Læsetid: 8 min.

Vivi Lena Andersen kan se spor efter hverdag og revolutioner i vores forfædres sko

Sko er ikke bare sko. De har igennem århundreder været et spørgsmål om social overlevelse. Arkæolog Vivi Lena Andersen har som en af de eneste i verden analyseret flere tusinde af vores forfædres sko, og hendes konklusion er klar: Samfundet påvirker os helt ned i storetåen
Når Vivi Lena Andersen skal studere en sko, finder hun den frem fra køleskabet og skyller jord af med en bruser. Pludselig spiler hun øjnene op og kigger intenst på skoen. Små rødlige stoffibre på indersiden er stadig bevaret efter flere 100 år i jorden. »Det sker ikke ret tit!« udbryder hun

Når Vivi Lena Andersen skal studere en sko, finder hun den frem fra køleskabet og skyller jord af med en bruser. Pludselig spiler hun øjnene op og kigger intenst på skoen. Små rødlige stoffibre på indersiden er stadig bevaret efter flere 100 år i jorden. »Det sker ikke ret tit!« udbryder hun

Anders Rye Skjoldjensen

20. april 2018

I en smattet grøft tre meter under jordens overflade står Vivi Lena Andersen iført gule regntøjsoveralls, gummistøvler og sikkerhedshjelm, da hun imellem velbevaret blommeskind og løgringe får lirket en genstand ud af jorden. Et fund, der denne forårsdag i København i 2003 bliver begyndelsen på en ny epoke – både i Danmarkshistorien og i hendes eget liv. 

»Pludselig står jeg der med en intakt lille brun barnesko fra 1700-tallet, hvor man kan se fodaftrykket inde i skoen og slidspor på overlæderet fra hvor barnet har kravlet.«

Vivi Lena Andersen føler sig straks suget tilbage i tid på en helt anden måde, end hun før har oplevet.

»Det med at være helt tæt på fortidens mennesker rørte mig helt vildt. Det kunne jo være mig selv eller mine egne børn, der havde kravlet rundt i de sko.«

Hun og resten af arkæologholdet er egentlig på jagt efter stenalderspor i forbindelse med en udvidelse af A.P. Møller-Mærsks hovedsæde ved Esplanaden i København, da de bliver mødt af tre meter lag affald fra 1700-tallets losseplads. Her dukker den ene sko op efter den anden, velbevaret på grund af deres organiske materiale.

»Vi fik simpelthen datidens københavner lige i ansigtet via de her sko. Det blev pludselig meget vedkommende og tydeligt at kunne sætte sig selv ind i fortiden,« fortæller Vivi Lena Andersen. Hun ved med det samme, at skoen er et spor, hun bliver nødt til at følge. 

Sko fortæller mere end potteskår

Det magiske møde med 1700-tallets fodspor fik hende til at specialisere sig i vores forfædres sko fra år 1300 til 1800. Hun kastede sig ud i sit forskningsprojekt i forbindelse med Københavns metroudgravninger til den kommende Metro Cityring, der begyndte i 2009. Her dukkede nemlig et hav af sko og skodele op fra netop denne periode. »Vi kunne se, at der var et kæmpe hul i historien, som de her fund kunne være med til at udfylde.«

Men fordybelsen og fascinationen for fortiden er ikke ny for Vivi Lena Andersen. Som barn var hun, med egne ord, den mærkelige stille pige, som elskede at læse og at være alene.

»Så snart jeg fik mulighed for det, gik jeg på museer alene, og da jeg fik lov, cyklede jeg alene ind til København med mit kamera i lommen.« Her tog hun billeder af Rosenborg, Amalienborg eller andet, som skuede bagud i tid. 

»Det med, at der er blevet sat nogle spor engang, som stadig er her, tiltalte mig helt vildt. Og det, som arkæologien kan, det er at lede efter og finde spor, som før var usynlige, og som så bliver synlige. Den her higen efter at afsløre det usagte og det skjulte gjorde noget for mig,« fortæller Vivi Lena Andersen. 

»Og det personlige møde med fortiden bliver så meget nemmere, når man står med en sko. I arkæologiske udgravninger er det ofte genstande som keramik, potteskår, kridtpiper og stumper af glasflasker, man finder. Men når man står med hele sko, er det bare så nemt og ligetil at blive ført tilbage i tid. Den er en personlig ejendel, der kan fortælle en personhistorie – den er ikke bare et fad.«

I dag holder Vivi Lena Andersen til på Stormgade 20 i København som museumsinspektør og projektleder for det nye Københavns Museum. Her finder man også en samling af gamle sko, og det er her, hun står i det arkæologiske værksted og vasker og undersøger nyfundne sko. Hun har indtil videre haft fingrene i over 10.000 sko.

