Læsetid: 3 min.

Hvis først forskningen er forkert, så har vi for alvor et problem

Budskabet har siden Brexit og valget af Trump været, at populismen truer sandheden og forskningen. Men reproducerbarhedskrisen i forskningen tyder på, at den største trussel mod forskningen måske ikke kommer udefra
I 2016 gik talrige forskere på gaden verden over i et forsvar for videnskab. Donald Trump var den ydre trussel, der fik forskerne til at protestere. Men det er ikke kun ydre omstændigheder, men også forskningens egne dynamikker, der har skabt den krise, som viser sig.

I 2016 gik talrige forskere på gaden verden over i et forsvar for videnskab. Donald Trump var den ydre trussel, der fik forskerne til at protestere. Men det er ikke kun ydre omstændigheder, men også forskningens egne dynamikker, der har skabt den krise, som viser sig.

Ritzau Scanpix

20. april 2018

Det var et usædvanligt syn, da forskere i 2016 mange steder i verden gik på gaden i et forsvar for videnskab og sandhed. Valget af Donald Trump havde fået de ellers så neutrale forskere til at protestere mod populisme, postfaktualitet og det, som den amerikanske videnskabsskribent Shawn Otto har betegnet som »krigen mod forskningen«.

Der har altid været politikere, der benægter fakta og skærer ned på forskning, de ikke bryder sig om.

Men i kølvandet på en række sager om uredelighed og en voksende kritik fra forskerne selv af den måde, som forskningen fungerer på i dag, er der utvivlsomt tale om en krise i forskningen. Og det er ikke kun ydre omstændigheder, men også forskningens egne dynamikker, der har skabt krisen.

 

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Prøv en måned gratis.

Klik her

Allerede abonnent? Log ind her

Anbefalinger

  • lars søgaard-jensen
  • Kurt Nielsen
  • odd bjertnes
lars søgaard-jensen, Kurt Nielsen og odd bjertnes anbefalede denne artikel

Kommentarer

Der er ingen kommentarer endnu