Brødrene Wright forestillede sig næppe, hvordan det ville blive, da deres hjemmebyggede flyver usikkert og tøvende lettede for lidt over 100 år siden. Men i dag er det ikke desto mindre et ubekvemt faktum, at hvis du flyver, så sviner du.
Flyindustrien har gjort global bevægelighed mulig for flere end nogensinde før. Over 1.200.000 mennesker befinder sig i luften på ethvert givet tidspunkt. Men transportformen bidrager enormt til CO2-forureningen – væsentligt mere end tog, busser og biler.
I forårsudgaven af iVerden fortæller vi derfor om alternativerne til den forurenende flyrejse til den anden side af Jorden. Fra en cykeltur igennem det historiske Tyskland over ture til ishockey-aktuelle Herning og det politiske Sverige til en rejse til fortiden i Sagnlandet Lejre. Alle sammen steder, man kan nå uden at gå om bord i en flyvemaskine.
For selv om brødrene Wright beviste, at menneskets fantasi og evne til at føre sine idéer ud i livet er ufattelig, viste de også, at idéerne langtfra altid er miljørigtige. Hvis vi skal redde kloden, kræves der nytænkning. Og ny handling. Men hvordan står det til med det?
For tre år siden fortalte iVerden om Solar Impulse 2, der har fløjet 40.000 kilometer rundt om jorden ved hjælp af den strøm, som 17.000 solceller på flyets vinger genererer. Flyets elektriske motorer og litiumbatterier gjorde det muligt at flyve om natten uden at forbrænde en eneste dråbe olie. Siden har der været mere eller mindre stille omkring solcelleudviklingen i flyindustrien.
Til gengæld eksperimenteres der nu med elektriske fly. Den norske statsvirksomhed Avinor, der driver 46 lufthavne og er ansvarlig for Norges flyvekontroltjeneste, arbejder aktivt på at gøre Norge til foregangsland inden for elektrisk flytransport. Målet er at få mindre, batteridrevne maskiner på vingerne inden for 7-10 år. Også Airbus arbejder også på elektrificerede maskiner, og deres mål er at få de første større passagerfly i luften i løbet af 10 til 15 år. Begge projekter kan forandre flytrafikken totalt, og det er der brug for.
Vores ansvar
Den vestlige verden har nemlig siden industrialiseringen forurenet kloden i et hidtil uset omfang. Men først nu, hvor store dele af resten af verden er ved at indhente os økonomisk og teknologisk, indser vi for alvor, at vores adfærd er og har været problematisk.
Vi bliver først bekymrede over klodens tilstand, når colombianerne vil have den bil, vi har i et par generationer har kørt til Harzen i. Vi bliver først bekymrede, når inderne vil have det køleskab, der har holdt vores smør koldt, siden mormor var ung. Og vi bliver først rigtigt bekymrede for flytrafikkens indvirkning på den globale opvarmning, når kineserne begynder at flyve til Rhodos lige så meget som vi selv. Grøn bliver dermed let privilegieblindhedens farve, hvor vi ikke under andre det, som vi selv har taget for givet.
I lille skala svarer det til, at familiens pensionerede blomsterbarn prædiker vandreture i Sverige som det eneste saliggørende for sine børn og børnebørn, efter at han selv har set hele verden. Han har allerede kørt Europa rundt i en VW med et par venner i 1970’erne. Han har allerede de første 20 gange fløjet på kulturrejser til alverdens storbyer. Men nu, hvor alle andre vil have del i hans privilegier… nu må det være nok.
Men det er urealistisk at forestille sig en verden uden den bevægelighed for varer og mennesker, vi har opnået med industrialiseringen. Mennesket er et rastløst dyr. Pointen må derfor være, at de vestlige samfund, der har forurenet mest og fået størst udbytte af bevægeligheden, også har ansvaret for at udvikle ny teknologi, der muliggør grønne rejser – ved at fastlægge de grænseværdier og skabe de lovmæssige rammer, økonomiske incitamenter og støtteordninger, der er nødvendige for at sætte skub i udviklingen.
Ser vi 200 år tilbage, var det umuligt at forestille sig, at det forurenende damplokomotiv kunne blive til et noget mere miljøvenligt eltog. For 100 år siden kunne brødrene Wright umuligt forestille sig den nuværende flytrafik. Så hvilke muligheder er der om 100 år? Måske svæver vores børnebørn lydløst rundt på himlen i el- og soldrevne fly og korser sig ved tanken om den måde, vi behandler Jorden på i dag.
Det er vores ansvar at forestille os det – og handle derefter.
iVerden maj 2018
Flyindustrien har gjort global bevægelighed mulig for flere end nogensinde før, Men transportformen bidrager enormt til CO2-forureningen – væsentligt mere end tog, busser og biler.
I forårsudgaven af iVerden fortæller vi derfor om alternativerne til den forurenende flyrejse til den anden side af Jorden. Fra en cykeltur igennem det historiske Tyskland over ture til ishockey-aktuelle Herning og det politiske Sverige til en rejse til fortiden i Sagnlandet Lejre. Alle sammen steder, man kan nå uden at gå om bord i en flyvemaskine.
Andre artikler i dette tillæg
Malplaceret midt på steppen
11. maj 2018På grænsen mellem Kina og Kasakhstan viser de usynlige skel imellem os sig tydeligtRejs efter X’et: »Flygtningekrisen har ændret det politiske Sverige«
11. maj 2018Det politiske landskab i Sverige synes mere fragmenteret end længe. Højrealliancen er i opbrud, den rød-grønne regering står til tilbagegang, og Sverigedemokraterna er der fortsat ingen, der vil lege med. Til september går Sverige til valg. Her er en rejseguide ind i Sveriges politiske sjælChristina Hagen om Herning: »Jeg er slet ikke færdig med Bilkas cafeteria«
11. maj 2018Christina Hagen bor i Herning, fordi byen tvinger hende til at leve et almindeligt liv med samtaler om sommerblomster og dagcremer. Fordi hun føler sig hjemme. Og fordi byen giver økonomisk frihed til at forlade den og Danmark, så ofte hun vil
"Den vestlige verden har nemlig siden industrialiseringen forurenet kloden i et hidtil uset omfang. Men først nu, hvor store dele af resten af verden er ved at indhente os økonomisk og teknologisk, indser vi for alvor, at vores adfærd er og har været problematisk."
Hvad vi umiddelbart kan gøre er at bruge atomkraft-produceret el mest muligt. Det er billigere end fossil el, og vi importerer i forvejen ganske meget af det.
Derfor: Stop fossil el nu og erstat den med atomar el som ikke udleder CO2.
Se: https://thorkilsoee.wordpress.com/2016/09/01/tom-22/
Vi skal aldeles ikke have nogetsomhelst kernekraft i DK, og lad venligst være med at linke til T. Søes hjemmestrikkede hjemmesider, de er ikke særligt troværdige. Han blev mobbet ud af ing.dk for meget længe siden. Og hvor vil du placere et KKværk? Det bliver ikke i nærheden af mig, affaldet derfra heller ikke. Diskussionen om KK sluttede i DK i midten af 80erne, og der er næppe nogen, der tør at genoptage den de næste mange år i folketinget.