Læsetid: 10 min.

Professor: »Har jeg spildt 20 år af min karriere? Har jeg overhovedet bidraget med noget positivt? Skabt ny viden?«

Socialpsykologerne Claude Steele og Michael Inzlicht har brugt størstedelen af deres akademiske karriere på at studere et psykologisk fænomen, der måske slet ikke eksisterer. Begge er de blevet ramt af det akademiske uvejr, der kaldes reproducerbarhedskrisen: at mange forskningsresultater inden for en række videnskaber slet ikke kan genskabes. Vi har talt med de to akademikere, der har fået sat spørgsmålstegn ved deres livsværk
Socialpsykologerne Claude Steele og Michael Inzlicht har brugt størstedelen af deres akademiske karriere på at studere et psykologisk fænomen, der måske slet ikke eksisterer. Begge er de blevet ramt af det akademiske uvejr, der kaldes reproducerbarhedskrisen: at mange forskningsresultater inden for en række videnskaber slet ikke kan genskabes. Vi har talt med de to akademikere, der har fået sat spørgsmålstegn ved deres livsværk

Jesse Jacob

20. april 2018

I 2011 sad professor Michael Inzlicht til et krisemøde på det socialpsykologiske fakultet på University of Toronto. Han og hans kolleger havde alle sammen læst den samme videnskabelige artikel, der havde rystet deres selvforståelse.

Forskerne kiggede rundt på hinanden: »Hvad fanden gør vi?«

Årsagen til mødet var en ny forskningsartikel med titlen »False-positive psychology«.

»Artiklen beskriver alle de statistiske ’tricks’, forskere kan bruge til at få deres data til at fremstå som meningsfuld og solid evidens, når det ikke er nogen af delene,« forklarer Michael Inzlicht.

Det handlede ikke om forskningssvindel forstået som bevidst, Milena Penkowa-agtig fusk. Men små metoder og statistiske krumspring, forskere helt rutinemæssigt bruger til at vride deres data, så den bekræfter den ønskede teori.

Det var derfor, at de professorer og lektorer, som var samlet i frokoststuen på universitetet i Toronto, var så chokerede. De kunne genkende stort set alle de små tricks, der var beskrevet i artiklen. De havde nemlig selv benyttet sig af dem. Som det naturligste i verden, uden at tænke over det.

 

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Prøv en måned gratis.

Klik her

Allerede abonnent? Log ind her

Anbefalinger

  • Thomas Olsen
  • Flemming Berger
  • odd bjertnes
  • ulrik mortensen
  • Søren Peter Langkjær Bojsen
  • Katrine Damm
  • David Zennaro
  • Olav Bo Hessellund
  • Eva Schwanenflügel
  • Torben K L Jensen
  • Alvin Jensen
  • Lise Lotte Rahbek
  • Peter Knap
  • Erik Karlsen
Thomas Olsen, Flemming Berger, odd bjertnes, ulrik mortensen, Søren Peter Langkjær Bojsen, Katrine Damm, David Zennaro, Olav Bo Hessellund, Eva Schwanenflügel, Torben K L Jensen, Alvin Jensen, Lise Lotte Rahbek, Peter Knap og Erik Karlsen anbefalede denne artikel

Kommentarer

Intet er spildt. At deltage i et 100 år lang forsøg, der viser nødvendigheden at at holde strengt fast i de grundlæggende regler for forskning og at bruge de matematiske dicipliner med omhu og akuratesse.
Jeg havde nogle sammenstød med min psykologilærer på seminariet, ikke det mest lysende geni indrømmet, men hvad er jeg selv.
Nu er det ikke helt uvæsentlig, hvilken hvilken psykologisk retning, der kommer til at påvirke ens undervisning, så derfor er forskernes arbejdsmetoder af betydning ned i gennem systemet.
Det var det statistiske bevis, jeg virkelig havde problemer med. Jeg husker ikke de eksakte eksempler, men flere gange i lærerbøger og artikler blev positive observationer på 60 til 70 % af en iagttagelse berømmet som en overbevisende dokumentation. Men læres skulle det, var jo store internationale koryfæer, der stod bag. I min ungdoms overmod foreslog jeg at sløjfe kory.
Men professor Inzlicht, i videnskabens verden er intet større end gennem fejltagelser at nærme sig brugbar erkendelse. Verdslig berømmelse er i den forbindelse ligegyldig, den er mest til pynt og penge.

