Læsetid: 4 min.

Her er forskningen blevet ramt på troværdigheden

Her er et overblik over de forskningsområder, som er blevet ramt på troværdigheden under reproducerbarhedskrisen, eller som bare er så uforståelige, at ingen ved, om forskningen er rigtig eller forkert
Her er et overblik over de forskningsområder, som er blevet ramt på troværdigheden under reproducerbarhedskrisen, eller som bare er så uforståelige, at ingen ved, om forskningen er rigtig eller forkert

Jesse Jacob

20. april 2018

I de seneste år er forskningen blevet beskyldt for ikke at kunne gentages, for være fyldt med fejl og dårlig statistik. Først var det medicinsk forskning, der blev stillet spørgsmål ved. Her viste et meget kendt replikationsstudie af kræftforskning i 2012, at kun få forsøg kunne gentages.

Senere er især psykologi blevet ramt, men også neurobiologi, psykiatri, genetik og økonomi har været under kritik for ikke at levere valid forskning.

Naturvidenskabelige fag som matematik og fysik er typisk forbilleder for valid forskning, men matematik er i dag så komplekst, at det kan være svært for selv de skarpeste matematikere at gennemskue, om beviserne holder.

Medicin

I 2005 viste den græsk-amerikanske forsker John Ioannidis’ undersøgelser, at store dele af den medicinske forskning er forkert. Forskerne undervurderer sandsynligheden for at tage fejl så meget, at 80 procent af alle forsøg, hvor forsøgspersonerne ikke får henholdvis medicin eller placebo, kan være forkerte. Også et stort antal af de mere sikre randomiserede forsøg med patienter, der får medicin, og andre patienter, der får placebo, er forkerte: 25 procent af de mindre forsøg og ti procent af de store.

En gennemgang i 2015 af de 49 mest citerede medicinske artikler om alt fra hormonbehandling af kvinder til ballonudvidelse af hjertet viser, at 41 procent af artiklernes konklusioner var stærkt overdrevne eller forkerte.

I 2012 viste en stor reproduktionsundersøgelse lavet af biotechvirksomheden Amgen, at kun seks ud af 53 af de mest epokegørende kræftstudier kunne genskabes med samme resultat.

Psykologi

I 2012 skrev psykolog og nobelprismodtager Daniel Kahneman et åbent brev til en gruppe psykologiforskere, hvor han advarede om, at den manglende reproducerbarhed risikerede at ødelægge psykologiforskningens renommé. Samme år startede Brian Nosek The Reproducibility Project, hvor en stor forskergruppe arbejdede sammen om at reproducere 100 psykologistudier, der havde været trykt i de tre mest anerkendte tidsskrifter.

Resultaterne lå klar i 2015 og viste, at kun 36 ud af de 100 resultater kunne gentages. Kun knap halvdelen af de reproducerbare undersøgelser havde en effekt på niveau med den oprindelige. Reproducerbarhedsprojektet har senere ført til etableringen af Center for Open Science, som skal øge åbenhed, integritet og reproducerbarhed i forskningen.

Økonomi

Et metastudie fra 2016 efterprøvede 18 eksperimenter udgivet i to af de mest prestigefyldte økonomiske tidskrifter. Det lykkedes at få det samme resultat i 11 ud af 18 tilfælde – svarende til 61 procent, men tallet burde være højere, fordi den statistiske usikkerhed normalt er lavere i økonomi end f.eks. i psykologi.

Sidste år udkom et metastudie af John Ioannidis’ forskergruppe fra Stanford Universitet. Det viser, at i halvdelen af de økonomiske forskningsområder er 90 procent af resultaterne så dårligt underbygget statistisk set, at de ikke kan regnes for sikre.

I de mere velunderbyggede forskningsstudier er 80 procent af de rapporterede effekter stærkt overdrevne, konkluderer metastudiet. Typisk med det dobbelte, men for en tredjedel af de økonomiske studiers vedkommende er effekterne pustet op til det firdobbelte eller mere.

Neurobiologi 

Både 2014 og 2016 viste svensk forskning, at der var store problemer med de fMRI-scanninger, som kan vise forskerne, hvordan vores hjerne fungerer. Det var især de statistiske beregninger af scanningerne, den var galt med, som kunne betyde, at halvdelen af alle forskningsartikler baseret på den metode kunne være fejlagtige. 

Kritikken af fMRI-scanningerne er dog siden blevet tilbagevist, men i en erkendelse af, at der er noget galt med neurobiologisk forskning har Stanford Universitet i USA lavet et Center for Reproducerbar Neurovidenskab, hvor man arbejder på at forbedre de neurobiologiske forskningsmetoder.  

