Læsetid: 6 min.

Brian Nosek arbejder for, at forskning skal blive ved med at være kedelig

Reproducerbarhedskrisen er det bedste, der er sket for videnskaben i årtier. Videnskaben gør præcis, hvad den skal: Konfronterer sig selv med sine egne idealer og udvikler bedre praksisser. Det mener professor Brian Nosek, der er medstifter af Center for Open Science, som ønsker at fremme åbenhed og integritet i forskningsverdenen
Reproducerbarhedskrisen er det bedste, der er sket for videnskaben i årtier. Videnskaben gør præcis, hvad den skal: Konfronterer sig selv med sine egne idealer og udvikler bedre praksisser. Det mener professor Brian Nosek, der er medstifter af Center for Open Science, som ønsker at fremme åbenhed og integritet i forskningsverdenen

Jesse Jacob

20. april 2018

Om 30 år kommer vi til at rynke på næsen og ryste på hovedet over den måde, vi bedriver forskning på i dag. Forhåbentlig i hvert fald. Men det er der ikke noget bekymrende ved. Sådan har det nemlig altid været. Sådan skal det være, siger psykologiprofessor Brian Nosek i telefonen fra sit kontor på University of Virginia.

Han hører ellers til blandt dem, der har råbt højest om videnskabens aktuelle reproducerbarhedskrise, som i korte træk går ud på, at det bemærkelsesværdigt ofte mislykkes, når uafhængige forskere forsøger at genskabe resultaterne af forskning, der er blevet både anerkendt og udgivet.

At meget forskning ikke kan reproduceres, er et symptom på en problematisk kultur i forskningsverdenen, mener Brian Nosek. I 2013 var han med til at stifte Center for Open Science, hvis erklærede mål er at »fremme åbenhed, integritet og reproducerbarhed i forskning«.

Alligevel bryder han sig ikke om ordet ’reproducerbarhedskrisen’.

»Hvis det er en krise, når videnskaben kritiserer sig selv, er den i hvert fald kronisk,« siger han. »Videnskaben er grundlæggende selvkorrigerende. Og i disse år er det ikke kun den videnskabeligt frembragte viden, vi er ved at korrigere, men selve den videnskabelige proces.«

Den store opmærksomhed omkring reproducerbarhed og forskningskvalitet er en enestående mulighed. Et fantastisk udtryk for, at videnskaben fungerer, som den skal, siger Brian Nosek. »Intet mindre«.

Incitamenter

Ifølge Brian Nosek er den grundlæggende årsag til, at mange studier ikke kan reproduceres, at afstanden mellem de basale videnskabelige dyder – transparens, grundighed, ydmyghed – og forskernes daglige arbejde er for stor.

De videnskabelige tidsskrifter, som i vid udstrækning sætter standarderne for, hvad der betragtes som god forskning, har bidraget væsentligt til den udvikling, mener Brian Nosek. Tidsskrifterne har været mere optaget af at udgive spektakulær forskning med helt definitive konklusioner. Og det har givet forskere incitament til at skarpvinkle deres forskning.

Brian Nosek

  • Professor ved University of Virginia.
  • Stiftede i 2013 Center for Open Science, der arbejder for større åbenhed og højere kvalitetsstandarder i forskningsverdenen.
  • Center for Open Science vakte opsigt, da de i 2015 fremlagde resultaterne af en gennemgang af 100 psykologiske anerkendte psykologiske studier. I blot 39 tilfælde kunne de oprindelige forskningsresultater reproduceres.
  • Brian Nosek er i dag direktør for centerets 45 ansatte.

»Sådan noget, hvor en forsker erklærer for verden, at ’kaffe øger risikoen for at dø tidligt med 41 procent’, blot for at en kollega året efter erklærer, at kaffe er sundt,« siger Brian Nosek. Sådan fungerer videnskaben bare ikke.

