker. Der er tale om det fænomen, der på engelsk kaldes for scientisme.

Jeg vil foreslå spørgeren at lade lige præcis den skrante, og, ja faktisk helt, forsvinde. I øvrigt er alternativt et så slidt begreb, så det bør fjernes. Det er lidt ligesom, når der skelnes, uden egentlig at skelne med andet end ord, imellem intellekt og instinkt.

Et af de mest stædige eksempler på fundamentalistisk scientisme, jeg har set for nylig, var i et program med Lasse Spang Olsen, hvor han, sammen med to læger, undersøgte diverse behandlingsmetoder, der ligger ud over deres normale praksis, og gjorde dette på netop videnskabelig vis, hvorefter den ene læge til sidst, selvom det var blevet bevist, med deres egne, foretrukne metoder, at flere ting virker, stadig holdt fast i sit "nej" til om det gør det.

Der er forskel på en naturlig, sund skepsis og så denne totale lukkethed overfor alt, der ikke ligner ens eget territorium.

Eva Schwanenflügel, Randi Christiansen, Ulla Søgaard, Lise Lotte Rahbek, Karsten Aaen, Viggo Okholm, Hanne Koplev, Jørn Andersen og Birgitte Olsen anbefalede denne kommentar
Torben K L Jensen

Måske mangler man katolske præster og munke - der stod for urtemedicin og håndspålæggelse i middelalderen. Overtro eller placebo-effekt har gode tider med det nye præsteskab - Økonomer og læger.

Rune Rasmussen

Det blev jo forbudt for nogle år tilbage, at reklamere for hvad urtemedicin og anden "alternativ" medicin kan bruges til, hvilket er ensbetydende med en eneste ting: hekseforfølgelserne stoppede aldrig, de ændrede bare form.

Eva Schwanenflügel, Karsten Aaen, Jørn Andersen og Birgitte Olsen anbefalede denne kommentar
John Østergaard Madsen

Placebo effekten er anerkendt i de fleste kredse (specielt videnskabelige), og ud fra den betragtning kan "alternative" behandlinger være et godt supplement til de behandlinger man rent faktisk ved, har en stor sandsynlighed for at have en positiv effekt. En af fordelene ved videnskabelige behandlinger/medicin i forhold til alternative medikamenter er, at man har rimeligt godt styr på bivirkninger i forhold til effekt, og hvordan mennesker i forskellige dele af verden reagerer på behandlingen. Alternativ medicin skal ikke bevise noget som helst, ej heller risiko for bivirkninger eller direkte skader som følge af brugen. (Og der er faktisk et ord for alternative medikamenter der beviseligt har en effekt udover placebo: Medicin. Kan købes på apotek eller gives på hospitaler).

Tommy Gundestrup Schou, Kim Houmøller, Nis Jørgensen, Torben K L Jensen og Mogens Holme anbefalede denne kommentar
Bent Gregersen

armaceuters studier omfattede ”naturmedicin”, hvilke er påvisning af biologisk aktive fra en eller anden plante/dyr som mentes anvendt i sygdomsbehandling. Disse substanser/stoffer/molekyler blev videnskabeligt behandlet som alle andre stoffer der søgt markedsført af fx, de meget store medicinalfabrikker.
En af forhåbningerne var at man kunne dæmpe bivirkninger, hvis det aktuelle molekyle var kemisk bundet til et andet ikke biologisk aktivt stof (fx. et glykosid).
På samme tid huskes en episode med en dansker der markedsførte ”atomvand”. Et par studerende besøgte denne herre og fik forevis fabrikationen af dette atomvand, som havde talrige helbredende virkninger. Produktionen foregik i bemeldte herres badekar, som blev fyldt med postevand, hvorefter fabrikanten piskede vandet med et piskeris af sølv. Derved frigjordes sølvatomerne så.
Dette medicinske gennembrud blev på det skammeligste en del af aftenunderholdningen og fabrikantens afsætning udeblev gradvist. Se det var synd for de troende, der som alle andre rettroende, udmærket godt ved at man ikke kan gå på vandet (hvis det er dybt) og at livet efter døden ikke eksisterer. Kendsgerningerne (som Witgenstein så dem) var forudsætning for ”Tro”. Om det man ved med passende sandsynlighed, tror man ikke, selvom videnskabelig viden skal være åben for falsificering. Viden er derfor en proces rette mod begrebet ”viden” og på samme tid et menneskeligt kendetegn. Jo mere mislykket falsificering des større sandsynlighed i emnet.
Når man bliver smertefri efter en behandling af en Healer er der ingen påvist kausalitet. Man kunne jo have sluppet af med det smertevoldende af ”sig sel”. Det sker ofte med fx hovedpine.

Kære alle

Min kommentar til dette spørgsmål:

1) Hvad er alternativ behandling? Er det kostomlægning? og hvilke kost-tilskud tager spørgerens kone helt præcist? For stort set alle danske, og udenlandske læger, er i dag helt enige, at den kost, vi spiser, har en bestemmende indflydelse på vores sundhed. Sådan var det bestemt ikke i min barndom og ungdom i 1970erne; her måtte Julie Vøldan kæmpe sin egen ensomme kamp mod hele den etablerede naturvidenskabelige tankegang indenfor det danske sundhedsvæsen som rasede mod hende og hendes idé om at man skulle spise grønt for enten at undgå at få kræft f.eks. eller havde man fået kræft, ja så kunne det at spise grønt standse sygdommens udbredelse. Stort set alle danske læger mener vist det samme i dag - nemlig at det vi spiser har en direkte, eller indirekte, effekt på vores sundhed.

