Læsetid: 6 min.

Ellen Raben Pedersens fokus på detaljen skal føre til bedre høretest

Hver sjette dansker over 18 år døjer med høreproblemer, og antallet bliver kun højere. Det kan føre til social isolation hos den enkelte – og til produktionstab på samfundsniveau. Med Ellen Raben Pedersens forskning kan vi blive klogere på, hvordan personer med høretab reelt hører i dagligdagssituationer, og dermed bedre tilpasse den enkeltes behov for hjælp
»Mange tænker, at det bare handler om at skrue op for lydstyrken, når man snakker om et høretab. Men så simpelt er det slet ikke, hørelsen er meget mere kompleks,« fortæller Ellen Raben Pedersen

»Mange tænker, at det bare handler om at skrue op for lydstyrken, når man snakker om et høretab. Men så simpelt er det slet ikke, hørelsen er meget mere kompleks,« fortæller Ellen Raben Pedersen

Anders Rye Skjoldjensen

20. april 2018

Du sidder til et middagsselskab.

En skinger lyd fra sidemandens gaffel, der stikker i det kongelige porcelæn, skærer i dit øre. Lyden bliver overdøvet af en altoverskyggende summen. Et sammensurium af stemmer, grin og klirrende glas larmer om kap med musikken fra højtaleren bag dig. Du mærker en rødmen i dit ansigt. Pinligheden over, at du nu for tredje gang spørger personen overfor: ’Undskyld, hvad sagde du?’ – sådan fortsætter det resten af aftenen.

Du er hægtet af. Du giver op. Du går tidligt i seng.

Sådan ser hverdagen ud for mange, der døjer med dårlig hørelse. Sociale sammenhænge, der ellers skulle være afslappende og hyggelige, bliver en anstrengende kamp for ikke at føle sig udenfor eller være til besvær.

»Hørelsen er så vigtig en del af os, vi hører jo hele tiden! Det er jo ikke ligesom, at vi lukker øjnene, når vi sover. Vores ører er på hele tiden,« siger Ellen Raben Pedersen.

Uopklarede spørgsmål

At have dårlig hørelse er et kommunikationshandicap, der kan føre til social isolation. Sådan lyder det på Høreforeningens hjemmeside, og hele 800.000 danskere ved, hvordan det føles. Det svarer til hver sjette dansker over 18 år.

Og dårlig hørelse er et problem i mange sammenhænge.

Det kan være, når du står på en togstation eller sidder i kantinen, og du prøver at føre en samtale, imens der foregår en hel masse omkring dig.
»Det kan også være et problem for børn med høretab i folkeskolen, hvor der i dag er meget gruppearbejde,« fortæller Ellen Raben Pedersen.

Hun er uddannet civilingeniør inden for akustik, har specialiseret sig i hørelsen og skrev sit speciale om netop det emne. Sidenhen fik hun job ved en høreapparatsvirksomhed og blev så grebet af emnet, at hun har fortsat i det samme spor siden – nu som ph.d.

En stor del af forskningen har handlet om at evaluere de test, der bruges på landets høreklinikker, når man skal identificere et høretab. For metoderne kan altid blive bedre.

»Jeg kunne se, at der stadig var nogle uopklarede spørgsmål, som kunne være spændende at arbejde videre med,« fortæller Ellen Raben Pedersen.

»Der var en usikkerhed omkring, hvad de her tests faktisk kan, og hvor præcise de er.«

Det gav Ellen Raben Pedersen sig til at undersøge.

Ellen Raben Pedersen

  • Stilling: Adjunkt på Syddansk Universitet.
  • Yndlingsredskab: Min computer.
  • Bedste overspringshandling: Et godt brætspil med vennerne.
  • Forbillede: Den amerikanske forfatter Helen Keller, som både var døv og blind.
  • Største erkendelse: Der er så meget, vi ikke ved.

Nøjagtighed er nøglen

De fleste af os husker nok at få testet hørelsen hos sundhedsplejersken i folkeskolen. Her bruges en høretest, der handler om at undersøge et barns hørelse i forhold til henholdsvis lyse og mørke toner. Men er man hos ørelægen, bliver man ofte undersøgt via en kombination af denne tonetest og en såkaldt taleforståelighedstest. Det er den sidstnævnte, som Ellen Raben Pedersen har beskæftiget sig med.

Taleforståelighedstest foregår ved, at patienten præsenteres for ord eller sætninger – typisk sammen med støj. Patienten skal efter hvert ord eller sætning gentage det hørte. Disse test bruges ikke kun på landets høreklinikker, men også af høreapparatindustrien til udvikling af nye og bedre høreapparater og i forskningsprojekter, hvor man ønsker at blive klogere på, hvordan hørelsen fungerer.

En taleforståelighedstest bruges til at vurdere patientens hørelse i hverdagssituationer som eksempelvis et middagsselskab.
»Det er vigtigt, at taleforståelighedstestene bliver evalueret, så vi kan få et mere nøjagtigt mål for, hvordan en person med høretab hører i dagligdagssituationer.«

Jo mere nøjagtige og præcise målene er, des mere målrettet en behandling kan patienten få og dermed bedre undgå situationer, hvor man bliver hægtet af samtalen.
»Evalueringen er derfor med til at give nogle bedre værktøjer til høreklinikkerne og til udviklingen af fremtidens høreapparater og forskning.«

Ellen Raben Pedersen understreger, at de nuværende test slet ikke er dårlige, men drømmen er, at vi kan få nogle, der er endnu bedre – som endnu bedre afspejler, hvordan en person med høretab hører i dagligdagssituationer.