Vivi Lena Andersen

  • Stilling: Museumsinspektør og projektleder for det nye Københavns Museum.
  • Yndlingsredskab: Digitalt mikroskopkamera. Superlup for detaljefanatikere.
  • Bedste overspringshandling: Besøge museer. Jeg bilder mig selv ind, at det hører til jobbet – også når jeg har fri.
  • Forbillede: Den undseelige, undertippede mønsterbryder, der mod alle tænkelige odds skriver sig ind i historien med viljestyrke og mod. Helen Keller, Rosa Parks, Malala Yousafzai ... listen er uendelig.
  • Største erkendelse: At vi kommer længst sammen. Der ligger et enormt potentiale i tværfaglig forskning.

Tværfagligt skonørderi

Vivi Lena Andersen var en enspænder som barn, men i dag har hun erfaret styrken og glæden ved at nørde sammen med andre. Hendes forskning har først og fremmest bestået i at kortlægge, hvordan skoen har udviklet sig udseendemæssigt, men også i at foretage dybdegående analyser af den enkelte sko. Her skriver man skoens livshistorie, fra den er blevet skabt hos skomageren, til den er blevet brugt over gader og stræder og til sidst er blevet kasseret. 

»Den kasserede sko kan fortælle os noget om hele skoens livsforløb, hvis vi forstår de spor, den viser, og det har været noget af det, jeg er trænet i at kunne se. Men det kan jeg også kun ved at gå udover arkæologiens faggrænser.«

Ved at søge hjælp og sparring hos andre faggrupper kunne Vivi Lena Andersen nå langt længere ind i, hvad de forskellige spor som fodaftryk, slitage på læderet eller små sten i skohælen kan fortælle.

»Jeg hev fat i en skomager, som ved rigtig meget om, hvorfor en sko er skruet sammen, som den er, og kirurger og fodterapeuter, som har forstand på fødder, hele bevægeapparatet, hvordan sko påvirker mennesket, og hvilke spor vi sætter i vores sko. Jeg samarbejdede også med professionelle reenactors, som gik med, og sled på, rekonstruerede sko fra eksempelvis middelalderen, hvorefter jeg analyserede dem.«

Der er et særligt glimt i øjet på Vivi Lena Andersen, når hun taler om fortidssko. Og hun understreger, at det ikke kun er en personhistorie, man får med skoene. Man får også en samfundshistorie og en historie, som går på tværs af tid og sted i verden.

»Alt det, der sker i vores samfund på alle mulige niveauer, påvirker helt ned i storetåen, så det der med, at sko er bare sko og noget overfladisk pjat – dét er noget pjat.«

Skoen som social overlevelse

Selvom formålet med skoen, da den blev opfundet for omkring 40.000 år siden, formentligt var beskyttelse mod fysiske faktorer, har den langt hen ad vejen udviklet sig til at handle om social overlevelse og ikke kun fysisk. Vores forfædre gik så meget op i deres fodtøjs udseende, at skoen udviklede sig mere og mere i former, som blev direkte skadelige for fødderne, og som førte til mange fodlidelser.

»Jeg var eksempelvis nede i en kilde fra 1700-tallet, en lærebog lavet af en fransk skomager. Heri var en slags opskrift på, hvordan man laver den gode sko. Skomageren beskriver, hvordan menneskets fødder er grimme, grove og krogede. Derfor laver man på det tidspunkt skoene symmetriske, så de passer til tidens ideal frem for venstre- og højresko.«

Men det er ikke kun datidens æstetiske blik på fodens form, man kan aflæse af skoene. Også samfundsrevolutioner har sat deres spor i fodtøjet. F.eks. kan man hen imod slutningen af 1700-tallet se, at både hæle og de store flamboyante spænder, man har haft på sko, næsten forsvinder helt.

»Det sker samtidig med, at vi har Den Franske Revolution, hvor adelen mister deres hoved i guillotinen. Så det med visuelt at udstråle, at du hører til en bestemt gruppe af befolkningen, der befinder sig over alle andre, bliver et kæmpe no go. Pludselig skal vi ikke have noget, der siger bling på vores fod – nu skal det bare være helt nede på jorden.«

Anders Rye Skjoldjensen

Vivi Lena Andersen er ikke i tvivl om, at hendes forskning er relevant for nutidens skoforbrugere, hvilket mere eller mindre er alle, der har fødder.

»Også i dag er vi resultater af, at sko ikke kun handler om at beskytte foden mod stikkene dyr, giftige planter, brandvarmt sand eller kulde. Det handler det også om, men det handler jo også om meget andet, når vi køber sko. Om en iscenesættelse af dem, vi gerne vil være, og de grupper vi ønsker at være en del af. Det er bare noget, der sker automatisk eller ubevidst i os, og det er min forskning med til at gøre os opmærksomme på,« fortæller Vivi Lena Andersen.