Hvis kosttilskuddet, som spørgerens kone tager f.eks. er D-vitamin, viser stort set alle undersøgelser, at langt de fleste danskere er i underskud af D-vitamin; er det Q-10 viser flere undersøgelser, bl.a. udenlandske, at kvinder over 40+ har brug for de stoffer, der er i Q-10. Er det f.eks. fiskeolie har vi også brug for det - her det dog, efter min mening, bedre at spise stegt sild eller lign. en eller to gange om ugen.

2) I 1990, da jeg var ung, vil jeg gerne medgive, at der var en del charlataner, platugler og plattenslagere, der udnyttede folks sygdom og lovede dem bedring - uden at deres tilstand blev bedre, uanset om vi taler om f.eks. diabetes, kræft mm. og mv. I 00'erne blev der gjort en hel del fra politisk side for at rydde op, bl.a. blev der indført en lov Registrerede Alternative Behandlere - RAB - det medførte, at mange af disse charlataner forsvandt. Desuden så lever mange RAB-behandlere netop af mund til mund-metoden, og denne sørgede også for, at de udygtige, inkompetente og uvidende alternative behandlere forsvandt.

3) I mange år troede man i DK, at behandling for ryglidelser var enten operation, eller at holde sengen længe; det er man så gået bort fra. Men de mennesker i DK, der var først med denne idé, denne holdning, blev af lægevidenskaben og hele den naturvidenskabelige tilgang til bl.a. ryglidelser, gjort til grin af stort set alle læger i DK. Nu anbefaler selv læger, at patienter, der er blevet opereret kommer op af sengen så hurtigt som muligt, går til genoptræning mm. - netop fordi diverse undersøgelser mv. har vist, at patienternes ben, rygmuskalatur, og hele deres bevæge-apparat bliver voldsomt forringet af ligge i sengen længe.

4) Da jeg var barn og ung i 1970erne, blev kiropraktik og akupunktur f.eks. anset for alternativ behandling; i dag kan man læse til kiropraktor på et dansk hospital og selv nogle danske læger erkender, og anerkender, at akupunktur, i hvert fald delvist, kan lindre smerter hos syge personer.
Ligesom Julie Vøldans holdninger til f.eks. den mad, vi spiser, at den mad, vi spiser har betydning for raske, eller syge, vi er, og bliver, har langt større genklang hos lægerne nu, her i 2018, end den havde for 40 år siden, i 1978, da jeg var ung.

5) Og igen: hvad er det at skrante? Har spørgerens hustru ondt i ryggen, ondt i musklerne, ondt visse steder i og på kroppen? For så skal hun jo bl.a. gå til en kiropraktor, der kan give hende nogle rygøvelser, som hun skal lave - så hendes ryg og kropsholdning bliver styrket.

6) Endelig vil jeg gerne sige det:
Min holdning er også den, at det altid er vigtigt at få undersøgt om der er noget fysisk galt med en; har man f.eks. prikkende smerter i armen, i brystet eller i benene, kan det være tegn på noget alvorligt, f.eks. en kræftknude, der sidder og irriterer et sted, eller det kan være tegn på, at der kommer et hjerteanfald om lidt f.eks. Eller skranter spørgerens hustru, fordi hun ikke kan gå så let, som hun gjorde før, kan det være tegn på åreknuder f.eks. - det kan også være tegn på, at der er noget mere alvorligt på vej.

7) Problemet i dag er, som jeg ser det, langt de fleste indenfor det offentlige system, og her taler jeg også om de praktiserende læger, har måske 10-15 eller 20 minutter til at se en borger/patient; det er ikke tid nok, mener jeg til at komme rundt om hele patienten; desuden får lægerne, så vidt jeg, i dag, betaling for enkeltydelser, f.eks. ringer man til lægen og skal tale med lægen om sin dårlige ryg, ja så får lægen betaling for dette; nævner man så, at man da vist også har lidt med benene, ja så skal man bestille en ny tid hos den praktiserende læge. Og netop derfor vælger en del mennesker at gå f.eks. til en alternativ behandler, der har tid til at høre på en, og give en tryghed og omsorg.

8) En hel medicin vi spiser i dag stammer oprindelig fra naturen, kinin, aspirin, og digitalis stammer oprindeligt fra naturen, f.eks. fra piletræets bark eller fra den plante i naturen, som udvandt digitalis fra. Det er for mig at se ikke et spørgsmål om enten eller - men om en (bedre) balance mellem lægevidenskaben og den alternative verdens livs- og menneskesyn. Og brækker jeg en arm, eller skal have skiftet et knæ, håber jeg, at kirurgen, eller lægen, jeg får er dygtig til sit fag - og så vil jeg som privatperson have lov til at bruge akupunktur, healing, zoneterapi, eller lignende til at lindre smerterne - sammen mede de piller, som jeg fået af lægen.

Eva Schwanenflügel, Viggo Okholm, ingemaje lange, Ulla Søgaard og Hanne Koplev anbefalede denne kommentar
Nis Jørgensen

Karsten Aaen: Den "plante i naturen, som man udvandt digitalis fra", hedder også digitalis (eller på dansk "fingerbøl").

Ellers fint indlæg. Og tillykke med at have fået lov at være ung så længe ...