»Vi kan altid blive bedre. Der er sådan nogle små steder, hvor man kan justere og gøre det bedre, så vi kan få et mere nuanceret billede af, hvor godt personen hører,« fortæller Ellen Raben Pedersen.

»Hørelsen er meget mere kompleks, end man lige tænker, den er.«

En hjælp til fremtidens ører

Livet som forsker var oplagt for Ellen Raben Pedersen. For hende er det vigtigt, at selv den allermindste detalje er i orden, og at der er tid til at fokusere på den.

»Nogle gange opdager man noget nyt, når man kigger på den mindste detalje. Det synes jeg er spændende – og jeg nyder at få lov til at sidde og gå ned i detaljen og fordybe mig. Og når det så også kan bruges til noget, der hjælper andre, er det jo kun et stort plus.«

En stor fordel ved Ellen Raben Pedersens nørderi er, at hendes evalueringer kan bidrage til at hjælpe nuværende patienter med høreproblemer, men også til at der kommer mere viden om hørelsen, og til at kunne afhjælpe flere høreproblemer i fremtiden.

For problemet med hørenedsættelse er kommet for at blive, fortæller Ellen Raben Pedersen.

»Der vil nok komme flere med høretab, fordi befolkningen generelt bliver ældre, og fordi der ikke er så stor bevidsthed om at passe på sin hørelse. Vi er gode til at udsætte os selv for høj musik, og skaden kan godt opstå lang tid – måske mange år – efter at man har haft lydpåvirkningen. At høj lyd er skadelig er også grunden til, at der er regler for, hvor høj støj må være på arbejdspladser,« forklarer Ellen Raben Pedersen.

Og listen af komplikationer, som en dårlig hørelse kan medføre for den enkelte person, er lang.

»Nedsat hørelse kan skabe sociale problemer, hvor man isolerer sig, fordi man ikke kan høre, hvad der foregår omkring en. Det kan føre til en depression, og det kan også føre til angst og nedsat hukommelse, hvis hjernen bruger så meget kraft på at lytte, at der simpelthen ikke er overskud til at huske ting – og det kan så igen betyde noget for ens indlærings- og arbejdsevne.«

Talnørderi og tilfældigheder

Det meste af Ellen Raben Pedersens forskning er foregået foran computeren, hvor hun med sine matematiske kundskaber har analyseret tal fra sin testdata, som er indsamlet på henholdsvis Syddansk Universitet og på landets høreklinikker. Og det er netop foran computeren i selskab med tal, hun føler sig mest hjemme.

»Min drivkraft for at forske i det her felt er nok en kombination af flere ting, men nørderiet har en stor betydning,« siger Ellen Raben Pedersen.

»Lige meget hvad jeg kaster mig over, så kan jeg ikke lade være med at engagere mig i det. Hvis det er noget med tal, matematik, fysik og samtidig noget der kan bruges til at hjælpe andre, så er det helt fantastisk for mig.«

Høretab er produktionstab 

Dårlig hørelse er ikke kun et problem for den enkelte person, der kan føle sig isoleret ved middagsbordet. Også på samfundsplan er det et problem, der er værd at forebygge.

»Beregninger viser, at der hvert år er et betydeligt produktionstab, fordi nedsat hørelse også ofte medfører nedsat arbejdsevne,« fortæller Ellen Raben Pedersen.

Hun er i løbende kontakt med de forskellige høreklinikker om at forbedre høretestene. Men derudover vil hun også gerne nå ud til den enkelte dansker.

»Et emne som hørelsen vedrører rigtig mange mennesker. De fleste kender en, der har et høreproblem,« siger Ellen Raben Pedersen.

»Og så er det forhåbentligt rart at vide, at der bliver arbejdet på at gøre de eksisterende høretest endnu bedre, således at vedkommende kan hjælpes bedst muligt.«

Serie

Ph.d. Cup 2018

Information sætter fokus på ny forskning, når vi hvert år afholder Ph.d. Cup. og kårer den ph.d.-studerende, der er bedst til at formidle sin forskning.

Cuppen er etableret i et samarbejde mellem DR og Information og støttet af Lundbeckfonden.

Magasinet Videnskapløb udkommer som led i Ph.d. Cup sammen med Information fredag 20. april.

Dommerkomiteen består af astrofysiker Anja C. Andersen, samfundsforsker Maja Horst, hjerneforsker Albert Gjedde, filosof Jesper Ryberg, litteraturprofessor Anne-Marie Mai, speciallæge i infektionssygdomme Lars Østergaard og lektor og centerleder ved Institut for Fysik og Astronomi, AU, Jacob Sherson.

Komitéen har udvalgt fem finalister, der på tre minutter skal formidle deres forskning på scenen i DR’s Koncerthus ved det store finaleshow, hvor vinderen af Ph.d. Cup 2018 kåres. Showet vises på DR2 fredag den 27. april kl. 21:30.

Seneste artikler

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

  • Claus Kristoffersen
  • Michael Hullevad
Claus Kristoffersen og Michael Hullevad anbefalede denne artikel

Kommentarer

Der er ingen kommentarer endnu