»Vi kan næsten aldrig sætte to streger under noget som helst. Indikationer og viden om et fænomen bygges op over mange, mange år. Viden produceres langsomt og løbende. Vi opdager fejl, undtagelser og afvigelser. Vi justerer og kvalificerer vores konklusioner løbende. Over tid tegner vi så et mere retvisende billede, der bevæger sig i retning af en konklusion uden nødvendigvis at nå frem til den,« siger Brian Nosek. Han trækker vejret dybt. »Og den forståelse for, hvordan den videnskabelige proces egentlig fungerer, er heldigvis ved at brede sig.«

Det handler om at belønne robust forskning, der, hvis forskeren er heldig, kan bidrage til at revolutionere den eksisterende viden en lille smule.

Det er det, Center for Open Science handler om. Keeping science boring.

Praktiske fremskridt

I dag har forskere ikke noget valg. De skal udgives i tidsskrifterne – og helst så ofte som muligt. Det er den eneste »hårde valuta« i det akademiske karriereræs, forklarer Brian Nosek.

Derfor er Center for Open Sciences kerneopgave at ændre kriterierne for, hvad tidsskrifterne betragter som interessante studier.

Centeret har blandt andet udviklet et sæt konkrete retningslinjer for åbenhed. De indbefatter blandt andet, at forskere skal gøre hele deres datamateriale tilgængeligt, ligesom de udførligt skal beskrive, hvilke metodiske til- og fravalg de har truffet i deres analyse af materialet. Det skal sikre imod lemfældig omgang med data og gøre det tydeligt, hvor solidt et grundlag studiernes konklusioner hviler på.

»Vi skal jo bare efterleve vores egne værdier. Du kan ikke finde én forsker, der er principielt imod åbenhed. Alligevel er der forbavsende få, der rent faktisk praktiserer det,« forklarer Brian Nosek.

Indtil videre har 400 tidsskrifter implementeret retningslinjerne, herunder halvdelen af de psykologiske tidsskrifter i USA.

Et andet og mere radikalt princip, Center for Open Science arbejder for at udbrede, er ’forregistrerede studier’. Det betyder, at tidsskrifter skal beslutte, om de vil udgive et studie, inden resultatet foreligger. På den måde sikrer man, at det ikke er de spektakulære, men tyndbenede, resultater, der belønnes.

»Det ændrer incitamentet. Fra konklusion til metode. Man belønner de bedste studier, de bedste metoder, det bedste undersøgelsesdesign,« forklarer Brian Nosek.

Indtil videre har 98 tidsskrifter indført princippet, mens langt flere har erklæret, at de vil udgive flere for-registrerede studier.

Men helt små ting kan også have en markant effekt, påpeger Brian Nosek. Center for Open Science har udviklet en helt simpel mærkeordning. Studier, der har lagt hele sit datamateriale frem, belønnes med et lille åbenhedsmærke. »Det virker måske fjollet,« siger Brian Nosek. »Men det virker.«

Inden tidsskriftet Psychological Science indførte mærkeordningen i var 2014, var der fremlagt åbent datamateriale for tre procent af de udgivne studier. Halvandet år efter lagde 39 procent af de udgivne studier deres data frit frem.

»Og der er ingen tvivl om, at mere åbenhed også fører til mindre skarpt vinklede konklusioner og større grad af reproducerbarhed. Og det er også tidsskrifterne ved at forstå i et opløftende højt tempo,« siger Brian Nosek.

Der er ifølge ham grænser for, hvor mange »vilde fund, som kan glide direkte over i dagspressen«, som tidsskrifterne kan udgive, uden at deres troværdighed begynder at lide under det.

Kulturrevolution

Det andet ben af Center for Sciences arbejde handler om at gøre det så nemt som muligt for forskerne at lægge deres arbejde frit frem. 32 af de 45 ansatte i Center for Open Science arbejder med teknologi og software, der skal »understøtte normerne om åbenhed forskning«.

Centeret har udviklet programmet Open Science Framework, hvor forskere løbende kan registrere deres datamateriale, og hvordan de behandler det. Det gør det dels nemmere at fremlægge materialet, når studiet skal udgives. Dels har alle forskere, der bruger softwaren, adgang til hinandens materiale. Der er altså en kollegial åbenhed, helt uden om tidsskrifterne.