Over 80 procent af den publicerede neurobiologiske forskning viser signifikante resultater, men hvis forskning vitterligt er ny og risikofyldt, så burde der være mindst lige så mange negative resultater som positive. Og den tendens går igen i lang række videnskabelige discipliner. 

Psykiatri og genetik

Læger, psykologer og biologer, som undersøger adfærd hos dyr og mennesker, har også været under kritik for at overdrive deres resultater.

I 2013 viste en gennemgang af 82 metastudier baseret på knap 1.200 undersøgelser inden for psykiatri og genetik, at de mere bløde målinger af adfærd havde en tendens til at nå frem til mere ekstreme resultater sammenlignet med fysiologiske målinger.

Konklusionerne i adfærdsforskernes artikler matchede også oftere den oprindelige hypotese end i de hårde fysiologiske forskningsartikler. Tendensen til at overdrive resultaterne var størst blandt amerikanske adfærdsforskere, viste undersøgelsen, som er lavet af John Ioannidis fra Stanford Universitet og Daniele Fanelli fra Edinburgh Universitet.

Matematik

Naturvidenskab er normalt forbilledet for de øvrige forskningsområder, når det gælder eksakte beregninger og reproducerbarhed. Især matematik burde med sine logiske beviser være uden problemer. Beviserne i moderne matematik er dog nået et punkt, hvor de er så store og komplicerede, at næsten ingen andre forstår dem, og derfor er de svære at af- eller bekræfte.

Selv om matematikere de seneste tre år har arbejdet på at forstå den japanske matematiker Shinichi Mochizukis bevis for den såkaldte abc-formodning, som handler om heltal og primtal, så er de ikke kommet nærmere, om beviset holder. Mochizuki har nemlig udviklet nogle matematiske værktøjer, som er komplet uforståelige for selv nogle af verdens allerskrappeste matematikere. 

Matematikeren Jordan Ellenberg fra University of Wisconsin har på sin blog beskrevet Mochizukis udregninger sådan her: »Ved første øjekast, føles det, som om du læser noget fra det ydre rum.«

Kilder: Videnskab.dk, ing.dk, nature.com

Videnskapløb 2018

Information sætter fokus på ny forskning, og hvordan man bedst formidler videnskabshistorier til en bred offentlighed, når vi hvert år udgiver magasinet Videnskapløb.

Læs i år om, hvordan forskellige menneskebilleder slås om vores hjerter og sind – en kamp, der ligger skjult under overfladen, hver gang vi diskuterer alt fra Facebook til flygtningekrisen. Og dyk ned i vores tema om, hvordan videnskaben er blevet ramt af en krise, fordi en lang række prominente resultater inden for en bred vifte af forskningsområder viser sig ikke at holde, når uafhængige forskere forsøger at genskabe dem.

Videnskapløb udkommer som led i Ph.d. Cup, der er etableret i et samarbejde mellem DR og Information og støttet af Lundbeckfonden.

Andre artikler i dette tillæg

  • Hvis først forskningen er forkert, så har vi for alvor et problem

    20. april 2018
    Budskabet har siden Brexit og valget af Trump været, at populismen truer sandheden og forskningen. Men reproducerbarhedskrisen i forskningen tyder på, at den største trussel mod forskningen måske ikke kommer udefra
  • Brian Nosek arbejder for, at forskning skal blive ved med at være kedelig

    20. april 2018
    Reproducerbarhedskrisen er det bedste, der er sket for videnskaben i årtier. Videnskaben gør præcis, hvad den skal: Konfronterer sig selv med sine egne idealer og udvikler bedre praksisser. Det mener professor Brian Nosek, der er medstifter af Center for Open Science, som ønsker at fremme åbenhed og integritet i forskningsverdenen
  • Lægen, der satte spørgsmåltegn ved forskningens sandhedsværdi

    20. april 2018
    Fra psykologi til kræftforskning og økonomi: Store dele af den fremmeste forskning har de seneste år vist sig ikke at holde, når den blev efterprøvet. Bag afsløringerne står især den græsk-amerikanske læge John Ioannidis, der har brugt de seneste 20 år på at finde forskningens fejl. Fejl, som har ført til det, der er blevet kaldt forskningens reproducerbarhedskrise
Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Folketingsvalget er forbi, men magten skal stadig holdes i ørerne.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement. Første måned er gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

  • Eva Schwanenflügel
Eva Schwanenflügel anbefalede denne artikel

Kommentarer

Der er ingen kommentarer endnu