Jørgen Wind-Willassen

Alle videnskaber er ramt -måske- men nogen mere end andre.
Indenfor naturvidenskab er der altid relativt hurtigt blevet luget ud i ukrudsbeddet.
Det skyldes især naturvidenskabens opbygning, som kort fortalt er baseret på eksperimenter og målinger/observationer.
Anderledes mudret bliver billedet inden for humaniora.
Her er det jo lidt svært med eksperimenterne.
Gardners teori om de mange intelligenser svæver således frit i luften.
Desværre har det ikke forhindret, at teorien bredte sig ud over det pædagogiske landskab med stor skade til følge.
Værst var den fordømmelse der fulgte med, hvis der blev ytret tvivl om teorien.
Så var man ilde stedt på arbejdspladsen som lærer.

Erik Karlsen, Hans Aagaard, Kurt Sørensen og Alvin Jensen anbefalede denne kommentar

Det tager et par års fuldtidsstudier på universitetsniveau at erhverve sig det begrebsapperat, der er nødvendigt for at forstå, hvad en statistisk analyse overhovedet er. Det er en højt specialiseret opgave, som burde varetages af fagfolk, og ikke af forskere, der er specialiseret i noget helt andet, såsom socialpsykologi. Det er vanvid, og spild af penge, at mange forskningsinstitutioner slet ikke har statistikere ansat, men forlader sig på dyrt indkøbte programmer, som ingen rigtig ved hvordan fungerer.

Jørgen M. Mollerup, Bjarne Bisgaard Jensen, Erik Karlsen, Bettina Jensen, Ole Henriksen, Jonathan Larsen og Eva Schwanenflügel anbefalede denne kommentar
Eva Schwanenflügel

Endnu engang en understregning af at enhver forskning skal bedømmes med sund skepsis, og ikke særlig ofte kan antages som universelle forklaringer på komplekse problemstillinger.

Andetsteds i avisen efterlyser socialministeren mere forskning på det sociale område.
Nu med AI. Det skal nok blive sjovt.

Torben K L Jensen, Michael Sommer, Rikke Nielsen, Flemming Berger og Mogens Holme anbefalede denne kommentar
Ronni Rasmussen

Så længe "den ordinære naturvidenskab" igen og igen måler en temperatur med en badevægt, vil der være en kamp for eksistensberettigelse hos dem der, har brugt et liv på noget de måske reelt ikke har begreb om. Så længe det ikke anerkendes, at virkeligheden reelt er en illusion, vil det ikke ændre præmissen for, hvordan vi forstår os selv og vores eksistens. I og med vi alle i høj grad vandre rundt som en selvomfyldende profeti, men til stadighed diskuterer statistik og beviser, er det som og løbe efter sin egen hale. Kigger vesten udover sin egen arrogance, findes der mange svar på det der omgiver os, men det presser eksistensberettigelsen og bliver på den måde en personlig begrænsning og et klassisk eksempel på induktiv tænkning.

Torben K L Jensen, Bjarne Bisgaard Jensen, Jens Kofoed, Steffen Gliese og Eva Schwanenflügel anbefalede denne kommentar
Christian De Thurah

Det er en lidt sjov og skæv detalje, at kvinder har været opfattet som en minoritet.

Torben K L Jensen, Rikke Nielsen, Steffen Gliese, Elisabeth Andersen og Eva Schwanenflügel anbefalede denne kommentar

Fake news har mange fædre, og det bliver ikke bedre i dag, fordi vi bruger modelkørsler på pc, hvor vi udstyres med et uendeligt antal parametre at fifle med.

