Læsetid: 3 min.

Hvis først forskningen er forkert, så har vi for alvor et problem

Budskabet har siden Brexit og valget af Trump været, at populismen truer sandheden og forskningen. Men reproducerbarhedskrisen i forskningen tyder på, at den største trussel mod forskningen måske ikke kommer udefra
I 2016 gik talrige forskere på gaden verden over i et forsvar for videnskab. Donald Trump var den ydre trussel, der fik forskerne til at protestere. Men det er ikke kun ydre omstændigheder, men også forskningens egne dynamikker, der har skabt den krise, som viser sig.

I 2016 gik talrige forskere på gaden verden over i et forsvar for videnskab. Donald Trump var den ydre trussel, der fik forskerne til at protestere. Men det er ikke kun ydre omstændigheder, men også forskningens egne dynamikker, der har skabt den krise, som viser sig.

Ritzau Scanpix

20. april 2018

Det var et usædvanligt syn, da forskere i 2016 mange steder i verden gik på gaden i et forsvar for videnskab og sandhed. Valget af Donald Trump havde fået de ellers så neutrale forskere til at protestere mod populisme, postfaktualitet og det, som den amerikanske videnskabsskribent Shawn Otto har betegnet som »krigen mod forskningen«.

Der har altid været politikere, der benægter fakta og skærer ned på forskning, de ikke bryder sig om.

Men i kølvandet på en række sager om uredelighed og en voksende kritik fra forskerne selv af den måde, som forskningen fungerer på i dag, er der utvivlsomt tale om en krise i forskningen. Og det er ikke kun ydre omstændigheder, men også forskningens egne dynamikker, der har skabt krisen.

Selv om forskningen har gjort og stadig gør enestående opdagelser af stor betydning, så har det ene videnskabelige studie efter det andet de seneste ti år vist, at meget forskning er fuld af fejl og dårlig statistik og ikke kan gentages. Hvor de bløde videnskaber i 1980’erne og 1990’erne fik skyld for ikke at være videnskabelige nok, er der nu også rejst tvivl om gyldigheden af mere hårde videnskaber som medicin, neurobiologi og økonomi.

Snakken om en reproducerbarhedskrise kan ikke slås hen med, at ikke al forskning kan gentages, eller at problemet er overdrevet. For der er flere tegn på krise i forskningen. En krise, som handler om noget så centralt som forskningens troværdighed.

Krisetegnene

Antallet af tilbagetrukne artikler er steget. Alt for meget forskning kan ikke gentages med samme resultat. Der er store problemer med de statistiske beregninger, som forskningen hviler på. Det er næsten kun positive resultater, der bliver offentliggjort, selv om viden om de negative resultater eller såkaldte nulresultater er lige så vigtig. Og der er stadig meget stor lukkethed om forskningsprocessen.

Forskerne selv ser ifølge tidsskriftet Nature tendensen til, at de videnskabelige tidsskrifter næsten udelukkende publicerer positive resultater, som den vigtigste årsag til reproducerbarhedskrisen. Tidsskrifterne lever af de gode historier. Og forskning, der ikke er lykkedes – eller negative resultater i al almindelighed – er ikke nogen god historie. Også presset for at publicere meget ses af forskerne som en vigtig årsag til krisen.

Sært nok advarede manden, der var med til at udvikle systemet til måling af publikationer, citationer og såkaldt impact factor – et system, der stadig er helt afgørende for den måde, forskningen fungerer på i dag – om en kommende krise allerede i 1963. Det var den britiske læge og videnskabshistoriker Derek John de Solla Price, og i bogen Little Science, Big Science skrev han, at forskningens eksplosive vækst kunne føre til mæthed, ja endda senilitet i forskningen.

Seniliteten har ikke ramt endnu, men det virker som om mange i forskningsverdenen i deres iver efter at være verdensklasse, opnå forskningsmidler og nå frem til næste nye breaking forskningsnews har glemt det enorme ansvar, der påhviler dem.

Mistet tillid

Hvis forskningen ikke passer, så har ikke bare forskningen, men også samfundet et problem. Som lektor i neurolobiologi Torben Lund siger her i avisen: »Hvorfor finder offentligheden sig i det? Det er jo skattekroner, der finansierer størstedelen af forskningen, og hvis den ikke kan reproduceres, så finder vi jo ikke ny viden, men i mange tilfælde bare ’gode historier’.«

Forskere, der som John Ioannidis, Brian Nosek og mange andre kritiserer forskningens brodne kar, kan være med til at trække udviklingen i den rigtige retning. Så grundigheden, gentagelsen og sikkerheden måske kan få mere plads end sensationen i forskningen.

Problemet er, hvis den etablerede forskningsverden af magtfulde universiteter, tidsskrifter og bidragsydere i erhvervslivet ikke også lytter til kritikken og laver ændringer. For med tiden risikerer vi, at ikke bare trumpister og andre tvivlere, men også den brede befolkning mister den tillid, som trods alt stadig hersker til forskningens sandhedsværdi. Og ikke mindst risikerer vi, at en sådan tvivl er velbegrundet, og at vi baserer afgørende beslutninger på fejlagtige antagelser.

Videnskapløb 2018

Information sætter fokus på ny forskning, og hvordan man bedst formidler videnskabshistorier til en bred offentlighed, når vi hvert år udgiver magasinet Videnskapløb.

Læs i år om, hvordan forskellige menneskebilleder slås om vores hjerter og sind – en kamp, der ligger skjult under overfladen, hver gang vi diskuterer alt fra Facebook til flygtningekrisen. Og dyk ned i vores tema om, hvordan videnskaben er blevet ramt af en krise, fordi en lang række prominente resultater inden for en bred vifte af forskningsområder viser sig ikke at holde, når uafhængige forskere forsøger at genskabe dem.

Videnskapløb udkommer som led i Ph.d. Cup, der er etableret i et samarbejde mellem DR og Information og støttet af Lundbeckfonden.

Andre artikler i dette tillæg

  • Brian Nosek arbejder for, at forskning skal blive ved med at være kedelig

    20. april 2018
    Reproducerbarhedskrisen er det bedste, der er sket for videnskaben i årtier. Videnskaben gør præcis, hvad den skal: Konfronterer sig selv med sine egne idealer og udvikler bedre praksisser. Det mener professor Brian Nosek, der er medstifter af Center for Open Science, som ønsker at fremme åbenhed og integritet i forskningsverdenen
  • Her er forskningen blevet ramt på troværdigheden

    20. april 2018
    Her er et overblik over de forskningsområder, som er blevet ramt på troværdigheden under reproducerbarhedskrisen, eller som bare er så uforståelige, at ingen ved, om forskningen er rigtig eller forkert
  • Lægen, der satte spørgsmåltegn ved forskningens sandhedsværdi

    20. april 2018
    Fra psykologi til kræftforskning og økonomi: Store dele af den fremmeste forskning har de seneste år vist sig ikke at holde, når den blev efterprøvet. Bag afsløringerne står især den græsk-amerikanske læge John Ioannidis, der har brugt de seneste 20 år på at finde forskningens fejl. Fejl, som har ført til det, der er blevet kaldt forskningens reproducerbarhedskrise
Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Folketingsvalget er forbi, men magten skal stadig holdes i ørerne.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement. Første måned er gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

  • lars søgaard-jensen
  • Kurt Nielsen
  • odd bjertnes
lars søgaard-jensen, Kurt Nielsen og odd bjertnes anbefalede denne artikel

Kommentarer

Der er ingen kommentarer endnu