»Selv om min forskning handler om nogle gamle sure sko, så handler den rigtig meget om at gøre os klogere på de valg, vi træffer. At få os til at reflektere over, hvorfor vi træffer de valg, vi gør, og om at gøre os i dag til kritiske forbrugere. At kvalificere de valg, vi træffer.«

Taknemmelighed og fordomme

Inden for sit eget fag bliver Vivi Lena Andersen mødt med en taknemmelighed over, at hun orker at tage hånd om forfædrenes sko, og hun bliver ofte kontaktet af folk fra udlandet, der ønsker, at hun udgiver en bog om sin forskning på engelsk. Skoen som arkæologisk fund er nemlig en af de mest besværlige genstande at arbejde med. Den skal opbevares koldt, mørkt og vådt, den er dyr at konservere og vanskelig at bevare.

»Men det er også en af grundene til, at jeg synes, den er interessant. Jeg elsker udfordringer – det er benzinen for mig. Hvis det er svært, så er jeg på.«

Men selvom forskerkredsene respekterer Vivi Lena Andersen for at tage hånd om et svært felt, bliver hun ofte mødt af fordomme fra folk, der går ud fra, at hun forsker i sko, fordi hun selv er skofetichist. Det griner hun bare af. Hun har et helt ’ordinært’ forhold til sko, selvom hun alligevel må indrømme, at hendes forskning har ændret hendes forhold til sko gevaldigt.

»En kirurg gennemgik på et tidspunkt et par sko fra 1700-tallet for fodskader for mig, og han kunne pege på den ene fodlidelse efter den anden. Jeg tænkte: ’Jamen, jeg har jo sko, der gør det samme derhjemme’.«

Vivi Lena Andersen vidste godt, at de højhælede sko gjorde ondt. Hun humpede hjem fra byture med store vabler og dunkende fødder, men de var så automatisk en del af hende, at hun ikke stillede spørgsmålstegn ved dem.

»Det var ret vildt at stå med den her flere hundrede år gamle sko og så bare se, hvordan den helt fysisk giver skader. Samme dag gik jeg hjem og smed alle de sko ud, som jeg kunne se ikke ville gøre noget godt for mine fødder.«

Fri os fra stiletterne

Ikke kun blikket på fortidens sko optager Vivi Lena Andersen. Hun er også opmærksom på nutidens normer og tendenser inden for fodtøj og de forventninger, der ofte er forbundet med de sammenhænge, vi er i. Hun blev derfor glad, da hun til dette års Oscar-uddeling så, hvordan to skuespillere (Tiffany Haddish og Maya Rudolph, red.) kom ind på scenen iført sutsko og med deres højhælede sko i hænderne, gik hen til mikrofonen og bandede over, hvor ondt skoene gjorde.

»Det er godt være, man trækker lidt store linjer, men der er vi jo helt inde i #MeToo-bevægelsen om, at jeg bestemmer over mig og min krop. At jeg har ret til at sige nej til at gå med stiletter, der gør ondt på mig, hvis ikke jeg har lyst til at have dem på. Den modreaktion viser, at vi egentlig er villige til at gøre op med nogle normer og konventioner – og det er ret interessant for en skoforsker.«

Serie

Ph.d. Cup 2018

Information sætter fokus på ny forskning, når vi hvert år afholder Ph.d. Cup. og kårer den ph.d.-studerende, der er bedst til at formidle sin forskning.

Cuppen er etableret i et samarbejde mellem DR og Information og støttet af Lundbeckfonden.

Magasinet Videnskapløb udkommer som led i Ph.d. Cup sammen med Information fredag 20. april.

Dommerkomiteen består af astrofysiker Anja C. Andersen, samfundsforsker Maja Horst, hjerneforsker Albert Gjedde, filosof Jesper Ryberg, litteraturprofessor Anne-Marie Mai, speciallæge i infektionssygdomme Lars Østergaard og lektor og centerleder ved Institut for Fysik og Astronomi, AU, Jacob Sherson.

Komitéen har udvalgt fem finalister, der på tre minutter skal formidle deres forskning på scenen i DR’s Koncerthus ved det store finaleshow, hvor vinderen af Ph.d. Cup 2018 kåres. Showet vises på DR2 fredag den 27. april kl. 21:30.

Seneste artikler

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

  • Maj-Britt Kent Hansen
  • Eva Schwanenflügel
  • David Zennaro
Maj-Britt Kent Hansen, Eva Schwanenflügel og David Zennaro anbefalede denne artikel

Kommentarer

Der er ingen kommentarer endnu