Jens Kofoed, Steffen Gliese og Eva Schwanenflügel anbefalede denne kommentar
Henrik Leffers

Det forskerne siger i artiklen drejer sig om "statistisk signifikans" og P-værdier, hvor man normalt skal have en P-værdi lavere end 0,05, som siger, at der kun er 5% chance for, at resultatet er forkert. Så en P-værdi under 5 er kriteriet for publikation i alle videnskabelige tidsskrifter. Problemet er så, at man meget nemt kan modificere beskrivelsen af studiet, så der udelades nogen grupper, som ellers var med i undersøgelsen, eller kalde resultater der ikke passer med det man ønsker at finde for "outliers", som så udelades fra beregningerne. Det er det som de inderømmer, er sket med deres forskning. -Og det er MEGET normalt at gøre det, jeg kunne nemt nævne mange eksempler her! Men det har været vist mange gange, at en P-værdi på lidt under 0,05 ikke ret tit kan reproduceres! Så måske det her mere er til journalister, som skal holde op med at kalde ting signifikante, som jo er et stærkt ord (!), når P-værdien for undersøgelsen er lidt under 0,05. Faktisk ved de fleste forskere godt, at en P-værdi > 0.01 er et meget mere pålideligt mål for troværdigheden af studiet!

Henrik Leffers

Rettelse af en sætning: Så en P-værdi under 0.05 er kriteriet for publikation i alle videnskabelige tidsskrifter.

Eva Schwanenflügel

Henrik Leffers,

Måske er der bare ikke fokus på den rette videnskabelige metode, når det enten drejer sig om selvstændig berømmelse eller politisk indflydelse?

Efterhånden beskyldes alt for at være "fake news".
Selv bevægelser som "Flat Earth" eller "We never landed on the Moon" har vind i sejlene.

I USA beskyldes de overlevende fra skoleskyderier for at være skuespillere.
Hvilket har haft alvorlige konsekvenser for de involverede familier til ofrene, der er blevet chikanerede, hackede og forfulgt, (stalket).

Når alt er evidens, findes der ingen evidens.
Alt er alternative fakta, som Joanne Conway så berømt sagde i et interview efter Donald Trumps indsættelse som Præsident, hvor hun blev spurgt hvordan det kunne være at dokumentationen for et MEGET STØRRE END OBAMA mødetal blev løjet større end det var.

Bjarne Bisgaard Jensen, Steffen Gliese og Elisabeth Andersen anbefalede denne kommentar
ulrik mortensen

Metoder. P-værdier har deres begrænsninger - glimrende beskrevet i den lille bog: "Statistics done Wrong" af Alex Reinhart, især kap.1. P-værdier bliver specielt brugt indenfor biologi og social science (s.12). I stedet anbefales det, at benytte de såkaldte konfidensintervaller: "If you can write a result as a confidence interval instead of as a p value, you should" ...

https://www.ncbi.nlm.nih.gov/pmc/articles/PMC1339793/

Så kan de lære det! ...

Steffen Gliese

Måske skal vi bare slappe lidt mere af med videnskaben og tage den for det eventyr om virkeligheden, den fortæller.
Jeg er personligt lykkelig for, at vi igen må sige nej til reduktionisme, der tror, at den med enkle fiksfakserier kan rumme sandheden om verden.

Torben K L Jensen og Eva Schwanenflügel anbefalede denne kommentar
Steffen Gliese

Jamen, det er jo, hvad der sker, når egoismen fremmes på bekostning af den almene interesse. Så kommer denne målet retfærdiggør midlet - og i en gudløs verden ligger det storhedsvanvid lige for, at man jo godt ved, at man har ret i sine antagelser og derfor bare skal bevise dem.

Torben K L Jensen

Sandheden er en rumlig størrelse,indlejret i tiden og ikke noget der kan betragtes udefra fordi betragteren befinder sig indeni.

Steffen Gliese

Jeg ved ikke, iøvrigt, hvem der synes, at disse 'små' manipulationer af indhentede data for at få dem til at passe med teorien, er uskyldige eller bagatelagtige. Vi har en kaosteori, der fortæller os, at den mindste afvigelse har enorme konsekvenser i virkeligheden.