»Det er noget, der virker,« mener Brian Nosek. »Videnskaben lever i små, fragmenterede miljøer, og forskere forholder sig i meget høj grad til hinandens anerkendelse.«

Udviklingen går hurtigt. Da Center for Open Science lancerede softwaren i 2012, var der kun 38 forskere, der registrerede deres forsøg det første år. I 2017 blev mere end 12.000 forsøg registreret.

Kamp med sig selv

Da Brian Nosek begyndte sin kandidatuddannelse på Yale i 1997, havde han en romantisk forestilling om den nysgerrige videnskabsmand, der stiller interessante spørgsmål og gør nye opdagelser, som han efterfølgende deler med omverden.

Det gik hurtigt op for ham, at forskere tænkte mere på, hvordan de kunne blive udgivet, få deres næste bevilling eller blive fastansat.

Reproducerbarhedskrisen har i vid udstrækning bidraget til at minimere afstanden mellem ideal og virkelig, mener Brian Nosek.

»Vi er ved at nærme os de idealer, der er legemliggjort af den nysgerrige videnskabsmand, der vil belyse verden,« siger Brian Nosek.

Det vigtigt at understrege, påpeger Brian Nosek, at de idealer aldrig har været realiseret.

»Historien om reproducerbarhedskrisen må ikke blive en forfaldsfortælling,« siger han. »Vi er ikke ved at forlade en særlig mørk periode i videnskaben.«

I starten af 1900-tallet var de metodiske standarder langt mere problematiske, end de er i dag. Og de incitamentsproblemer, Center for Open Science prøver at afhjælpe, har været beskrevet siden 1960’erne, fortæller Brian Nosek.

»Videnskaben er altid i kamp med sig selv for at blive bedre. Konflikten og oprøret er en normaltilstand. Videnskaben stoler grundlæggende ikke på sig selv, og det er netop derfor, alle andre kan have tillid til den,« siger han.

»Så om 30 år ruller vi forhåbentligt med øjnene og siger: ’Tænk engang, at alle forskere ikke registrerede deres forskningsdesign, inden de indledte et studie’. Og det vil i så fald være en ny, revolutionerende landvinding.«

Videnskapløb 2018

Information sætter fokus på ny forskning, og hvordan man bedst formidler videnskabshistorier til en bred offentlighed, når vi hvert år udgiver magasinet Videnskapløb.

Læs i år om, hvordan forskellige menneskebilleder slås om vores hjerter og sind – en kamp, der ligger skjult under overfladen, hver gang vi diskuterer alt fra Facebook til flygtningekrisen. Og dyk ned i vores tema om, hvordan videnskaben er blevet ramt af en krise, fordi en lang række prominente resultater inden for en bred vifte af forskningsområder viser sig ikke at holde, når uafhængige forskere forsøger at genskabe dem.

Videnskapløb udkommer som led i Ph.d. Cup, der er etableret i et samarbejde mellem DR og Information og støttet af Lundbeckfonden.

Andre artikler i dette tillæg

  • Hvis først forskningen er forkert, så har vi for alvor et problem

    20. april 2018
    Budskabet har siden Brexit og valget af Trump været, at populismen truer sandheden og forskningen. Men reproducerbarhedskrisen i forskningen tyder på, at den største trussel mod forskningen måske ikke kommer udefra
  • Her er forskningen blevet ramt på troværdigheden

    20. april 2018
    Her er et overblik over de forskningsområder, som er blevet ramt på troværdigheden under reproducerbarhedskrisen, eller som bare er så uforståelige, at ingen ved, om forskningen er rigtig eller forkert
  • Lægen, der satte spørgsmåltegn ved forskningens sandhedsværdi

    20. april 2018
    Fra psykologi til kræftforskning og økonomi: Store dele af den fremmeste forskning har de seneste år vist sig ikke at holde, når den blev efterprøvet. Bag afsløringerne står især den græsk-amerikanske læge John Ioannidis, der har brugt de seneste 20 år på at finde forskningens fejl. Fejl, som har ført til det, der er blevet kaldt forskningens reproducerbarhedskrise
Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Folketingsvalget er forbi, men magten skal stadig holdes i ørerne.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement. Første måned er gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Der er ingen kommentarer endnu